Menu
Forfattere
Skrevne ord er overalt. At lære at læse er en af de vigtigste opgaver i de tidlige skoleår, og evnen til at læse åbner op for en verden af muligheder – vi kan fordybe os i historier, minde os selv om vigtige informationer og lære nye ting. Men de færreste af os tænker over, hvad vi egentlig gør, når vi læser. At bevæge øjnene er afgørende for læsningen. For at læse denne sætning begyndte du sandsynligvis med at se på det første ord, før du flyttede øjnene til hvert ord efter tur. Alt imens arbejder du hårdt på at genkende og forstå hvert ord. I denne artikel vil du lære om, hvorfor øjenbevægelser er en nødvendig del af læsning, hvordan de måles, hvad de fortæller forskere om, hvad der sker i sindet under læsning, og hvordan de ændrer sig, når børn bliver voksne.
At læse er en utrolig præstation. Når du ser på skrift, er du i stand til at forvandle mærker på en side til sprog – ord, som du kan sige og forstå. Når du læser, skal du bevæge dine øjne fra ord til ord. Øjenbevægelser er meget interessante for forskere, fordi de fortæller os en masse om, hvad der gør ord lette eller svære at læse og forstå. Når du er færdig med at læse denne artikel, bør du vide meget mere om, hvorfor og hvordan du bevæger dine egne øjne under læsning.
Når du ser på et ord, falder det på et lille område i midten af dit syn. Denne midterste del af dit syn kaldes fovea, (figur 1). Du er afhængig af denne del af dit syn, når du læser, fordi det er det eneste område, hvor du ser tingene virkelig tydeligt. Området til venstre og højre for det punkt, du kigger på, kaldes parafovea. Ting i parafovea er en smule slørede, men kan stadig være nyttige, når du læser. Længere væk fra det punkt, du kigger på, kaldes periferien. Information i dette område er meget sløret og ikke rigtig brugbart under læsning [1]. Fordi den klare (foveale) del af dit syn er så lille, skal du bevæge dine øjne for at læse lange ord og sætninger.
Øjenbevægelser kaldes saccades, Og de sker så hurtigt, at folk normalt ikke lægger mærke til dem. Saccader lader dig bevæge øjnene fra et punkt til det næste. Hver saccade efterfølges af en periode, hvor øjnene er nogenlunde stille. Mens du læser denne sætning, skal du være opmærksom på, hvordan det føles at bevæge øjnene. Gå nu tilbage og led efter ordet “opmærksomhed”. Hvordan føltes dine øjne, da du søgte? Føltes det, som om dine øjne bevægede sig jævnt, eller følte du, at dine øjne lavede stop-start-bevægelser, mens du forsøgte at finde det ord, du ledte efter? Hvis du følte, at dine øjne lavede stop-start-bevægelser, så følte du de saccader, som dine øjne laver, når du læser. Når du ser på noget, siger vi, at du fikserer det. Man kan kun læse ord, når man fikserer dem.
Øjenbevægelser måles med eyetrackere, som er specielle videokameraer. Eye-tracking-kameraet placeres på bordet foran læseren, lige under en computerskærm (figur 1). Der bruges ofte hage- og pandestøtter til at holde læserens hoved så stille som muligt. Eyetracking-videokameraet tager 1.000-2.000 billeder af øjet hvert sekund. Computeren finder hurtigt refleksioner af lys i læserens øje for at finde ud af, hvor personen kigger hen og hvor længe. Eye trackere er meget præcise. De ved, hvor læseren kigger hen med et bogstavs eller to nøjagtighed. De kan også måle, hvor længe en læser kigger på et ord, med nogle få tusindedele af et sekund.
At kigge på et ord giver læseren mulighed for at optage ny information, så det er vigtigt, hvor længe en person kigger på ord under læsning – det kan vise, hvor let eller svært det er for personen at læse det pågældende ord. Når et ord er svært at læse, vil læseren se længere på det end på et ord, der er let at læse. Svære ord (og lange ord) bliver set på oftere end lette ord. Du kigger måske på et svært ord to eller tre gange, før du går videre til at kigge på det næste ord, eller du kommer måske tilbage for at kigge på det svære ord igen, når du er færdig med at læse sætningen.
Fordi øjenbevægelser er så gode til at fortælle forskere, hvornår læsning bliver vanskelig, kan vi ændre dele af en skrevet tekst for at udforske årsagerne til, at det kan være let eller svært at læse ord og sætninger. Figur 2 giver nogle eksempler på ting, der gør øjenbevægelserne kortere eller længere.
En fiksering er den tid, en læser bruger på at kigge på et ord. Omkring 75-85% af ordene i en sætning bliver fikseret mindst én gang under læsningen (figur 3). Kiggetider måles i millisekunder, fordi fikseringer under læsning er ret korte. Et millisekund er lig med 1/1.000 af et sekund. For voksne kan fikseringer være så korte som 60 ms eller så lange som 800 ms. De fleste fikseringer er omkring 225-250 ms [2]. Det er cirka en fjerdedel af et sekund!
Ikke alle ord er fikserede. Omkring 15-25% bliver aldrig kigget på under læsningen. Når dette sker, kaldes det ord skipping. Overspringning sker oftest, når ord er korte eller meget almindelige. Det sker også, når en læser forventer at se ordet. Ord som “the” og “a” bliver ofte sprunget over [3].
En læsers øje bevæger sig normalt fremad gennem en sætning. På engelsk betyder det, at øjnene bevæger sig fra venstre mod højre. På arabisk, som skrives med ordene fra højre mod venstre, bevæger øjnene sig fra højre mod venstre. Nogle gange bevæger øjnene sig baglæns gennem en sætning. At bevæge sig baglæns gennem en sætning giver læseren mulighed for at se på de ord, han eller hun allerede har passeret. Disse baglæns øjenbevægelser kaldes regressions. At “regrediere” betyder at gå tilbage. Baglæns øjenbevægelser sker omkring 10-15% af tiden. Forskere mener, at de sker, når læseren ikke forstår et ord eller en sætning første gang, så de ser tilbage for at genlæse det svære stykke. Genlæsning fortæller forskerne, hvor de svære ord er.
Børn og voksne bevæger deres øjne forskelligt under læsning [4]. Børn læser langsommere end voksne. For eksempel læser 7-8-årige børn ca. 95 ord i minuttet. Elleve-tolv-årige børn læser ca. 210 ord i minuttet. Voksne læser ca. 290 ord i minuttet. Børn kigger oftere og længere på ord, end voksne gør. De er også mere tilbøjelige til at genlæse ord end voksne. Disse forskelle bliver mindre, efterhånden som børnene bliver ældre, hvilket tyder på, at børn bliver bedre til at læse, efterhånden som de vokser, hvilket virker indlysende – men hvad er det egentlig, de bliver bedre til?
En mulighed er, at børn bliver bedre til at genkende skrevne ord og forstå, hvad de læser. Med andre ord bliver børnenes sprogfærdigheder bedre. En anden mulighed er, at børn bliver bedre til at bevæge deres øjne hurtigt og præcist. Med andre ord bliver børn bedre til at kontrollere deres øjenbevægelser.
Nogle computerprogrammer kan hjælpe forskere med at afgøre, hvilken forklaring der er den rigtige. Disse computerprogrammer er som en robot, der læser. Robotten kender alle de ting, der gør det lettere eller sværere at læse. Hvis forskerne fortæller computerprogrammet, at noget (som sprog) er vigtigere end noget andet (som kontrol af øjenbevægelser), kan de se, hvad det gør ved robottens øjenbevægelser. Derefter kan de sammenligne robottens øjenbevægelser med øjenbevægelserne hos rigtige mennesker. Denne type undersøgelser tyder på, at børns øjenbevægelser er anderledes end voksnes, primært fordi børn har haft færre muligheder for at udvikle deres sprogfærdigheder [5]. Så hvad betyder det for dig? Jo flere ord du lærer, jo bedre (og hurtigere) bliver din læsning. En af de bedste måder at læse hurtigere og bedre på er at læse mere!
Øjenbevægelser giver forskere et fascinerende indblik i læsning, mens det sker. Øjenbevægelser er nyttige, fordi de er så gode til at fortælle forskerne, hvornår det er let eller svært at læse. Nu hvor du ved, hvordan og hvorfor dine øjne bevæger sig, kan du tænke over det, næste gang du læser i skolen eller derhjemme. Og husk, at med lidt mere øvelse vil du om nogle få år læse lige så godt og hurtigt som dine lærere.
Fovea: Det lille område i midten af en læsers syn, som gør, at han eller hun kan se klart.
Parafovea: Området til venstre og højre for fovea. Bogstaver i parafovea er en smule slørede, men stadig nyttige under læsning.
Periferi: Området uden for parafovea. Dit perifere syn er meget sløret og er ikke særlig nyttigt under læsning.
Sakkader: Korte, rykvise øjenbevægelser, der lader øjnene bevæge sig fra punkt til punkt.
Fiksering: Tidsperioden mellem saccader, hvor øjnene stort set er holdt op med at bevæge sig.
Springer over: Et ord springes over under læsning, når det ikke er fikseret.
Regressioner: Baglæns (højre mod venstre, på engelsk) øjenbevægelser, der gør det muligt for læseren at genlæse svære dele af en sætning.
[1] Schotter, E. R., Angele, B., og Rayner, K. 2012. Parafoveal behandling i læsning. Atten. Percept. Psychophys. 74:5-35. doi: 10.3758/s13414-011-0219-2
[2] Rayner, K. 2009. Den 35. sir Frederick Bartlett-forelæsning: øjenbevægelser og opmærksomhed i læsning, sceneopfattelse og visuel søgning. Q. J. Exp. Psychol. 62:1457-506. doi: 10.1080/17470210902816461
[3] Rayner, K., Ashby, J., Pollatsek, A., og Reichle, E. D. 2004. Virkningerne af frekvens og forudsigelighed på øjenfikseringer i læsning: implikationer for E-Z-læsermodellen. J. Exp. Psychol. Hum. Percept. Perform. 30:720-32. doi: 10.1037/0096-1523.30.4.720
[4] Blythe, H. I., og Joseph, H. S. S. L. 2011. Børns øjenbevægelser under læsning. University Press. Tilgængelig online på: http://oxfordhandbooks.com/view/10.1093/oxfordhb/9780199539789.001.0001/oxfordhb-9780199539789-e-036 (tilgået 25. februar 2019).
[5] Reichle, E. D., Liversedge, S. P., Drieghe, D., Blythe, H. I., Joseph, H. S. S. L., White, S. J., et al. 2013. Brug af E-Z reader til at undersøge den samtidige udvikling af øjenbevægelseskontrol og læsefærdigheder. Dev. Rev. 33:110-49. doi: 10.1016/j.dr.2013.03.001
Vores fantastiske hjerner giver os mulighed for at gøre utrolige ting, men alligevel er de stadig mystiske på mange måder. Forskere har opdaget nogle situationer, hvor hjernen kan “narres”, og denne indsigt i hjernens indre arbejde har ført til nogle spændende nye teknologier, herunder virtual reality (VR). Ud over sin velkendte rolle inden for spil og underholdning har VR nogle fantastiske anvendelsesmuligheder inden for medicin. VR kan hjælpe patienter med at håndtere smerter, og det kan også hjælpe kirurger med at øve delikate procedurer og vejlede dem under operationer. Andre fremskridt kaldet hjerne-maskine-grænseflader kan lytte til hjernens snak og oversætte tanker til kommandoer til computere eller endda robotlemmer, hvilket i høj grad kan forbedre livet for mennesker med visse handicap. I denne artikel vil vi forklare, hvordan forskere bruger resultater fra banebrydende hjerneforskning til at producere spændende nye teknologier, der kan helbrede eller endda forbedre hjernens funktioner.
…
Dette studie undersøger, hvordan opmærksomhedsunderskud/hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD) påvirker gravide kvinder med fokus på, hvad det betyder for deres helbred. Forskningen er rettet mod unge og teenagere og hjælper med at forklare komplekse videnskabelige ideer på en måde, der er let at forstå. Den starter med at forklare, hvad ADHD er: en almindelig tilstand, der begynder i barndommen og kan fortsætte ind i voksenalderen. Derefter ser forskningen på de specifikke problemer, som kvinder med ADHD kan have, når de er gravide, f.eks. en højere risiko for depression, angst og komplikationer under graviditeten. Ved at undersøge detaljerede sundhedsjournaler fra mange forskellige kilder og sammenligne erfaringerne fra gravide kvinder med og uden ADHD finder undersøgelsen, at kvinder med ADHD er mere tilbøjelige til at få alvorlige helbredsproblemer, når de er gravide. Den viser dog også, at de, der tager ADHD-medicin, mens de er gravide, kan opleve et fald i disse helbredsproblemer, hvilket understreger vigtigheden af sikker brug af medicin. Undersøgelsen slutter med et råd til teenagere: Tal åbent med lægen, og træf informerede sundhedsvalg under graviditeten.
…
Alle får influenza eller forkølelse fra tid til anden. Vi designede et eksperiment for at undersøge, hvordan det påvirker hjernen at være syg oftere. For at gøre det brugte vi et stykke af en bakterie til at få voksne hanmus til at opleve symptomer på sygdom. Vi gav musene dette stof fem gange i alt. Musene fik det bedre i løbet af et par dage og holdt to ugers pause mellem eksponeringerne. Derefter målte vi, hvordan musene lærte og huskede ny information, og hvor godt deres hjerneceller arbejdede for at hjælpe dem med at lære. Vores eksperimenter tyder på, at sygdom ofte forstyrrer kommunikationen mellem hjernecellerne, så musene får problemer med at lære og huske. Vores data kan hjælpe læger med at forudsige, hvilke patienter der kan få hukommelsesproblemer, når de bliver ældre. Vores undersøgelse viser også, hvor vigtigt det er at holde sig så sund som muligt og tage skridt til at beskytte os selv og andre, når vi bliver syge.
…
Vidste du, at dine celler kan fortælle, hvad klokken er? Hver eneste celle i din krop har sit helt eget ur. Disse ure er ulig alle andre. Der er ingen tandhjul eller gear. Tiden indstilles af jordens rotation, så vores kroppe er perfekt afstemt med nat og dag. Selv om du måske ikke engang er klar over deres eksistens, styrer disse ure mange aspekter af dit liv. Fra hvornår du spiser og sover til din evne til at koncentrere dig eller løbe hurtigt – urene styrer det hele. Hvordan fungerer disse ure, og hvordan fortæller de tiden? Hvad sker der med vores ure, hvis vi ser tv sent om aftenen eller flyver til den anden side af jorden? Denne artikel undersøger disse spørgsmål og forklarer de videnskabelige opdagelser, der har hjulpet os med at forstå svarene.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife