Forfattere
Vidste du, at den mad, du spiser, påvirker dit helbred? Vigtigst af alt kan det, du spiser, have en negativ effekt på det mest komplekse organ i din krop: din hjerne! Utroligt nok påvirker den mad, du spiser, neuronerne, som er de vigtigste celler i hjernen. I hjernen forårsager en usund kost, der er rig på fedt og sukker, betændelse i neuroner og hæmmer dannelsen af nye neuroner. Det kan påvirke den måde, hjernen fungerer på, og bidrage til hjernesygdomme som depression. På den anden side er en kost, der indeholder sunde næringsstoffer som f.eks. omega-3-fedtsyrer, gavnlig for hjernens sundhed. En sådan kost forbedrer dannelsen af neuroner og fører til forbedret tænkning, opmærksomhed og hukommelse. Alt i alt gør en sund kost hjernen glad, så vi bør alle være opmærksomme på, hvad vi spiser.
Som alle andre har du måske tænkt: “Hvorfor opfordrer mine forældre mig til at spise frugt og grønt og til at holde op med at spise junkfood?” Svaret er: “Du er, hvad du spiser!” Det, vi spiser, kan bestemme sammensætningen og aktiviteterne i vores celler. En sund kost med de rette mængder næringsstoffer bør indtages regelmæssigt for at holde vores celler og organer – herunder hjernen – sunde.
Hjernen er det mest komplekse organ i menneskekroppen. Gennem hele livet overvåger hjernen vores daglige operationer og aktiviteter og kommunikerer med andre organer og koordinerer deres funktioner. Hjerneceller kaldet neuroner kommunikerer med hinanden og med andre organer, f.eks. musklerne. Når du f.eks. vil bevæge din hånd, sender hjernen besked til musklerne i hånden om, at de skal trække sig sammen. Neuroner kommunikerer også med andre celler i hjernen, kaldet gliaceller som støtter neuronerne. Der findes to typer gliaceller: mikroglia og astrocytter. Mikroglia er hjernens vigtigste immunceller, som hjælper med at beskytte hjernen mod infektioner. Astrocytter forsyner neuronerne med de næringsstoffer, de skal bruge for at holde sig sunde.
Du kan se, at kommunikation – både med andre celler i hjernen og med resten af kroppen – er hjernens vigtigste opgave. Beskeder sendt af hjernen giver os ikke kun mulighed for at udføre fysiske opgaver som at bevæge os rundt, men hjælper os også med at udføre kognitive opgaver. Kognitive opgaver omfatter handlinger som at tænke, lære, huske, memorere, planlægge, forestille sig, organisere og koncentrere sig. Derfor kan et problem, der påvirker hjernen, ændre vores tænkning, følelser eller adfærd. Den rette ernæring i en sund kost kan forbedre mange hjernefunktioner, mens en dårlig kost kan have en negativ effekt på vores kognitive funktioner [1]. En sund kost er grundlaget for en glad hjerne!
Der er en direkte sammenhæng mellem den mad, vi spiser, og vores hjernes funktion. Korrekt, sund ernæring kan gavne hjernen på flere positive måder. En sund kost kan øge produktionen af nye neuroner, en proces, der kaldes neurogenese. Det, vi spiser, kan også påvirke synaptisk plasticitet af hjernen. Synaptisk plasticitet er simpelthen et mål for antallet af forbindelser mellem neuroner. Jo flere forbindelser der er mellem neuronerne, jo bedre kan de kommunikere, og jo bedre kan vi lære, tænke og huske.
Hippocampus er en af de vigtigste strukturer i hjernen (figur 1). Den er med til at regulere hukommelse og neurogenese. Neuroner, herunder dem i hippocampus, producerer og bruger mange molekyler til at sende og modtage beskeder. Hjerneafledt neurotrofisk faktor (BDNF) er et sådant molekyle. BDNF kan beskytte neuroner mod død, øge neurogenesen og forbedre vores kognitive evner. En sund kost kan øge niveauet af BDNF og forbedre neurogenesen i hippocampus. Denne øgede neurogenese i hippocampus kan forbedre vores indlæring, hukommelse, humør, opmærksomhed og mentale sundhed [2].
Vidste du, at tarmen og hjernen er forbundet? Disse to kropsorganer er forbundet med neuroner, som sender beskeder frem og tilbage mellem dem. Den mad, vi spiser, registreres af neuronerne i tarmen, som derefter sender signaler til hjernen. Denne forbindelse og den deraf følgende kommunikation kaldes tarm-hjerne-aksen. På grund af tarm-hjerne-aksen er det ikke overraskende, at en usund kost kan give problemer med kognitive funktioner som f.eks. at huske, lære eller tænke.
En usund kost får kroppen til at frigive for meget af en type stresshormon, som kan aktivere hjernens mikroglia og astrocytter. Faktisk aktiverer stresshormonet mikroglia og astrocytter på tidspunkter, hvor de ikke burde være aktive. Denne aktivering kan forårsage inflammation i visse dele af hjernen, herunder hippocampus. Inflammation i hippocampus kan påvirke vores kognitive evner negativt, hvilket gør det sværere at planlægge, fokusere eller huske ting. Denne inflammation kan endda føre til depression [3].
Visse fødevarer, vi spiser, kan hjælpe vores hjerner med at fungere ordentligt. Fødevarekomponenter som omega-3-fedtsyrer har vist sig at forbedre hjernens funktion [3]. Hvis vi ikke spiser nok omega-3-fedtsyrer, kan der opstå betændelse – og de deraf følgende negative kognitive effekter – i hjernen. Omega-3-fedtsyrer er et essentielt næringsstof, hvilket betyder, at vi skal have dem gennem det, vi spiser, fordi kroppen ikke selv kan fremstille dem. En omega-3-fedtsyre, kaldet α-linolensyre, er almindelig i planter som valnødder og i spiselige frø som hørfrø. Eicosapentaensyre og docosahexaensyre (DHA) findes i fiskeolier. En kost, der er rig på fiskeolie og omega-3-fedtsyrer, kan mindske risikoen for visse hjernesygdomme som Alzheimers sygdom eller depression.
I vores laboratorium spurgte vi, om DHA kunne beskytte musenes neuroner efter en hjerneskade. Vi og andre forskere fandt ud af, at DHA kan sænke mængden af inflammation, der opstår i hjernen efter en hjerneskade. Vi fandt også ud af, at DHA øger neurogenesen og mindsker døden af neuroner, der er blevet skadet. Endelig øger DHA antallet af mikroglia og astrocytter i nærheden af det sted, hvor hjerneskaden er sket. Interessant nok viste de skadede mus på bedre kognitive evner end mus, der var blevet skadet, men ikke havde fået DHA, da DHA hjalp med at mindske neurondøden.
Undersøgelser foretaget af andre forskere har vist, at indtagelse af DHA under graviditeten kan forbedre udviklingen af neuroner hos det ufødte barn [4, 5]. Der er også brug for DHA tidligt i livet, når kroppen og hjernen stadig vokser. Faktisk kan indtagelse af DHA i en ung alder øge dannelsen af nye neuroner (neurogenese) og forbedre de kognitive evner. På den anden side kan det have negative effekter, hvis unge mennesker ikke får nok DHA, da deres hjerner stadig er under udvikling, og det er her, DHA er vigtigst. Forskere har fundet ud af, at unge mennesker, der ikke får nok DHA, kan have problemer med neurogenese, hvilket kan føre til problemer med adfærd og kognition. Interessant nok kan indtagelse af DHA vende disse negative effekter. Ud fra alle disse beviser kan du sikkert se, at hvis du får masser af omega-3-fedtsyrer i din kost, vil det hjælpe med at holde din hjerne sund!
Når det gælder hjernens sundhed, er det lige så vigtigt at vide, hvilke fødevarer man skal undgå, som det er at vide, hvilke fødevarer man skal spise! En dårlig kost kan være usund for din krop og din hjerne. Hvis man for eksempel spiser meget sukker, kan det påvirke hjernens hukommelses- og indlæringsfunktioner. Sodavand indeholder meget sukker, og selv light-sodavand, som indeholder kunstige sødemidler, er ikke godt for hjernen. Det kunstige sødemiddel aspartam i light-sodavand kan gøre dig irritabel eller angst og kan forårsage søvnforstyrrelser (figur 2).
En fedtfattig kost er også usund, fordi den kan føre til oxidativ stress i hjernen. Oxidativt stress er en skadelig proces, der kan ødelægge flere strukturer inde i cellerne [6. ]Desuden har forskere fundet ud af, at en fedtfattig kost kan aktivere mikroglia, som kan forårsage betændelse i både hippocampus og hypothalamus, som er vigtige områder i hjernen (figur 1). Hypothalamus er blandt andet ansvarlig for at kontrollere kropsvægten. Inflammation i hjernens vægtkontrolcenter kan få en person til at spise endnu mere [7].
Har du hørt om transfedtsyrer? Transfedtsyrer er kunstige fedtstoffer, der anses for at være den værste type fedtstoffer at spise. Transfedtsyrer har mange negative virkninger, men i hjernen kan de øge risikoen for kognitive problemer, angst og endda Alzheimers sygdom. Transfedtsyrer findes i margariner, glasur, snacks og købte småkager og kager. Så undgå dem for at beskytte din hjerne!
I et andet eksperiment i vores laboratorium fodrede vi en gruppe mus med en fedtrig kost i en lang periode. Disse mus tog meget på i vægt og blev overvægtige! På grund af den fedtfattige kost havde de overvægtige mus meget mere inflammation i hjernen og flere døde neuroner som reaktion på hjerneskade end tynde mus, der spiste en normal kost. Andre forskere har fundet ud af, at en fedtfattig kost endda kan forsinke helbredelsen af en person, der lider af en hjerneskade, ved at nedsætte produktionen af BDNF i hjernen, hvilket fører til et fald i neurogenesen [8]. Nedsat neurogenese gør det sværere for hjernen at genvinde sine funktioner efter en skade. Som om det ikke er slemt nok, kan en fedtfattig kost forværre hukommelse, indlæring og andre kognitive problemer, der opstår efter en hjerneskade.
Hjernen udfører mange vigtige funktioner, herunder regulering af vores mentale sundhed og fysiske velbefindende. Så vi bør arbejde hårdt for at holde den sund! Derfor skal vi være omhyggelige med at vælge, hvad vi spiser, da vores kost kan have stor indflydelse på hjernens sundhed. Vi bør spise fødevarer, der er rige på sunde næringsstoffer som f.eks. omega-3-fedtsyrer. En sund kost kan forbedre vores kognitive funktioner, som f.eks. vores evne til at koncentrere os, huske, lære og tænke. Vi bør også forsøge at undgå eller minimere indtaget af fødevarer, der er rige på fedt eller sukker, som i store mængder kan føre til betændelse i hjernen, nedsat neurogenese og defekter i hjernens funktioner. Figur 3 kan hjælpe dig med at træffe beslutninger om din kost. En sund kost vil hjælpe din hjerne med at fungere bedre, og det vil hjælpe dig med at lære bedre i skolen, huske ting lettere og undgå hurtige humørsvingninger. Konklusionen er, at du skal holde nøje øje med, hvad du spiser , da din kost kan være afgørende for din hjernes sundhed!
Neuron: En nervecelle, der er byggestenen i nervesystemets væv. Et neuron kan modtage og sende signaler til forskellige dele af kroppen. Et neuron forbinder sig med andre neuroner for at overføre deres signaler. Neuronet overfører normalt signalerne i form af kemiske molekyler og elektriske impulser. Et neuron har en cellelegeme (soma), dendritter og et akson.
Gliaceller: Gliaceller er ikke-neuronale celler i nervesystemet. I modsætning til neuroner producerer de ikke elektriske impulser. Deres funktion er at opretholde balancen i nervesystemet ved at yde støtte og beskyttelse til neuronerne. Der findes to hovedtyper af gliaceller: mikroglia og astrocytter. Astrocytter kan hjælpe med at forsyne neuroner med næringsstoffer, mens mikroglias hovedfunktion er at ødelægge mikrober, der inficerer nervesystemet.
Neurogenese: Den proces, hvor der dannes nye neuroner i hjernen.
Synaptisk plasticitet: Evnen hos forbindelserne mellem neuroner til at blive stærkere eller svagere over tid.
Hjerneafledt neurotrofisk faktor (BDNF): Et protein, der øger væksten og overlevelsen af neuroner.
Inflammation: Det er en beskyttende biologisk reaktion, der starter under skadelige forhold som f.eks. stress. Det er en måde, hvorpå din krop bekæmper infektion, skade eller sygdom. Det involverer immunceller, blodkar og mange molekyler inde i cellen.
Omega-3-fedtsyrer: Det er fedtstoffer, der tilhører den kemiske klasse af flerumættede fedtsyrer. Der er tre slags: docosahexaensyre (DHA) og eicosapentaensyre (EPA), som findes i visse fisk, samt alfa-linolensyre (ALA), der findes i planter som nødder og frø. De er essentielle næringsstoffer, hvilket betyder, at vi er nødt til at indtage dem gennem kosten, fordi vores krop ikke kan fremstille dem. Desuden har de vist sig at have flere sundhedsmæssige fordele.
Kognition: Mentale processer, der omfatter tænkning, ræsonnement, hukommelse og forestillingsevne.
Oxidativ stress: Cellestress, der fører til skader på molekyler inde i cellerne, f.eks. lipider, proteiner og DNA.
[1] Ackerman, S. 1992. På opdagelse i hjernen. Washington, DC: National Academies Press.
[2] Zainuddin, M. S., og Thuret, S. 2012. Ernæring, neurogenese i hippocampus hos voksne og mental sundhed. Br. Med. Bull. 103:89-114. doi: 10.1093/bmb/lds021
[3] Spencer, S. J., Korosi, A., Layé, S., Shukitt-Hale, B., and Barrientos, R. M. 2017. Stof til eftertanke: hvordan ernæring påvirker kognition og følelser. NPJ Sci. Food 1:7. doi: 10.1038/s41538-017-0008-y
[4] Ghazale, H., Ramadan, N., Mantash, S., Zibara, K., El-Sitt, S., Darwish, H., et al. 2018. Docosahexaensyre (DHA) forbedrer det terapeutiske potentiale ved neonatal neural stamcelletransplantation efter traumatisk hjerneskade. Behav. Brain Res. 340:1-13. doi: 10.1016/j.bbr.2017.11.007
[5] Lauritzen, L., Brambilla, P., Mazzocchi, A., Harsløf, L. B., Ciappolino, V., Agostoni, C. 2016. DHA-effekter i hjernens udvikling og funktion. Nutrients 8:6. doi: 10.3390/nu8010006
[6] Tan, B. L., og Norhaizan, M. E. 2019. Effekten af fedtfattig kost på oxidativ stress, cellulær inflammatorisk respons og kognitiv funktion. Nutrients 11:2579. doi: 10.3390/nu11112579
[7] Reichelt, A. C., Westbrook, R. F. og Morris, M. J. 2017. Editorial: Kostens indvirkning på indlæring, hukommelse og kognition. Front. Behav. Neurosci. 11:96. doi: 10.3389/fnbeh.2017.00096
[8] Wu, A., Molteni, R., Ying, Z. og Gomez-Pinilla, F. 2003. En diæt med mættet fedt forværrer resultatet af traumatisk hjerneskade på hippocampal plasticitet og kognitiv funktion ved at reducere BDNF. Neuroscience 119:365-75. doi: 10.1016/S0306-4522(03)00154-4
Når du læser disse ord, er hundredvis af millioner af nerveceller elektrisk og kemisk aktive i din hjerne. Denne aktivitet gør det muligt for dig at genkende ord, fornemme verden, lære, nyde og skabe nye ting og være nysgerrig på verden omkring dig. Faktisk er vores hjerner – Homo sapiens‘ – de mest fascinerende fysiske substanser, der nogensinde er opstået på jorden for ca. 200.000 år siden. Hjernen er så nysgerrig og ambitiøs, at den stræber efter at forstå sig selv og helbrede sine skrøbelige elementer, når den bliver syg. Men på trods af de seneste vigtige fremskridt inden for hjerneforskningen ved vi stadig ikke, hvordan vi skal lægge brikkerne i hjernens puslespil. Det er på grund af dette, at der for nylig er startet flere store hjerneforskningsprojekter rundt om i verden. Vi deltager i et af dem – Human Brain Project (HBP) [1]. Hovedformålet er systematisk at katalogisere alt, hvad vi ved om hjernen, at udvikle geniale eksperimentelle og teoretiske metoder til at undersøge hjernen og at sammensætte alt, hvad vi har lært, til en computermodel af hjernen. Alt dette er muligt, da vores hjerne selv har designet kraftfulde computere, internettet og sofistikerede matematik- og softwareværktøjer, som snart vil være kraftfulde nok til at modellere noget så komplekst som den menneskelige hjerne i computeren. Dette projekt vil give en ny og dybere forståelse af vores hjerne, hjælpe os med at udvikle bedre kure mod dens sygdomme og i sidste ende også lære os, hvordan vi kan bygge smartere, lærende computere. Det vigtige er, at vores hjerne kun har brug for et par måltider om dagen (og måske lidt ekstra slik) for at klare det hele – det er meget mere energieffektivt end selv en simpel computer. Lad os så fortælle dig historien om HBP.
…
Vidste du, at læger kigger på tusindvis af menneskers hjerner hver dag? På hospitaler over hele landet kigger vi ind i patienternes hjerner for at se, om noget er gået galt, så vi kan forstå, hvordan vi kan hjælpe med at behandle den enkelte patients tilstand. Hjerneafbildningsteknologi spiller en vigtig rolle i at hjælpe læger med at diagnosticere og behandle tilstande som hjerneskader . Bag kulisserne er der særlige kameraer, som giver os mulighed for at se dybt ind i patienternes hjerner hver dag.
…
Hjernen har fascineret os i umindelige tider. Nogle af de første seriøse diskussioner om den menneskelige hjerne startede i det gamle Egypten, hvor kongen af Alexandria tillod dissektioner af forbrydere i levende live for at studere menneskets anatomi [1]. De, der udførte dissektionerne, åbnede kranieknoglen og så hjernen i levende live. Da de skar gennem hjernen, opdagede de store rum inde i den. Disse rum var forbundet med hinanden som kamre i et hus. De var også fyldt med en unik, krystalklar væske, som vi nu kender som cerebrospinalvæske eller hjernevæske. De var så begejstrede for dette fund! De troede, at menneskelige sjæl befinder sig i disse væskefyldte kamre. De forsøgte at forstå, hvordan væsken bevæger sig på tværs af disse kamre, fordi de troede, at det kunne forklare, hvordan det menneskelige sind fungerer.
…
Vidste du, at den mad, du spiser, påvirker dit helbred? Vigtigst af alt kan det, du spiser, have en negativ effekt på det mest komplekse organ i din krop: din hjerne! Utroligt nok påvirker den mad, du spiser, neuronerne, som er de vigtigste celler i hjernen. I hjernen forårsager en usund kost, der er rig på fedt og sukker, betændelse i neuroner og hæmmer dannelsen af nye neuroner. Det kan påvirke den måde, hjernen fungerer på, og bidrage til hjernesygdomme som depression. På den anden side er en kost, der indeholder sunde næringsstoffer som f.eks. omega-3-fedtsyrer, gavnlig for hjernens sundhed. En sådan kost forbedrer dannelsen af neuroner og fører til forbedret tænkning, opmærksomhed og hukommelse. Alt i alt gør en sund kost hjernen glad, så vi bør alle være opmærksomme på, hvad vi spiser.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
