Tænker vi anderledes om mennesker og ting langt væk?

Hvad er generalisering, og hvorfor er det vigtigt?

Forestil dig, at du gerne ville lære at spille guitar, så du meldte dig til et hold. I den første time opdager du, at læreren er fra et andet land. Timen var fremragende – du lærte nye ting og nød det. Hvad forventer du, der skal ske i den næste time? Efter din første gode oplevelse vil du sandsynligvis udvikle en positiv holdning mod læreren og forventer, at den næste lektion også er god. Men ville du forvente, at alle guitarlærere fra det samme land var gode? Ville du måske endda begynde at tro, at alle lærere fra det samme land er gode i alle fag? Forestil dig nu en lignende situation, men denne gang med en lærer fra dit eget land. Ville du stadig forvente, at alle lærere fra dit land var gode? Dette eksempel illustrerer vores forskningsspørgsmål: Har folk en tendens til at lave bredere generaliseringer, når det drejer sig om oplevelser langt væk vs. i nærheden?

Det meste af den viden, vi tilegner os om verden, kommer fra personlige erfaringer. Men på grund af det enorme antal objekter og begivenheder i verden er det umuligt at lære om alt gennem personlig erfaring. Generalisering er en måde, hvorpå folk overvinder denne manglende evne til at lære om hver eneste lille ting [1]. Som i guitareksemplet, hvis du lærer, at en bestemt lærer er god, generaliserer du måske om andre lærere i samme fag eller lærere fra samme land og forventer, at de også er gode. Evnen til at generalisere kommer os til gode på næsten alle livets områder. Hvis du f.eks. køber hovedtelefoner og opdager, at de er af dårlig kvalitet, vil du sandsynligvis udvikle en negativ holdning til det firma, der har lavet dem, og måske endda beslutte dig for ikke at købe fra det firma i fremtiden. Selvom evnen til at generalisere er vigtig, kan det nogle gange føre til uønskede konsekvenser, som f.eks. stereotyper over for sociale grupper. Hvis disse stereotyper er negative, kan de føre til fordomme og endda diskrimination. Hvis f.eks. guitarlæreren fra det fremmede land ikke var god, kan en person bruge denne erfaring til at generalisere om alle lærere fra det land og undgå dem uretfærdigt.

Generalisering har stor indflydelse på, hvordan mennesker tænker og opfører sig. Derfor er det interessant at undersøge, hvilke faktorer der påvirker generalisering, og om og hvordan den kan øges eller reduceres. Et af de klassiske resultater i studiet af læring er, at folk har en tendens til at generalisere mere om ting, der ligner deres tidligere erfaringer [1]. Hvis du for eksempel lærer, at en udenlandsk guitarlærer er en god lærer, er du mere tilbøjelig til at forvente, at en saxofonlærer fra samme land også er god, i modsætning til en kørelærer fra samme land. I denne undersøgelse testede vi hypotesen om, at psykologisk afstand [2], eller i hvor høj grad oplevelsesobjektet er langt væk, kan også påvirke graden af generalisering. Vi antog, at generaliseringen ville være større, når man lærte af en “fjern” oplevelse (som f.eks. et produkt fra et fremmed land) i forhold til en “nær” oplevelse (som f.eks. et produkt fra ens eget land).

Hvorfor kan psykologisk afstand påvirke generalisering?

Som mennesker beskæftiger vi os konstant med ting, der sker ud over her og nu. Vi husker f.eks. fortiden og planlægger fremtiden, vi forestiller os fjerne steder eller undrer os over mennesker fra andre kulturer, og vi tænker på “hvad nu hvis” (hypotetiske) situationer. Disse eksempler repræsenterer de fire dimensioner af psykologisk afstand: tid, rum, social afstand og hypotetisk afstand (sandsynligheden for, at en begivenhed vil finde sted – jo lavere sandsynlighed for, at en begivenhed finder sted, desto mere hypotetisk fjern er den). Psykologisk afstand giver os en udfordring i form af usikkerhed. Mens vi her og nu kan vide, hvad der sker med en ret høj grad af sikkerhed, bliver usikkerheden større, jo længere vi kommer væk fra nuet. For eksempel ved jeg med ret stor sikkerhed, hvad jeg skal spise i aften. På den anden side er jeg meget mindre sikker på, hvad jeg vil spise om 10 år. Så hvordan kan vi overvinde udfordringen med usikkerhed i forbindelse med fjerne situationer?

Teori om konstruktionsniveau er en teori inden for psykologien, som beskæftiger sig med netop dette spørgsmål [2-4]. Ifølge teorien bruger folk abstrakt tænkning til at håndtere den usikkerhed, der kendetegner fjerne situationer. Abstrakt tænkning giver os mulighed for at finde fællestræk mellem ting og ignorere irrelevante oplysninger, som kan ændre sig. For eksempel er en guitar og en saxofon forskellige på næsten alle måder, men hvis jeg kalder dem begge for “musikinstrumenter”, har de en form for lighed. Brugen af det abstrakte begreb “musikinstrument” passer til en bredere vifte af situationer, end begrebet “guitar” gør. Det kan være, at folk i en fjern fortid ikke spillede guitar; og måske er der selv i dag kulturer, der ikke ved, hvad en guitar er. På den anden side er udtrykket “musikinstrumenter” velegnet til fjerne tider, fjerne steder, fjerne kulturer og hypotetiske situationer.

I vores undersøgelse, som var baseret på teori om konstruktionsniveau, antog vi, at psykologisk afstand ville øge generaliseringen. Nærmere bestemt skulle erfaringer med et fjernt objekt, i modsætning til et nært objekt, repræsenteres på en mere abstrakt måde (f.eks. musikinstrument vs. guitar) og derfor føre til generalisering af en bredere vifte af lignende objekter.

Hvordan testede vi vores hypotese?

Vi udførte tre eksperimenter. I hvert forsøg blev deltagerne bedt om at læse en kort tekst og derefter besvare en række spørgsmål. I teksten bad vi deltagerne om at forestille sig, at de havde hovedpine og gik til et nærliggende apotek for at købe en hovedpinemedicin, som de ikke havde prøvet før. Vi inddelte deltagerne i to forskningsgrupper: en nær tilstand og en fjern tilstand. Deltagerne i nær-betingelsen læste, at den medicin, de købte, var fremstillet lokalt i deres eget land. Deltagerne i fjernbetingelsen læste, at medicinen var produceret i et andet land og importeret. Det er vigtigt at bemærke, at disse to første eksperimenter blev udført i Israel og Tyskland på samme tid. I nær-betingelsen læste tyske deltagere om en tysk virksomhed, og israelske deltagere læste om en israelsk virksomhed. I fjernbetingelsen læste de tyske deltagere om en israelsk virksomhed, og de israelske deltagere læste om en tysk virksomhed.

Derudover blev hver forskningsgruppe opdelt i to undergrupper: positiv oplevelse og negativ oplevelse. I den positive tilstand blev deltagerne bedt om at forestille sig, at hovedpinen forsvandt kort tid efter, at de havde taget medicinen. I den negative betingelse læste deltagerne, at medicinen forværrede hovedpinen og endda forårsagede kvalme. Vi havde således fire forsøgsbetingelser, som vist i figur 1. Hver deltager blev tildelt en af de fire forskningsbetingelser og læste den relevante tekst. Husk, at der i hver gruppe var tyske og israelske deltagere, men da der ikke blev fundet nogen forskelle mellem landene, vil vi præsentere forsøgsopstillingen og resultaterne uden at henvise til landet.