Neurodiversitet kan forklare forskelle i, hvordan folk oplever hverdagen

Nogle neurodivergente mennesker kan være en del af en gruppe mennesker, der behandler information på nogenlunde samme måde som hinanden – vi giver ofte disse grupper navne. For eksempel mennesker med dysleksi kan opleve, at deres hjerner håndterer læsning og skrivning meget anderledes end de fleste andre mennesker. Der er andre neurodivergente grupper, der har fået navne, som attention deficit hyperactivity disorder (ADHD), autisme, dyskalkuli og dyspraksi. Mennesker inden for hver gruppe ligner hinanden i den måde, de behandler information på, men er ikke helt ens. Nogle mennesker kan være medlem af flere grupper: En person kan f.eks. være autist og ordblind. Ikke alle neurodivergente personer er en del af en af disse grupper – nogle neurodivergente personer har måske ikke et navn til at beskrive, hvordan deres hjerner behandler information, eller ønsker måske ikke at bruge et, og det er det, der gør “neurodivergent” til sådan et nyttigt ord.

Viden om neurodiversitet kan hjælpe os med at forstå, hvorfor alle behandler og oplever ting forskelligt – og der er ingen “rigtig” måde! Her er to eksempler på mennesker, der har meget forskellige oplevelser i dagligdagen på grund af deres måde at bearbejde information på.

Alex og Rosie har en prøve i deres matematiktime i dag. De vil begge gerne koncentrere sig og gøre deres bedste. Alex er stille og rolig, så al hans opmærksomhed er rettet mod spørgsmålene. Rosie lytter til musik og bruger et fidget-legetøj til at hjælpe hende med at fokusere. De klarer begge deres prøver med helt forskellige strategier.

Jamal og Rachel tog hver især ud for at købe ingredienser til at bage en kage, men glemte deres indkøbslister. Jamal forsøgte at huske, hvilke ingredienser han skulle bruge, men havde svært ved at huske opskriften. Han besluttede sig for at tage sig god tid til at gå ned ad hver gang og se på alle varerne. Han kunne ikke huske listen, men han kunne genkende, hvad han havde brug for, når han så det. Rachel følte sig også fastlåst uden sin liste. Lydene, lysene og lugtene i supermarkedet gjorde hende meget nervøs. Hun besluttede sig for at gå udenfor og sidde stille og roligt og huske indkøbslisten i hovedet. Da hun var klar, gik hun ind igen og handlede så hurtigt som muligt. De købte begge ingredienserne til en lækker kage, men de løste problemet med “ingen indkøbsseddel” ved hjælp af meget forskellige strategier. Jamals hukommelse var ikke så hjælpsom, men han var i stand til at slappe af, tage sig tid og genkende, hvad han havde brug for. Det sensoriske miljø gav Rachel nogle indledende vanskeligheder, men hun brugte sin hukommelse og fik hurtigt gjort sine indkøb, før lydene og lysene blev overvældende.

Disse historier viser, hvordan neurodiversitet betyder, at folk tilgår verden på forskellige måder. Alle står over for forskellige udfordringer og kommer med forskellige løsninger, afhængigt af hvordan deres hjerner behandler information.

Selv om det er almindeligt at være neurodivergent, kan det gøre hverdagen svær, fordi mange regler og rum er designet til neurotypiske mennesker. Det kan f.eks. være lettere at klare sig godt i skolen, hvis du ligesom Alex ønsker at være stille og rolig under en prøve. Din lærer forventer måske ikke, at du lytter til musik og bevæger din krop som Rosie – du kan endda komme i problemer. Nogle gange skal verden omkring neurodivergente mennesker ændre sig en smule (eller endda meget!) for at sikre, at de også får det, de har brug for til at blomstre.

Hvad har forskningen fortalt os om neurodiversitet?

Forskere har lært om neurodiversitet ved at studere de forskellige måder, folk behandler information på. For eksempel har nogle forskere undersøgt, hvordan mennesker med ADHD fokuserer. Har du nogensinde fundet noget så interessant, at du glemmer alt andet, der foregår omkring dig? Måske har du læst en bog eller malet et billede og været så fokuseret på det, at du ikke opdagede, at det var spisetid! Det kaldes hyperfokus. Et forskerhold spurgte over 600 mennesker om, hvornår de hyperfokuserede, og fandt ud af, at mennesker med ADHD ofte hyperfokuserer under deres hobbyer, når de laver lektier og i timerne i skolen [1]. Mennesker med ADHD kan have svært ved at sidde stille og koncentrere sig – men denne undersøgelse viste, at fokusering også er en del af ADHD! Når du er fokuseret, kan du få meget fra hånden, så det kan være en meget nyttig færdighed.

En anden undersøgelse viste, at autistiske mennesker behandler lyde anderledes end ikke-autistiske mennesker. Deltagerne lyttede til en travl lydoptagelse af fire personer, der forberedte sig på at holde en fest (talte, lavede drinks og pakkede gaver ind). Men kun nogle deltagere lagde mærke til en femte person, der sagde “Jeg er en gorilla” gentagne gange i 19 sekunder – og disse deltagere var for det meste autister (figur 2). Forfatterne forklarede, at dette resultat tyder på, at autister er særligt gode til at opdage lyde i deres omgivelser, især uventede lyde [2]. Det kan være nyttigt for autister, men ikke hele tiden. Det kan f.eks. også være svært at lukke af for distraherende eller forstyrrende lyde.