Forfattere
Mennesker udvikler holdninger til genstande, andre mennesker og begivenheder. Vi kan f.eks. godt lide én person, men ikke en anden, eller vi foretrækker én musikstil frem for andre. Ofte er vores holdninger baseret på læring fra tidligere erfaringer. Hvis du f.eks. møder nogen, og de er venlige, er det sandsynligt, at du udvikler en positiv holdning til den person. Folk har en tendens til at generalisere, hvad de har lært, hvilket betyder, at de forventer, at lignende mennesker opfører sig på samme måde. For eksempel vil du nok forvente, at den venlige persons venner også er venlige. Men betyder det noget, om den person, du møder, er fra et andet land eller dit eget land? I denne artikel vil vi gennemgå resultater, der viser, at når folk lærer om fjerne ting, som f.eks. et produkt, der importeres fra et fjernt land, er de mere tilbøjelige til at generalisere deres holdninger. Vi vil forklare, hvorfor det sker, og hvordan det hænger sammen med stereotyper.
Forestil dig, at du gerne ville lære at spille guitar, så du meldte dig til et hold. I den første time opdager du, at læreren er fra et andet land. Timen var fremragende – du lærte nye ting og nød det. Hvad forventer du, der skal ske i den næste time? Efter din første gode oplevelse vil du sandsynligvis udvikle en positiv holdning mod læreren og forventer, at den næste lektion også er god. Men ville du forvente, at alle guitarlærere fra det samme land var gode? Ville du måske endda begynde at tro, at alle lærere fra det samme land er gode i alle fag? Forestil dig nu en lignende situation, men denne gang med en lærer fra dit eget land. Ville du stadig forvente, at alle lærere fra dit land var gode? Dette eksempel illustrerer vores forskningsspørgsmål: Har folk en tendens til at lave bredere generaliseringer, når det drejer sig om oplevelser langt væk vs. i nærheden?
Det meste af den viden, vi tilegner os om verden, kommer fra personlige erfaringer. Men på grund af det enorme antal objekter og begivenheder i verden er det umuligt at lære om alt gennem personlig erfaring. Generalisering er en måde, hvorpå folk overvinder denne manglende evne til at lære om hver eneste lille ting [1]. Som i guitareksemplet, hvis du lærer, at en bestemt lærer er god, generaliserer du måske om andre lærere i samme fag eller lærere fra samme land og forventer, at de også er gode. Evnen til at generalisere kommer os til gode på næsten alle livets områder. Hvis du f.eks. køber hovedtelefoner og opdager, at de er af dårlig kvalitet, vil du sandsynligvis udvikle en negativ holdning til det firma, der har lavet dem, og måske endda beslutte dig for ikke at købe fra det firma i fremtiden. Selvom evnen til at generalisere er vigtig, kan det nogle gange føre til uønskede konsekvenser, som f.eks. stereotyper over for sociale grupper. Hvis disse stereotyper er negative, kan de føre til fordomme og endda diskrimination. Hvis f.eks. guitarlæreren fra det fremmede land ikke var god, kan en person bruge denne erfaring til at generalisere om alle lærere fra det land og undgå dem uretfærdigt.
Generalisering har stor indflydelse på, hvordan mennesker tænker og opfører sig. Derfor er det interessant at undersøge, hvilke faktorer der påvirker generalisering, og om og hvordan den kan øges eller reduceres. Et af de klassiske resultater i studiet af læring er, at folk har en tendens til at generalisere mere om ting, der ligner deres tidligere erfaringer [1]. Hvis du for eksempel lærer, at en udenlandsk guitarlærer er en god lærer, er du mere tilbøjelig til at forvente, at en saxofonlærer fra samme land også er god, i modsætning til en kørelærer fra samme land. I denne undersøgelse testede vi hypotesen om, at psykologisk afstand [2], eller i hvor høj grad oplevelsesobjektet er langt væk, kan også påvirke graden af generalisering. Vi antog, at generaliseringen ville være større, når man lærte af en “fjern” oplevelse (som f.eks. et produkt fra et fremmed land) i forhold til en “nær” oplevelse (som f.eks. et produkt fra ens eget land).
Som mennesker beskæftiger vi os konstant med ting, der sker ud over her og nu. Vi husker f.eks. fortiden og planlægger fremtiden, vi forestiller os fjerne steder eller undrer os over mennesker fra andre kulturer, og vi tænker på “hvad nu hvis” (hypotetiske) situationer. Disse eksempler repræsenterer de fire dimensioner af psykologisk afstand: tid, rum, social afstand og hypotetisk afstand (sandsynligheden for, at en begivenhed vil finde sted – jo lavere sandsynlighed for, at en begivenhed finder sted, desto mere hypotetisk fjern er den). Psykologisk afstand giver os en udfordring i form af usikkerhed. Mens vi her og nu kan vide, hvad der sker med en ret høj grad af sikkerhed, bliver usikkerheden større, jo længere vi kommer væk fra nuet. For eksempel ved jeg med ret stor sikkerhed, hvad jeg skal spise i aften. På den anden side er jeg meget mindre sikker på, hvad jeg vil spise om 10 år. Så hvordan kan vi overvinde udfordringen med usikkerhed i forbindelse med fjerne situationer?
Teori om konstruktionsniveau er en teori inden for psykologien, som beskæftiger sig med netop dette spørgsmål [2-4]. Ifølge teorien bruger folk abstrakt tænkning til at håndtere den usikkerhed, der kendetegner fjerne situationer. Abstrakt tænkning giver os mulighed for at finde fællestræk mellem ting og ignorere irrelevante oplysninger, som kan ændre sig. For eksempel er en guitar og en saxofon forskellige på næsten alle måder, men hvis jeg kalder dem begge for “musikinstrumenter”, har de en form for lighed. Brugen af det abstrakte begreb “musikinstrument” passer til en bredere vifte af situationer, end begrebet “guitar” gør. Det kan være, at folk i en fjern fortid ikke spillede guitar; og måske er der selv i dag kulturer, der ikke ved, hvad en guitar er. På den anden side er udtrykket “musikinstrumenter” velegnet til fjerne tider, fjerne steder, fjerne kulturer og hypotetiske situationer.
I vores undersøgelse, som var baseret på teori om konstruktionsniveau, antog vi, at psykologisk afstand ville øge generaliseringen. Nærmere bestemt skulle erfaringer med et fjernt objekt, i modsætning til et nært objekt, repræsenteres på en mere abstrakt måde (f.eks. musikinstrument vs. guitar) og derfor føre til generalisering af en bredere vifte af lignende objekter.
Vi udførte tre eksperimenter. I hvert forsøg blev deltagerne bedt om at læse en kort tekst og derefter besvare en række spørgsmål. I teksten bad vi deltagerne om at forestille sig, at de havde hovedpine og gik til et nærliggende apotek for at købe en hovedpinemedicin, som de ikke havde prøvet før. Vi inddelte deltagerne i to forskningsgrupper: en nær tilstand og en fjern tilstand. Deltagerne i nær-betingelsen læste, at den medicin, de købte, var fremstillet lokalt i deres eget land. Deltagerne i fjernbetingelsen læste, at medicinen var produceret i et andet land og importeret. Det er vigtigt at bemærke, at disse to første eksperimenter blev udført i Israel og Tyskland på samme tid. I nær-betingelsen læste tyske deltagere om en tysk virksomhed, og israelske deltagere læste om en israelsk virksomhed. I fjernbetingelsen læste de tyske deltagere om en israelsk virksomhed, og de israelske deltagere læste om en tysk virksomhed.
Derudover blev hver forskningsgruppe opdelt i to undergrupper: positiv oplevelse og negativ oplevelse. I den positive tilstand blev deltagerne bedt om at forestille sig, at hovedpinen forsvandt kort tid efter, at de havde taget medicinen. I den negative betingelse læste deltagerne, at medicinen forværrede hovedpinen og endda forårsagede kvalme. Vi havde således fire forsøgsbetingelser, som vist i figur 1. Hver deltager blev tildelt en af de fire forskningsbetingelser og læste den relevante tekst. Husk, at der i hver gruppe var tyske og israelske deltagere, men da der ikke blev fundet nogen forskelle mellem landene, vil vi præsentere forsøgsopstillingen og resultaterne uden at henvise til landet.
For at måle generalisering spurgte vi deltagerne, efter at de havde læst teksten om deres forskningsbetingelser, hvor villige de ville være til at købe fem produkter (deres købsintentioner): (1) præcis den samme hovedpinemedicin; (2) en anden hovedpinemedicin fra det samme firma; (3) vitaminer fra det samme firma; (4) plaster fra det samme firma; (5) en hovedpinemedicin fra et andet firma, men fra det samme land. Deltagerne markerede deres købsintentioner for hvert produkt på en skala fra 1 (slet ikke sandsynligt) til 10 (meget sandsynligt).
Først sammenlignede vi resultaterne fra den positive betingelse (medicinen kurerede hovedpinen) med dem fra den negative betingelse (medicinen virkede ikke; figur 2A). Vi fandt ud af, at der var en større intention om at købe et produkt efter en positiv oplevelse end en negativ. Forskellen mellem de positive og negative oplevelser indikerer, i hvor høj grad folk skelner mellem produkter baseret på disse oplevelser. Jo større denne forskel er, jo større er graden af generalisering. I anden fase testede vi denne forskningshypotese ved at sammenligne forskellen mellem den nære og den fjerne betingelse. I overensstemmelse med hypotesen fandt vi, at forskellen var større, når oplevelsen var med et fjernt (et udenlandsk) produkt sammenlignet med en oplevelse med et nært (et lokalt) produkt. Det vil sige, at psykologisk afstand øgede generaliseringen. Dette resultatmønster blev kun opnået for de første tre spørgsmål: den oprindelige medicin mod hovedpine, en ny medicin mod hovedpine og vitaminer.
I det andet eksperiment gentog vi det første eksperiment med følgende ændringer: For det første brugte vi i fjernbetingelserne et canadisk lægemiddel. Det vil sige, at både de tyske og israelske deltagere i fjernbetingelserne læste om et canadisk lægemiddel. Denne ændring havde til formål at udelukke muligheden for, at resultaterne af det første eksperiment stammede fra eksisterende stereotyper om israelske eller tyske produkter. For det andet kiggede vi også på generaliseringer om et fordøjelsesmiddel. Vi fjernede spørgsmålene om vitaminer, plaster og medicin fra et andet firma, da generaliseringen af dem var lav. Resultaterne af det andet eksperiment viste også, at afstand øger generaliseringen (figur 2B). Disse resultater blev også opnået i et tredje eksperiment, som var en nøjagtig gentagelse af det andet.
Resultaterne af undersøgelsen viste, at psykologisk afstand øger generaliseringen. Det faktum, at de samme resultater blev opnået i flere eksperimenter og med deltagere fra forskellige lande, forstærker konklusionen. En af de direkte anvendelser af denne undersøgelse er inden for markedsføring og forbrugeradfærd. For eksempel tyder resultaterne på, at folk vil udvikle stærkere følelser (både positive og negative) over for et udenlandsk mærke, der importeres til Israel, sammenlignet med et lokalt mærke. En anden anvendelse har at gøre med den sociale verden – måske er tendensen til at bruge stereotyper over for sociale grupper relateret til det faktum, at disse grupper opfattes som mere fjerne. En anden potentiel anvendelse er inden for uddannelse og undervisning. Det vil være interessant at undersøge, om læring fra fjerne eksempler øger en elevs evne til at generalisere. Hvis en matematisk opgave f.eks. handler om et tog i et fjernt land, der kører med en bestemt hastighed, i modsætning til et tog i elevernes eget land, vil eleverne så være bedre i stand til at forstå det abstrakte forhold mellem variablerne, og hvordan de skal løse opgaven? Fremtidige studier vil kunne undersøge disse spørgsmål i dybden.
Holdning: En positiv eller negativ vurdering af mennesker, genstande og ideer. Holdninger påvirker ofte adfærd.
Generalisering: Evnen til at bruge læring fra tidligere erfaringer i nye, men lignende situationer.
Stereotyper: Generaliseringer af grupper af mennesker, der tillægger alle medlemmer af gruppen de samme egenskaber.
Fordomme: En tillært holdning til individer eller grupper, der involverer negative følelser (fjendtlighed, frygt) og negative overbevisninger (stereotyper), som angiveligt retfærdiggør holdningen. Fordomme kan føre til, at man undgår en gruppe.
Diskrimination: En uretfærdig eller fordomsfuld behandling af mennesker og grupper baseret på karakteristika som race, køn, alder eller seksuel orientering.
Psykologisk afstand: Den grad, hvormed objekter og begivenheder er langt fra selvets direkte oplevelse her og nu.
Teori om konstruktionsniveau: En teori inden for socialpsykologi, som siger, at jo fjernere objekter og begivenheder er fra individet, jo mere abstrakte vil de blive opfattet, og vice versa.
Abstrakt tænkning: At finde fælles grund og forbinde relaterede objekter eller ideer i kategorier, hvilket hjælper os med at bevæge os ud over specifikke detaljer for at forstå de væsentlige træk ved tingene og se det store billede.
[1] Ghirlanda, S., og Enquist, M. 2003. Et århundrede med generalisering. Anim. Behav. 66:15-36. doi: 10.1006/anbe.2003.2174
[2] Liberman, N., og Trope, Y. 2014. At krydse psykologisk afstand. Trends Cogn. Sci. 18:364-9. doi: 10.1016/j.tics.2014.03.001
[3] Liberman, N., og Trope, Y. 2008. Psykologien i at overskride her og nu. Science 322:1201-5. doi: 10.1126/science.1161958
[4] Trope, Y., og Liberman, N. 2010. Teori om psykologisk afstand på konstruktionsniveau. Psychol. Rev. 117:440-63. doi: 10.1037/a0018963
Mange tenniskampe finder sted i varme omgivelser, når solen skinner. Tennisspillere skal derfor træne i varmen for at lære at præstere under varme forhold. Selvom de måske får rådet til at bære lyst tøj, bærer mange spillere sorte T-shirts under træning og kampe. Denne undersøgelse, der blev gennemført med unge, dygtige tennisspillere, undersøgte, om T-shirtens farve (sort eller hvid) havde nogen indflydelse på spillerne. Under to træningskampe i varmen (32 °C) målte vi luft- og T-shirt-temperaturen, hvor hårdt spillerne følte, at de arbejdede, hvor komfortable de følte sig med omgivelserne, og hvor trætte de følte sig. Resultaterne viste, at når man spiller tennis udendørs i varmen, har T-shirtens farve ingen indflydelse på fysiske faktorer som temperatur. At bære en sort T-shirt kan dog have en negativ indflydelse på mentale faktorer ved at øge atleternes følelse af at arbejde hårdt, træthed og ubehag.
…
Børn har brug for at bevæge sig. Bevægelse af kroppen kaldes også fysisk aktivitet. Fysisk aktive børn har sundere kroppe og sind. Når børn er fysisk aktive, hjælper det deres kroppe og sind med at føle sig godt tilpas. De fleste børn opfylder ikke de nationale anbefalinger for fysisk aktivitet. Skoler er et godt sted at hjælpe børn med at bevæge sig mere. En måde at gøre dette på er at give børnene mulighed for at være fysisk aktive i klasseværelset. Når børn er fysisk aktive i klasseværelset, kaldes det bevægelsesintegration. Når børn sidder for længe, kan de føle sig triste og ensomme, men når lærerne bruger bevægelsesintegration, føler børnene sig gladere og klar til at lære. I denne artikel vil vi tale om, hvorfor bevægelsesintegration er vigtigt, og hvordan det kan hjælpe børn med at klare sig bedre i skolen.
…
Cerebral synshandicap (CVI) er en synsforstyrrelse forårsaget af hjerneskade, der gør det vanskeligt at behandle information fra øjnene. Selvom deres øjne fungerer fint, har børn med CVI ofte svært ved at finde og genkende objekter, især på rodede eller travle steder. Klinikere, såsom øjenspecialister (der studerer øjne og synsfunktioner) og neuropsykologer (der studerer hjernefunktioner), arbejder på at identificere børn med CVI og støtte dem, hvis de har det. En nyttig test er en visuel søgeopgave, der viser, hvordan børn leder efter ting. Hvorfor er det svært for børn med CVI at søge? Videnskabelige forskere bruger værktøjer som øjenregistrering, der viser, hvor børn kigger hen under en søgning, og hjerneafbildning, der hjælper dem med at forstå, hvordan dele af hjernen arbejder sammen. Ved at kombinere klinisk praksis og videnskabelig forskning kan vi bedre forstå, hvordan børn med CVI oplever verden, og finde nye måder at hjælpe dem i dagligdagen.
…
Forestil dig at kunne styre dit yndlingsvideospil ved blot at tænke på det! Det lyder måske som science fiction, men denne utrolige teknologi er ved at blive en realitet takket være hjerne-computer-grænseflader (BCI’er). BCI’er muliggør kommunikation mellem hjernen og et kunstigt apparat. Forestil dig din hjerne som en kraftfuld maskine, der sender elektriske signaler, når du vil gøre noget, f.eks. styre en robotarm med tankerne, efter at du har mistet evnen til at bevæge dine hænder. BCI’er overfører hjernesignaler til en computer, som derefter lærer at forstå disse signaler og oversætte dem til instruktioner, der styrer enheden. I denne artikel udforsker vi en verden, hvor sind og maskiner interagerer, og hvor mulighederne kun er begrænset af vores fantasi.
…