Forfattere
Hvad er bevidsthed, og hvordan kan vi vide, hvem – eller hvad – der har det? Bevidsthed er evnen til at have oplevelser, såsom at se, føle, tænke eller vide, at man eksisterer. Forskere mener, at det afhænger af hjernen, men de forstår stadig ikke fuldt ud, hvordan det fungerer. Det er svært at studere bevidsthed på , fordi det er personligt og ikke kan måles direkte. Forskere bruger værktøjer som hjerneafbildning, virtual reality og computermodeller samt filosofi til at undersøge, hvornår og hvordan bevidsthed opstår hos mennesker og dyr – og om maskiner nogensinde også kan få det. At forstå bevidsthed kan hjælpe læger med at behandle hjerneskader og psykiske sygdomme, forbedre den måde, vi passer på dyr, og forberede os på fremtidige teknologier. Det rejser også store spørgsmål om retfærdighed, fri vilje og livets og sindets natur. Efterhånden som videnskaben kommer tættere på at løse dette mysterium, kan svarene ændre den måde, vi ser os selv og vores plads i verden på.
Har du nogensinde spekuleret på, om din tablet eller AI-chatbot har det godt, når den hjælper dig med dine lektier? Eller om den kan opleve, hvordan det er at se farven blå, når du uploader et foto af havet? Maskiner bliver hele tiden smartere – de kan skrive essays, føre samtaler og endda vinde skakturneringer. Men betyder det, at de oplever at gøre disse ting? Kan de føle spænding før en skakkamp, glæde, når de vinder, eller tristhed, når de taber? Nej, det kan de ikke, i hvert fald ikke så vidt vi ved – fordi de mangler en særlig egenskab kaldet bevidsthed.
Bevidsthed er et af de største mysterier inden for videnskaben (for at lære mere om bevidsthed og hvorfor det er vigtigt, se denne artikel fra Frontiers for Young Minds). Du ved, at du er bevidst, fordi du kan føle ting og opleve, hvad der sker omkring dig: “at være dig” føles som noget! Men hvad er bevidsthed egentlig, og hvordan ved vi, om et andet væsen – eller en computer – også har det? Forskere og filosoffer har stillet disse spørgsmål i århundreder, og i dag hjælper nye værktøjer og teknologier forskerne med at udforske bevidsthed på nye måder.
Har du nogensinde set en smuk solnedgang? Måske så du dens orange og lyserøde farver, følte brisen på din hud og hørte fuglenes kvidren, da de satte sig til ro for natten. Disse syn, lyde og følelser – evnen til at opleve ting, der sker gennem dine sanser – er en del af bevidstheden, som forskere kalder perceptuel bevidsthed.
Ikke alt, der reagerer på lys, lyd eller berøring, er bevidst. Nogle maskiner, såsom overvågningskameraer eller stemmeassistenter, kan genkende ansigter eller reagere på stemmer, og simple organismer, såsom bakterier, kan reagere på lys eller bevægelse. Disse reaktioner viser følsomhed over for verden, men perceptuel bevidsthed er mere end evnen til at reagere på ting. Det handler grundlæggende om at opleve: at føle, hvordan det er at se solnedgangen og mærke brisen.
Nogle gange involverer bevidsthed også selvbevidsthed, hvilket vil sige at vide, at man eksisterer, og være i stand til at reflektere over sine tanker og følelser. Dette er en vigtig del af det at være menneske, men ikke alle er enige om, at selvbevidsthed er nødvendig for at have bevidsthed. Mange forskere mener, at man er bevidst, så længe man kan opleve noget. Maskiner og simple organismer kan behandle information, men de har sandsynligvis ikke oplevelser på samme måde som os eller selvbevidsthed på samme måde som os. Kort sagt er bevidsthed evnen til at opleve, hvad der foregår omkring dig og indeni dig – det er det, der gør dig til dig (figur 1).
Nogle gange er det ret nemt at se, om en anden person er bevidst. Hvis nogen bliver ramt hårdt i hovedet med en baseball eller falder af en cykel og ikke rejser sig med det samme, kan vi sige, at de blev “slået bevidstløse”, hvilket betyder, at de stadig var i live, men i et kort øjeblik oplevede de ikke noget – hverken verden omkring dem eller sig selv. Men i andre tilfælde er det meget sværere at vide, om en person er bevidst, især hvis personen ikke kan tale eller handle på normal vis. Hvad med en nyfødt baby eller en person i koma? Er de bevidste på måder, vi ikke fuldt ud forstår eller ikke let kan måle? Hvad med en sovende person? Under søvnen er mennesker generelt ikke bevidste om, hvad der sker omkring dem, men når de drømmer, oversvømmes deres sind af levende oplevelser. At drømme er forskelligt fra at være fuldt vågen, men det viser, at bevidsthed kan eksistere, selv når vi ikke reagerer på den ydre verden – den kan skabes fuldt ud af vores egne hjerner.
At studere bevidsthed er en af de sværeste udfordringer inden for videnskaben, fordi den er usynlig og personlig [1]. Du kan se et rødt æble og føle dig sulten, men ingen andre kan direkte vide, hvordan det føles for dig. Dette gør det meget/ekstremt svært for forskere at designe tests, der kan bevise, om en person er bevidst, eller hvad en person præcist er bevidst om. Indtil videre findes der ingen laboratorietest, der pålideligt kan fortælle dem, om en person (eller noget) er bevidst eller ej. I hvert fald ikke endnu!
Forskere ved, at hjernens biologiske aktivitet forårsager bevidsthed, men de ved ikke præcis, hvilke dele af hjernen der skaber bevidsthed, eller hvordan disse hjerneområder gør det [2]. Der synes ikke at være et enkelt sted i hjernen, som forskerne kan pege på og sige: “Der er det – det er bevidsthed”. Forskere kan måle hjerneaktivitet ved hjælp af hjerneafbildning teknikker, herunder EEG-scanninger, der registrerer elektriske signaler fra hjernen, eller fMRI, der sporer blodgennemstrømningen til forskellige hjerneområder, mens mennesker udfører forskellige opgaver. Hjerneafbildning kan fortælle forskerne, hvilke hjerneområder der er aktive, når en person er vågen, sover eller oplever forskellige ting, såsom at udføre enkle opgaver. Men det er ekstremt svært at finde ud af, hvordan disse målbare hjernesignaler hænger sammen med bevidste oplevelser som tanker, følelser og fornemmelser. Det kan være, at forskerne endnu ikke stiller de rigtige spørgsmål.
Da de ikke direkte kan se eller måle bevidsthed, må forskerne lede efter spor og designe smarte eksperimenter, der ser på både hjernen og adfærd. Selvom hjerneafbildningsteknikker ikke viser bevidsthed direkte, kan de hjælpe forskerne med at se, hvad hjernen laver. Så forskerne kan sammenligne hjerneaktivitet på tværs af forskellige tilstande, f.eks. når en person er vågen, sover eller udfører mentale opgaver, for at begynde at identificere mønstre, der er knyttet til bevidsthed.
For eksempel kan forskere bede deltagerne om at forestille sig, at de gør noget, mens deres hjerner bliver scannet. I en velkendt undersøgelse bad forskere patienter, der ikke længere kunne kommunikere på grund af hjerneskade, om at forestille sig, at de spillede tennis eller gik rundt i deres hus [3]. Deres hjerneaktivitet viste, at de fulgte disse instruktioner, selvom de hverken kunne tale eller bevæge sig. Dette tyder på, at disse patienter stadig var ved bevidsthed.
Andre eksperimenter tester, hvordan mennesker oplever verden omkring sig. Forskere kan vise et billede på en skærm i en brøkdel af et sekund – for hurtigt til, at personen bevidst kan opfatte det [4]. Derefter kontrollerer de, om personens hjerne stadig reagerer på billedet, eller om billedet stadig påvirker personens adfærd. Disse tests hjælper forskerne med at forstå, hvad hjernen kan gøre uden perceptuel bevidsthed, og hvad der skal til, for at en person bliver virkelig bevidst om noget.
Nogle yderligere eksperimenter bruger en specifik type optisk illusion kaldet bistabil perception for at vise, hvordan hjernen kan skifte mellem forskellige fortolkninger af det samme billede – hvilket demonstrerer, at perceptuel bevidsthed ikke kun handler om, hvilke oplysninger der er tilgængelige for dine øjne, men også om, hvordan din hjerne fortolker disse oplysninger. Denne tilgang kan hjælpe forskere med at identificere de hjerneprocesser, der er involveret, når det, vi ser, ændrer sig, selvom billedet i sig selv ikke ændrer sig (figur 2).
Forskere kan også bruge nyere værktøjer som virtual reality eller augmented reality til at skabe nye former for oplevelser og undersøge, hvordan hjernen reagerer. De kan bygge computermodeller af hjernen eller bruge kunstig intelligens til at efterligne hjerneprocesser, der er relateret til bevidsthed. Virtuelle værktøjer kan hjælpe med at teste teorier om, hvordan bevidsthed kan opstå i hjernen. Disse metoder er alle meget effektive, men ingen enkelt metode kan løse mysteriet om bevidsthed. Sammen hjælper de dog forskerne med at komme tættere på at forstå, hvordan bevidsthed fungerer.
Udover mennesker, hvilke andre organismer kan være bevidste? Mange dyr har sandsynligvis en perceptuel bevidsthed – de kan opleve at se, høre, lugte, føle og reagere på verden omkring dem. Hundes hjerner ligner på nogle måder menneskers hjerner, og en hund kan vifte med halen, når den ser dig, eller klynke, når den er bange, så det ser bestemt ud til, at visse dyr har bevidste oplevelser og følelser. Men bare fordi noget opfører sig bevidst, beviser det ikke, at det føler sig bevidst indvendigt – og bevidsthed bliver meget sværere at studere, når vi ser på dyr, der er mindre lig os.
Hvad med selvbevidsthed? Elefanter, delfiner, aber og muligvis nogle andre dyr har bestået “spejltesten” – de ser ud til at genkende deres egne spejlbilleder, hvilket kunne være et tegn på selvbevidsthed (selvom ikke alle er enige om, at denne test er særlig nyttig) [5]. Men har dyr virkelig noget, der ligner den selvbevidsthed, som mennesker har?
Svaret på dette spørgsmål er stadig ukendt. Nogle forskere mener, at bevidsthed kan forekomme i forskellige niveauer eller former, afhængigt af hjernen, situationen eller dyrearten [6]. Så måske oplever andre dyr enklere eller andre former for bevidsthed – ikke mindre vigtige, bare ikke helt de samme som vores.
Du undrer dig måske over, hvorfor man overhovedet gider forsøge at studere og måle bevidsthed, når det er så svært. At lære mere om bevidsthed handler ikke kun om at løse et videnskabeligt eller filosofisk problem ( Det kan ændre den måde, vi behandler mennesker, dyr og endda maskiner på (figur 3).
Mere viden om bevidsthed kan hjælpe læger og plejepersonale med bedre at forstå mennesker, der ikke kan kommunikere – såsom nyfødte babyer eller patienter med alvorlige hjerneskader. Nye opdagelser om bevidsthed kan forbedre den måde, vi plejer disse patienter på, og endda den måde, vi kommunikerer med dem på, og kan hjælpe familier med at træffe svære beslutninger – såsom om de skal fortsætte med livreddende behandling, prøve nye behandlinger eller overveje terminalpleje. At vide mere om bevidsthed kan også hjælpe læger med at forstå og behandle psykiske sygdomme, da nogle psykiske sygdomme indebærer, at mennesker oplever verden – og sig selv – på usædvanlige måder. En dybere forståelse af bevidsthed kan måske endda hjælpe os med at finde ud af, hvad vi mener med vanskelige begreber som “fri vilje” – tanken om, at vi kan kontrollere, hvad vi gør, og at vi er ansvarlige for vores handlinger.
At lære mere om dyrs bevidste oplevelser kan føre til, at vi behandler dem med større omhu og respekt. Vi kunne genoverveje, om dyr bør bruges i eksperimenter, eller hvordan de opdrættes på gårde. Og hvis videnskaben bekræfter, at dyr som fisk eller insekter har bevidste oplevelser, ville der være stærkere argumenter for at beskytte deres velfærd. Jo mere vi forstår, hvordan dyrs oplevelser adskiller sig fra vores egne, jo mere kan vi måske erkende, at det at være menneske kun er en lille del af et stort rum af “mulige sind”.
Endelig, i takt med at AI-systemer bliver mere komplekse, spekulerer nogle på, om en maskine en dag vil blive bevidst. Hvis det nogensinde sker, vil maskiner så have ønsker eller lide, hvis de ikke bliver behandlet godt? Vil de have rettigheder, såsom retten til ikke at blive slukket eller retten til at blive behandlet retfærdigt? Skal vi behandle en AI som en person med tanker og følelser eller som et redskab, vi kan bruge, som vi vil? Spørgsmål som disse hørte tidligere kun hjemme i science fiction, men de begynder at føles lidt mere virkelige. Nogle AI-systemer i dag kan føre samtaler, skrive historier, skabe billeder eller endda spille musik. Disse systemer er gode til at efterligne menneskelig adfærd, men de fleste forskere mener ikke, at de har bevidsthed – i hvert fald ikke endnu. Det er også vigtigt at huske, at intelligens ikke er det samme som bevidsthed. Bare fordi intelligens og bevidsthed hører sammen hos mennesker, betyder det ikke, at de altid skal hænge sammen. Der kan være mange bevidste dyr, der ikke er intelligente efter menneskelige standarder, og avanceret AI kan udvise intelligens uden nogen form for bevidsthed.
At forstå bevidsthed er et af de mest spændende – og udfordrende – områder inden for videnskaben. I takt med at forskere og filosoffer fortsætter med at udforske disse store spørgsmål, kan deres fund ændre vores opfattelse af os selv, andre og fremtiden [4]. Hvis det lykkes os at forstå bevidsthed, kan svarene måske gøre mere end at hjælpe os med at behandle andre mere retfærdigt. De kan også ændre vores opfattelse af os selv – hvad det vil sige at være menneske, og hvordan vi passer ind i det større billede af verden omkring os. Måske vil der en dag være en simpel test, der kan afgøre, hvilke organismer eller systemer der er bevidste – men vi er ikke der endnu. I mellemtiden vil jo mere vi bruger nye teknologier og metoder til at lære om bevidsthed, jo bedre rustet vil vi være til at tænke over spørgsmål om retfærdighed, venlighed og ansvar – ikke kun over for mennesker, men over for alle bevidste væsener, uanset hvilken form de måtte have.
Bevidsthed: Evnen til at have oplevelser: af verden omkring dig. Mange mennesker bruger ordene “bevidsthed” og “opmærksomhed” om det samme.
Perceptuel bevidsthed: Bevidste oplevelser af syn, lyde, lugte og andre sanseindtryk. Disse oplevelser kan finde sted, selvom man ikke tænker over dem.
Selvbevidsthed: At vide, at man eksisterer, og være i stand til at tænke over sine egne tanker, følelser og handlinger.
Hjerneafbildning: Værktøjer, der giver forskere mulighed for at se, hvad der sker inde i hjernen, ved at måle ting som blodgennemstrømning eller elektriske signaler.
Bistabil perception: Når din hjerne skifter frem og tilbage mellem to måder at fortolke et billede på, f.eks. når et billede ligner en and og derefter en kanin.
Computermodeller: Programmer, der bruger matematik og regler til at simulere eller efterligne, hvordan noget fungerer, f.eks. en hjerneproces eller adfærd, så forskere kan teste ideer og komme med forudsigelser.
Kunstig intelligens: Computersystemer, der kan udføre opgaver, der normalt kræver menneskelig intelligens, som at genkende ansigter, spille skak eller skrive historier.
Filosofisk: Relateret til dybe spørgsmål om livet, viden eller rigtigt og forkert – ofte uden nemme eller endelige svar.
[1] Seth, A. K. 2021. Being You – A New Science of Consciousness. London: Faber & Faber.; New York, NY: Dutton.
[2] Cleeremans, A. 2011. The radical plasticity thesis: how the brain learns to be conscious. Front. Psychol. 2:86. doi: 10.3389/fpsyg.2011.00086
[3] Owen, A. M., Coleman, M. R., Boly, M., Davis, M. H., Laureys, S., og Pickard, J. D. 2006. Detecting awareness in the vegetative state. Science. 313:1402. doi: 10.1126/science.1130197
[4] Mudrik, L., Breska, A., Lamy, D., og Deouell, L. Y. 2011. Integration uden bevidsthed: udvidelse af grænserne for ubevidst bearbejdning. Psychol. Sci. 22:764–70. doi: 10.1177/0956797611408736
[5] Godfrey-Smith, P. 2021. Metazoa: Animal Minds and the Birth of Consciousness. (William Collins paperback). Glasgow, Skotland: William Collins.
[6] Bayne, T., Hohwy, J., og Owen, A. M. 2016. Findes der bevidsthedsniveauer? Trends Cogn. Sci. 20:405–13. doi: 10.1016/j.tics.2016.03.009
https://kids.frontiersin.org/articles/10.3389/frym.2025.1667443#KC1
Kan legetøjshjerter fungere lige så godt som et rigtigt hjerte? For at finde ud af det købte vi seks legetøjshjerter, lige fra et uhyggeligt Halloween-hjerte, der slog, til et farverigt plys-hjerte. Vores gæt var, at legetøjshjerter ikke ville fungere lige så godt som et rigtigt menneskehjerte! Vi testede legetøjet i vores laboratorium ved hjælp af nøjagtig de samme værktøjer og metoder, som vi bruger til at teste rigtige hjerter og mekaniske blodpumper. Vi kiggede på flow, tryk, volumen og hvor godt legetøjshjertet pumpede vand. Vi bad også tre hjertekirurger om at bedømme hvert legetøjshjerte ud fra, hvor virkelige de så ud, og hvilke egenskaber de kunne lide. Som forventet var legetøjshjerterne ikke realistiske og kunne ikke pumpe lige så godt som et rigtigt hjerte. Denne artikel kombinerer menneskers sundhed og ingeniørarbejde i et sjovt og fjollet videnskabeligt spørgsmål. Vi håber, at læserne vil finde den lærerig og underholdende!
…
Har du nogensinde undret dig over, hvordan forskere ved, hvad der sker inde i kroppen under en skade? Skader opstår, når et tryk eller træk (kraft) på kroppen bliver for stort, f.eks. ved et pludseligt stød. Men forskere kan ikke se disse kræfter, så vi bruger computermodeller til at løse dette mysterium. Vi indtaster oplysninger i computermodellerne, såsom personens størrelse, alder og aktivitet før skaden, samt detaljer om skaden. Hvis vi kan finde ud af, hvor stor en kraft der forårsagede skaden, kan det hjælpe ingeniører med at designe udstyr, der beskytter kroppen. Vi bruger forskellige typer computermodeller til at forstå forskellige skader. Stive kropsmodeller hjælper os med at studere hele kroppens bevægelser, såsom fald eller bilulykker. Muskuloskeletale modeller simulerer aktiviteter som at gå eller løfte. Finite-element-modeller ser på en enkelt kropsdel, såsom et knæledbånd i en glidende tackling. Vi har brug for at vide meget om, hvordan hver kropsdel opfører sig, og omdanne disse adfærdsmønstre til matematik, som computeren kan løse.
…
Elektrofysiologi er studiet af kroppens elektricitet. Det er også en måde, hvorpå forskere studerer hjerneceller, der kaldes neuroner. In vivo-elektrofysiologi er en teknik, der giver os mulighed for at studere, hvad der sker blandt grupper af neuroner i levende organismer. Den del af udtrykket, der hedder “in vivo”, betyder “i livet”. Måling af elektrisk aktivitet fra levende organismer kan afsløre realtidskommunikation mellem neuroner, hvilket hjælper os med at forstå, hvordan hjernen producerer adfærd. Når vi studerer hjernen og lærer mere om, hvordan den fungerer, kan vi få et bedre indblik i hjernesygdomme og hjerne-relaterede handicap – og forhåbentlig finde nye måder at behandle dem på.
…
Hvad er bevidsthed, og hvordan kan vi vide, hvem – eller hvad – der har det? Bevidsthed er evnen til at have oplevelser, såsom at se, føle, tænke eller vide, at man eksisterer. Forskere mener, at det afhænger af hjernen, men de forstår stadig ikke fuldt ud, hvordan det fungerer. Det er svært at studere bevidsthed på , fordi det er personligt og ikke kan måles direkte. Forskere bruger værktøjer som hjerneafbildning, virtual reality og computermodeller samt filosofi til at undersøge, hvornår og hvordan bevidsthed opstår hos mennesker og dyr – og om maskiner nogensinde også kan få det. At forstå bevidsthed kan hjælpe læger med at behandle hjerneskader og psykiske sygdomme, forbedre den måde, vi passer på dyr, og forberede os på fremtidige teknologier. Det rejser også store spørgsmål om retfærdighed, fri vilje og livets og sindets natur. Efterhånden som videnskaben kommer tættere på at løse dette mysterium, kan svarene ændre den måde, vi ser os selv og vores plads i verden på.
…