Menu
Forfattere
De fleste tænker på yoga ud fra dens fysiske fordele, såsom øget styrke og fleksibilitet, men yoga kan også føre til positive forandringer i hjernen. Hvis du går i skole, kan yoga hjælpe dig med at reducere stress og forbedre din opmærksomhed – både i og uden for klasseværelset. En af de bedste ting ved yoga er, at det ikke kræver noget udstyr, så du kan gøre det hvor som helst. At dyrke yoga kan hjælpe både din hjerne og din krop med at få det bedre.
Yoga er en praksis, der opstod i Indien for tusindvis af år siden, og sanskrit er et sprog, der bruges i yoga. Yoga har mange stilarter og definitioner, men de er alle centreret om at forbinde sindet og kroppen. Generelt, når yogastuderende laver yoga, fokuserer de på at gennemgå en række bevægelser og stillinger og forbinde deres bevægelser med deres vejrtrækning. Yogalæreren hjælper eleverne med at lære, hvordan de bevæger sig med deres åndedræt. Nogle bevægelser foregår siddende, nogle på hænder og knæ og andre stående. Nogle stillinger kan endda udføres liggende.
Hvorfor er det vigtigt at dyrke yoga? Fordi der er så mange fordele for både kroppen og hjernen! Forskere har vist, at yogapraksis kan føre til ændringer i hjernens struktur og funktion [1, 2], hvilket kan resultere i mere positive følelsesmæssige reaktioner. Hvis du går i skole, er det muligt, at yoga kan være med til at reducere din stress og forbedre din opmærksomhed, både i og uden for timerne. En af de bedste ting ved yoga er, at du kan dyrke det overalt, da det ikke kræver noget udstyr.
For at forstå, hvordan yoga påvirker hjernen, må man først forstå hjernens nøglekomponenter. Hjernen består af celler, der kaldes neuroner, neuroner har generelt tre hoveddele: dendritter, en cellekrop og et akson (figur 1C). Hver del af neuronet har en særlig rolle, og sammen gør de det muligt for neuronerne at kommunikere med hinanden gennem kemiske og elektriske signaler. Disse signaler sender information gennem hele hjernen og kroppen og kontrollerer alle dine daglige aktiviteter, såsom vejrtrækning, gang og indlæring. Dendritterne modtager information fra andre neuroner og sender denne information videre til cellekroppen, som er neuronets kontrolcenter. Cellekroppen sender derefter information langs sit akson for at kommunikere med andre neuroner. Når man ser på hjernen som helhed, udgør de forskellige dele af neuroner to slags hjernevæv, kaldet grå substans (figur 1B). Grå substans, som generelt findes langs de ydre kanter af hjernen, omfatter cellelegemer og dendritter. Hvid substans, som generelt findes i de indre dele af hjernen, omfatter aksoner, der er belagt med en hvidlig substans kaldet myelin, som gør det muligt for signalerne mellem neuronerne at bevæge sig meget hurtigt.
Hjernen består af forskellige regioner, der alle arbejder sammen, hvor neuroner fra én region kommunikerer med neuroner i mange andre regioner. Denne kommunikation mellem neuroner i forskellige regioner i hjernen er det, der gør det muligt for dig at gøre alt det, du gør hver dag. Nogle vigtige hjerneområder for læring og følelser omfatter hippocampus og amygdala (figur 1A). Hippocampus er som en hukommelsesbank, og den spiller en vigtig rolle i næsten alt, hvad du lærer. Den præfrontale cortex er vigtig for at forstå og regulere dine følelser, og den hjælper dig med at planlægge og træffe beslutninger i løbet af dagen. Amygdala er vigtig for mange af de følelser, du oplever, og den er mest kendt for sin rolle i frygt. Disse hjerneområder, og mange flere, er meget vigtige for dit velbefindende, fordi de arbejder sammen om at hjælpe dig med at føle, bearbejde og handle på dine følelser.
Når de fleste mennesker tænker på yoga, tænker de på, hvordan det kan hjælpe dem med at få det bedre fysisk – og det er der forskning, der understøtter. Der er også forskning, der tyder på, at yoga kan hjælpe dig mentalt. Fordi yoga engagerer forskellige hjerneområder, der er vigtige for at regulere følelser og berolige tankerne, kan yoga hjælpe med angst, stress, følelsesregulering og generelt velvære [1]. Forskningen i, hvordan yoga påvirker hjernen, er ny og under udvikling, men der er lovende undersøgelser, der viser yogaens positive effekter på hjernen [2]. Ved hjælp af særlige billeddannelsesmaskiner kaldet funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI) eller magnetic resonance imaging (MRI) scannere til at se på yogaudøveres hjerner (for mere information om, hvordan MRI fungerer, se denne Frontiers for Young Minds artikel), fandt forskerne ud af, at yoga kan gavne hjernen, når vi bliver ældre. MRI-maskiner lader forskerne tage detaljerede billeder af hjernen og måle iltningsniveauet i blodet for at se, hvilke områder af hjernen der er aktive. Når vi bliver ældre, falder mængden af gråt stof (cellelegemer og dendritter), men forskerne fandt ud af, at tabet af gråt stof blev bremset hos folk, der dyrkede yoga [1, 2]. Forskerne mener, at dette kan skyldes, at yoga kan føre til fysiologiske ændringer, der beroliger nervesystemet [1, 2]. Derudover var yoga forbundet med øget grå substans i hippocampus, et hjerneområde, der er vigtigt for indlæring og hukommelse, og der er noget, der tyder på, at yoga kan forbedre hukommelsen [1, 2]. Yoga-relaterede hjerneforandringer er også fundet i den præfrontale cortex og amygdala, hjerneområder, der er vigtige for følelser [1]. Der er stadig behov for mere forskning for bedre at forstå mekanismerne bag disse yogarelaterede forandringer i hjernen.
På grund af de fordele, yoga kan have på hjernen og kroppen, underviser nogle K-12-skoler nu i yoga for at forbedre deres elevers velbefindende. Yoga er en måde at forbedre social-emotionel læring på (SEL). Målet med SEL er at hjælpe eleverne med at udvikle færdigheder, der er vigtige for læring i og uden for klasseværelset. Gennem SEL-aktiviteter lærer eleverne selvledelse, selvbevidsthed, social bevidsthed, relationsfærdigheder og ansvarlig beslutningstagning [3]. Disse færdigheder kan hjælpe eleverne med at opbygge bedre relationer til jævnaldrende, hjælpe dem med at lære at håndtere udfordringer og hjælpe dem med at træffe mere positive valg, både i og uden for skolen.
Forskning i yogaprogrammer i skoler er stadig ny, men nogle skoler har inkorporeret yoga i klasseværelset eller i programmer efter skoletid. Resultaterne viser, at elever, der dyrkede yoga, deltog mere i timerne og havde øget opmærksomhed og koncentration. Nogle elevers karakterer steg endda. På den fysiske side hjalp yoga også med at øge balancen og koordinationen. Eleverne er ikke de eneste, der kan drage fordel af yoga i skolen – det kan lærerne også! Lærere, der dyrkede yoga, var mindre stressede og følte sig mere muntre [3].
Så næste gang du føler dig nervøs, trist eller distraheret, så prøv at dyrke yoga! Her er en yogasekvens, som du kan følge derhjemme eller i skolen (figur 2, sanskrit er i parentes). Endnu bedre er det at øve sammen med dine venner, så I alle kan få gavn af det! Husk, at yoga handler om at bevæge sig og trække vejret – så glem ikke at fokusere på din vejrtrækning, når du bevæger dig gennem disse stillinger.
Barnets stilling (Balasana): Med bøjede knæ skal du forsigtigt bringe brystet og hovedet til at hvile på gulvet ved at folde dig forover. Lad hoften hvile på hælene, hvis det er muligt. Stræk armene ud foran dig, og forlæng din rygsøjle. Tag fem dybe indåndinger.
Kat/Ko (Bitilasana Marjaryasana): Kom ned på hænder og knæ, hold knæene under hofterne og hænderne under skuldrene. Når du trækker vejret ind, løfter du forsigtigt hovedet og hofterne op mod himlen, og når du puster ud, bøjer du ryggen og trækker hagen ind mod brystet. Gentag i fem dybe vejrtrækninger.
Balance (Dandayamana Bharmanasana): Fra dine hænder og knæ strækker du dit venstre ben tilbage, så det svæver i luften i hoftehøjde, og strækker din højre arm ud foran dig i skulderhøjde. Hold balancen i fem dybe indåndinger.
Kat/Ko (Bitilasana Marjaryasana): Gentag instruktionerne ovenfor i fem dybe vejrtrækninger.
Balance (Dandayamana Bharmanasana): Fra dine hænder og knæ strækker du dit højre ben tilbage, så det svæver i luften i hoftehøjde, og strækker din venstre arm ud foran dig i skulderhøjde. Hold balancen i fem dybe indåndinger.
Kat/Ko (Bitilasana Marjaryasana): Gentag instruktionerne ovenfor i fem dybe vejrtrækninger.
Hvile (Savasana): Lig på ryggen med benene strakt ud og armene hvilende væk fra siderne med håndfladerne opad. Luk forsigtigt øjnene eller se på et enkelt punkt i loftet. Tag fem dybe indåndinger.
Konklusion: Gennem koordineret åndedræt og kropsbevægelser har tidlig forskning vist, at yoga kan hjælpe dig med at få det bedre og føre til positive forandringer i både din krop og hjerne. Yoga kan hjælpe dig med at blive fysisk stærkere eller støtte din social-emotionelle læring, og du kan gøre det både i skolen og uden for skolen!
Neuroner: Hjerneceller med tre hoveddele (akson, cellelegeme, dendritter), der muliggør kommunikation med andre neuroner og resten af kroppen gennem kemiske og elektriske signaler.
Grå substans: Mørkere farvet hjernemasse, der omfatter neuronernes cellelegemer og dendritter, og som findes i de ydre regioner af hjernen.
Hvid substans: Lysere hjernemasse, der omfatter neuronernes myeliniserede aksoner, som findes i de indre regioner af hjernen.
Hippocampus: Et område i hjernen, der er vigtigt for indlæring og hukommelse.
Præfrontal cortex: Et område i hjernen, der er vigtigt for at forstå og regulere følelser og beslutningstagning.
Amygdala: Et område i hjernen, der er vigtigt for mange følelser, herunder frygt.
Magnetisk resonansbilleddannelse: En billedteknologi, der hjælper forskere med at se på hjernen ved at tage detaljerede tredimensionelle billeder af hjernen og måle blodets iltningsniveau for at se, hvilke områder af hjernen der er aktive.
Social-emotionel læring: Processen med at udvikle færdigheder (selvbevidsthed, selvledelse, social bevidsthed, relationsevner og ansvarlig beslutningstagning), der hjælper dig med at håndtere dine følelser og opbygge stærke relationer.
[1] Gothe, N. P., Khan, I., Hayes, J., Erlenbach, E., og Damoiseaux, J. S. 2019. Yogaeffekter på hjernens sundhed: en systematisk gennemgang af den aktuelle litteratur. Brain Plast. 5:105-22. doi: 10.3233/BPL-190084
[2] Villemure, C., Ceko, M., Cotton, V. A. og Bushnell, M. C. 2015. Neurobeskyttende virkninger af yogapraksis: alders-, erfarings- og frekvensafhængig plasticitet. Front. Hum. Neurosci. 9:281. doi: 10.3389/fnhum.2015.00281
[3] Khalsa, S. B., og Butzer, B. 2016. Yoga i skoleregi: en forskningsoversigt. Ann. N. Y. Acad. Sci. 1373:45-55. doi: 10.1111/nyas.13025
Vores fantastiske hjerner giver os mulighed for at gøre utrolige ting, men alligevel er de stadig mystiske på mange måder. Forskere har opdaget nogle situationer, hvor hjernen kan “narres”, og denne indsigt i hjernens indre arbejde har ført til nogle spændende nye teknologier, herunder virtual reality (VR). Ud over sin velkendte rolle inden for spil og underholdning har VR nogle fantastiske anvendelsesmuligheder inden for medicin. VR kan hjælpe patienter med at håndtere smerter, og det kan også hjælpe kirurger med at øve delikate procedurer og vejlede dem under operationer. Andre fremskridt kaldet hjerne-maskine-grænseflader kan lytte til hjernens snak og oversætte tanker til kommandoer til computere eller endda robotlemmer, hvilket i høj grad kan forbedre livet for mennesker med visse handicap. I denne artikel vil vi forklare, hvordan forskere bruger resultater fra banebrydende hjerneforskning til at producere spændende nye teknologier, der kan helbrede eller endda forbedre hjernens funktioner.
…
Dette studie undersøger, hvordan opmærksomhedsunderskud/hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD) påvirker gravide kvinder med fokus på, hvad det betyder for deres helbred. Forskningen er rettet mod unge og teenagere og hjælper med at forklare komplekse videnskabelige ideer på en måde, der er let at forstå. Den starter med at forklare, hvad ADHD er: en almindelig tilstand, der begynder i barndommen og kan fortsætte ind i voksenalderen. Derefter ser forskningen på de specifikke problemer, som kvinder med ADHD kan have, når de er gravide, f.eks. en højere risiko for depression, angst og komplikationer under graviditeten. Ved at undersøge detaljerede sundhedsjournaler fra mange forskellige kilder og sammenligne erfaringerne fra gravide kvinder med og uden ADHD finder undersøgelsen, at kvinder med ADHD er mere tilbøjelige til at få alvorlige helbredsproblemer, når de er gravide. Den viser dog også, at de, der tager ADHD-medicin, mens de er gravide, kan opleve et fald i disse helbredsproblemer, hvilket understreger vigtigheden af sikker brug af medicin. Undersøgelsen slutter med et råd til teenagere: Tal åbent med lægen, og træf informerede sundhedsvalg under graviditeten.
…
Alle får influenza eller forkølelse fra tid til anden. Vi designede et eksperiment for at undersøge, hvordan det påvirker hjernen at være syg oftere. For at gøre det brugte vi et stykke af en bakterie til at få voksne hanmus til at opleve symptomer på sygdom. Vi gav musene dette stof fem gange i alt. Musene fik det bedre i løbet af et par dage og holdt to ugers pause mellem eksponeringerne. Derefter målte vi, hvordan musene lærte og huskede ny information, og hvor godt deres hjerneceller arbejdede for at hjælpe dem med at lære. Vores eksperimenter tyder på, at sygdom ofte forstyrrer kommunikationen mellem hjernecellerne, så musene får problemer med at lære og huske. Vores data kan hjælpe læger med at forudsige, hvilke patienter der kan få hukommelsesproblemer, når de bliver ældre. Vores undersøgelse viser også, hvor vigtigt det er at holde sig så sund som muligt og tage skridt til at beskytte os selv og andre, når vi bliver syge.
…
Vidste du, at dine celler kan fortælle, hvad klokken er? Hver eneste celle i din krop har sit helt eget ur. Disse ure er ulig alle andre. Der er ingen tandhjul eller gear. Tiden indstilles af jordens rotation, så vores kroppe er perfekt afstemt med nat og dag. Selv om du måske ikke engang er klar over deres eksistens, styrer disse ure mange aspekter af dit liv. Fra hvornår du spiser og sover til din evne til at koncentrere dig eller løbe hurtigt – urene styrer det hele. Hvordan fungerer disse ure, og hvordan fortæller de tiden? Hvad sker der med vores ure, hvis vi ser tv sent om aftenen eller flyver til den anden side af jorden? Denne artikel undersøger disse spørgsmål og forklarer de videnskabelige opdagelser, der har hjulpet os med at forstå svarene.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife