Forfattere
Din hjerne besidder en gruppe superkræfter, der kaldes eksekutive funktioner. Disse særlige evner arbejder sammen for at hjælpe dig med at nå dine mål eller gennemføre udfordrende opgaver. Eksekutive funktioner understøttes af kommunikationen mellem forskellige områder i hjernen. Ligesom resten af kroppen vokser og udvikler hjernen sig fra barndommen til voksenalderen. Det er det, der får dine eksekutive funktioner til at modnes, når du bliver ældre, og det kan ske hurtigere hos nogle børn og langsommere hos andre. Ligesom du kan træne musklerne i din krop, kan træning og brug af din hjernes eksekutive superkræfter hjælpe dem med at styrke og vokse!
Vidste du, at din hjerne kan gøre mange ting på samme tid? Kommunikationen mellem forskellige områder af hjernen understøtter en utrolig gruppe af superkræfter, som kaldes executive functions disse særlige evner hjælper dig med at kontrollere dine tanker og handlinger, holde flere ting i tankerne, løse problemer og planlægge fremad. Flere eksekutive funktioner arbejder sammen for at hjælpe dig med at nå dine mål eller gennemføre udfordrende opgaver [1].
Mennesker er ikke født med disse superkræfter, men de kan dannes og udvikles i os alle, efterhånden som vi bliver ældre. Nogle mennesker har sværere end andre ved at udvikle deres eksekutive funktioner, og nogle kan have brug for hjælp til at få disse superkræfter til at nå deres maksimale potentiale. I denne artikel vil vi forklare, hvad eksekutive funktioner er, hvordan hjernen understøtter disse funktioner, hvordan de udvikler sig gennem barndommen, og hvad du kan gøre for at træne dem.
Eksekutive funktioner består af flere vigtige færdigheder, som hver især hjælper dig med at udføre hverdagens aktiviteter og opgaver. For eksempel hjælper den eksekutive funktion, der hedder hæmning, dig med at stoppe op, før du handler. Den hjælper dig f.eks. med at stoppe med at udbryde et svar, før det er din tur til at tale. Arbejdshukommelsen lader dig huske mere end én ting ad gangen, hvilket hjælper dig med at udføre komplekse opgaver, fordi du kan tænke på flere trin samtidigt. Det er nyttigt, når man f.eks. spiller et brætspil og både skal huske spillets regler og, hvad man skal gøre, når det bliver ens tur næste gang. Mental fleksibilitet lader dig skifte mellem opgaver, hvilket hjælper dig med at lære komplekse nye ting eller løse problemer. Mental fleksibilitet giver dig også mulighed for at tilpasse dig fleksibelt til skiftende omgivelser – når tingene ikke går som planlagt, hjælper det dig med at finde en anden måde at nå dit mål på. Endelig giver planlægning dig mulighed for at vælge de nødvendige handlinger for at nå dit mål og beslutte den rigtige rækkefølge af disse handlinger.
Et liv uden dine eksekutive funktioner ville være udfordrende. For eksempel ville du have ringe kontrol over dine handlinger og bare gøre, hvad der faldt dig ind – som at spise alt for mange cupcakes og få det dårligt. Du ville have svært ved at være opmærksom, så du kunne ende med at miste dine ejendele eller dit legetøj. Du ville ikke være i stand til at planlægge, så du ville ankomme til skolen uden dine lektier eller madpakke. Du ville heller ikke indse, at du kunne gøre tingene bedre, og derfor ville du blive ved med at lave de samme fejl igen og igen. Du bliver let distraheret, hvilket kan forhindre dig i at fuldføre opgaver eller i at øve en opgave eller færdighed længe nok til at blive god til den. Det er klart, at dårlige eksekutive funktioner ville gøre livet svært – og at ingen ville vælge at have disse problemer!
Forrest i hjernen er der et område, der mest bruges til eksekutive funktioner [2]. Forskere kalder denne del af hjernen for prefrontal cortex (figur 1). Den præfrontale cortex opfattes ofte som det område i hjernen, der organiserer og styrer andre dele af hjernen. Som de fleste handlinger og funktioner, hjernen udfører, er eksekutive funktioner ikke afhængige af kun én del af hjernen, men involverer i stedet mange hjerneområder. Hjerneområder kommunikerer med hinanden for at understøtte komplekse processer som eksekutive funktioner. For eksempel er nogle aspekter af eksekutive funktioner afhængige af forbindelserne mellem den præfrontale cortex og den parietale cortex, en del af hjernen lige under baghovedet. Et andet vigtigt hjerneområde er cingulate cortex (især den forreste del), som overvåger omgivelserne og kan øge opmærksomheden gennem sine forbindelser med præfrontal cortex. Forskning har vist, at jo mere disse hjerneområder kommunikerer, det vil sige, jo større er forbindelsen jo bedre er de eksekutive funktioner.
Ligesom resten af kroppen fortsætter hjernen med at vokse, når man bliver ældre. Faktisk er den præfrontale cortex et af de sidste hjerneområder, der udvikles fuldt ud, og den fortsætter med at vokse og ændre sig indtil voksenalderen. Efterhånden som hjernen modnes og vokser, skabes og styrkes flere forbindelser. Disse forbindelser opstår, når hjerneceller, kendt som neuroner laver nye forbindelser mellem hinanden, som kaldes synapser, efterhånden som der dannes flere synapser, øges størrelsen af hjerneområder som den præfrontale cortex. Efter en periode, hvor der er lavet mange synapser, og alle vigtige forbindelser er på plads, elimineres alle synapser, der ikke længere er nødvendige. Dette kaldes beskæring, fordi det svarer til at skære alle de overflødige grene af et træ væk, så de vigtigste grene kan vokse bedre.
I takt med at den præfrontale cortex udvikler sig i spædbarns- og barndommen, udvikler de eksekutive funktioner sig også. Efterhånden som folk bliver ældre, opbygges og vokser de eksekutive funktioner, så folk kan udføre stadig mere komplekse aktiviteter. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor et lille barn ikke kan vente på tur, eller hvorfor babyer græder og skriger, når de ikke får deres vilje? Det skyldes, at evnen til at kontrollere handlinger og følelser og hæmme upassende handlinger og følelser først begynder at udvikle sig i førskolealderen (3-5 år). Denne evne fortsætter med at modnes i løbet af den mellemste barndom (6-10 år) og når først op på voksenniveau i den tidlige ungdom (11-14 år) [3]. Figur 2 viser, hvordan eksekutive færdigheder udvikles og vokser i forskellige aldre og hastigheder.
Mens nogle mennesker har let ved at bruge deres eksekutive funktioner i deres daglige aktiviteter, finder andre det udfordrende at udvikle og opbygge disse færdigheder. Det er vigtigt at vide, at selvom ikke alle har de samme eksekutive funktioner (og de fleste af os har nogle, der er stærkere end de andre), er den gode nyhed, at disse færdigheder kan trænes og forbedres. Du kan tænke på hjernen som en muskel, der bliver større og stærkere, jo mere den bliver brugt – og ligesom en muskel kan regelmæssig brug af dine eksekutive funktioner gøre dem bedre (figur 3) [4]!
Her er nogle enkle måder, hvorpå du kan hjælpe med at træne og styrke dine eksekutive funktioner. Først skal du stoppe op og tænke. Nogle gange kan man træffe valg, som man ikke engang er klar over, som f.eks. at spise en masse chips, når man egentlig ikke er sulten. Når du stopper op og tænker over, om du virkelig har lyst til at spise de chips, hjælper det dig med at kontrollere dine handlinger.
En anden måde at træne sine eksekutive funktioner på er at sætte tempoet ned og være til stede. Øv dig i opmærksomhed og mindfulness hjælper med at styrke din evne til at holde din opmærksomhed på én ting og hurtigt fokusere igen, når din opmærksomhed vandrer. Det hjælper at prøve at fokusere på de enkle ting omkring dig og at skifte fokus fra en ting til en anden. Du kan f.eks. lukke øjnene og lytte til fuglenes kvidren udenfor, og derefter ændre din opmærksomhed til at fokusere på lyden af dit åndedræt.
Selvsnak er en anden måde at træne eksekutive funktioner på. At have en snak med sig selv, hvor man taler højt om, hvad man føler eller gør, kan hjælpe med ens mentale fleksibilitet. Når du taler om et problem eller en opgave, begynder du at reflektere over dine tanker og handlinger. Det kan hjælpe dig med at genoverveje dine mål og komme med en ny plan eller finde nye løsninger.
Du kan også udfordre dig selv ved at prøve en ny hobby, lære et nyt instrument eller en ny færdighed eller prøve en ny rute til et velkendt sted. Det kan være svært i starten, men prøv at holde ud og ikke miste modet. Hver gang du prøver noget nyt og bliver ved med det, er det sandsynligt, at dine eksekutive funktioner bliver involveret.
Endelig kan du deltage i mentale øvelser eller aktiviteter. Der er mange aktiviteter eller øvelser, der hjælper med at træne din hæmning, arbejdshukommelse, mentale fleksibilitet eller planlægningsevner. For eksempel kan brætspil, puslespil, krydsord eller endda nogle computerspil hjælpe dig med at stole på og udfordre dine eksekutive funktioner til at navigere i nye problemer og finde løsninger.
Eksekutive funktioner er en vigtig gruppe af færdigheder, der gør det muligt for dig at opnå mange aspekter af dit daglige liv. Et netværk af hjerneområder understøtter disse funktioner, såsom den præfrontale, parietale og cingulære hjernebark. Disse hjerneområder vokser, når man bliver ældre, og forbindelserne mellem dem hjælper med at udvikle forskellige eksekutive funktioner. Eksekutive funktioner er ikke noget, man er født med, men der er mange måder at lære disse færdigheder på og styrke dem, f.eks. ved at øve sig i at stoppe op og tænke, før man handler, være opmærksom og prøve nye aktiviteter. Så hvad er det, dine superkræfter hjælper dig med at opnå i dag?
Eksekutive funktioner: En gruppe færdigheder, der gør det muligt at kontrollere tanker og handlinger, holde ting i tankerne, løse problemer og planlægge.
Præfrontal cortex: Området helt forrest i hjernen, lige bag panden. Det spiller en vigtig rolle i eksekutive funktioner.
Konnektivitet: Koordineret hjerneaktivitet i separate områder af hjernen, hvilket betyder, at disse områder arbejder sammen.
Neuroner: Hjerneceller, der muliggør overførsel af information i hele hjernen og til og fra dele af kroppen.
Synapse: Et lille mellemrum mellem to neuroner, der hjælper med at overføre information.
Mindfulness: Det at sætte tempoet ned og lægge mærke til, hvad der sker lige nu med ens tanker, følelser og omgivelser.
[1] Miyake, A., og Friedman, N. P. 2012. Naturen og organiseringen af individuelle forskelle i eksekutive funktioner: fire generelle konklusioner. Curr. Dir. Psychol. Sci. 21:8-14. doi: 10.1177/0963721411429458
[2] Rubia, K., Smith, A. B., Brammer, M. J. og Taylor, E. 2003. Højre inferior præfrontal cortex medierer responshæmning, mens mesial præfrontal cortex er ansvarlig for fejldetektion. NeuroImage. 20:351-8. doi: 10.1016/S1053-8119(03)00275-1
[3] Diamond, A. 2013. Eksekutive funktioner. Annu. Rev. Psychol. 64:135-68. doi: 10.1146/annurev-psych-113011-143750
[4] Diamond, A., og Lee, K. 2011. Interventioner har vist sig at hjælpe udviklingen af eksekutive funktioner hos børn mellem 4 og 12 år. Videnskab. 333:959-64. doi: 10.1126/science.1204529
[5] Anderson, P. 2002. Vurdering og udvikling af eksekutive funktioner (EF) i barndommen. Child Neuropsychol. 8:71-82. doi: 10.1076/chin.8.2.71.8724
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…
Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…
I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…
Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
