Forfattere
Hver dag udretter din hjerne en masse. Når din mave knurrer, registrerer din hjerne denne følelse som “tid til at spise”. Når du føler dig super træt, når du kommer hjem fra skole, fortæller din hjerne din krop, at det er tid til at tage en lur. Din hjerne minder dig også om at udføre opgaver som at børste tænder, tjekke dine Instagram DM’er og sørge for, at du tager opvasken, før dine forældre kommer hjem. På en måde kan du forestille dig din hjerne som kroppens kraftværk, der driver dine daglige aktiviteter. Denne artikel vil fokusere på den del af hjernen, der kaldes frontallappen, og hvordan du måske har brugt den, eller set andre bruge deres, i det daglige.
Hjernen er ansvarlig for mange funktioner, og visse dele af hjernen styrer specifikke funktioner. Der er i alt fire hjerneafsnit eller lapper. Disse fire afsnit kaldes frontal-, parietal-, occipital- og temporallapperne (figur 1A).
Din pandelap er placeret omtrent fra bunden af din pande til midten af toppen af dit hoved (figur 1B). Pandelappen er ansvarlig for motivation, planlægning, social adfærd og sprog/tale. Skader på pandelappen kan føre til pandelapssyndrom, hvor din pandelap fungerer unormalt [1]. Symptomerne omfatter ændringer i din personlighed, tab af motivation til at udføre opgaver, følelsesmæssige udbrud og depression.
Din pandelap er inddelt i fem regioner: den præfrontale cortex og Brocas område. De næste par afsnit vil diskutere hver af disse fem regioner.
Når din yngre søskende eller et barn, der er yngre end dig, opfører sig dårligt, er din umiddelbare tanke at skælde dem ud. Nogle gange er du nødt til at sige til dem flere gange, at de skal stoppe med det, de gør, indtil de forstår, at det, de gør, ikke er rigtigt. Nogle gange får de endda et raserianfald (figur 2A). Grunden til, at yngre børn er længere tid om at forstå, hvad der er rigtigt og forkert, er, at deres præfrontale cortex ikke er fuldt udviklet.
Din præfrontale cortex er placeret i den forreste del af hjernen, hvor din pande er. Den er ansvarlig for tanker, handlinger, adfærd og følelser [2]. Når du modnes, har du tendens til at opføre dig godt, fordi du bruger din præfrontale cortex mere til at tænke, før du taler eller handler i en situation. Din præfrontale cortex fortsætter med at vokse, indtil du er omkring 25 år.
Stress er, når noget negativt i omgivelserne (f.eks. for mange lektier) eller noget fysisk (f.eks. et skrabet knæ) får kroppen til at sende et signal til hjernen. Når der sendes for mange stresssignaler til hjernen, især i lang tid, kan det give problemer for vores hjerne. Hvis du f.eks. ryger i en ung alder (eller før din præfrontale cortex er fuldt udviklet), vil din præfrontale cortex blive stresset og skrumpe ind. Som følge heraf kan du deltage i mere regelbrydende adfærd og muligvis blive afhængig af rygning [3].
Kan du huske spillet “I Spy”? Den begynder med, at nogen siger: “Jeg ser med mit lille øje…” og slutter med at nævne en genstand, som du skal søge efter (figur 2B). Når du søger efter genstanden, bruger du dit frontale øjenfelt (FEF) til at bevæge øjnene i de nødvendige retninger. Dit FEF er placeret lige bag din præfrontale cortex og er ansvarlig for at bevæge dine øjne frivilligt (med vilje). I baseball scanner fangeren f.eks. luften for at gribe bolden.
Hvis der opstår stress eller skader på FEF, vil du ikke være i stand til at bevæge dine øjne med vilje. Hvis du f.eks. var catcher og fik et hårdt slag i øjet af en baseball, ville dit øje måske begynde at bevæge sig langsommere end normalt. Når du så spiller baseball, vil du have svært ved at følge bolden i luften og gribe den – og det er farligt!
Har du nogensinde vågnet i sengen og bare ligget der, fordi du ikke havde lyst til at stå op? Du sidder der i et par minutter til en time og tænker: “Jeg bliver nødt til at stå op og gøre mig klar, ellers kommer jeg for sent”. I løbet af denne tid planlægger du dine bevægelser i din hjerne.
Det at tænke over og planlægge sine bevægelser foregår i den præmotoriske cortex og den supplerende motoriske cortex (SMC). Begge hjerneafsnit er ansvarlige for at planlægge og organisere bevægelser (figur 2C, D, 3A.) Din præmotoriske cortex/SMC er placeret bag det frontale øjenfelt.
Skader eller stress på dette hjerneområde gør, at du har problemer med at bevæge dele af din krop [4]. Tourettes syndrom (TS) er et godt eksempel. TS er en lidelse, hvor din krop bevæger sig eller får dig til at sige ting, uden at du mener det. En person med TS kan f.eks. få tilfældige udbrud eller dreje hovedet gentagne gange, selv om det ikke var meningen. Det sker, fordi deres præmotoriske cortex/SMC konstant signalerer til deres krop, at den skal udføre disse handlinger uden deres tilladelse.
Forestil dig, at du er ved at krydse målstregen i et stort løb. Du er tæt på at komme først i mål, men du bemærker, at der er en bag dig, som prøver at slå dig. Du ved, at du bliver nødt til at løbe hårdere for at beholde førstepladsen, så du presser dig selv til at løbe hårdt, indtil du krydser målstregen … og kommer først i mål!
Den primære motoriske cortex er ansvarlig for at bevæge dine kropsdele frivilligt. Den er placeret i den bageste del af pandelappen, lige bag den præmotoriske cortex/SMC. Som nævnt ovenfor bruger du din præmotoriske cortex/SMC til at tænke på at bevæge en bestemt kropsdel. Bagefter sender din præmotoriske cortex/SMC et signal til din primære motoriske cortex om at udføre handlingen (figur 2C, D, 3B). For eksempel bruger du din præmotoriske cortex/SMC til at tænke på at vrikke med din pegefinger. Derefter bevæger din primære motoriske cortex din pegefinger (figur 3).
Forestil dig, at du var en fantastisk klaverspiller, men at der blev dannet en svulst i nærheden af din primære motoriske cortex. Du sidder ved klaverbænken og forsøger at spille en af dine yndlingssange. Siden tumoren opstod, har du ikke været i stand til at bevæge din højre hånd så hurtigt, som du plejede. Når du prøver at spille sangen på klaveret, opdager du, at du ikke kan spille sangen korrekt, fordi du hele tiden kludrer i det med din højre hånd – og det er frustrerende!
Prøv at sige ordet: “worcestershire”. Du synes måske, det er svært at sige (Den korrekte måde at udtale dette ord på er: wor-stuh-sure). Når du prøver at sige dette ord, bruger du musklerne i halsen, tungen og munden til at udtale ordets lyde. Det område i din frontallap, der er ansvarligt for at tale, er Brocas område (BA).
BA er placeret midt i din pandelap nær hjernens centrum. Den er ansvarlig for at bruge dine muskler til at tale og for at kunne tale. Den er opkaldt efter en fransk kirurg ved navn Pierre Paul Broca, som opdagede den i 1861 [5].
Skader eller stress på BA vil resultere i, at man ikke kan tale tydeligt. Lad os for eksempel sige, at du blev ramt i ansigtet af en høvdingebold i gymnastiktimen. Din lærer løber hen til dig og siger, at du skal sige: “Jeg vil have et æble”. Du prøver at sige denne sætning, men i stedet blander du ordene sammen (figur 2E). Det er tydeligt, at du har hjernerystelse og skal til sygeplejersken!
Lad os en sidste gang diskutere, hvordan du måske har brugt eller oplevet hver af disse fem hjerneområder i din hverdag (figur 2). Du har måske set den præfrontale cortex blive brugt, når et barn får et raserianfald i supermarkedet, fordi det ikke kunne få det legetøj, det gerne ville have. Når du spiller spillet “I Spy”, bruger du for eksempel din FEF til at søge efter en rød bil. Når du husker at tage opvasken, før mor kommer hjem, bruger du din præmotorik/SMC til at planlægge denne handling. Når du børster tænder, bruger du din primære motoriske cortex til at bevæge dine håndmuskler. Når du prøver at sige de rigtige ord, når du taler med folk hver dag, bruger du dit Broca-område til at tænke over, hvad du vil sige, og til at sige det.
Nu, hvor du har lært om de fem regioner i frontallappen, er det din tur til at udvikle eksempler på, hvordan du måske har brugt (eller set andre bruge) hver region dagligt. Klar, parat, af sted!
Frontallappen: Ligger bag din pande og er opdelt i fem regioner. Ansvarlig for motivation, planlægning, social adfærd og sprog/tale.
Den præfrontale cortex: Ligger i den forreste del af hjernen, hvor din pande er. Ansvarlig for tanker, handlinger, adfærd og følelser.
Det frontale øjenfelt: Ligger bag den præfrontale cortex. Ansvarlig for at bevæge øjnene frivilligt (med vilje) for at se på objekter og være opmærksom på, hvad der bliver vist.
Den præmotoriske cortex/supplerende motoriske cortex: Ligger bag det frontale øjenfelt. Ansvarlig for at planlægge og organisere bevægelser ved hjælp af dit synsfelt.
Den primære motoriske cortex: Ligger i den bageste del af pandelappen lige bag den præmotoriske cortex/SMC. Ansvarlig for frivilligt at bevæge dine kropsdele.
Brocas område: Ligger midt i din pandelap nær hjernens centrum. Ansvarlig for at bruge dine muskler til at tale og være i stand til at tale.
[1] Pirau, L., og Lui, F. 2023. “Frontallapssyndrom”, i StatPearls (Treasure Island, FL: StatPearls Publishing).
[2] Arnsten, A. F. 2009. Stresssignalveje, der forringer den præfrontale cortex’ struktur og funktion. Nat. Rev. Neurosci. 10:410-22. doi: 10.1038/nrn2648
[3] Xiang, S., Jia, T., Xie, C., Cheng, W., Chaarani, B., Banaschewski, T., et al. 2023. Forbindelse mellem vmPFC gråstofvolumen og rygestart hos unge. Nat. Commun 14:4684. doi: 10.1038/s41467-023-40079-2
[4] Purves, D., Augustine, G. J., Fitzpatrick, D., Katz, L. C., LaMantia, A.-S., McNamara, J., et al. 2001. “Neuroscience. 2nd edition”, i The Premotor Cortex (Sunderland, MA: Sinauer Associates).
[5] Stinnett, T. J., Reddy, V., and Zabel, M. K. 2023. “Neuroanatomy, Broca Area”, i StatPearls (Treasure Island, FL: StatPearls Publishing).
Mennesker har lavet musik i titusinder af år. Men hvad sker der i din hjerne, når du lytter til dit yndlingsband eller din yndlingsmusiker? I denne artikel følger du lydens rejse fra ørerne til hjernen, hvor forskellige områder arbejder sammen, mens du lytter til musik. Musik involverer mange hjernefunktioner, såsom lydbehandling, hukommelse, følelser og bevægelse. Du vil også opdage, at hjernen kan lære at genkende velkendte mønstre i musik, hvilket kan hjælpe med at forklare, hvorfor musik kan gøre os glade, triste eller endda ophidsede. Til sidst vil du udforske, hvad der sker i musikeres hjerner, når de spiller på deres instrumenter.
…
Kunstig intelligens (AI) systemer bliver ofte rost for deres imponerende præstationer inden for en lang række opgaver. Men mange af disse succeser skjuler et fælles problem: AI tager ofte genveje. I stedet for virkelig at lære, hvordan man udfører en opgave, bemærker den måske bare enkle mønstre i de eksempler, den har fået. For eksempel kan en AI, der er trænet til at genkende dyr på fotos, stole på baggrunden i stedet for selve dyret. Nogle gange kan disse genveje føre til alvorlige fejl, såsom en diagnose fr , der er baseret på hospitalsmærker i stedet for patientdata. Disse fejl opstår selv i avancerede systemer, der er trænet på millioner af eksempler. At forstå, hvordan og hvorfor AI tager genveje, kan hjælpe forskere med at designe bedre træningsmetoder og undgå skjulte fejl. For at gøre AI mere sikker og pålidelig skal vi hjælpe den med at udvikle en reel forståelse af opgaven – ikke bare gætte ud fra mønstre, der har fungeret tidligere.
…
Er du nogensinde faldet og slået hovedet, mens du legede? Følte du dig lidt svimmel og havde ondt i hovedet? Hvis ja, kan du have fået en hjernerystelse! Hjernerystelser kan ske hvor som helst. De kan ske under sport, når du leger med dine venner eller endda når du cykler med dine forældre. Det kan være svært at vide, om du har fået en hjernerystelse. Mange børn og forældre er ikke sikre på, hvad de skal gøre, hvis nogen får en hjernerystelse. Læger og forskere ved, at det hjælper dig med at komme dig hurtigere, hvis du gør det rigtige efter en hjernerystelse. Denne artikel forklarer, hvad en hjernerystelse er. Den hjælper dig med at se, om du eller en ven har fået en hjernerystelse, og fortæller dig, hvad du skal gøre, hvis du nogensinde får en hjernerystelse.
…
Hjertet er en meget vigtig muskel, der arbejder uafbrudt for at pumpe blod og levere vigtige næringsstoffer og ilt til alle dele af kroppen. Denne artikel ser på, hvordan hjertet fungerer normalt, og hvad der sker, når det fungerer unormalt, som det er tilfældet med en tilstand kaldet atrieflimren (AF). AF er en almindelig tilstand, der opstår, når hjertet slår uregelmæssigt og ude af takt. AF kan øge en persons risiko for at udvikle alvorlige problemer som hjertesvigt eller slagtilfælde. Denne artikel ser også på, hvordan AF kan diagnosticeres, hvad der forårsager AF, og de forskellige måder, det kan behandles på.
…