Forfattere
Nanomaterialer er bittesmå partikler, der er fremstillet ved at nedbryde bulkprodukter eller ved at gruppere atomer, så de danner små ting, der kaldes nanopartikler. Nanopartikler har en størrelse på 1-100 nm, så en person kan kun se dem med et kraftigt mikroskop, da de er mindre end bredden på et enkelt hår! Nanopartikler er byggestenene i nanoteknologi, som er en videnskab, der bruges til at fremstille mange ting i vores dagligdag, f.eks. vores elektroniske gadgets, landbrugskemikalier og medicin. Nanomaterialer kan have forskellige former, f.eks. kugler, ledninger og stænger. De kan være flade eller have mange dimensioner. Forskere kan fremstille nanomaterialer af kulstof, metal eller plast og give nanomaterialet særlige egenskaber som at lede elektricitet, absorbere lys eller endda skifte farve. Disse unikke egenskaber gør hver type nanomateriale anvendelig til forskellige opgaver. Størrelsen, formen og typen af nanomateriale kan ses ved hjælp af mange forskellige laboratoriemetoder.
Nanomaterialer har eksisteret i rigtig lang tid – de er endda ældre end dine tipoldeforældre! De blev brugt første gang i det 4. århundrede, hvilket er omkring 1.700 år siden. Det allerførste nanomateriale var en glaskop, der kunne skifte farve afhængigt af lyset. Bægeret indeholdt bittesmå partikler af sølv, guld og kobber [1]. I dag bruges nanomaterialer stadig i mange ting, så det er godt at forstå, hvad de er, og hvordan de fremstilles.
Nanomaterialer er bittesmå partikler, der har lag som et løg: en kerne, et overfladelag og et skallag (figur 1A). De er virkelig små med størrelser fra 1 til 100 nanometer (nm, 1 nm er en milliardtedel af en meter). Nanomaterialer kan fremstilles på to måder: ved at nedbryde større genstande til bittesmå stykker eller ved at samle meget små stykker, f.eks. atomer, og danne nanopartikler (Figur 1B). Disse to måder at fremstille nanomaterialer på kan ske naturligt, f.eks. under vulkanudbrud eller skovbrande, eller på grund af menneskelige aktiviteter, f.eks. bilkørsel eller brug af brændstof [2].
Nanomaterialer er som små byggesten, der bruges inden for nanoteknologi… næsten som nanobotterne i filmen Big Hero 6! De findes i ting, som vi bruger hver dag, f.eks. gødning til landbruget, medicinsk udstyr, medicin og endda elektronik som mobiltelefoner [3]. De nanomaterialer, der bruges i landbruget, er med til at sikre, at gødningen ikke nedbrydes for hurtigt. Dem, der bruges i medicin, er superfølsomme over for forholdene i menneskekroppen og hjælper medicinen med at komme præcis derhen, hvor den skal i vores kroppe.
Vidste du, at nanomaterialer er så bittesmå, at de er 10.000 gange mindre end diameteren på et enkelt hårstrå? De er så små, at vi måske ikke kan se dem med vores øjne, så vi har brug for særlige værktøjer til at se dem. De to meget unikke værktøjer, som forskerne bruger til at se disse bittesmå nanomaterialer tæt på: transmissionselektronmikroskopi (TEM) og dynamisk lysspredning(DLS). TEM hjælper os med at se størrelsen på de enkelte nanopartikler, mens DLS viser os, hvor store eller små nanopartiklerne er, når de klæber sammen og danner klynger i antal [4]. DLS kan også fortælle os, om nanomaterialer har en positiv eller negativ ladning på deres ydre lag. Denne ladning er vigtig, fordi den kan påvirke deres klyngedannelse, og den kan fortælle os, om nanomaterialer kan lide eller ikke lide at sætte sig fast på celler eller organismer [5].
Nanomaterialer har forskellige størrelser og former, hvilket kan ses med TEM. Vi kan se, at nano-kobberoxid-nanopartikler (figur 2A) er større end nanodiamanter (figur 2B). Den største nano-kobberoxidpartikel er 31 nm, mens de største nanodiamanter er 7 nm. Det betyder, at nano-kobberoxid er næsten fire gange større end nanodiamanter!
Nanomaterialer findes også i mange former og dimensioner. Der findes fire forskellige slags dimensioner: 0-D, 1-D, 2-D og 3-D (hvor D står for dimensioner) [3]. Et eksempel på 0-D ville være en lille prik, som kvantepunkt-nanomaterialer (de kan være fluorescerende, næsten som om de kan lyse!); 1-D ville være en lige linje, som nanostænger; 2-D ville være en firkant/rektangel, som nanoskiver; og 3-D ville være to eller flere strukturer, der er sat sammen (figur 3).
Andre former for nanomaterialer omfatter stjerner, terninger og cylindre [2]. Nanosheets findes i hårfarve; nanorør og nanosfærer findes i makeup og lotion [6]; og nanodiamanter bruges i medicinsk udstyr.
Nanomaterialernes former og størrelser giver anledning til unikke egenskaber, som omfatter evnen til at lede elektricitet, fange lys, om det er stærkt eller svagt, og dets magnetiske styrke [2]. Nu ved du, at nanomaterialer kan komme i alle former og størrelser, men hvad er de lavet af?
Nanomaterialer kan fremstilles af fire forskellige typer materialer: kulstof, organiske stoffer, uorganiske stoffer eller kompositter [3].
Kulstof er et kemisk grundstof, som findes i alle levende organismer. To forskellige slags kulstofnanomaterialer er grafen [3] og nanodiamanter. Grafen findes i blyanten, som er det, vi bruger til at skrive/tegne med hver dag! Nanodiamanter har en særlig form, der kaldes tetraedrisk, hvilket betyder, at de ligner små pyramider. De er meget stærke, og derfor bruges nanodiamanter ofte i hospitalsudstyr, som hjælper lægerne med at se ind i vores kroppe.
Organiske stoffer er stoffer, der har kulstofatomer, typisk bundet til brintatomer, og som også kan indeholde andre elementer som ilt, kvælstof, svovl og andre. Det er en bred kategori af stoffer, der omfatter alt fra simple molekyler som metangas (CH4 ) til komplekse strukturer som proteiner og DNA. Organiske nanomaterialer omfatter lipider og miceller [3, 7], som kan findes i lækkerier som cremer, chokolade og kager.
Uorganiske stoffer ikke har kulstofatomer. Metaller, metaloxider og halvledere kan bruges til mange forskellige formål [3]. Metaller består kun af én slags materiale/element, f.eks. kobber eller zink. Metaloxider, som er metaller, der er bundet til iltmolekyler, omfatter kobberoxid og zinkoxid. Disse nanomaterialer kan have forskellige dimensioner, enten 0-D, 1-D, 2-D eller 3-D. Endelig er halvledere interessante, da de kan have en superstærk magnetisk kraft, ingen magnetisk kraft eller en lille smule magnetisk kraft. Halvledere bruges ofte i elektroniske apparater [3].
Kompositter er kombinationer af forskellige slags nanopartikler [3]. Nogle sammensatte nanomaterialer er lavet af metal, nogle er lavet af keramik, og andre kan være lavet af en særlig slags plastik kaldet polymerer. De findes f.eks. i støvsugere og telefoncovers.
Nanomaterialer bruges i ting, som vi bruger hver dag, og de hjælper ofte disse ting med at fungere endnu bedre. Men selv om de nogle gange hjælper os, kan nanopartikler i andre tilfælde skabe problemer for andre organismer.
Rejer er vandlevende dyr med et hårdt overtræk på kroppen, et såkaldt exoskelet, som de kan fjerne, når det bliver for småt for dem. De kan leve i ferskvand eller saltvand og er vigtige i miljøets fødenet. Vi ville finde ud af, hvordan nanomaterialer som nano-kobberoxid og nanodiamanter påvirker de rejer, der lever i ferskvandsfloder. Vores undersøgelse viste, at disse nanomaterialer fik rejerne til at trække vejret hurtigere og opføre sig anderledes, end de normalt gør. Det betyder, at rejerne blev stressede. Så når disse nanomaterialer slippes ud i vandet af mennesker, kan de skade andre levende organismer, som f.eks. rejer og fisk, der lever i vandet.
Nanomaterialer bruges til at gøre vores liv bedre, men når de bortskaffes forkert, kan de have dårlige virkninger på dyr, der lever på land eller i vand. Så selv om de er gavnlige for os, skal vi være ekstra forsigtige med dem. Brugen af nanomaterialer skal være “perfekt afbalanceret, som alle ting bør være”-Thanos: Avengers Infinity War.
Nanomaterialer: Meget små partikler, der er for små til at kunne ses, og som bruges til at fremstille hverdagsting.
Nanopartikler: Bittesmå molekyler, der er byggesten til nanomaterialer.
Nanoteknologi: En videnskab, der bruger nanopartikler til at skabe mange nye ting, der kan hjælpe os.
Transmissionselektronmikroskopi: En særlig type superkraftigt mikroskop, der bruges til at se bittesmå strukturer.
Dynamisk lysspredning: Et værktøj, der bruger lys til at hjælpe forskere med at finde ud af, hvor store molekyler er.
Organiske stoffer: Materialer fra levende ting, såsom planter eller dyr.
Uorganiske stoffer: Materialer lavet af ikke-levende ting, som f.eks. metal eller luft.
Kompositter: Materialer fremstillet af to eller flere partikler.
[1] Heiligtag, F. J., og Niederberger, M. 2013. Den fascinerende verden af nanopartikelforskning. Mater. Today 16:262-71. doi: 10.1016/j.mattod.2013.07.004
[2] Dolez, P. I. 2015. “Nanomaterials definitions, classifications, and applications”, i Nanoengineering Global Approaches to Health and Safety Issues, red. P. I. Dolez (Amsterdam: Elsevier). s. 1-33.
[3] Mekuye, B., og Abera, B. 2023. Nanomaterialer: en oversigt over syntese, klassificering, karakterisering og anvendelser. Nano Select. 4:486-501. doi: 10.1002/nano.202300038
[4] Joshi, R., Khandelwal, A., Shrivastava, M. og Singh, S. D. 2020. “Karakterisering af nanomaterialer ved hjælp af forskellige teknikker”, i Soil Analysis: Recent Trends and Applications, eds. A. Rakshit, S. Ghosh, S. Chakraborty, V. Philip og A. Datta (Singapore: Springer). s. 187-98.
[5] Botha, T. L., Elemike, E. E., Horn, S., Onwudiwe, D. C., Giesy, J. P. og Wepener, V. 2019. Cytotoksicitet af Ag-, Au- og Ag-Au-bimetalliske nanopartikler fremstillet ved hjælp af planteekstrakt fra gyldenris (Solidago canadensis). Sci. Rep. 9:4169. doi: 10.1038/s41598-019-40816-y
[6] Cardoza, C., Nagtode, V., Pratap, A. og Mali, S. N. 2022. Nye anvendelser af nanoteknologi inden for kosmeceutisk sundhedsvidenskab: seneste opdateringer. Health Sci. Rev. 4:100051. doi: 10.1016/j.hsr.2022.100051
[7] Romero, G., og Moya, S. E. 2012. “Syntese af organiske nanopartikler”, i Frontiers of Nanoscience: Nanobiotechnology Inorganic Nanoparticles vs Organic Nanoparticles, eds. J. M de la Fuente og V. Grazu (Oxford: Elsevier). s. 115-41.
Du ser bolden flyve mod dig, kun en halv meter væk. Du sprinter for at gribe den, mens du pumper dine ben så hårdt, du kan. Du griber bolden og holder fast i den med fingrene. Så hører du pludselig din mors stemme kalde på dig. Det går op for dig, at det er tid til aftensmad, så du skynder dig hjem igen. Hvordan kan alt dette ske? Du ved selvfølgelig, at din hjerne styrer din krop, men hvordan ved den, hvad dine øjne ser, eller hvordan får den dine ben til at løbe? Din hjerne består af milliarder af celler, der kaldes neuroner. Dine neuroner bærer information i form af elektriske impulser. Neuronerne kommunikerer med hinanden og resten af din krop ved særlige mødepunkter, der kaldes synapser.
…
Vores hjerner er som utroligt komplekse puslespil med milliarder af brikker, der har vokset og udviklet sig, siden før vi blev født. Men vidste du, at små, hårlignende strukturer på vores celler kaldet primære cilier spiller en stor rolle i denne proces? Primære cilier fungerer som antenner, der hjælper vores hjerneceller med at kommunikere, rejse og endda opbygge forbindelser ved at styre samlingen af dette store puslespil. Men når de primære fimrehår ikke kan dannes ordentligt eller ikke kan fungere problemfrit, kan det påvirke udviklingen af mange organer, herunder hjernen. Forskere har fundet ud af, at kortere eller færre primære cilier er forbundet med tilstande, der kan påvirke hjernens udvikling, herunder en gruppe lidelser, der kaldes ciliopatier. Ved at forstå betydningen af primære cilier kan vi finde ud af mere om hjernens udvikling og den rolle, cilier spiller i samlingen af dette store puslespil.
…
Som mennesker kan vi bruge ord som “sulten” og “mæt” til at kommunikere, hvornår vi har brug for at spise i løbet af dagen. Men mus, som ofte bruges til at studere spiseadfærd i laboratoriet, kan ikke fortælle os, hvad de føler. Vi trænede mus til at fortælle os, om de var sultne eller mætte. Derefter tændte og slukkede vi for bestemte celler i et hjerneområde kaldet hypothalamus for at se, om disse specifikke celletyper kunne få en mus til at føle sig sulten eller mæt. Vores forskning viste, at når vi tændte for bestemte hjerneceller i et område kaldet hypothalamus’ bueformede kerne, fik det musene til at rapportere, at de var sultne, selv om de lige havde spist, og deres maver burde føles fyldte. Disse resultater giver os et fingerpeg om, hvordan hjernen arbejder med at kontrollere sult.
…
Nogle gange kan børn ikke bo hos deres biologiske (biologiske) forældre. Det kan være, fordi forældrene er syge eller ude af stand til at tage sig af deres børn på grund af de udfordringer, forældrene står over for. I sådanne tilfælde kan plejefamilier træde til og hjælpe. En plejefamilie er som en anden familie, hvor børn kan bo midlertidigt, eller indtil de bliver voksne. Plejeforældrenes opgaver er de samme som alle andre forældres: De leger med børnene, tilbyder følelsesmæssig støtte, hjælper med lektier, sørger for mad og drikke, og sørger for et trygt hjemmemiljø. Ikke desto mindre er det en stor forandring at flytte til en ny familie, og det kan være en udfordring. Nogle børn kan være vrede eller kede af det, have svært ved at stole på nye mennesker eller have oplevet slemme ting. Det vigtigste er dog, at børn og plejeforældre ikke er alene i disse situationer. Der er et stort team, kaldet familieplejesystemet, som sørger for, at børn og forældre har det bedst muligt.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
