Forfattere
Sukker findes næsten overalt. Du kan finde det i dine yndlingssnacks, såsom slik, kager, is eller sodavand. Men sukker er også skjult i ting, du måske ikke forventer, såsom yoghurt, morgenmadsprodukter eller endda brød. I denne artikel vil du lære mere om, hvordan sukker sniger sig ind i vores daglige mad, dets virkninger på vores krop og sind, og hvordan du kan spotte det, så du kan træffe klogere valg for at opretholde en sund kost.
Har du nogensinde tænkt over, hvorfor de fleste mennesker spiser kage, når de fejrer deres fødselsdag? Eller hvorfor børn beder om slik til Halloween i stedet for f.eks. sure eller bitre fødevarer? Svaret synes at være, at de fleste mennesker kan lide sukker. Selvom alle mennesker kan lide at spise forskellige ting, finder de fleste mennesker søde fødevarer behagelige – i så høj grad, at “sødme” og “behagelighed” bruges som synonymer. Du har måske hørt folk sige ting som “Matilda er sådan en sød pige” eller “John har en sød stemme”. I de fleste tilfælde er disse bemærkninger ment som komplimenter, hvilket betyder, at det er behageligt at være sammen med Matilda eller høre Johns stemme, ligesom det er behageligt at smage søde fødevarer [1]. Men hvorfor er sukker egentlig behageligt?
For at besvare dette spørgsmål må vi gå tilbage til begyndelsen – da du var baby og levede af en kost bestående af en enkelt ingrediens: mælk. Modermælk består hovedsageligt af vand (87-88 %), kulhydrater (7 %) og fedt (3,8 %) [2]. Kulhydraterne i mælk kaldes laktose eller “mælkesukker” og giver mælken en meget sød smag. De fleste nyfødte drages instinktivt mod søde smage, muligvis fordi modermælk også smager sødt. Forskning har f.eks. vist, at når nyfødte får en sød væske at smage, øger de normalt deres sugning, og deres ansigter ser afslappede ud. Når de derimod smager bitre og sure væsker, laver de normalt en grimasse, der viser utilfredshed [3].
En anden hypotese er, at mennesker instinktivt søger sødme, fordi søde fødevarer er en kilde til glukose [4]. Glukose er den vigtigste energikilde for cellerne i kroppen, især for de celler i hjernen, der kaldes neuroner. Uden glukose kan disse celler ikke producere neurotransmittere, de kemiske budbringere, som neuroner bruger til at kommunikere indbyrdes [5]. Dengang mennesker levede i naturen og jagede og samlede, hvad der var tilgængeligt, kan denne instinktive søgen efter glukosekilder have været en fordel. I dag lever de fleste mennesker imidlertid i miljøer, hvor mad er mere rigeligt og let tilgængeligt end nogensinde, så trangen til søde fødevarer er måske ikke længere nødvendig.
For at forstå, hvorfor vi elsker søde sager så meget, skal vi også se på, hvordan vores hjerne regulerer vores madindtag. En del af hjernen, kaldet hypothalamus, er ansvarlig for at fortælle dig, når din krop har brug for næringsstoffer. Hypothalamus kan registrere, når der ikke er nok glukose i blodet, og sender en besked til kroppen om, at det er tid til at begynde at lede efter mad. Når du føler dig sulten, er det hypothalamus, der gør sit arbejde.
En anden del af hjernen, kaldet belønningssystemet, hjælper også med at regulere madindtagelsen. Det kaldes et “system”, fordi det involverer flere dele af hjernen, der arbejder sammen [6]. Disse hjernedele kommunikerer indbyrdes ved hjælp af “feel-good”-kemikalier (som f.eks. dopamin), der hjælper med at skabe følelser af nydelse. Når vi for eksempel spiser sukkerholdige fødevarer, bliver belønningssystemet meget aktivt og frigiver en masse dopamin, hvilket får os til at føle os glade og tilfredse.
Over tid, hvis du spiser sukkerholdige fødevarer for ofte, begynder din hjerne at forvente det sukkerboost. Den lærer at crave sukker, ikke kun for energien, men for den glæde, det giver. Sådan kan det at spise søde sager blive en vane: vores hjerner husker glæden og presser os til at vende tilbage for endnu en bid.
Alle har set sukker og smagt sukker. Men ved vi, hvad sukker er? Udtrykket “sukker” kan henvise til forskellige molekyler, der omfatter og disaccharider (. Monosaccharider består af en enkelt sukkerenhed (mono = en), som fruktose (sukkeret i frugt), mens disaccharider består af to sukkerenheder (di = to), som i saccharose, det molekyle, der udgør det hvide bordsukker, vi alle kender.
Ordet “sukker” kan henvise til det sukker, der naturligt findes i fødevarer som frugt, grøntsager og mejeriprodukter (figur 1A). Det kan dog også henvise til det sukker, som mennesker tilsætter visse fødevarer. Dette omfatter fødevareindustrien (f.eks. det sukker, der bruges i en sodavandsfabrik) eller mennesker i hjemmet (f.eks. når mor eller far tilsætter sukker til en kop kaffe eller bruger honning til at bage en kage). Disse tilsatte sukkerarter kaldes fritt sukker (Figur 1B). Indtagelse af naturlige sukkerarter – f.eks. når man spiser et stykke frugt – indebærer ofte, at man får næringsstoffer, der er gode for helbredet, såsom fibre, vitaminer og mineraler. Frie sukkerarter kan derimod give energi ( kalorier), men ofte uden de næringsstoffer, vores krop har brug for.
Verdenssundhedsorganisationen har konstateret, at de fleste mennesker verden over – især børn og unge – indtager mere frit sukker, end hvad der er nødvendigt for en sund kost. Deres anbefaling er at begrænse indtagelsen af frit sukker til mindre end 5 % af den samlede energi, man får fra mad og drikkevarer dagligt. Dette kan dog være ret svært, da sukker kan være skjult i mange fødevarer. Man kan forvente, at søde fødevarer og drikkevarer som kager eller sodavand indeholder meget frit sukker. Nogle gange kan du endda se det drysset på dine yndlingssnacks. Andre forarbejdede fødevarer og drikkevarer kan dog være fyldt med sukker, uden at du er klar over det. Disse “snedige” sukkerarter kan være skjult i fødevarer, som du ikke nødvendigvis betragter som søde, såsom ketchup, morgenmadsprodukter, yoghurt og endda nogle typer brød.
Forestil dig, at du er i et supermarked og ser en fedtfattig yoghurt ved siden af almindelig yoghurt. Hvad ville være det sundeste valg? Svaret er ikke så enkelt, som det måske ser ud. Den første yoghurt indeholder faktisk mindre fedt, og du har måske hørt, at for meget fedt er dårligt for helbredet. I mange tilfælde tilsætter producenterne dog mere sukker til fedtfattig yoghurt for at forbedre smagen, hvilket resulterer i et produkt, der samlet set ikke er så sundt.
For at gøre tingene endnu mere komplicerede har sukkermolekyler forskellige navne, som du måske ikke umiddelbart forbinder med sukker, såsom fruktose, galaktose, laktose eller maltose. Nogle sødestoffer kan indeholde en kombination af disse molekyler i forskellige proportioner. Når du læser en fødevareetiket, kan du støde på nogle af disse sødestoffer uden at være klar over, at det faktisk er sukker. I øjeblikket findes der snesevis af disse snedige sukkerarter, herunder agavenektar, melasse, karamel, majssirup, honning, rissirup, frugtsaftkoncentrat eller sukkerrørskrystaller – og mange flere.
At blive sukkerdetektiv kan indebære at vide, hvordan man identificerer disse snedige sukkerarter, men også at forstå de påstande, man ofte finder på fødevareetiketter – såsom “lavt sukkerindhold”, “sukkerfri” eller “uden tilsat sukker”. Nogle af disse påstande kan lyde ens, men de kan betyde meget forskellige ting. Se tabel 1, hvor vi har opdelt nogle af disse almindelige påstande for dig.
| Lavt sukkerindhold | Dette betyder, at produktet indeholder en lille mængde sukker i henhold til ernæringsretningslinjerne. Typisk defineres dette som 5 g eller mindre pr. portion, men retningslinjerne kan variere fra land til land. |
| Ingen tilsat sukker | Der er ikke tilsat sukker under forarbejdningen, men produktet kan indeholde naturligt sukker. |
| Sukkerfri/Ingen sukker | Produktet indeholder mindre end 0,5 g sukker pr. portion, inklusive naturligt og frit sukker |
| Reduceret sukkerindhold/indeholder X % mindre sukker | Indeholder mindre sukker end et lignende referenceprodukt. For eksempel kan referenceproduktet for en sukkerreduceret yoghurt være den almindelige yoghurt af samme mærke. Nogle gange kan det være nødvendigt at læse det meget småt trykte for at finde ud af, hvad referenceproduktet er |
| Indeholder X gram sukker | Angiver den nøjagtige mængde sukker pr. portion eller pr. 100 g. Selvom dette normalt bruges til at fremhæve et lavt sukkerindhold, skal du sørge for at tjekke, hvad den anbefalede portion er, da den kan være mindre end den portion, du normalt spiser. Morgenmadsprodukter er et godt eksempel, da de fleste mennesker hælder (meget) mere end den anbefalede portionsstørrelse op. |
Har du nogensinde set en fødevareetiket, hvor der står “ingen sukker”, men hvor fødevaren stadig smager sødt? Du har måske undret dig over, hvad det er for en slags trolddom. Det er ikke helt magi. Visse ingredienser kan forsøge at forklæde sig som sukker. Eksempler herpå er aspartam eller saccharin, som er “falske” eller kunstige sødestoffer, der kan narre dine smagsløg til at tro, at du spiser det ægte vare. Selvom disse sødestoffer ligner og smager meget som sukker, er de faktisk ganske forskellige. De fleste af dem giver ikke din krop energi, og de indeholder ikke vigtige næringsstoffer, som dem du får fra frugt og grøntsager.
Kunstige sødestoffer blev skabt for at hjælpe folk med at nyde søde smagsoplevelser uden at spise for meget sukker. Selvom dette kan være nyttigt for mennesker med visse helbredsproblemer, undersøger lægerne stadig, hvordan disse sødestoffer påvirker vores krop på lang sigt. Så selvom de kan virke som et smart trylletricks, er det stadig vigtigt at fokusere på at spise en varieret kost med naturlige, næringsrige fødevarer.
Søde fødevarer og drikkevarer kan smage godt og give dig en god følelse, men at spise for meget af disse produkter kan være dårligt for dit helbred. For stort sukkerindtag kan øge dit kalorieindtag. Selvom vores krop har brug for kalorier for at fungere, bør du forsøge at få disse kalorier fra fødevarer, der også indeholder gavnlige næringsstoffer som fibre, vitaminer og mineraler. For eksempel får du et højt antal kalorier fra en sodavand, men få andre næringsstoffer, mens frugt og grøntsager måske indeholder små mængder sukker, men også mange gavnlige næringsstoffer. Når mennesker får mange kalorier fra næringsfattige fødevarer og drikkevarer, kan de være i risiko for vægtøgning og mange sundhedsmæssige problemer, der følger med, såsom hjerte-kar-sygdomme. Derudover er overdreven sukkerforbrug en af hovedårsagerne til huller i tænderne. Karies, også kendt som huller i tænderne, er små huller i tænderne. Når du spiser for meget sukker, danner bakterierne i munden et klæbrigt stof kaldet plak, der kan skade tænderne og danne disse små huller.
Det betyder ikke, at du skal holde helt op med at spise sukker. Eksperter anbefaler, at man spiser sukker i moderate mængder. Det kan betyde, at man begrænser antallet af kalorier fra frit sukker til mindre end 19 g (eller 5 sukkerterninger) for børn i alderen 4-6 år, 24 g (eller 6 sukkerterninger) for børn i alderen 7-10 år og 30 g (eller 7 sukkerterninger) for ældre børn. Det kan være svært at overholde denne regel, fordi sukker er skjult i mange af de fødevarer og drikkevarer, vi spiser hver dag. Her er derfor nogle tips til at opretholde en afbalanceret kost:
Konklusionen er, at sukker er en mester i forklædning. Det kan have forskellige navne og snige sig ind i mange af de fødevarer, vi spiser hver dag, uden at vi overhovedet er klar over det. Men med lidt viden og indsats kan vi blive sukkerdetektiver. Ved at forstå de forskellige typer sukker, lære at læse etiketter og træffe bevidste valg kan vi nyde livets sødme uden at lade sukkeret tage kontrol over vores helbred.
Kulhydrater: Næringsstoffer i fødevarer som brød, ris og pasta, der giver os energi.
Monosaccharider: Den mindre type sukker, der består af en sukkerenhed. Et eksempel er fruktose, det sukker, der giver frugter deres søde smag.
Disaccharider: Sukkerarter, der består af to monosaccharider, der er bundet sammen. Et godt eksempel er saccharose, som er det sukker, vi bruger til at søde te eller bage kager.
Frie sukkerarter: Sukkerarter, der tilsættes fødevarer eller drikkevarer, såsom slik eller sodavand, plus det sukker, der naturligt findes i honning og frugtsaft.
Kalorier: Et mål for den energi, som fødevarer giver vores krop.
Hjerte-kar-sygdom: En gruppe af medicinske problemer, der påvirker hjertet og blodkarrene, såsom hjerteanfald eller slagtilfælde.
Type 2-diabetes: En helbredstilstand, hvor kroppen har problemer med at udnytte sukker korrekt, hvilket fører til høje blodsukkerniveauer.
Tandkaries: Et andet ord for huller i tænderne, dvs. huller, der dannes i tænderne på grund af forfald.
[1] Meier, B. P., Moeller, S. K., Riemer-Peltz, M., og Robinson, M. D. 2012. Præferencer og oplevelser for sød smag forudsiger prosociale slutninger, personligheder og adfærd. J. Pers. Soc. Psychol. 102:163–74. doi: 10.1037/a0025253
[2] Kim, S. Y. og Yi, D. Y. 2020. Komponenter i modermælk: fra makronæringsstoffer til mikrobiom og mikroRNA. Clin. Exp. Pediatr. 63:301–9. doi: 10.3345/cep.2020.00059
[3] Rosenstein, D. og Oster, H. 1988. Differentierede ansigtsreaktioner på fire grundlæggende smagsoplevelser hos nyfødte. Child Dev. 59:1555–68. doi: 10.1111/j.1467-8624.1988.tb03683.x
[4] Beauchamp, G. K. 2016. Hvorfor kan vi lide sød smag: en bitter historie? Physiol. Behav. 164:432–7. doi: 10.1016/j.physbeh.2016.05.007
[5] Mergenthaler, P., Lindauer, U., Dienel, G. A., og Meisel, A. 2013. Sukker til hjernen: glukosens rolle i fysiologiske og patologiske hjernefunktioner. Trends Neurosci. 36:587–97. doi: 10.1016/j.tins.2013.07.001
[6] Farr, O. M., Li, C.-S. R., og Mantzoros, C. S. 2016. Centralnervesystemets regulering af spisning: indsigt fra billeddannelse af den menneskelige hjerne. Metabolism. 65:699–713. doi: 10.1016/j.metabol.2016.02.002
Vi ved alle, at børn og voksne nogle gange lyver – men hvornår lyver de typisk, og i hvilket omfang? Og hvordan kan vi overhovedet studere løgne videnskabeligt, når folk gør så meget for at skjule dem? I denne artikel præsenterer vi forskning om løgne fra både videnskabslaboratoriet og den virkelige verden. De vigtigste fund fra psykologi og økonomi viser, at mange mennesker er villige til at lyve for at opnå noget, f.eks. penge, men at de normalt nøjes med relativt små løgne. Vi forklarer, hvordan menneskers behov for at føle sig som gode mennesker i deres egne øjne og i andres øjne begrænser de løgne, de fortæller. Endelig forklarer vi, hvordan indsigter fra denne forskning kan bruges til at mindske uærlig adfærd i verden.
…
Sukker findes næsten overalt. Du kan finde det i dine yndlingssnacks, såsom slik, kager, is eller sodavand. Men sukker er også skjult i ting, du måske ikke forventer, såsom yoghurt, morgenmadsprodukter eller endda brød. I denne artikel vil du lære mere om, hvordan sukker sniger sig ind i vores daglige mad, dets virkninger på vores krop og sind, og hvordan du kan spotte det, så du kan træffe klogere valg for at opretholde en sund kost.
…
Har du nogensinde prøvet at kaste en bold så hurtigt som en professionel baseballkaster? Professionelle baseballkastere kaster over 160 km/t! Det er næsten lige så hurtigt som en bil, men de kan gøre det uden en motor. Hvordan kan de kaste så hurtigt, og hvad er videnskaben bag dette? I denne artikel vil du opdage, at du skal bruge hele din krop for at kaste så hurtigt og sikkert som muligt. Kastet starter ved dine fødder, og energien bevæger sig gennem benene, hofterne, overkroppen og armen, før du slipper bolden. For at bevæge disse kropsdele er musklerne vigtige – især musklerne omkring brystet. Disse muskler accelererer din arm, men holder også skulderen i den rigtige position. At kaste med høj hastighed kan medføre skader omkring albuen og skulderen, og ingen atlet ønsker skader. Ved at forstå menneskets bevægelser kan vi forsøge at forbedre kasteres præstationer og reducere skader i sportsgrene som baseball.
…
Proximale humerusfrakturer er en type brud på den øverste del af overarmen, der opstår tæt på skulderen. På grund af særlige bruskområder tæt på enden af hver knogle, kaldet vækstplader, har børn en bemærkelsesværdig evne til at vokse og hele deres knogler. I en undersøgelse af proksimale humerusfrakturer hos børn i alderen 10-16 år sammenlignede lægerne resultaterne hos børn, hvis proksimale humerusfrakturer blev repareret med kirurgi, med dem, der ikke blev opereret. Vi fandt ud af, at der 6 måneder efter skaden ikke var nogen forskel i smerte, bevægelse, funktion eller humør mellem børn, der blev opereret, og børn, der ikke blev opereret. Dette er en spændende opdagelse, der betyder, at det hos børn, hvis vækstplader stadig er åbne, er muligt at undgå de risici, der er forbundet med kirurgi, og helbrede proximale humerusfrakturer uden operation.
…