Menu
Forfattere
Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
Vil du helst lave lektier ved siden af en bunke stinkende sokker eller iført en kradsende trøje? Vil du helst bo på Nordpolen eller i en ørken? Vil du helst kunne tale et hvilket som helst sprog i verden eller tale med et hvilket som helst dyr? Forestil dig, at vi stillede disse spørgsmål til alle, der bor på din gade. Vi ville få mange forskellige svar og mange forskellige grunde til folks valg! Det skyldes, at alle er forskellige i den måde, deres hjerner fungerer på. Information fra verden omkring dig og fra din egen krop går til din hjerne. Derefter bearbejder hjernen informationen og beslutter, hvad den skal gøre. Alles hjerner er unikke med hensyn til, hvordan de foretager denne behandling.
Neurodiversitet er det ord, der bruges til at beskrive denne unikhed. Ordet “neurodiversitet” kan opdeles i to dele: “neuro”, som betyder, at det handler om hjerner, og “diversitet”, som betyder forskelle inden for en gruppe mennesker, f.eks. alle eleverne i et klasseværelse.
De fleste mennesker er neurotypiske. Fordi neurotypiske mennesker synes at udgøre den største gruppe af mennesker i verden, betragtes den måde, de behandler information på, ofte som “normal”. Omkring en ud af fem mennesker er neurodivergent. Deres hjerner behandler information anderledes end neurotypiske menneskers. Der er masser af forskellige typer neurodivergens: Hjernen behandler så mange typer information, så der er mange måder, hvorpå folk kan behandle den forskelligt! Figur 1 illustrerer en neurodiverse gruppe af neurotypiske og neurodivergente mennesker.
Nogle neurodivergente mennesker kan være en del af en gruppe mennesker, der behandler information på nogenlunde samme måde som hinanden – vi giver ofte disse grupper navne. For eksempel mennesker med dysleksi kan opleve, at deres hjerner håndterer læsning og skrivning meget anderledes end de fleste andre mennesker. Der er andre neurodivergente grupper, der har fået navne, som attention deficit hyperactivity disorder (ADHD), autisme, dyskalkuli og dyspraksi. Mennesker inden for hver gruppe ligner hinanden i den måde, de behandler information på, men er ikke helt ens. Nogle mennesker kan være medlem af flere grupper: En person kan f.eks. være autist og ordblind. Ikke alle neurodivergente personer er en del af en af disse grupper – nogle neurodivergente personer har måske ikke et navn til at beskrive, hvordan deres hjerner behandler information, eller ønsker måske ikke at bruge et, og det er det, der gør “neurodivergent” til sådan et nyttigt ord.
Viden om neurodiversitet kan hjælpe os med at forstå, hvorfor alle behandler og oplever ting forskelligt – og der er ingen “rigtig” måde! Her er to eksempler på mennesker, der har meget forskellige oplevelser i dagligdagen på grund af deres måde at bearbejde information på.
Alex og Rosie har en prøve i deres matematiktime i dag. De vil begge gerne koncentrere sig og gøre deres bedste. Alex er stille og rolig, så al hans opmærksomhed er rettet mod spørgsmålene. Rosie lytter til musik og bruger et fidget-legetøj til at hjælpe hende med at fokusere. De klarer begge deres prøver med helt forskellige strategier.
Jamal og Rachel tog hver især ud for at købe ingredienser til at bage en kage, men glemte deres indkøbslister. Jamal forsøgte at huske, hvilke ingredienser han skulle bruge, men havde svært ved at huske opskriften. Han besluttede sig for at tage sig god tid til at gå ned ad hver gang og se på alle varerne. Han kunne ikke huske listen, men han kunne genkende, hvad han havde brug for, når han så det. Rachel følte sig også fastlåst uden sin liste. Lydene, lysene og lugtene i supermarkedet gjorde hende meget nervøs. Hun besluttede sig for at gå udenfor og sidde stille og roligt og huske indkøbslisten i hovedet. Da hun var klar, gik hun ind igen og handlede så hurtigt som muligt. De købte begge ingredienserne til en lækker kage, men de løste problemet med “ingen indkøbsseddel” ved hjælp af meget forskellige strategier. Jamals hukommelse var ikke så hjælpsom, men han var i stand til at slappe af, tage sig tid og genkende, hvad han havde brug for. Det sensoriske miljø gav Rachel nogle indledende vanskeligheder, men hun brugte sin hukommelse og fik hurtigt gjort sine indkøb, før lydene og lysene blev overvældende.
Disse historier viser, hvordan neurodiversitet betyder, at folk tilgår verden på forskellige måder. Alle står over for forskellige udfordringer og kommer med forskellige løsninger, afhængigt af hvordan deres hjerner behandler information.
Selv om det er almindeligt at være neurodivergent, kan det gøre hverdagen svær, fordi mange regler og rum er designet til neurotypiske mennesker. Det kan f.eks. være lettere at klare sig godt i skolen, hvis du ligesom Alex ønsker at være stille og rolig under en prøve. Din lærer forventer måske ikke, at du lytter til musik og bevæger din krop som Rosie – du kan endda komme i problemer. Nogle gange skal verden omkring neurodivergente mennesker ændre sig en smule (eller endda meget!) for at sikre, at de også får det, de har brug for til at blomstre.
Forskere har lært om neurodiversitet ved at studere de forskellige måder, folk behandler information på. For eksempel har nogle forskere undersøgt, hvordan mennesker med ADHD fokuserer. Har du nogensinde fundet noget så interessant, at du glemmer alt andet, der foregår omkring dig? Måske har du læst en bog eller malet et billede og været så fokuseret på det, at du ikke opdagede, at det var spisetid! Det kaldes hyperfokus. Et forskerhold spurgte over 600 mennesker om, hvornår de hyperfokuserede, og fandt ud af, at mennesker med ADHD ofte hyperfokuserer under deres hobbyer, når de laver lektier og i timerne i skolen [1]. Mennesker med ADHD kan have svært ved at sidde stille og koncentrere sig – men denne undersøgelse viste, at fokusering også er en del af ADHD! Når du er fokuseret, kan du få meget fra hånden, så det kan være en meget nyttig færdighed.
En anden undersøgelse viste, at autistiske mennesker behandler lyde anderledes end ikke-autistiske mennesker. Deltagerne lyttede til en travl lydoptagelse af fire personer, der forberedte sig på at holde en fest (talte, lavede drinks og pakkede gaver ind). Men kun nogle deltagere lagde mærke til en femte person, der sagde “Jeg er en gorilla” gentagne gange i 19 sekunder – og disse deltagere var for det meste autister (figur 2). Forfatterne forklarede, at dette resultat tyder på, at autister er særligt gode til at opdage lyde i deres omgivelser, især uventede lyde [2]. Det kan være nyttigt for autister, men ikke hele tiden. Det kan f.eks. også være svært at lukke af for distraherende eller forstyrrende lyde.
Forskere har også undersøgt, hvor godt neurodivergente og neurotypiske mennesker arbejder sammen om gruppeopgaver. I denne undersøgelse blev studerende sat i grupper på tre og bedt om at løse et problem sammen. Nogle af grupperne havde tre neurotypiske studerende, og nogle af grupperne havde to neurotypiske studerende og en neurodivergent studerende [3]. 88 % af grupperne med en neurodivergent studerende løste problemet sammenlignet med 17 % af grupperne, hvor alle var neurotypiske. Det viser, at en gruppe med mennesker, der tænker anderledes end hinanden, kan være en stor hjælp.
Forskning hjælper os med at beskrive og måle processeringsforskelle, f.eks. ved at tælle, hvor mange mennesker der kan høre “Jeg er en gorilla”. Forskere kan også måle, om de ændringer, vi foretager i den virkelige verden, hjælper med at opfylde neurodivergente menneskers behov. Vi er nødt til at foretage ændringer, fordi alle har ret til at trives i deres miljø, men indtil videre er det ikke alle, der kan det.
Mange steder som skoler, butikker og hospitaler er designet til at passe bedst muligt til neurotypiske mennesker. Hvis man er neurodivergent, kan det være svært at passe ind disse steder og gøre alt det, man gerne vil. I skolen skal man f.eks. sidde meget ned, lytte stille og læse, og det er ikke alle, der har lige let ved det. Andre neurodivergente mennesker kan måske slet ikke gå nogle steder på grund af støj, lys eller menneskemængder. Når 1 ud af 5 personer har neurodivergens, betyder det, at vigtige steder og aktiviteter i hverdagen kan være utilgængelige for mange mennesker.
Forskere fokuserer nu på, hvordan vi kan forbedre disse steder for neurodivergente mennesker. For eksempel kan et sted, hvor neurodiverse elever kan hænge ud sammen på skolen, være afslappende og indbydende og samtidig give mulighed for at udveksle ideer til, hvordan skolen kan blive bedre [4]. At hjælpe alle i klassen med at lære om, hvad neurodiversitet er, kan også gøre skolen til et bedre sted for neurodivergente elever [5].
Kan du huske, at vi sagde, at ikke alle neurodivergente personer er i en gruppe med et navn (som dyspraksi eller ADHD)? En vigtig udfordring for forskningen er at forsøge at inkludere flere neurodivergente mennesker i undersøgelser. Vi er nødt til at blive ved med at gøre nye opdagelser om alle neurodivergente mennesker, så vi kan forstå informationsbehandling bedre og forstå, hvilke ændringer der kan være nyttige. En af de største ændringer, vi er nødt til at foretage, er at ændre, hvad folk ved og tror om neurodiversitet og neurodivergente mennesker. Alle fortjener at blive respekteret og værdsat, men neurodivergente mennesker udsættes ofte for diskrimination og får at vide, at deres forskelligheder er forkerte. Uanset om vi er gamle eller unge, kan vi alle lære og ændre vores overbevisninger. Hvordan vil du tale om folks forskelligheder i fremtiden, eller hvordan vil du handle, når du møder nogen, der tænker anderledes end dig? Vi kan også opmuntre andre til at ændre sig. Hvad ønsker du, at andre mennesker skal vide om neurodiversitet?
Neurodiversitet: Neurodiversitet betyder, at alles hjerner behandler information forskelligt! Med andre ord tænker og lærer folk på forskellige måder.
Neurotypisk: Neurotypiske menneskers hjerner behandler information på en lignende måde. Fordi de fleste mennesker er neurotypiske, betragtes den måde, de behandler information på, ofte som “normal”.
Neurodivergent: Neurodivergente mennesker behandler information anderledes end neurotypiske mennesker. Der er mange måder at være neurodivergent på! Omkring hver femte person er neurodivergent.
Dysleksi: En indlæringsvanskelighed, der gør det svært at læse, stave og forstå skrevne ord. Personer med dysleksi kan blande bogstaver eller have problemer med læsehastigheden, men det påvirker ikke intelligensen.
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder): En hjernetilstand, der gør det svært at fokusere, sidde stille eller kontrollere impulser. Mennesker med ADHD kan have svært ved at afslutte opgaver eller holde sig organiseret.
Autisme: En udviklingsmæssig tilstand, hvor mennesker oplever verden anderledes, hvilket ofte påvirker kommunikation, sociale interaktioner og behandling af sensorisk information. Alle med autisme er unikke i deres evner og behov.
Dyskalkuli: En indlæringsvanskelighed, der gør det svært at forstå tal, udføre matematiske opgaver eller forstå begreber som tid eller måling. Det kan påvirke både enkle og komplekse matematiske færdigheder.
Dyspraksi/udviklingsmæssig koordinationsforstyrrelse: En tilstand, der påvirker koordination og bevægelse, hvilket gør opgaver som at skrive, bruge kniv og gaffel eller dyrke sport sværere. Det kan også påvirke tale og planlægning af daglige aktiviteter.
[1] Hupfeld, K. E., Abagis, T. R. og Shah, P. 2019. At leve “i zonen”: hyperfokus hos voksne med ADHD. ADHD Attent. Deficit Hyper. Disor. 11, 191-208. doi: 10.1007/s12402-018-0272-y
[2] Remington, A., og Fairnie, J. 2017. En lydfordel: øget auditiv kapacitet ved autisme. Cognition 166, 459-465. doi: 10.1016/j.cognition.2017.04.002
[3] Zentall, S. S., Kuester, D. A. og Craig, B. A. 2011. Social adfærd i samarbejdsgrupper: studerende med risiko for ADHD og deres jævnaldrende. J. Educ. Res. 104, 28-41. doi: 10.1080/00220670903567356
[4] Crompton, C. J., Fotheringham, F., Cebula, K., Webber, C., Foley, S. og Fletcher-Watson, S. 2024. Neurodivergent-designet og neurodivergent-ledet peer-støtte i skolen: et gennemførligheds- og acceptstudie af det neurodivergente peer-støtteværktøjssæt (NEST). Neurodiversity 2:27546330241275248. doi: 10.1177/27546330241275248
[5] Alcorn, A. M., McGeown, S., Mandy, W., Aitken, D. og Fletcher-Watson, S. 2024. At lære om neurodiversitet i skolen: Et feasibility-studie af et nyt klasseværelsesprogram til almindelige grundskoler. Neurodiversity. 2:27546330241272186. doi: 10.1177/27546330241272186
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
… Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…
I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…
Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife