Forfattere
Det er vigtigt at forstå, hvordan brugen af smartphones påvirker teenageres hjerneudvikling. Overdreven brug af smartphones kan forstyrre en sund hjerneudvikling ved at svække forbindelserne mellem hjernecellerne, hvilket gør det sværere at regulere følelsesmæssige reaktioner og andre hjernefunktioner. Smartphone-brug kan også gøre det sværere for teenagere at fokusere og undgå distraktioner og dermed øge deres afhængighed af digitale enheder. Opmuntring til sunde smartphone-vaner er afgørende for teenageres mentale og følelsesmæssige velbefindende og hjælper dem med at udvikle de nødvendige færdigheder til at regulere deres tanker, adfærd og følelser. Denne artikel forklarer vigtige resultater om virkningerne af overdreven brug af smartphones på teenageres hjerneudvikling. Disse studier bruger hjerneafbildningsteknikker til at afsløre ændringer i hjerneaktivitet og forbindelser mellem vigtige hjerneområder, især områder, der er ansvarlige for følelsesmæssig regulering og kontrol af tanker og handlinger. Ved at give praktiske tips til at udvikle sunde smartphone-vaner hjælper dette manuskript desuden unge læsere med at træffe informerede beslutninger om deres brug af elektroniske enheder.
Smartphones er fremragende værktøjer, der hjælper os med at holde forbindelsen, lære nye ting og have det sjovt. Men er du klar over, at forkert brug af en smartphone kan ændre, hvordan din hjerne fungerer? Hvis vi bruger smartphones for meget, kan det påvirke, hvordan vi håndterer vores følelser. Overdreven brug af smartphone henviser til manglende evne til at kontrollere brugen af smartphone på trods af de negative effekter, som f.eks. koncentrationsbesvær og forstyrrelse af dagligdagens aktiviteter. Vi har tidligere fundet ud af, at mennesker, der bruger smartphones i overdreven grad, udviste reduceret hjerneaktivitet i to vigtige hjerneområder, når de behandler følelsesmæssige ansigtsudtryk: den dorsolaterale præfrontale cortex og den dorsale anteriore cingulære cortex (figur 1) [1]. Disse områder er afgørende for at kontrollere vores tanker og handlinger (hvilket kaldes cognitive control) og regulering af vores følelser. Når mennesker med et højt smartphoneforbrug ser et vredt ansigt, er deres hjerneaktivitet i disse regioner lavere end hos mennesker med et normalt smartphoneforbrug. Denne reducerede hjerneaktivitet gør det sværere for folk at bearbejde og reagere hensigtsmæssigt på andres følelser.
Når børn vokser, gennemgår deres hjerner en masse forandringer. De dele af hjernen, der hjælper med at håndtere følelser og træffe beslutninger, vokser stadig. Det betyder, at børn nogle gange kan have svært ved at forstå og reagere på andres følelser, uanset hvor meget de bruger deres smartphones. Det er især vigtigt for børn at forstå, hvordan smartphones kan påvirke hjernen, og at lære at bruge disse enheder på en sund måde, fordi deres hjerner stadig er under udvikling. Lad os udforske, hvordan smartphones påvirker hjernens udvikling, og få tips til at bruge dem med omtanke.
Overdreven brug af smartphone kan ændre funktionelle forbindelser i hjernen. Funktionel konnektivitet er som et telekommunikationsnetværk, der forbinder forskellige dele af hjernen med hinanden. Når disse netværk fungerer normalt, er folk bedre til at regulere deres følelser og træffe beslutninger. Men hvis folk ikke kan kontrollere brugen af smartphones, kan hjernens funktionelle forbindelser blive for svage eller for stærke. Ændrede funktionelle forbindelser gør det sværere at regulere følelser og kontrollere brugen af smartphones.
Vi ønskede at forstå, hvordan overforbrug af smartphones påvirker hjernens forbindelser, og hvordan det hænger sammen med at føle sig stresset, når man ikke bruger telefonen. I vores oprindelige undersøgelse sammenlignede vi 38 teenagere, der brugte smartphones overdrevent, med 42 teenagere, der ikke gjorde det [2]. Overdreven brug blev bestemt af en læge ved hjælp af den koreanske Smartphone Addiction Proneness Scale (K-SAPS) for Youth [3]. Unge med høj score på K-SAPS blev inkluderet i gruppen med overdreven smartphone-brug (SP). Normale brugere – dem med lavere K-SAPS-score – blev betegnet som sund kontrol (HC). Unge med SP brugte 32,55 timer om ugen på deres smartphones sammenlignet med 15,18 timer for HC.
Hos teenagere med SP fandt vi, at den funktionelle forbindelse mellem visse hjerneområder som den venstre orbitofrontale cortex (OFC) og nucleus accumbens (NAcc) og den højre OFC og midcingulate cortex (MCC) var svagere. Disse forbindelser er vigtige for kognitiv kontrol som reaktion på følelsesmæssige stimuli og belønningssøgende adfærd, hvor man fokuserer på at gøre noget, der føles som en belønning eller glæde for en selv. Overraskende nok var forbindelsen mellem MCC og NAcc stærkere hos teenagere, der havde et overforbrug af smartphones. Det kan betyde, at teenagere med SP var mere følsomme over for de belønninger, de fik ved at bruge smartphone, og havde sværere ved at begrænse deres smartphone-brug end HC, da MCC- og NAcc-regionerne er relateret til belønningssøgning, følelsesmæssig regulering og beslutningstagning.
Vi kiggede også på abstinenssymptomer teenagere følte, når de ikke brugte internettet, sammen med deres niveauer af et stresshormon kaldet cortisol. Teenagere med mere alvorlige internetabstinenssymptomer havde højere kortisolniveauer. Denne stress kan ændre, hvordan deres hjerneområder forbindes (figur 2).
Der er en voksende bekymring for, at for meget brug af smartphones kan skade en persons evne til at fokusere. For at undersøge dette sammenlignede vi hjerneaktivitet under en opmærksomhedsopgave mellem to grupper af teenagere: 33 i SP-gruppen og 33 i HC-gruppen [4]. Vi brugte en type hjerneafbildningsudstyr kaldet en fMRI-scanner til at måle deltagernes hjerneaktivitet, mens de udførte opmærksomhedsopgaven. Teenagere med SP viste højere hjerneaktivitet i regioner i hjernen, der er forbundet med beslutningstagning og opmærksomhed, men præsterede dårligere på opmærksomhedsopgaven, uanset hvor svær opgaven var. Sammenlignet med HC viste SP-gruppen desuden en svagere forbindelse mellem højre inferior parietal lobule og et andet hjerneområde, der er involveret i opmærksomhed, højre superior temporal gyrus, især under vanskelige opgaver (figur 3). Denne svagere forbindelse var relateret til deres høje smartphone-afhængighed. Vores resultater tyder på, at folk, der bruger smartphones overdrevent, lettere bliver distraheret, fordi deres hjerner ikke effektivt bruger det hjernenetværk, der er ansvarligt for opmærksomhedsbehandling- hvordan din hjerne fokuserer på bestemte ting, mens den ignorerer andre. Denne undersøgelse hjalp os med at forstå hjernemekanismerne bag, hvorfor det er sværere for overdrevne smartphone-brugere at fokusere på opgaven, og hvorfor de ikke kan ignorere irrelevante oplysninger.
For at sikre, at smartphones ikke påvirker din hjerne negativt, får du her nogle tips til at bruge dem på en sund måde:
Vores undersøgelse hjalp os med at forstå, hvordan for meget brug af smartphones kan påvirke hjernen, især hos teenagere. Teenagere, der bruger smartphones for meget, har svagere forbindelser mellem OFC og NAcc, hvilket er forbundet med flere stress- og abstinenssymptomer. Det tyder på, at overforbrug af smartphones kan ændre hjernens belønningssystem og gøre det sværere at håndtere følelser og stress. Teenagere, der bruger smartphones for meget, bliver også lettere distraheret, fordi deres hjerner ikke effektivt bruger det netværk, der er ansvarligt for opmærksomhedsfokusering.
Smartphones er fantastiske værktøjer til at holde forbindelsen, lære og have det sjovt, men det er vigtigt at bruge dem med omtanke. Ved at forstå, hvordan disse enheder kan påvirke din hjerne, og følge nogle enkle tips, kan du sikre dig, at du bruger din telefon på en måde, der holder din hjerne sund og hjælper dig med at vokse. Husk, at det hele handler om balance. Brug din telefon til at komme i kontakt med andre og lære, men glem ikke at bruge tid på andre vigtige ting, der hjælper din hjerne med at udvikle sig på den bedst mulige måde.
At bruge smartphones med måde, at deltage i fysiske og sociale aktiviteter og at forstå konsekvenserne af overdreven brug er alt sammen afgørende for at opretholde en sund balance. Ved at opstille klare regler, opmuntre til fysisk aktivitet, fremme social interaktion, overvåge brugen og modellere sund adfærd kan du udvikle sunde smartphone-vaner, der understøtter dit mentale og følelsesmæssige velbefindende, efterhånden som du vokser. Sørg for at være “forbundet, men beskyttet”, og nyd fordelene ved teknologi, mens du holder din hjerne sund og stærk.
Kognitiv kontrol: Evnen til at styre dine tanker og handlinger for at nå dine mål, hvilket hjælper dig med at fokusere, træffe gode beslutninger og forhindre dig selv i at blive distraheret.
Funktionel konnektivitet: Det henviser til, hvordan forskellige dele af hjernen viser forbindelsen og samspillet mellem dem. Det handler om at forstå, hvordan forskellige dele af hjernen er forbundet og samarbejder forskelligt for at hjælpe dig med at fungere effektivt.
Abstinenssymptomer: Det er de ubehagelige følelser og reaktioner, der opstår, når nogen holder op med at bruge et stof, de har været afhængige af, f.eks. visse stoffer eller alkohol, eller holder op med at udøve afhængighedsskabende adfærd, f.eks. at spille spil, bruge smartphones eller spille hasard.
Kortisol: Det er et hormon, som din krop danner, når du føler dig stresset. Derfor kaldes kortisol ofte for “stresshormonet”.
Opmærksomhedsbehandling: Opmærksomhedsbearbejdning er, hvordan din hjerne fokuserer på bestemte ting for at optage vigtig information, mens du ignorerer andre. Denne evne giver dig mulighed for at koncentrere dig, huske detaljer og reagere på ting, der sker omkring dig.
[1] Chun, J. W., Choi, J., Kim, J. Y., Cho, H., Ahn, K. J., Nam, J. H., et al. 2017. Ændret hjerneaktivitet og effekten af personlighedstræk ved overdreven brug af smartphone under behandling af ansigtsfølelser. Sci. Rep. 7:12156. doi: 10.1038/s41598-017-08824-y
[2] Chun, J. W., Choi, J., Cho, H., Choi, M. R., Ahn, K. J., Choi, J. S., et al. 2018. Den frontostriatale forbindelses rolle hos unge med overdreven brug af smartphones. Front. Psychiat. 9:437. doi: 10.3389/fpsyt.2018.00437
[3] National Information Society Agency. 2011. Udvikling af koreansk Smartphone Addiction Proneness Scale for unge og voksne. Seoul: Det nationale agentur for informationssamfundet.
[4] Choi, J., Cho, H., Choi, J. S., Choi, I. Y., Chun, J. W. og Kim, D. J. 2021. Det neurale grundlag, der ligger til grund for nedsat opmærksomhedskontrol hos problematiske smartphone-brugere. Transl. Psychiat. 11:129. doi: 10.1038/s41398-021-01246-5
Når du læser disse ord, er hundredvis af millioner af nerveceller elektrisk og kemisk aktive i din hjerne. Denne aktivitet gør det muligt for dig at genkende ord, fornemme verden, lære, nyde og skabe nye ting og være nysgerrig på verden omkring dig. Faktisk er vores hjerner – Homo sapiens‘ – de mest fascinerende fysiske substanser, der nogensinde er opstået på jorden for ca. 200.000 år siden. Hjernen er så nysgerrig og ambitiøs, at den stræber efter at forstå sig selv og helbrede sine skrøbelige elementer, når den bliver syg. Men på trods af de seneste vigtige fremskridt inden for hjerneforskningen ved vi stadig ikke, hvordan vi skal lægge brikkerne i hjernens puslespil. Det er på grund af dette, at der for nylig er startet flere store hjerneforskningsprojekter rundt om i verden. Vi deltager i et af dem – Human Brain Project (HBP) [1]. Hovedformålet er systematisk at katalogisere alt, hvad vi ved om hjernen, at udvikle geniale eksperimentelle og teoretiske metoder til at undersøge hjernen og at sammensætte alt, hvad vi har lært, til en computermodel af hjernen. Alt dette er muligt, da vores hjerne selv har designet kraftfulde computere, internettet og sofistikerede matematik- og softwareværktøjer, som snart vil være kraftfulde nok til at modellere noget så komplekst som den menneskelige hjerne i computeren. Dette projekt vil give en ny og dybere forståelse af vores hjerne, hjælpe os med at udvikle bedre kure mod dens sygdomme og i sidste ende også lære os, hvordan vi kan bygge smartere, lærende computere. Det vigtige er, at vores hjerne kun har brug for et par måltider om dagen (og måske lidt ekstra slik) for at klare det hele – det er meget mere energieffektivt end selv en simpel computer. Lad os så fortælle dig historien om HBP.
…
Vidste du, at læger kigger på tusindvis af menneskers hjerner hver dag? På hospitaler over hele landet kigger vi ind i patienternes hjerner for at se, om noget er gået galt, så vi kan forstå, hvordan vi kan hjælpe med at behandle den enkelte patients tilstand. Hjerneafbildningsteknologi spiller en vigtig rolle i at hjælpe læger med at diagnosticere og behandle tilstande som hjerneskader . Bag kulisserne er der særlige kameraer, som giver os mulighed for at se dybt ind i patienternes hjerner hver dag.
…
Hjernen har fascineret os i umindelige tider. Nogle af de første seriøse diskussioner om den menneskelige hjerne startede i det gamle Egypten, hvor kongen af Alexandria tillod dissektioner af forbrydere i levende live for at studere menneskets anatomi [1]. De, der udførte dissektionerne, åbnede kranieknoglen og så hjernen i levende live. Da de skar gennem hjernen, opdagede de store rum inde i den. Disse rum var forbundet med hinanden som kamre i et hus. De var også fyldt med en unik, krystalklar væske, som vi nu kender som cerebrospinalvæske eller hjernevæske. De var så begejstrede for dette fund! De troede, at menneskelige sjæl befinder sig i disse væskefyldte kamre. De forsøgte at forstå, hvordan væsken bevæger sig på tværs af disse kamre, fordi de troede, at det kunne forklare, hvordan det menneskelige sind fungerer.
…
Vidste du, at den mad, du spiser, påvirker dit helbred? Vigtigst af alt kan det, du spiser, have en negativ effekt på det mest komplekse organ i din krop: din hjerne! Utroligt nok påvirker den mad, du spiser, neuronerne, som er de vigtigste celler i hjernen. I hjernen forårsager en usund kost, der er rig på fedt og sukker, betændelse i neuroner og hæmmer dannelsen af nye neuroner. Det kan påvirke den måde, hjernen fungerer på, og bidrage til hjernesygdomme som depression. På den anden side er en kost, der indeholder sunde næringsstoffer som f.eks. omega-3-fedtsyrer, gavnlig for hjernens sundhed. En sådan kost forbedrer dannelsen af neuroner og fører til forbedret tænkning, opmærksomhed og hukommelse. Alt i alt gør en sund kost hjernen glad, så vi bør alle være opmærksomme på, hvad vi spiser.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
