Forfattere
De fleste tænker på yoga ud fra dens fysiske fordele, såsom øget styrke og fleksibilitet, men yoga kan også føre til positive forandringer i hjernen. Hvis du går i skole, kan yoga hjælpe dig med at reducere stress og forbedre din opmærksomhed – både i og uden for klasseværelset. En af de bedste ting ved yoga er, at det ikke kræver noget udstyr, så du kan gøre det hvor som helst. At dyrke yoga kan hjælpe både din hjerne og din krop med at få det bedre.
Yoga er en praksis, der opstod i Indien for tusindvis af år siden, og sanskrit er et sprog, der bruges i yoga. Yoga har mange stilarter og definitioner, men de er alle centreret om at forbinde sindet og kroppen. Generelt, når yogastuderende laver yoga, fokuserer de på at gennemgå en række bevægelser og stillinger og forbinde deres bevægelser med deres vejrtrækning. Yogalæreren hjælper eleverne med at lære, hvordan de bevæger sig med deres åndedræt. Nogle bevægelser foregår siddende, nogle på hænder og knæ og andre stående. Nogle stillinger kan endda udføres liggende.
Hvorfor er det vigtigt at dyrke yoga? Fordi der er så mange fordele for både kroppen og hjernen! Forskere har vist, at yogapraksis kan føre til ændringer i hjernens struktur og funktion [1, 2], hvilket kan resultere i mere positive følelsesmæssige reaktioner. Hvis du går i skole, er det muligt, at yoga kan være med til at reducere din stress og forbedre din opmærksomhed, både i og uden for timerne. En af de bedste ting ved yoga er, at du kan dyrke det overalt, da det ikke kræver noget udstyr.
For at forstå, hvordan yoga påvirker hjernen, må man først forstå hjernens nøglekomponenter. Hjernen består af celler, der kaldes neuroner, neuroner har generelt tre hoveddele: dendritter, en cellekrop og et akson (figur 1C). Hver del af neuronet har en særlig rolle, og sammen gør de det muligt for neuronerne at kommunikere med hinanden gennem kemiske og elektriske signaler. Disse signaler sender information gennem hele hjernen og kroppen og kontrollerer alle dine daglige aktiviteter, såsom vejrtrækning, gang og indlæring. Dendritterne modtager information fra andre neuroner og sender denne information videre til cellekroppen, som er neuronets kontrolcenter. Cellekroppen sender derefter information langs sit akson for at kommunikere med andre neuroner. Når man ser på hjernen som helhed, udgør de forskellige dele af neuroner to slags hjernevæv, kaldet grå substans (figur 1B). Grå substans, som generelt findes langs de ydre kanter af hjernen, omfatter cellelegemer og dendritter. Hvid substans, som generelt findes i de indre dele af hjernen, omfatter aksoner, der er belagt med en hvidlig substans kaldet myelin, som gør det muligt for signalerne mellem neuronerne at bevæge sig meget hurtigt.
Hjernen består af forskellige regioner, der alle arbejder sammen, hvor neuroner fra én region kommunikerer med neuroner i mange andre regioner. Denne kommunikation mellem neuroner i forskellige regioner i hjernen er det, der gør det muligt for dig at gøre alt det, du gør hver dag. Nogle vigtige hjerneområder for læring og følelser omfatter hippocampus og amygdala (figur 1A). Hippocampus er som en hukommelsesbank, og den spiller en vigtig rolle i næsten alt, hvad du lærer. Den præfrontale cortex er vigtig for at forstå og regulere dine følelser, og den hjælper dig med at planlægge og træffe beslutninger i løbet af dagen. Amygdala er vigtig for mange af de følelser, du oplever, og den er mest kendt for sin rolle i frygt. Disse hjerneområder, og mange flere, er meget vigtige for dit velbefindende, fordi de arbejder sammen om at hjælpe dig med at føle, bearbejde og handle på dine følelser.
Når de fleste mennesker tænker på yoga, tænker de på, hvordan det kan hjælpe dem med at få det bedre fysisk – og det er der forskning, der understøtter. Der er også forskning, der tyder på, at yoga kan hjælpe dig mentalt. Fordi yoga engagerer forskellige hjerneområder, der er vigtige for at regulere følelser og berolige tankerne, kan yoga hjælpe med angst, stress, følelsesregulering og generelt velvære [1]. Forskningen i, hvordan yoga påvirker hjernen, er ny og under udvikling, men der er lovende undersøgelser, der viser yogaens positive effekter på hjernen [2]. Ved hjælp af særlige billeddannelsesmaskiner kaldet funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI) eller magnetic resonance imaging (MRI) scannere til at se på yogaudøveres hjerner (for mere information om, hvordan MRI fungerer, se denne Frontiers for Young Minds artikel), fandt forskerne ud af, at yoga kan gavne hjernen, når vi bliver ældre. MRI-maskiner lader forskerne tage detaljerede billeder af hjernen og måle iltningsniveauet i blodet for at se, hvilke områder af hjernen der er aktive. Når vi bliver ældre, falder mængden af gråt stof (cellelegemer og dendritter), men forskerne fandt ud af, at tabet af gråt stof blev bremset hos folk, der dyrkede yoga [1, 2]. Forskerne mener, at dette kan skyldes, at yoga kan føre til fysiologiske ændringer, der beroliger nervesystemet [1, 2]. Derudover var yoga forbundet med øget grå substans i hippocampus, et hjerneområde, der er vigtigt for indlæring og hukommelse, og der er noget, der tyder på, at yoga kan forbedre hukommelsen [1, 2]. Yoga-relaterede hjerneforandringer er også fundet i den præfrontale cortex og amygdala, hjerneområder, der er vigtige for følelser [1]. Der er stadig behov for mere forskning for bedre at forstå mekanismerne bag disse yogarelaterede forandringer i hjernen.
På grund af de fordele, yoga kan have på hjernen og kroppen, underviser nogle K-12-skoler nu i yoga for at forbedre deres elevers velbefindende. Yoga er en måde at forbedre social-emotionel læring på (SEL). Målet med SEL er at hjælpe eleverne med at udvikle færdigheder, der er vigtige for læring i og uden for klasseværelset. Gennem SEL-aktiviteter lærer eleverne selvledelse, selvbevidsthed, social bevidsthed, relationsfærdigheder og ansvarlig beslutningstagning [3]. Disse færdigheder kan hjælpe eleverne med at opbygge bedre relationer til jævnaldrende, hjælpe dem med at lære at håndtere udfordringer og hjælpe dem med at træffe mere positive valg, både i og uden for skolen.
Forskning i yogaprogrammer i skoler er stadig ny, men nogle skoler har inkorporeret yoga i klasseværelset eller i programmer efter skoletid. Resultaterne viser, at elever, der dyrkede yoga, deltog mere i timerne og havde øget opmærksomhed og koncentration. Nogle elevers karakterer steg endda. På den fysiske side hjalp yoga også med at øge balancen og koordinationen. Eleverne er ikke de eneste, der kan drage fordel af yoga i skolen – det kan lærerne også! Lærere, der dyrkede yoga, var mindre stressede og følte sig mere muntre [3].
Så næste gang du føler dig nervøs, trist eller distraheret, så prøv at dyrke yoga! Her er en yogasekvens, som du kan følge derhjemme eller i skolen (figur 2, sanskrit er i parentes). Endnu bedre er det at øve sammen med dine venner, så I alle kan få gavn af det! Husk, at yoga handler om at bevæge sig og trække vejret – så glem ikke at fokusere på din vejrtrækning, når du bevæger dig gennem disse stillinger.
Barnets stilling (Balasana): Med bøjede knæ skal du forsigtigt bringe brystet og hovedet til at hvile på gulvet ved at folde dig forover. Lad hoften hvile på hælene, hvis det er muligt. Stræk armene ud foran dig, og forlæng din rygsøjle. Tag fem dybe indåndinger.
Kat/Ko (Bitilasana Marjaryasana): Kom ned på hænder og knæ, hold knæene under hofterne og hænderne under skuldrene. Når du trækker vejret ind, løfter du forsigtigt hovedet og hofterne op mod himlen, og når du puster ud, bøjer du ryggen og trækker hagen ind mod brystet. Gentag i fem dybe vejrtrækninger.
Balance (Dandayamana Bharmanasana): Fra dine hænder og knæ strækker du dit venstre ben tilbage, så det svæver i luften i hoftehøjde, og strækker din højre arm ud foran dig i skulderhøjde. Hold balancen i fem dybe indåndinger.
Kat/Ko (Bitilasana Marjaryasana): Gentag instruktionerne ovenfor i fem dybe vejrtrækninger.
Balance (Dandayamana Bharmanasana): Fra dine hænder og knæ strækker du dit højre ben tilbage, så det svæver i luften i hoftehøjde, og strækker din venstre arm ud foran dig i skulderhøjde. Hold balancen i fem dybe indåndinger.
Kat/Ko (Bitilasana Marjaryasana): Gentag instruktionerne ovenfor i fem dybe vejrtrækninger.
Hvile (Savasana): Lig på ryggen med benene strakt ud og armene hvilende væk fra siderne med håndfladerne opad. Luk forsigtigt øjnene eller se på et enkelt punkt i loftet. Tag fem dybe indåndinger.
Konklusion: Gennem koordineret åndedræt og kropsbevægelser har tidlig forskning vist, at yoga kan hjælpe dig med at få det bedre og føre til positive forandringer i både din krop og hjerne. Yoga kan hjælpe dig med at blive fysisk stærkere eller støtte din social-emotionelle læring, og du kan gøre det både i skolen og uden for skolen!
Neuroner: Hjerneceller med tre hoveddele (akson, cellelegeme, dendritter), der muliggør kommunikation med andre neuroner og resten af kroppen gennem kemiske og elektriske signaler.
Grå substans: Mørkere farvet hjernemasse, der omfatter neuronernes cellelegemer og dendritter, og som findes i de ydre regioner af hjernen.
Hvid substans: Lysere hjernemasse, der omfatter neuronernes myeliniserede aksoner, som findes i de indre regioner af hjernen.
Hippocampus: Et område i hjernen, der er vigtigt for indlæring og hukommelse.
Præfrontal cortex: Et område i hjernen, der er vigtigt for at forstå og regulere følelser og beslutningstagning.
Amygdala: Et område i hjernen, der er vigtigt for mange følelser, herunder frygt.
Magnetisk resonansbilleddannelse: En billedteknologi, der hjælper forskere med at se på hjernen ved at tage detaljerede tredimensionelle billeder af hjernen og måle blodets iltningsniveau for at se, hvilke områder af hjernen der er aktive.
Social-emotionel læring: Processen med at udvikle færdigheder (selvbevidsthed, selvledelse, social bevidsthed, relationsevner og ansvarlig beslutningstagning), der hjælper dig med at håndtere dine følelser og opbygge stærke relationer.
[1] Gothe, N. P., Khan, I., Hayes, J., Erlenbach, E., og Damoiseaux, J. S. 2019. Yogaeffekter på hjernens sundhed: en systematisk gennemgang af den aktuelle litteratur. Brain Plast. 5:105-22. doi: 10.3233/BPL-190084
[2] Villemure, C., Ceko, M., Cotton, V. A. og Bushnell, M. C. 2015. Neurobeskyttende virkninger af yogapraksis: alders-, erfarings- og frekvensafhængig plasticitet. Front. Hum. Neurosci. 9:281. doi: 10.3389/fnhum.2015.00281
[3] Khalsa, S. B., og Butzer, B. 2016. Yoga i skoleregi: en forskningsoversigt. Ann. N. Y. Acad. Sci. 1373:45-55. doi: 10.1111/nyas.13025
Mennesker har lavet musik i titusinder af år. Men hvad sker der i din hjerne, når du lytter til dit yndlingsband eller din yndlingsmusiker? I denne artikel følger du lydens rejse fra ørerne til hjernen, hvor forskellige områder arbejder sammen, mens du lytter til musik. Musik involverer mange hjernefunktioner, såsom lydbehandling, hukommelse, følelser og bevægelse. Du vil også opdage, at hjernen kan lære at genkende velkendte mønstre i musik, hvilket kan hjælpe med at forklare, hvorfor musik kan gøre os glade, triste eller endda ophidsede. Til sidst vil du udforske, hvad der sker i musikeres hjerner, når de spiller på deres instrumenter.
…
Kunstig intelligens (AI) systemer bliver ofte rost for deres imponerende præstationer inden for en lang række opgaver. Men mange af disse succeser skjuler et fælles problem: AI tager ofte genveje. I stedet for virkelig at lære, hvordan man udfører en opgave, bemærker den måske bare enkle mønstre i de eksempler, den har fået. For eksempel kan en AI, der er trænet til at genkende dyr på fotos, stole på baggrunden i stedet for selve dyret. Nogle gange kan disse genveje føre til alvorlige fejl, såsom en diagnose fr , der er baseret på hospitalsmærker i stedet for patientdata. Disse fejl opstår selv i avancerede systemer, der er trænet på millioner af eksempler. At forstå, hvordan og hvorfor AI tager genveje, kan hjælpe forskere med at designe bedre træningsmetoder og undgå skjulte fejl. For at gøre AI mere sikker og pålidelig skal vi hjælpe den med at udvikle en reel forståelse af opgaven – ikke bare gætte ud fra mønstre, der har fungeret tidligere.
…
Er du nogensinde faldet og slået hovedet, mens du legede? Følte du dig lidt svimmel og havde ondt i hovedet? Hvis ja, kan du have fået en hjernerystelse! Hjernerystelser kan ske hvor som helst. De kan ske under sport, når du leger med dine venner eller endda når du cykler med dine forældre. Det kan være svært at vide, om du har fået en hjernerystelse. Mange børn og forældre er ikke sikre på, hvad de skal gøre, hvis nogen får en hjernerystelse. Læger og forskere ved, at det hjælper dig med at komme dig hurtigere, hvis du gør det rigtige efter en hjernerystelse. Denne artikel forklarer, hvad en hjernerystelse er. Den hjælper dig med at se, om du eller en ven har fået en hjernerystelse, og fortæller dig, hvad du skal gøre, hvis du nogensinde får en hjernerystelse.
…
Hjertet er en meget vigtig muskel, der arbejder uafbrudt for at pumpe blod og levere vigtige næringsstoffer og ilt til alle dele af kroppen. Denne artikel ser på, hvordan hjertet fungerer normalt, og hvad der sker, når det fungerer unormalt, som det er tilfældet med en tilstand kaldet atrieflimren (AF). AF er en almindelig tilstand, der opstår, når hjertet slår uregelmæssigt og ude af takt. AF kan øge en persons risiko for at udvikle alvorlige problemer som hjertesvigt eller slagtilfælde. Denne artikel ser også på, hvordan AF kan diagnosticeres, hvad der forårsager AF, og de forskellige måder, det kan behandles på.
…