Forfattere
Har du nogensinde bemærket kløende, røde pletter på din hud, som bare ikke vil gå væk? Så har du måske en tilstand, der hedder psoriasis. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan psoriasis ser ud, og hvad årsagerne er. Vi vil tale om, hvordan behandlinger kan hjælpe i form af cremer, salver, lysterapi og medicin, der virker over hele kroppen. Vi vil også se på, hvordan psoriasis kan påvirke en persons dagligdag, og hvad folk kan gøre for at få det bedre. Med den rette pleje og behandling kan børn håndtere psoriasis og fortsætte med alle deres fantastiske eventyr!
Psoriasis er en hudsygdom, der kan forårsage tykke, røde pletter, kaldet plaques, De er dækket af sølvfarvede skæl. Disse pletter kan være meget kløende og ubehagelige. Psoriasis kan opstå i alle aldre, men for børn sker det som regel mellem 8 og 11 år. I Nordamerika diagnosticeres omkring 20.000 børn med psoriasis hvert år, og omkring en tredjedel af de voksne med psoriasis havde det også som børn [1]. Det kan være hårdt at have psoriasis, og nogle gange er børn bekymrede for at give det videre til deres venner. Men psoriasis er ikke smitsomt – det betyder bare, at nogle af hudcellerne fungerer anderledes! Huden har mange vigtige funktioner, f.eks. at fungere som en barriere, der beskytter kroppen, og at bekæmpe ubudne gæster med immunsystem celler.
Så hvorfor får nogle mennesker psoriasis, mens andre ikke gør? Det er et godt spørgsmål, og forskere over hele verden er stadig i gang med at finde ud af det. Det, de ved, er, at immunsystemet, genetik og miljø alle spiller en rolle for, om en person udvikler psoriasis.
Huden, officielt kendt som det integumentære system, er kroppens største organ, som også omfatter hår, negle og kirtler. Huden har tre vigtige lag: overhuden (epidermis), læderhuden (dermis) og underhuden (hypodermis) (figur 1). Hvert lag har unikke opgaver og særlige celler, der hjælper med at udføre disse opgaver [2].
Det yderste lag af huden kaldes epidermis. Det indeholder celler kaldet keratinocytter, som er som murere. De bygger en stærk mur for at beskytte kroppen ved at holde ubudne gæster ude. Melanocytterne er som kunstnere – de laver melanin, som giver huden dens farve og hjælper med at beskytte den mod solen. Langerhans-celler findes også i overhuden. Disse celler er som spioner – de holder øje med ubudne gæster og advarer immunsystemet om at begynde at bekæmpe bakterier. Dybt inde i overhuden fungerer basalcellerne som fabrikker, der laver nye keratinocytter for at holde muren stærk.
Under epidermis ligger dermis, et tykt lag af stoffer kaldet kollagen og elastin, som holder huden fast og elastisk. Læderhuden er fyldt med blodkar, der leverer næringsstoffer, nerveender, der sender information til hjernen, svedkirtler, der køler kroppen ned, hårsække, der holder på varmen, og talgkirtler, der producerer olie for at holde huden blød. Puha, det er mange funktioner!
Det dybeste lag, hypodermis, er som en skattekiste fyldt med fedtceller. Fedtcellerne opbevarer energi som dyrebare skatte, klar til at blive kaldt i aktion, når kroppen har brug for et ekstra boost. Dette fedtlag fungerer også som et varmt tæppe, der holder kroppen dejlig varm, selv når det er køligt udenfor.
Som vi nævnte tidligere, er der ingen enkel forklaring på, hvad der forårsager psoriasis, men forskerne ved, at det involverer immunsystemet, generne og miljøet. Disse tre elementer samles som brikker i et puslespil for at forårsage psoriasis. Lad os dykke ned i hver enkelt brik.
Immunsystemet er kroppens superheltehold, der bekæmper ubudne gæster for at holde folk raske. Det består af mange slags celler, der alle arbejder hårdt som et team. Langerhans-celler er, som vi allerede har nævnt, immunceller, der hænger ud i overhuden og fungerer som spioner. De advarer deres venner T-cellerne, når der er fare på færde. T-cellerne fungerer som vagter, og når de bliver advaret om denne fare, frigiver de cytokiner-små budbringermolekyler, der sender signaler tilbage til keratinocytterne og beder dem om at vokse hurtigt og formere sig (figur 2). Når nogen har psoriasis, kan T-cellerne blive lidt forvirrede og fortsætte med at sende cytokinfaresignaler længe efter, at faren er drevet over, hvilket fører til produktion af for mange keratinocytter. Dette forårsager inflammation hvilket fører til de tykke, røde, hævede og ofte kløende hudpletter, som er et symptom på psoriasis [3].
Gener er som små instruktionsbøger inde i næsten alle celler i kroppen. De giver kroppen anvisninger på, hvordan den skal vokse og fungere, og bestemmer ting som hudfarve, øjenfarve og endda, hvordan immunsystemet arbejder for at bekæmpe sygdomme. Du får dine gener fra dine forældre, så hvis nogen i din familie har psoriasis, kan du også få det. Forskere har fundet et særligt gen, kaldet PSOR1, som er forbundet med psoriasis. Hvis dette gen ikke fungerer korrekt, kan det forvirre de Langerhanske celler. Når det sker, kan huden begynde at danne for mange celler for hurtigt, hvilket fører til de røde, kløende pletter, der ses ved psoriasis [4].
At have PSOR1-genet betyder ikke altid, at en person vil få psoriasis. Visse ting i miljøet kan udløse det, f.eks. visse lægemidler, infektioner (som ondt i halsen) og stress. Disse udløsere kan enten få psoriasis til at starte eller gøre den værre (figur 2) [1].
Psoriasis ser ikke ens ud for alle. Der findes mange forskellige typer psoriasis, og de har alle et unikt udseende.
Den mest almindelige type er plaquepsoriasis, der ser ud som tykke, røde pletter på huden, dækket af sølvfarvede flager. Disse pletter kan klø og findes normalt på albuer, hovedbund, knæ, ryg eller endda på håndflader og fodsåler (figur 3). Plaque psoriasis optræder ofte på begge sider af kroppen på samme sted – så hvis det er på den ene albue, er det sandsynligvis også på den anden side. Hos små babyer kan det vise sig i bleområdet.
Psoriasis kan nogle gange vise sig som små, runde, røde pletter, der kaldes guttat psoriasis, hvilket kan ske, når en person har ondt i halsen. Andre gange viser den sig i varme, fugtige områder af kroppen som armhulerne eller under brysterne. Dette kaldes invers psoriasis.
I sjældne tilfælde kan psoriasis se ud som små, pusfyldte knopper eller endda påvirke hele kroppen, så huden bliver meget rød og skællende. Psoriasis påvirker ikke kun huden, den kan også ændre neglenes udseende, så de bliver ru, tykke, smuldrende og gule eller brune i farven.
Ting som stress, koldt vejr, visse lægemidler eller sygdom kan forårsage opblussen, som er tidspunkter, hvor psoriasis bliver værre. Disse opblussen kan vare i et par uger eller måneder, men de falder til sidst til ro [3].
Selv om psoriasis er en livslang tilstand, kan mange behandlinger hjælpe med at forbedre plakkernes udseende og gøre det meget lettere at leve med psoriasis. Psoriasis kan behandles trin for trin, afhængigt af hvordan patientens krop er påvirket.
Det første skridt er normalt særlige cremer eller salver, som patienterne smører på huden. Disse kaldes topiske behandlinger. De hjælper med at reducere de røde, kløende pletter og får huden til at se bedre ud og føles bedre. Nogle cremer virker ved at berolige huden, mens andre hjælper med at holde huden blød og fjerne tør, skællende hud. Hvis psoriasis påvirker hovedbunden, findes der også særlige shampooer, som kan hjælpe [5].
Hvis cremer ikke virker godt nok, kan lægerne bruge lysterapi. Denne behandling bruger en type lys, der kaldes UVB-lys, som er en del af sollyset, der ikke er synligt for mennesker, for at reducere rødme og kløe. Lysterapi hjælper med at bremse, hvor hurtigt hudcellerne vokser, hvilket gør pletterne mindre og mindre kløende. Lægerne sørger for, at dette særlige lys bruges sikkert under behandlingen [6].
Ved mere alvorlig psoriasis kan lægerne bruge medicin, der virker i hele kroppen og ikke kun på huden. Disse lægemidler kan tages som piller eller gives som indsprøjtninger. De hjælper ved at berolige immunsystemet, som er det, der i første omgang forårsager de røde, kløende pletter. Nogle nyere lægemidler, kaldet biologics er særligt gode til at reducere inflammation og kan gøre en stor forskel for de røde, kløende pletter. Hvis én behandling ikke er nok, kan lægerne kombinere behandlinger for at hjælpe huden med at få det bedre [4].
Det er vigtigt for alle – ikke kun psoriasispatienter – at holde deres hud sund. Du kan f.eks. bruge fugtighedscreme til at holde din hud blød og undgå skrappe sæber eller produkter, der kan irritere huden og gøre psoriasis værre. Alle bør bruge solcreme (mindst SPF 30), når de går udenfor. Endelig er det vigtigt for psoriasispatienter at undgå udløsende faktorer, der kan gøre psoriasis værre, f.eks. stress eller visse former for medicin.
Det kan være svært at leve med psoriasis, især for børn. De kløende og generende pletter kan gøre det svært at få en god nats søvn, gå i skole eller deltage i sport og sjove aktiviteter. Det er normalt, at børn med psoriasis føler sig lidt anderledes end deres venner, og at de nogle gange bliver kede af det eller forlegne. Men hvis du udvikler psoriasis, skal du ikke bekymre dig! Takket være de fantastiske behandlinger, der findes, behøver psoriasis ikke at påvirke et barns dagligdag negativt. Med den rette pleje og støtte kan børn med psoriasis føle sig trygge og fortsætte med at nyde alle de ting, de elsker at gøre!
Plaques: Tykke, røde, hævede hudpletter dækket af sølvfarvede skæl, som ofte ses ved psoriasis.
Immunsystemet: Kroppens forsvarssystem (superheltehold), som bekæmper bakterier og holder dig sund og rask.
Langerhans-celler: Immunceller i huden (spioner), der hjælper med at opdage infektioner og fortæller T-celler (vagter), at de skal bekæmpe dem. Ved psoriasis bliver de forvirrede og får hudcellerne til at vokse for hurtigt.
Cytokiner: Små proteiner, der frigives af T-celler, og som fungerer som budbringere. De fortæller andre celler, hvordan de skal reagere på farer, og i psoriasis kan de få hudceller til at vokse for hurtigt og forårsage betændelse.
Inflammation: Kroppens reaktion på en skade eller infektion, som ofte er kendetegnet ved rødme, hævelse og varme i de berørte områder, f.eks. huden.
Udløsende faktorer: Ting som stress, sygdom eller visse lægemidler, der kan gøre psoriasis værre eller starte den.
UVB-lys: Et særligt usynligt lys fra solen, der hjælper med at bremse væksten af hudceller og får røde, kløende psoriasispletter til at føles bedre og se roligere ud.
Biologiske lægemidler: Lægemidler, der virker i hele kroppen og blokerer immunsystemets signaler, der forårsager betændelse, hvilket hjælper med at reducere psoriasis-symptomer som rødme og kløe.
[1] Cohen, M., og Deckel, B. 2023. “En oversigt over pædiatrisk psoriasis”, i Dermatology Times. Tilgængelig på: https://www.dermatologytimes.com/view/an-overview-of-pediatric-psoriasis (besøgt 14. april 2024).
[2] Tortora, G. J., og Derrickson, B. 2017. Principles of Anatomy and Physiology (15. udgave). Hoboken, NJ: John Wiley.
[3] Mahé, E. 2016. Psoriasis i barndommen. Eur. J. Dermatol. 26:537-548. doi: 10.1684/ejd.2016.2932
[4] Branisteanu, D. E., Georgescu, S., Serban, I. L., Pinzariu, A. C., Boda, D., Maranduca, M. A., et al. 2021. Behandling af psoriasis hos børn (Review). Exp. Therapeut. Med. 22:1429. doi: 10.3892/etm.2021.10864
[5] Fluhr, J. W., Cavallotti, C., and Berardesca, E. 2008. Blødgøringsmidler, fugtighedscreme og keratolytiske midler i psoriasis. Clini. Dermatol. 26:380-386. doi: 10.1016/j.clindermatol.2008.01.015
[6] Institut for Kvalitet og Effektivitet i Sundhedsvæsenet (IQWiG). 2021. “Psoriasis: Lær mere – Hjælper lysterapi (fototerapi) med at reducere psoriasis-symptomer?”, i InformedHealth.org. Köln: Institut for Kvalitet og Effektivitet i Sundhedsvæsenet (IQWiG). Tilgængelig på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK435696/ (besøgt 6. maj 2024).
Du ser bolden flyve mod dig, kun en halv meter væk. Du sprinter for at gribe den, mens du pumper dine ben så hårdt, du kan. Du griber bolden og holder fast i den med fingrene. Så hører du pludselig din mors stemme kalde på dig. Det går op for dig, at det er tid til aftensmad, så du skynder dig hjem igen. Hvordan kan alt dette ske? Du ved selvfølgelig, at din hjerne styrer din krop, men hvordan ved den, hvad dine øjne ser, eller hvordan får den dine ben til at løbe? Din hjerne består af milliarder af celler, der kaldes neuroner. Dine neuroner bærer information i form af elektriske impulser. Neuronerne kommunikerer med hinanden og resten af din krop ved særlige mødepunkter, der kaldes synapser.
…
Vores hjerner er som utroligt komplekse puslespil med milliarder af brikker, der har vokset og udviklet sig, siden før vi blev født. Men vidste du, at små, hårlignende strukturer på vores celler kaldet primære cilier spiller en stor rolle i denne proces? Primære cilier fungerer som antenner, der hjælper vores hjerneceller med at kommunikere, rejse og endda opbygge forbindelser ved at styre samlingen af dette store puslespil. Men når de primære fimrehår ikke kan dannes ordentligt eller ikke kan fungere problemfrit, kan det påvirke udviklingen af mange organer, herunder hjernen. Forskere har fundet ud af, at kortere eller færre primære cilier er forbundet med tilstande, der kan påvirke hjernens udvikling, herunder en gruppe lidelser, der kaldes ciliopatier. Ved at forstå betydningen af primære cilier kan vi finde ud af mere om hjernens udvikling og den rolle, cilier spiller i samlingen af dette store puslespil.
…
Som mennesker kan vi bruge ord som “sulten” og “mæt” til at kommunikere, hvornår vi har brug for at spise i løbet af dagen. Men mus, som ofte bruges til at studere spiseadfærd i laboratoriet, kan ikke fortælle os, hvad de føler. Vi trænede mus til at fortælle os, om de var sultne eller mætte. Derefter tændte og slukkede vi for bestemte celler i et hjerneområde kaldet hypothalamus for at se, om disse specifikke celletyper kunne få en mus til at føle sig sulten eller mæt. Vores forskning viste, at når vi tændte for bestemte hjerneceller i et område kaldet hypothalamus’ bueformede kerne, fik det musene til at rapportere, at de var sultne, selv om de lige havde spist, og deres maver burde føles fyldte. Disse resultater giver os et fingerpeg om, hvordan hjernen arbejder med at kontrollere sult.
…
Nogle gange kan børn ikke bo hos deres biologiske (biologiske) forældre. Det kan være, fordi forældrene er syge eller ude af stand til at tage sig af deres børn på grund af de udfordringer, forældrene står over for. I sådanne tilfælde kan plejefamilier træde til og hjælpe. En plejefamilie er som en anden familie, hvor børn kan bo midlertidigt, eller indtil de bliver voksne. Plejeforældrenes opgaver er de samme som alle andre forældres: De leger med børnene, tilbyder følelsesmæssig støtte, hjælper med lektier, sørger for mad og drikke, og sørger for et trygt hjemmemiljø. Ikke desto mindre er det en stor forandring at flytte til en ny familie, og det kan være en udfordring. Nogle børn kan være vrede eller kede af det, have svært ved at stole på nye mennesker eller have oplevet slemme ting. Det vigtigste er dog, at børn og plejeforældre ikke er alene i disse situationer. Der er et stort team, kaldet familieplejesystemet, som sørger for, at børn og forældre har det bedst muligt.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
