Forfattere
Vidste du, at søvn er en af de vigtigste dele af din dag? Søvn hjælper din krop med at komme sig efter en travl dag og giver dig energi og gør dig klar til den næste. Søvn er vigtigt for folk i alle aldre, men det er måske allervigtigst for teenagere. Teenagere, der får nok søvn, hjælper deres hjerner med at blive stærkere og bedre forbundet. Det hjælper dem til at få bedre karakterer i skolen, til at træffe gode beslutninger derhjemme og i skolen, til at blive ved med at vokse sig større og stærkere og til at føle sig lykkeligere. Desværre gør onlinespil før sengetid det svært for nogle teenagere at få den søvn, de har brug for, så de kan nyde alle søvnens fordele. Så læg konsollerne væk, før du går i seng, så din hjerne får den bedste chance for at gøre dig klogere, stærkere, hurtigere og gladere!
I gennemsnit vil du bruge omkring en tredjedel af dit liv på at sove. Hvis du er 15 år gammel, betyder det, at du har brugt omkring 5 år af dit liv på at sove. Forskerne er stadig ved at finde ud af, hvad søvnen egentlig er til for, men der er ingen tvivl om, at det er en utrolig vigtig del af livet. Søvn hjælper din krop med at restituere sig fra de daglige aktiviteter og giver din hjerne en chance for at hvile og forberede sig til den næste dag [1]. Vi har alle oplevet, hvor vigtig søvn er for vores evne til at fungere, og vi er alle klar over konsekvenserne af ikke at få nok søvn!
Efterhånden som vores liv bliver mere forbundet via internettet, bliver onlinespil mere almindeligt og er meget populært, især blandt teenagere. En del af tiltrækningen ved onlinespil er, at det kan gøres når som helst og hvor som helst. Selvom det er dejligt at kunne få adgang til disse spil og fællesskaber, når vi har lyst, kan onlinespil sent om aftenen have katastrofale følger for søvnen og endda for hjernens udvikling [2].
Søvn er en utrolig vigtig del af vores liv. Selvom vi måske ikke er klar over det, gennemgår vi hver nat flere forskellige søvnstadier, som hjælper vores kroppe med at hvile og restituere. Der er to hoveddele af den menneskelige søvncyklus. Disse er kendt som non-rapid eye movement sleep (NREM).
Omfatter tre søvnstadier, hvor vi gradvist bliver mindre lydhøre, og REM-søvn (rapid eye movement). NREM-søvn omfatter tre understadier af søvn, som bliver dybere og dybere, hvilket betyder, at hjerneaktiviteten bliver langsommere, og det bliver sværere at vække personen. NREM-søvn hjælper kroppen med at komme sig efter dagen og gør det muligt at flytte minder fra dagen fra et korttidshukommelseslagringsområde kaldet hippocampus, (som en USB-nøgle med en lille lagerkapacitet) (figur 1), til et langtidslagringsområde af harddisk-typen, der er placeret i hele cortex (det grå ydre lag af hjernen), med ubegrænset lagerkapacitet. Hvis vi ikke overfører minderne fra hjernens korttids-USB hver nat, vil vi ikke have plads til at skabe nye minder effektivt den næste dag. Det vil gøre det sværere at lære nye ting [3].
Under REM-søvn begynder øjnene at bevæge sig hurtigt rundt (deraf navnet “rapid eye movement”). REM-søvn er det søvnstadie, hvor de fleste drømme opstår. Har du nogensinde oplevet følelsen af at prøve at løbe væk fra noget i en drøm, men du kan ikke få dine ben til at bevæge sig hurtigt nok? Det skyldes, at vores kroppe går i en slags lammelse, når vi er i REM-søvn, hvilket betyder, at vores kroppe ikke vil bevæge sig. Denne lammelse forhindrer os i at udleve vores drømme, hvilket kan være farligt! Fordi den tid, man tilbringer i REM-stadiet i hver søvncyklus, stiger hen mod slutningen af natten, vil man få mere REM-søvn, jo længere man sover hver nat (figur 2) [4].
REM-søvn har vist sig at være meget vigtig for kreativiteten. Når mennesker (eller dyr som mus) bliver præsenteret for et problem, som de ikke helt kan finde ud af, viser undersøgelser, at hvis de har fået en god REM-søvn den nat, er der langt større sandsynlighed for, at de vågner op næste morgen med evnen til at løse problemet [3]!
De fleste af os vil være enige i, at søvn typisk sker om natten. Denne præference er programmeret ind i vores adfærd, hvor vores hjerner fortæller vores kroppe, hvornår de skal sove. En særlig del af hjernen kaldet suprachiasmatic nucleus (SCN) (figur 3) er ansvarlig for at starte søvncyklussen hver nat. Denne søvncyklus kaldes døgnrytme, og det gentager sig cirka hver 24. time [4]. Mens børn og voksne har let ved at falde i søvn, kan teenagere ligge i sengen i lang tid og forsøge at falde i søvn. Det skyldes, at teenagernes døgnrytme er forsinket, så de bliver trætte senere på aftenen og får lyst til at sove senere om morgenen. Dette skift i døgnrytmen sker på grund af den forsinkede frigivelse af et hormon kaldet melatonin [5]. Hormoner er kemiske budbringere, der frigives i blodbanen for at sende beskeder rundt i kroppen.
Melatonin frigives til blodbanen af en del af hjernen, der hedder pinealkirtlen (figur 3), og dette hormons opgave er at gøre hjernen og kroppen klar til at falde i søvn. Mens melatonin i hjernen hos voksne frigives omkring kl. 22, frigives det hos teenagere måske ikke før kl. 1 om natten! Det kan gøre det meget svært for teenagere at falde i søvn på samme tid som deres forældre. Det er ikke underligt, at teenagere har så svært ved at komme tidligt op i skole!
Teenagehjernen er et utroligt stykke hardware, som gennemgår en vigtig udvikling i løbet af teenageårene. I teenageårene kan teenagehjernen ændre sig og tilpasse sig forskellige oplevelser. En af de måder, det sker på, er gennem en proces, der kaldes myelinisering. Takket være myelinisering kommunikerer hjernens celler, kaldet neuroner, med hinanden med en øget hastighed. Hvis man tænker på neuroner som en rutschebane, er myelinisering som at komme masser af vand og sæbe på rutschebanen, hvilket hjælper de beskeder, der sendes rundt i hjernen, med at bevæge sig meget hurtigere. Øget myelinisering hjælper også folk med at tænke dybere, løse problemer og planlægge for fremtiden – alt sammen ting, som teenagere helt sikkert kan have problemer med! REM-søvn spiller en nøglerolle i at hjælpe denne hjerneudvikling på vej [6].
På grund af alle disse fordele ved søvn er det ikke underligt, at teenagere altid bliver opfordret til at få nok søvn. Forskere har bestemt, hvor meget søvn folk i forskellige aldre har brug for for at være sunde og glade (tabel 1). Dataene indikerer, at teenagere bør få 8-10 timers søvn hver nat. Desværre får mange teenagere i dag ikke den anbefalede mængde søvn, og der er mange ting, der kan distrahere teenagere fra at få nok søvn. En af disse er online gaming.
På grund af skolen og familiens skemaer bruger mange teenagere meget tid online om aftenen. Selvom det er både normalt og acceptabelt at spille onlinespil, kan det blive et problem, når spillene begynder at påvirke dit liv. Du spiller måske så meget online, at du ikke får nok søvn, går glip af sociale arrangementer eller konstant tænker på at spille online i stedet for at lave dit skolearbejde.
Overforbrug af internetspil er et reelt problem, når det gælder teenageres søvnkvalitet. Ud over at reducere den mængde søvn, teenagere får, påvirker onlinespil om natten også hjernen på måder, der fortsætter længe efter, at konsollen eller enheden er slukket. Mobiltelefoner, tablets, computerskærme og fjernsyn producerer alle en særlig form for lys, der kaldes blåt lys. Når vi ser på blåt lys om dagen, holder det os vågne, men for meget blåt lys om natten kan forvirre SCN til at tro, at det stadig er dag, hvilket forsinker frigivelsen af melatonin. Denne forsinkelse i melatoninfrigivelsen kan forstyrre en i forvejen forsinket døgnrytme, hvilket fører til kortere søvn og især reduceret REM-søvn (figur 2), som er afgørende for hjernens udvikling i teenagealderen [7]. Det er derfor, man måske ikke føler sig træt, lige efter man har forladt en skærm. Det har også vist sig, at spændingen ved at spille sine foretrukne onlinespil stimulerer hjernen og holder dig vågen, når du burde sove. Det betyder, at det desværre ikke hjælper så meget bare at skifte til “nattilstand”. Forskere har også opdaget, at mangel på søvn i teenageårene øger risikoen for at udvikle psykiske lidelser og endda kan påvirke den måde, hvorpå hjernen udvikler sig fuldt ud.
Onlinespil sent om aftenen har tydelige og skadelige virkninger på vores søvnmønstre. Det er især problematisk for teenagere, som allerede har en forsinket søvncyklus. Ved at spille for meget online, især om natten, risikerer gamerne at forsinke produktionen af melatonin, hvilket kan reducere den vigtige REM-søvncyklus. Hvis teenagere konstant ikke får nok REM-søvn, kan hjernens udvikling blive påvirket, hvilket kan have indflydelse på deres voksenliv. Når teenagere spiller online, bør de tænke over, hvornår de spiller, og hvor tæt det er på sengetid. Teenagegamere bør sikre sig, at de giver deres hjerner tid nok til at slukke, før det er tid til at sove.
Søvn uden hurtige øjenbevægelser (NREM): Omfatter tre søvnstadier, hvor vi gradvist bliver mindre lydhøre.
Søvn med hurtige øjenbevægelser (REM): Et søvnstadie efter NREM, hvor vores øjne bevæger sig hurtigt. I dette søvnstadie kan vores kroppe og hjerner genoplade og udvikle sig.
Hippocampus: En søhesteformet del af vores hjerne, som primært er involveret i kort- og langtidshukommelse.
Cortex: Yderste lag af hjernen.
Suprachiasmatisk kerne (SCN): En hjernestruktur, der er involveret i reguleringen af døgnrytmen.
Døgnrytme: En biologisk rytme, der forekommer en gang i døgnet.
Pinealkirtlen: En del af hjernen, der er ansvarlig for at frigive hormonet melatonin.
Myelinisering: Isolering, der omslutter hjernens forbindelser og hjælper hjernesignaler med at bevæge sig hurtigere.
[1] Krause, A. J., Simon, E. B., Mander, B. A., Greer, S. M., Saletin, J. M., Goldstein-Piekarski, A. N., et al. 2017. Den søvnberøvede menneskehjerne. Nat. Rev. Neurosci. 18:404-18. doi: 10.1038/nrn.2017.55
[2] Harbard, E., Allen, N. B., Trinder, J., og Bei, B. 2016. Hvad holder teenagere oppe? adfærd før sengetid og aktigrafi-vurderet søvn i skole og ferie. J. Adolesc. Health 58:426-32. doi: 10.1016/j.jadohealth.2015.12.011
[3] Wamsley, E. J., og Stickgold, R. 2011. Hukommelse, søvn og drømme: oplevelse af konsolidering. Sleep Med Clin. 6:97-108. doi: 10.1016/j.jsmc.2010.12.008
[4] NIH. 2019. Grundlæggende om hjernen: Forståelse af søvn. Tilgængelig online på: https://www.ninds.nih.gov/Disorders/patient-caregiver-education/understanding-sleep (tilgået 01. december 2020).
[5] Carskadon, M. A. 2011. Søvn hos unge: den perfekte storm. Pediatr. Clin. North Am. 58:637-47. doi: 10.1016/j.pcl.2011.03.003
[6] Jamieson, D., Broadhouse, K. M., Lagopoulos, J., og Hermens, D. F. 2020. Undersøgelse af forbindelserne mellem ungdommelig søvnmangel, fronto-limbisk forbindelse og begyndelse af mentale lidelser: en gennemgang af litteraturen. Sleep Med. 66:61-7. doi: 10.1016/j.sleep.2019.08.013
[7] Tähkämö L., Partonen, T., og Pesonen, A. K. 2019. Systematisk gennemgang af lyseksponeringens indvirkning på menneskets døgnrytme. Chronobiol. Int. 36:151-70. doi: 10.1080/07420528.2018.1527773
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…
Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…
I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…
Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
