Forfattere
Har du nogensinde følt dig træt efter en dag i skolen? Den følelse, man får af at udføre opgaver, der kræver meget opmærksomhed og fokus, kaldes mental træthed. Forskere skabte opgaver i deres laboratorier for at studere denne følelse. De observerede, at når vi er mentalt trætte, bliver både vores tænkeevne og fysiske præstationsevne dårligere. Forskerne er ikke helt sikre på, hvorfor det sker, men mental træthed kan forårsage ændringer i hjernen. Et lille område i hjernen, som ligger forrest i hjernen, kaldet anterior cingulate cortex, bliver mindre aktivt, når vi er mentalt trætte. Det kan få os til at føle, at vi ikke har lyst til at anstrenge os så meget for at gøre tingene, og derfor falder vores præstation. Den gode nyhed er, at forskere har fundet måder at reducere mental træthed på. At være opmærksom på nuet, lytte til musik, dyrke motion eller indtage koffein kan få folk til at føle sig bedre tilpas.
Træthed er en velkendt følelse, som alle har oplevet på et eller andet tidspunkt i deres liv. Symptomerne på træthed omfatter et fald i nogle evner og en stigning i følelsen af træthed. Træthed er udbredt i samfundet. For eksempel anslog en nylig undersøgelse i Korea, at 31% af befolkningen lider af træthed.
Nogle sygdomme eller skader, som f.eks. traumatiske hjerneskader, kan forårsage træthed, der varer i lang tid. Det kaldes kronisk træthed. Men andre gange kan træthed opstå hurtigt, som efter intens fysisk træning. Fysiske aktiviteter som løb, cykling eller svømning kan få kroppen til at føle træthed. Men har du nogensinde følt dig træt efter en dag med undervisning eller arbejde, selv om du næsten ikke har bevæget kroppen? Den træthed, der kommer af at udføre mentale opgaver, der kræver koncentration og opmærksomhed, kaldes mental fatigue
Alle aktiviteter i dagligdagen, der kræver opmærksomhed og koncentration, kan forårsage mental træthed. Men for bedre at forstå, hvad mental træthed er, er forskerne nødt til at genskabe denne fornemmelse ved hjælp af laboratorieopgaver.
Laboratorieopgaverne involverer evnen til at være opmærksom i lange perioder, evnen til at skifte fra en opgave til en anden og evnen til at ignorere irrelevant information. For længe siden brugte forskere matematiske problemer til at få folk til at føle sig mentalt trætte, men nu har de andre sjove lege som AX-Continuous Performance Task (AX-CPT) eller Stroop-opgaven. I AX-CPT bliver deltagerne præsenteret for en række kort, som de skal reagere på ud fra bestemte regler. Hvis det første kort viser bogstavet “A”, og det sidste kort er et “X”, skal deltageren sige “Ja”. Ved alle andre kombinationer skal deltageren sige “Nej”. Dette spil udfordrer deltagerne til at være opmærksomme, huske reglerne og reagere hurtigt (figur 1A). I Stroop-opgaven ser deltagerne ord skrevet i farver, men det svære er, at farven på blækket ikke matcher ordets betydning. For eksempel kan ordet “blå” være skrevet med rødt blæk! Udfordringen er at sige farven på blækket så hurtigt som muligt, ikke selve ordet. Det kan være vanskeligt, fordi deltagerens hjerne måske vil sige ordet i stedet for farven (figur 1B).
Da dette ikke er opgaver, som vi udfører i vores dagligdag, har man undersøgt andre mere realistiske opgaver, såsom lange køreture eller længere tids brug af smartphones. Det er for nylig blevet vist, at brug af en smartphone i lang tid (≥30 min), især til social networking, kan forårsage mental træthed.
Har du nogensinde bemærket, at din opmærksomhed svækkes i slutningen af en undervisningsdag, eller at du laver flere fejl? Disse effekter er relateret til den negative indflydelse af mental træthed på din kognitive præstation. Det vil sige, hvor god din hjerne er til at være opmærksom, løse problemer og træffe beslutninger. Når vi bliver mentalt udmattede, kan det påvirke, hvor godt vi kan fokusere og koncentrere os om ting, der kræver meget tankevirksomhed. Forestil dig, at du er i gang med en matematikopgave, som det tager lang tid at løse – mindst 30 minutter. Mens du arbejder på det, begynder dine fremskridt måske at gå langsommere, eller du laver måske flere fejl. Det samme kan ske, hvis nogen kører bil i mange timer uden at standse – deres reaktionstid kan blive langsommere, hvilket gør kørslen farligere og øger risikoen for en ulykke.
Men nedsat præstation under kognitive opgaver sker ikke altid. Nogle gange kan folk stadig gøre et godt stykke arbejde, selv når de føler sig mentalt trætte. En af grundene til dette er motivation. Når vi har et stærkt ønske om at gøre det godt, kan vi presse os selv til at bruge flere kræfter og mere energi, selv når vi er mentalt udmattede – så vi kan blive ved med at yde vores bedste [1].
Når vores hjerner bliver virkelig trætte, kan det gøre det sværere for os at gøre visse ting. Hvis du for eksempel spiller et videospil efter en lang dag i skolen, klarer du dig måske ikke så godt, som hvis du spillede en lørdag morgen efter at have fået en god nats søvn. Det sker, fordi når vi er mentalt trætte, kan det påvirke vores opmærksomhed. Det bliver mere udfordrende at holde fokus og reagere hurtigt på spillets uventede begivenheder. Mental træthed kan også gøre det sværere at ignorere distraherende ting, der ikke betyder noget, træffe beslutninger og skifte mellem forskellige opgaver. Alle disse effekter kan gøre det sværere for os at gøre vores bedste i vores daglige aktiviteter.
Som tidligere nævnt kan mental træthed påvirke den kognitive præstation negativt, men kan det også påvirke den fysiske præstation? Hvis du f.eks. tager til en sportstræning om aftenen efter en dag i skolen, vil du så præstere mindre godt? Lad os tage fodbold som eksempel for at besvare dette spørgsmål. Præstationen i en fodboldkamp afhænger af flere evner: evnen til at løbe så hurtigt som muligt, evnen til at løbe flere gange i løbet af kampen og præcisionen i afleveringer, driblinger og skud.
Din evne til at løbe så hurtigt som muligt afhænger af din evne til at producere en masse kraft. For at undersøge effekten af mental udmattelse på evnen til at producere kraft, bad vi deltagerne om at klemme et håndtag så hårdt som muligt eller hoppe så højt som muligt uden en løbestart før og efter en mentalt udmattende opgave. Vi viste, at deltagernes styrke var den samme før og efter en mentalt krævende opgave. Det ser derfor ud til, at mental træthed ikke påvirker kroppens evne til at producere en masse kraft.
Din evne til at løbe hurtigt flere gange i løbet af et spil afhænger af udholdenhed, som er evnen til at blive ved med at træne i lang tid uden at blive træt. For at evaluere udholdenhed bad vi folk om at løbe eller cykle en bestemt distance så hurtigt som muligt. Når folk er mentalt udmattede, er de længere tid om at tilbagelægge den givne distance. Det sker, fordi det at være mentalt træt kan påvirke, hvor meget udholdenhed folk har. Forskere har bemærket, at når folk er mentalt udmattede, føler de, at opgaven er sværere, og at den kræver en større indsats. Forskerne bruger en skala fra 6-20 til at måle følelsen af anstrengelse. Når en person er mentalt udmattet, føles den samme øvelse (f.eks. at løbe med 12 km/t i 10 minutter) som om, det kræver en større indsats, så øvelsen virker sværere (figur 2).
Afleveringer, driblinger, tacklinger og skud er vigtige tekniske færdigheder, som man bruger, når man spiller fodbold. Men når du er mentalt udmattet efter at have udført en svær eller lang kognitiv opgave, kan du lave mindre præcise afleveringer, driblinger og tacklinger og svagere skud på mål. Mental træthed kan derfor reducere dine tekniske evner og få dig til at præstere mindre godt i en fodboldkamp.
For at opsummere påvirker mental træthed nogle aspekter af fysisk præstation, men ikke alle [2]. Det ser ud til at nedsætte udholdenheden og den tekniske kapacitet, men påvirker ikke evnen til at producere en stærk kraft (figur 3). Selvom fodbold blev brugt som eksempel, vil mental træthed ændre præstationsevnen i alle sportsgrene, der involverer udholdenhed og/eller tekniske evner, som f.eks. basketball, badminton eller cykling.
Forskere har forsket meget i hjernen for at forstå, hvordan det påvirker os at være mentalt udmattede. De opdagede, at flere dele af hjernen arbejder sammen om at få os til at føle os trætte. En vigtig del kaldes anterior cingulate cortex, som er placeret i den forreste del af hjernen [3]. Denne region hjælper os med at gøre vigtige ting som at træffe beslutninger, forvente, at gode ting vil ske, og kontrollere vores følelser. Men når vi er mentalt udmattede, fungerer den forreste cingulære cortex ikke så godt, hvilket gør det svært for os at fokusere og klare opgaver godt. En af grundene til dette er, at et kemisk stof kaldet dopamin, som hjælper kroppen med at sende beskeder mellem nervecellerne, reduceres, når vi er mentalt trætte. Denne reduktion i dopaminniveauet påvirker, hvordan den forreste cingulære cortex fungerer, og gør det sværere for os at yde vores bedste, når vi er mentalt trætte.
Nu hvor du forstår, hvorfor mental træthed reducerer den kognitive og fysiske ydeevne, spekulerer du måske på, om vi kan bekæmpe mental træthed. Den gode nyhed er, at flere strategier har vist sig at være effektive. Koffein er i øjeblikket den mest undersøgte strategi og ser ud til at være særlig god til at bekæmpe mental træthed. Det er dog ikke alle, der kan indtage koffein (f.eks. børn), og når det indtages i for store mængder, kan koffein forårsage problemer som søvnløshed, hovedpine og angst. Så forskere har fundet ud af, at andre strategier, såsom mindfulness, at lytte til musik og fysisk aktivitet er også effektive til at bekæmpe mental træthed [4].
Man mener, at effekten af disse træthedsbekæmpende strategier skyldes deres positive indvirkning på dopaminproduktionen. Hvis man f.eks. drikker kaffe, praktiserer mindfulness, lytter til musik eller dyrker fysisk aktivitet, stimulerer det frigivelsen af dopamin i kroppen, hvilket kan afbalancere den reducerede aktivitet i den forreste cingulære cortex. Det kan hjælpe med at bekæmpe det fald i præstationsevnen, der skyldes mental træthed, og forbedre evnen til at fokusere, træffe beslutninger og udføre komplekse opgaver.
Mental træthed er, når din hjerne bliver træt af at gøre noget, der kræver meget tænkning og fokusering i lang tid, som at studere eller spille et udfordrende spil. Det kan få dig til at føle, at du har mindre mental energi og påvirke, hvor god du er til at være opmærksom, træffe beslutninger og ignorere ting, der ikke betyder noget. Nogle gange kan mental træthed endda gøre det mere sandsynligt, at der sker ulykker, som når folk bliver trætte, mens de kører bil. Det kan også gøre det sværere at udføre visse fysiske aktiviteter, som at løbe eller udføre sportsbevægelser korrekt. Når man er mentalt træt, bliver visse dele af hjernen mindre aktive på grund af et kemisk stof, der hedder dopamin. Men bare rolig! Du kan gøre nogle ting for at hjælpe din hjerne med at få det bedre, når den er træt. At drikke noget med koffein, lytte til musik eller gå en tur kan give din hjerne et lille boost og bekæmpe mental træthed. Så hvis du nogensinde føler dig mentalt udmattet, så prøv en af disse ting for at hjælpe din hjerne med at føle sig frisk og klar til at gå i gang igen!
Træthed: Træthed gør det svært at engagere sig i aktiviteter, fordi det er en følelse af at være virkelig træt.
Mental træthed: Mental træthed gør det svært at deltage i aktiviteter, fordi man føler sig udmattet efter at have koncentreret sig og været opmærksom på en opgave.
Kognitiv præstation: Kognitiv præstation er, hvor godt din hjerne gør ting som at være opmærksom, løse problemer og træffe beslutninger.
Udholdenhed: Udholdenhed er evnen til at fortsætte med en aktivitet i en længere periode, selv når det bliver svært.
Anterior cingulate cortex: Anterior cingulate cortex er den del af din hjerne, der ligger forrest i hjernen, og som hjælper dig med at træffe valg, forudse positive resultater og styre dine følelser.
Dopamin: Dopamin er som en glad og begejstret budbringer i din hjerne, kaldet en neurotransmitter, der får dig til at føle dig godt tilpas.
Mindfulness: Mindfulness giver os mulighed for at sætte tankerne på pause og hjælpe dig med at fokusere helt på nuet.
[1] ↑ Boksem, M. A. S., Meijman, T. F., og Lorist, M. M. 2005. Mental træthed, motivation og handlingsovervågning. Biol. Psychol. (2006) 72:123-32. doi: 10.1016/j.biopsycho.2005.08.007
[2] ↑ Pageaux, B., og Lepers, R. 2018. Effekten af mental træthed på sportsrelateret præstation. Prog. Brain Res. 240:291-315. doi: 10.1016/bs.pbr.2018.10.004
[3] ↑ Lorist, M. M., Boksem, M. A. S., og Ridderinkhof, K. R. 2005. Nedsat kognitiv kontrol og reduceret cingulataktivitet under mental træthed. Cogn. Brain Res. 24:199-205. doi: 10.1016/j.cogbrainres.2005.01.018
[4] ↑ Proost, M., Habay, J., De Wachter, J., De Pauw, K., Rattray, B., Meeusen, R., et al. 2022. Hvordan man tackler mental træthed: en systematisk gennemgang af potentielle modforanstaltninger og deres underliggende mekanismer. Sports Med. 52:2129-58. doi: 10.1007/s40279-022-01678-z
Når du læser disse ord, er hundredvis af millioner af nerveceller elektrisk og kemisk aktive i din hjerne. Denne aktivitet gør det muligt for dig at genkende ord, fornemme verden, lære, nyde og skabe nye ting og være nysgerrig på verden omkring dig. Faktisk er vores hjerner – Homo sapiens‘ – de mest fascinerende fysiske substanser, der nogensinde er opstået på jorden for ca. 200.000 år siden. Hjernen er så nysgerrig og ambitiøs, at den stræber efter at forstå sig selv og helbrede sine skrøbelige elementer, når den bliver syg. Men på trods af de seneste vigtige fremskridt inden for hjerneforskningen ved vi stadig ikke, hvordan vi skal lægge brikkerne i hjernens puslespil. Det er på grund af dette, at der for nylig er startet flere store hjerneforskningsprojekter rundt om i verden. Vi deltager i et af dem – Human Brain Project (HBP) [1]. Hovedformålet er systematisk at katalogisere alt, hvad vi ved om hjernen, at udvikle geniale eksperimentelle og teoretiske metoder til at undersøge hjernen og at sammensætte alt, hvad vi har lært, til en computermodel af hjernen. Alt dette er muligt, da vores hjerne selv har designet kraftfulde computere, internettet og sofistikerede matematik- og softwareværktøjer, som snart vil være kraftfulde nok til at modellere noget så komplekst som den menneskelige hjerne i computeren. Dette projekt vil give en ny og dybere forståelse af vores hjerne, hjælpe os med at udvikle bedre kure mod dens sygdomme og i sidste ende også lære os, hvordan vi kan bygge smartere, lærende computere. Det vigtige er, at vores hjerne kun har brug for et par måltider om dagen (og måske lidt ekstra slik) for at klare det hele – det er meget mere energieffektivt end selv en simpel computer. Lad os så fortælle dig historien om HBP.
…
Vidste du, at læger kigger på tusindvis af menneskers hjerner hver dag? På hospitaler over hele landet kigger vi ind i patienternes hjerner for at se, om noget er gået galt, så vi kan forstå, hvordan vi kan hjælpe med at behandle den enkelte patients tilstand. Hjerneafbildningsteknologi spiller en vigtig rolle i at hjælpe læger med at diagnosticere og behandle tilstande som hjerneskader . Bag kulisserne er der særlige kameraer, som giver os mulighed for at se dybt ind i patienternes hjerner hver dag.
…
Hjernen har fascineret os i umindelige tider. Nogle af de første seriøse diskussioner om den menneskelige hjerne startede i det gamle Egypten, hvor kongen af Alexandria tillod dissektioner af forbrydere i levende live for at studere menneskets anatomi [1]. De, der udførte dissektionerne, åbnede kranieknoglen og så hjernen i levende live. Da de skar gennem hjernen, opdagede de store rum inde i den. Disse rum var forbundet med hinanden som kamre i et hus. De var også fyldt med en unik, krystalklar væske, som vi nu kender som cerebrospinalvæske eller hjernevæske. De var så begejstrede for dette fund! De troede, at menneskelige sjæl befinder sig i disse væskefyldte kamre. De forsøgte at forstå, hvordan væsken bevæger sig på tværs af disse kamre, fordi de troede, at det kunne forklare, hvordan det menneskelige sind fungerer.
…
Vidste du, at den mad, du spiser, påvirker dit helbred? Vigtigst af alt kan det, du spiser, have en negativ effekt på det mest komplekse organ i din krop: din hjerne! Utroligt nok påvirker den mad, du spiser, neuronerne, som er de vigtigste celler i hjernen. I hjernen forårsager en usund kost, der er rig på fedt og sukker, betændelse i neuroner og hæmmer dannelsen af nye neuroner. Det kan påvirke den måde, hjernen fungerer på, og bidrage til hjernesygdomme som depression. På den anden side er en kost, der indeholder sunde næringsstoffer som f.eks. omega-3-fedtsyrer, gavnlig for hjernens sundhed. En sådan kost forbedrer dannelsen af neuroner og fører til forbedret tænkning, opmærksomhed og hukommelse. Alt i alt gør en sund kost hjernen glad, så vi bør alle være opmærksomme på, hvad vi spiser.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
