Forfattere
Hver dag taler vi med andre mennesker. Men har du nogensinde undret dig over, hvordan to mennesker med helt forskellige hjerner formår at forstå hinanden? For at få en vellykket samtale skal du forstå det sprog, som den anden person bruger, og producere et sprog, som din samtalepartner kan forstå, ellers kan det blive svært at kommunikere. En ting, som mennesker gør for at sikre sig, at den anden person forstår dem, er at kopiere det sprog, som deres samtalepartnere bruger, f.eks. deres ordvalg. Det kaldes alignment, og det øger sandsynligheden for, at to mennesker har en vellykket samtale eller klarer sig godt i en fælles opgave. Videnskabelige eksperimenter har vist, at alignment er et vigtigt træk ved menneskelig kommunikation, som forekommer i mange forskellige situationer. I denne artikel forklarer vi tre forskellige typer alignment, som talere bruger, og beskriver, hvordan sprogforskere studerer alignment.
At føre samtaler med andre mennesker er noget, de fleste af os gør hver dag. Vi gør det så ofte, at det som regel føles meget let og naturligt. Men har du nogensinde stoppet op og tænkt over, hvad der er involveret i en samtale mellem dig og en anden? Hvordan kan to mennesker med helt forskellige hjerner forstå hinanden så let?
Målet med en samtale er, at du og din samtalepartner at dele sine tanker og ideer med hinanden. For at få en vellykket samtale skal du forstå din samtalepartners sprog og producere et sprog, som din samtalepartner kan forstå. Det er ikke let! Du skal sørge for at tale og lytte på de rigtige tidspunkter. Du skal tænke på alle de ord, lyde og sætninger, du vil sige, mens du lytter til, hvad din partner siger. Du skal også vælge ord, lyde og sætninger, som du tror, din partner kan forstå. En ting, folk gør for at gøre det lettere, er at kopiere det sprog, som deres samtalepartner allerede har brugt i samtalen. Det kaldes alignment og det er en adfærd, der almindeligvis bruges af mennesker til at gøre samtaler lettere og mere vellykkede [1].
At kende til alignment vil hjælpe dig med at forstå, hvordan mennesker kommunikerer, og hvad der er vigtigt, når du kommunikerer med dine venner. For eksempel kan alignment hjælpe dig og dine venner med at afslutte en opgave eller et spil hurtigere og bedre! I de følgende afsnit vil vi beskrive forskellige typer alignment, forklare, hvordan sprogforskere undersøger alignment, og forklare, hvorfor alignment er en vigtig del af en samtale.
Alignment opstår, når nogen genbruger et aspekt af sproget, som deres samtalepartner for nylig har brugt i samtalen. Alignment sker hele tiden: Du har sikkert selv brugt alignment i samtaler uden at lægge mærke til det! Alignment er især nyttigt, når en samtale bliver lidt vanskelig at forstå. Der er mindst tre typer af alignment, som sprogforskere kender til (figur 1).
Lad os forestille os, at to venner, Theo og Lucy, er fra to forskellige engelsktalende lande: Lucy er fra United States of America (USA), og Theo er fra United Kingdom (UK). I disse to lande bruger folk nogle gange forskellige ord til at betyde det samme, som f.eks. at sige “popsicle” (USA) eller “ice lolly” (UK). Hvis Lucy bruger ordet “popsicle” i en samtale, lyder det måske mærkeligt for Theo, fordi han normalt ville sige “ice lolly”, men han ved måske stadig, hvad Lucy mener, fordi han har hørt det i film. Når det er Theos tur til at tale, vælger Theo måske at sige ordet “popsicle”, selvom det ikke er det ord, han normalt ville bruge, fordi han vil sikre sig, at Lucy forstår ham. Dette er ordvalgstilpasning, som også nogle gange kaldes lexical tilpasning. Theo tilpasser de ord, han bruger, for at øge sandsynligheden for at få en vellykket samtale med Lucy.
Ud over at kopiere hinandens ordvalg kan Theo og Lucy også begynde at kopiere hinandens udtale. Hvis Lucy for eksempel udtaler ordet zebra med en amerikansk udtale (“zee-bruh”), udtaler Theo det måske på samme måde, når han taler med Lucy, selv om han normalt ville sige det med en britisk udtale (“zeb-ruh”).
Lucy og Theo kan også kopiere hinandens ordstillinger. Hvis Lucy for eksempel siger: “Drengen giver zebraen en ispind,” kan Theo bruge den samme ordstilling, når han taler næste gang. Han siger måske “Pigen giver hesten et æble,” selvom han kunne bruge en anden ordstilling til at sige det samme: “Pigen giver hesten et æble.”
Når du taler med dine venner, er det sandsynligt, at du bruger nogle, hvis ikke alle, af disse former for alignment. At bruge alignment er en meget nem måde at gøre samtaler lettere og kommunikationen mere vellykket. Denne kopieringsadfærd hjælper også talere med at producere sprog hurtigere, hvilket kan være vigtigt for at holde samtalen flydende. Alignment kan være noget, talere beslutter sig for at gøre, eller de kan gøre det uden at vide, at de gør det. Vi sagde tidligere, at Theo kunne vælge at bruge ordet “popsicle” for at hjælpe Lucy med at forstå ham. Men hvis han ofte taler med Lucy, kan Theo begynde at bruge ordet “popsicle” oftere end “ice lolly” uden at vide, at han gør det.
Sprogforskere studerer alignment for at undersøge kommunikation hos mennesker og for at finde ud af, hvordan vi forstår hinanden. I alignment-eksperimenter kan forskere invitere en person, kaldet deltageren, til at spille et billedbeskrivelses-spil [2]. I denne leg skiftes deltageren og forskeren, der fungerer som deltagerens samtalepartner, til at beskrive forskellige billeder. Forskeren fortæller ikke deltageren, at han/hun er interesseret i alignment, fordi han/hun vil undersøge, hvordan deltageren producerer sprog, når han/hun taler normalt. I stedet får deltageren at vide, at formålet med spillet er at finde matchende billeder. Forskeren ændrer, hvordan de beskriver deres billeder i spillet for at se, hvordan deres ændringer påvirker deltagerens billedbeskrivelser, men deltageren er ikke klar over dette.
I et ordvalgseksperiment beskriver deltageren og forskeren for eksempel billeder af forskellige genstande. Nogle af disse billeder vil have to mulige navne, såsom “kanin” og “kanin”. Efter tur beskriver forskeren sit billede ved hjælp af ordet “kanin”. Et par billeder senere får deltageren vist det samme billede. Hvis deltageren også beskriver billedet med ordet “bunny” (i stedet for “rabbit”), viser det, at deltageren tilpasser sit ordvalg til forskerens (figur 2).
Undersøgelser som den, vi beskrev, afslører mange interessante ting om, hvordan folk bruger alignment til at hjælpe kommunikationen i samtaler. For eksempel har sprogforskere fundet ud af, at alignment er udbredt: Det forekommer på mange forskellige sprog og hos forskellige talere (herunder små børn og sprogstuderende), samt i mange forskellige typer samtaler (ansigt-til-ansigt interaktioner, telefonopkald, sms’er) [2, 3]. Det viser, at alignment i samtaler er en meget naturlig og normal ting at gøre.
Talere i samtaler er endnu mere tilbøjelige til at bruge alignment, når de skal arbejde sammen om at fuldføre en fælles opgave eller et spil [4]. For eksempel kan samtalepartnere gennemføre en fælles opgave hurtigere eller få en højere score i et spil, hvis de bruger alignment, når de taler sammen. Det viser, at alignment er et vigtigt redskab til vellykket kommunikation. Men husk, at hvis alignment skal fungere, er det vigtigt at lytte ordentligt til sin samtalepartner og ikke tale hen over hovedet på vedkommende!
Du ved nu en masse om, hvordan vi bruger alignment i samtaler. Du kender til tre forskellige typer af alignment (ordvalg, udtale og ordstilling), du ved, at forskere ofte bruger billedbeskrivelseslege til at studere alignment, og du ved, at mennesker bruger alignment til at hjælpe samtaler med at blive forstået bedre og til at gennemføre opgaver med succes. Det betyder, at du er klar til at se efter alignment i hverdagssamtaler!
Her er et par ideer. Hvis du har en ven, hvis familie taler med en anden regional accent, så læg mærke til, hvornår din ven taler med dig, sammenlignet med når han taler med sin familie. Udtaler din ven nogle ord anderledes, eller bruger han forskellige ord for det samme, afhængigt af hvem han taler med? Du kan også lave dit eget mini alignment-eksperiment. Det gør du ved at finde en genstand, der kan beskrives med to forskellige ord (f.eks. kanin/kanin eller sofa/sofa), og føre en samtale med din ven om denne genstand ved at bruge et af ordene. Vær opmærksom på, om din ven kopierer dine ordvalg: Hvis han/hun gør det, viser han/hun alignment! Det, du finder ud af i disse eksperimenter, og det, du har lært i denne artikel, vil øge din forståelse af, hvordan mennesker kommunikerer med hinanden.
Samtalepartner: Den person, du taler med, når du har en samtale, f.eks. din ven, forælder eller lærer.
Tilpasning: Når folk i en samtale kopierer elementer af hinandens sprog for at gøre det lettere at forstå hinanden.
Leksikalsk: Relateret til ordene i et sprog.
[1] Pickering, M. J., og Garrod, S. 2004. På vej mod en mekanistisk dialogpsykologi. Behav. Brain Sci. 27, 169-226. doi: 10.1017/s0140525x04000056
[2] Branigan, H. P., og Messenger, K. 2016. Konsekvente og kumulative effekter af syntaktisk erfaring i børns sætningsproduktion: bevis for fejlbaseret implicit læring. Kognition. 157, 250-6. doi: 10.1016/j.cognition.2016.09.004
[3] Costa, A., Pickering, M. J., og Sorace, A. 2008. Justering i andetsprogsdialog. Lang. Cogn. Process. 23, 528-56. doi: 10.1080/01690960801920545
[4] Reitter, D., og Moore, J. D. 2014. Tilpasning og opgavesucces i talt dialog. J. Mem. Lang. 76, 29-46. doi: 10.1016/j.jml.2014.05.008
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…
Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…
I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…
Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
