Menu
Forfattere
Matematik er et meget vigtigt fag at lære i skolen og i hverdagen (du kender det fra at håndtere dine lommepenge eller beregne, hvor mange skoledage der er tilbage til ferien). For nogle børn kommer det meget let – de forstår bare matematik og nyder det. Men for nogle børn er det meget svært at lære matematik, og selv om de får ekstra hjælp, har de svært ved at “forstå det”. For eksempel kan et aritmetisk problem som 2 + 2 meget let huskes af nogle børn, men for andre kræver dette problem en masse hårdt arbejde. Samtidig kan disse børn være meget dygtige i andre fag, hvor de ikke har brug for matematik.
Børn, der har store vanskeligheder med at lære simple regneopgaver, kan have et lidet kendt indlæringsproblem, der kaldes udviklingsmæssig dyskalkuli. Børn med dyskalkuli har matematiske evner, der er meget lavere end deres jævnaldrende venners. Deres vanskeligheder er også langvarige, og man kan ikke forklare deres problemer med dårlig undervisning eller andre hjerneforstyrrelser. Selv om du måske har problemer med at lære matematik på forskellige tidspunkter i undervisningen, oplever børn med dyskalkuli mange vanskeligheder hele tiden: De bliver bare ved med at have svært ved at lære matematik. Det er vigtigt at vide, fordi nogle børn kæmper med matematik i et stykke tid, men så lærer de det. Disse børn har ikke dyskalkuli [1]. Det er kun dem, der bliver ved med at have problemer, der har en reel vanskelighed, som kaldes udviklingsmæssig dyskalkuli.
Det er meget almindeligt, at små børn med dyskalkuli bruger forskellige måder at løse et matematisk problem på (såsom at tælle med fingrene), som er meget langsomme, mens deres venner uden dyskalkuli kan huske svaret uden at tælle. For deres klassekammerater dukker svaret bare op i hovedet på dem – de har en god hukommelse for talfakta.
Meget lidt forskning har beskæftiget sig med dette spørgsmål. Det er et meget vanskeligt spørgsmål at besvare, fordi det er en heterogen lidelse (hvilket betyder, at der er mange grunde til at have den, og at den ser forskellig ud hos forskellige børn). I øjeblikket har forskere beviser, der understøtter forskellige ideer om årsagerne til, at nogle børn finder matematik så svært. Nogle mener, at den primære årsag til dyskalkuli er, at disse børn har dårlige hukommelsesevner; derfor bruger de hele tiden tællestrategier, når de først lærer 2 + 2, og skifter ikke til at finde svaret uden at tænke eller bruge fingrene [1]. Som følge heraf er de ikke i stand til at lagre det aritmetiske faktum (f.eks. at 2 + 2 = 4) i deres hukommelseslagringssystem og kan ikke hurtigt huske det samme faktum på et andet tidspunkt. Andre forskere har andre ideer om, hvad der forårsager dyskalkuli. De ser på årsager, der har at gøre med vores grundlæggende forståelse af, hvad tal er og betyder. De mener især, at det hjernesystem, der hjælper børn med at forstå tallenes betydning (forstå, at tallet “3” refererer til tre ting; se figur 1A), ikke udvikler sig ordentligt hos børn med dyskalkuli [2]. Disse forskere mener, at problemer med tal fører til vanskeligheder med at bruge dem til at løse matematiske problemer. Det er ligesom med et puslespil: Hvis man ikke ved, hvordan man sætter brikkerne sammen, kan man ikke løse puslespillet. På samme måde kan man ikke regne med tal, hvis man ikke ved, hvad de betyder. Derfor har forskere forsøgt at forstå, hvorfor nogle børn synes, at 2 + 2 er så svært, ved at se på, hvordan de forstår tallenes betydning.
Der er forskning, der viser, at talforståelse (f.eks. at vide, at tallet 2 står for to ting i verden) er problematisk for børn med dyskalkuli, og som følge heraf kan de ikke løse simple additionsproblemer som 2 + 2 uden videre. Forskere har brugt mange talaktiviteter til at se på, hvor godt børn forstår deres tal. Nogle eksempler inkluderer følgende: at tælle prikker, hvor børn tæller antallet af prikker på en computerskærm (se figur 1B); at navngive tal, hvor børn navngiver tal, når de vises på computerskærmen (se figur 1C); og talsammenligning. Forskere har brugt talsammenligningsopgaven meget til at finde ud af, hvordan børn forstår tal. Under talsammenligningsopgaven får børnene vist to tal på en computerskærm (se figur 1D) og skal vælge det største tal så hurtigt som muligt uden at lave fejl. Når de har valgt det største tal, skal de trykke på den rigtige knap på tastaturet. Alle de forskellige aktiviteter fortæller os tilsammen, hvor godt børn forstår tallenes betydning. Forskere har brugt alle disse aktiviteter til at se på, hvordan børn med dyskalkuli regner svarene ud på en anden måde end børn uden dyskalkuli, der er på samme alder. Det har vist sig, at børn med dyskalkuli har sværere ved at benævne tal og tælle prikker sammenlignet med børn uden dyskalkuli (se figur 2A,B) [3]. Børn med dyskalkuli er også langsommere og laver flere fejl, når de vælger det største tal (det tal på skærmen, der betyder flest ting) under sammenligningen (se figur 2C) [3, 4]. Disse undersøgelser viser, at selv i simple numeriske opgaver har børn med dyskalkuli mange vanskeligheder, hvilket kan føre til dårlige regnefærdigheder.
I forsøget på at forstå, hvordan børn med dyskalkuli forstår tal, er forskerne også begyndt at se på, hvordan hjernen hos børn med dyskalkuli kan være organiseret anderledes end hos typisk udviklede børn. Functional magnetic resonance imaging (fMRI) er et værktøj, vi bruger til at tage billeder af din hjerne, mens du arbejder med forskellige talaktiviteter. Det giver os mulighed for at se, hvilke dele af din hjerne der arbejder, mens du udregner matematiske problemer eller bearbejder forskellige tal. Intraparietal sulcus (IPS), som er placeret i parietallappen i din hjerne (se figur 3), hjælper dig med at udføre forskellige numeriske aktiviteter [5], såsom sammenligning af tal. Men det er måske ikke tilfældet for børn, der har dyskalkuli. For eksempel viste to undersøgelser, at børn med dyskalkuli ikke brugte deres IPS så meget som deres venner uden dyskalkuli, når de skulle vælge det største tal [4, 6]. Disse resultater fortæller os, at dyskalkulihjerner ikke fungerer godt med tal, og at de ser ud til at bruge deres hjerner forskelligt, selv når de skal beslutte, hvilket af to tal der er størst, hvilket kan føre til vanskeligheder med at forstå tal og lære simpel aritmetik. Du skal dog forstå, at børn med udviklingsmæssig dyskalkuli ikke har skader på deres hjerner. I stedet fungerer deres hjerner anderledes.
Vi ved ikke meget om, hvordan den dyskalkuliske hjerne udvikler sig. Men vi ved, at børn med dyskalkuli har svært ved at forstå tal. Hvis børn i en ung alder har svært ved at forstå deres tal, så fører det til endnu større problemer med at lære sværere regnestykker, når de skal lære dem i skolen. Når et barn med dyskalkuli skal udregne 2 + 2, er hjernen langsommere til at bearbejde betydningen af 2, og derfor er det sværere at lægge begge tal sammen for at finde svaret 4. Det er vigtigt at forstå mere om, hvordan den dyskalkuliske hjerne fungerer, så vi kan finde de børn, der måske har handicappet. Vi håber, at vi med mere forskning og viden om dyskalkuli kan udvikle programmer, som lærerne kan bruge i skolen til at hjælpe børn, der har svært ved at lære matematik. Det er vigtigt, at alle børn kan lære matematik efter bedste evne for at få succes. Den forskning, vi har gennemgået her, viser, at hvis man finder ud af problemerne på et tidligt tidspunkt, kan det være med til at forebygge senere problemer.
Endelig er det vigtigt for dig at forstå, at det, at du synes, matematik er svært, ikke betyder, at du har dyskalkuli. Nogle børn synes, at matematik er skræmmende, men de kan godt, hvis de får den rigtige hjælp. Børn med dyskalkuli har brug for mere hjælp end andre for at kunne lave matematik, og den hjælp skal de have. Det er også meget vigtigt at vide, at selvom børn med dyskalkuli ser ud til at bruge deres hjerner anderledes, betyder det ikke, at de ikke kan ændre den måde, deres hjerner fungerer på, som du kan læse i denne artikel: http://kids.frontiersin.org/articles/going_to_school_to_sculpt_the_brain/1. Vi kan ændre vores hjerner, hvis vi arbejder hårdt på det. Men vi er også nødt til at indse, at nogle børn har vanskeligheder, som betyder, at de vil finde det sværere, og disse børn har brug for ekstra hjælp. I øjeblikket ved vi langt mindre om, hvad der forårsager udviklingsmæssig dyskalkuli sammenlignet med, hvorfor nogle børn har problemer med at lære at læse (udviklingsmæssig dysleksi). Det er også uklart, hvordan forskellige undervisningsmetoder kan hjælpe børn, der har dyskalkuli. Der har været forskellige forsøg på at bruge computerspil til at hjælpe børn med udviklingsmæssig dyskalkuli, men på nuværende tidspunkt ved man meget lidt om, hvor godt sådanne spil virker [7]. I vores laboratorium er vi i gang med nye undersøgelser for at finde ud af mere om udviklingsmæssig dyskalkuli, og vi håber, at vi en dag kan bruge denne forskning til at gøre livet lettere for børn med udviklingsmæssig dyskalkuli, både i og uden for klasseværelset [8].
[1] Mazzocco, M. M., Rasanen, P. 2013. Bidrag fra longitudinelle studier, der udvikler definition og viden om udviklingsmæssig dyskalkuli. Trends Neurosci. Educ. 2:65-73. doi:10.1016/j.tine.2013.05.001
[2] Geary, D. C. 1993. Matematiske handicap: kognitive, neuropsykologiske og genetiske komponenter. Psychol. Bull. 114:345–62. doi:10.1037/0033-2909.114.2.345
[3] Landerl, K., Bevan, A., Butterworth, B. 2004. Udviklingsmæssig dyskalkuli og grundlæggende numeriske kapaciteter: en undersøgelse af 8-9-årige elever. Cognition 93:99-125. doi:10.1016/j.cognition.2003.11.004
[4] Price, G. R., Holloway, I., Rasanen, P., Manu, V., Ansari, D. 2007. Forringet parietal størrelsesbehandling i udviklingsmæssig dyskalkuli. Curr. Biol. 17:R1042-3. doi:10.1016/j.cub.2007.10.013
[5] Dehaene, S., Piazza, M., Pinel, P., Cohen, L. 2003. Tre parietale kredsløb til nummerbehandling. Cogn. Neuropsychol. 20:487–506. doi:10.1080/02643290244000239
[6] Mussolin, C., De Volder, A., Grandin, C., Schlogel, X., Nassogne, M.-C., Noel, M.-P. 2010. Neurale korrelater af symbolsk talsammenligning i udviklingsmæssig dyskalkuli. J. Cogn. Neurosci. 22:1–15. doi:10.1162/jocn.2009.21237
[7] Kroeger, L. A., Brown, R. D., O’Brien, B. A. 2012. Forbindelse mellem neurovidenskab, kognitive og uddannelsesmæssige teorier og forskning til praksis: en gennemgang af matematikinterventionsprogrammer. Early Educ. Dev. 23:37–58. doi:10.1080/10409289.2012.617289
[8] Butterworth, B. 2010. Grundlæggende numeriske kapaciteter og oprindelsen til dyskalkuli. Trends Cogn. Sci. 14:534-541. doi:10.1016/j.tics.2010.09.007
Vores fantastiske hjerner giver os mulighed for at gøre utrolige ting, men alligevel er de stadig mystiske på mange måder. Forskere har opdaget nogle situationer, hvor hjernen kan “narres”, og denne indsigt i hjernens indre arbejde har ført til nogle spændende nye teknologier, herunder virtual reality (VR). Ud over sin velkendte rolle inden for spil og underholdning har VR nogle fantastiske anvendelsesmuligheder inden for medicin. VR kan hjælpe patienter med at håndtere smerter, og det kan også hjælpe kirurger med at øve delikate procedurer og vejlede dem under operationer. Andre fremskridt kaldet hjerne-maskine-grænseflader kan lytte til hjernens snak og oversætte tanker til kommandoer til computere eller endda robotlemmer, hvilket i høj grad kan forbedre livet for mennesker med visse handicap. I denne artikel vil vi forklare, hvordan forskere bruger resultater fra banebrydende hjerneforskning til at producere spændende nye teknologier, der kan helbrede eller endda forbedre hjernens funktioner.
…
Dette studie undersøger, hvordan opmærksomhedsunderskud/hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD) påvirker gravide kvinder med fokus på, hvad det betyder for deres helbred. Forskningen er rettet mod unge og teenagere og hjælper med at forklare komplekse videnskabelige ideer på en måde, der er let at forstå. Den starter med at forklare, hvad ADHD er: en almindelig tilstand, der begynder i barndommen og kan fortsætte ind i voksenalderen. Derefter ser forskningen på de specifikke problemer, som kvinder med ADHD kan have, når de er gravide, f.eks. en højere risiko for depression, angst og komplikationer under graviditeten. Ved at undersøge detaljerede sundhedsjournaler fra mange forskellige kilder og sammenligne erfaringerne fra gravide kvinder med og uden ADHD finder undersøgelsen, at kvinder med ADHD er mere tilbøjelige til at få alvorlige helbredsproblemer, når de er gravide. Den viser dog også, at de, der tager ADHD-medicin, mens de er gravide, kan opleve et fald i disse helbredsproblemer, hvilket understreger vigtigheden af sikker brug af medicin. Undersøgelsen slutter med et råd til teenagere: Tal åbent med lægen, og træf informerede sundhedsvalg under graviditeten.
…
Alle får influenza eller forkølelse fra tid til anden. Vi designede et eksperiment for at undersøge, hvordan det påvirker hjernen at være syg oftere. For at gøre det brugte vi et stykke af en bakterie til at få voksne hanmus til at opleve symptomer på sygdom. Vi gav musene dette stof fem gange i alt. Musene fik det bedre i løbet af et par dage og holdt to ugers pause mellem eksponeringerne. Derefter målte vi, hvordan musene lærte og huskede ny information, og hvor godt deres hjerneceller arbejdede for at hjælpe dem med at lære. Vores eksperimenter tyder på, at sygdom ofte forstyrrer kommunikationen mellem hjernecellerne, så musene får problemer med at lære og huske. Vores data kan hjælpe læger med at forudsige, hvilke patienter der kan få hukommelsesproblemer, når de bliver ældre. Vores undersøgelse viser også, hvor vigtigt det er at holde sig så sund som muligt og tage skridt til at beskytte os selv og andre, når vi bliver syge.
…
Vidste du, at dine celler kan fortælle, hvad klokken er? Hver eneste celle i din krop har sit helt eget ur. Disse ure er ulig alle andre. Der er ingen tandhjul eller gear. Tiden indstilles af jordens rotation, så vores kroppe er perfekt afstemt med nat og dag. Selv om du måske ikke engang er klar over deres eksistens, styrer disse ure mange aspekter af dit liv. Fra hvornår du spiser og sover til din evne til at koncentrere dig eller løbe hurtigt – urene styrer det hele. Hvordan fungerer disse ure, og hvordan fortæller de tiden? Hvad sker der med vores ure, hvis vi ser tv sent om aftenen eller flyver til den anden side af jorden? Denne artikel undersøger disse spørgsmål og forklarer de videnskabelige opdagelser, der har hjulpet os med at forstå svarene.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife