Talende hænder: Hvordan gestik hjælper os med at kommunikere

Udgivet: 10. oktober 2025

Forfattere

Bashar M. Farran, Stephen J. Sheinkopf, Laura M. Morett

Gestik er bevægelser, vi laver med vores hænder og kroppe for at hjælpe os med at tale og dele ideer. Denne artikel forklarer, hvordan gestik kan gøre det lettere for mennesker at forstå og huske begreber. Vi diskuterer, hvordan gestik kan hjælpe børn med og uden autisme til at kommunikere bedre, især når det er svært at finde de rigtige ord. Gestik kan også gøre det sjovere og lettere at lære nye sprog ved at vise, hvordan ord lyder, og hvad de betyder. Forskellige typer gestik kan gøre en samtale og læring klarere og mere spændende. Denne artikel viser, hvorfor det er smart at bruge gestik til at undervise og tale med andre.

Hændernes hemmelige sprog

Folk bruger deres hænder, når de taler, for at hjælpe andre med at forstå og bevare interessen for det, de siger. Når folk kombinerer gestik med tale giver de lytteren visuelle spor, der gør budskabet tydeligere. Hvis nogen for eksempel lader som om de skriver eller drejer et dørhåndtag, mens de taler om det, viser deres gestik præcis, hvad de mener, hvilket gør det lettere for andre at forstå [1, 2]. Gestik gør også det, en person siger, mere interessant, hvilket hjælper andre med at være opmærksomme og forstå dem [3]. Gestik hjælper også mennesker med at organisere deres tanker, når de taler, hvilket gør deres tale mere flydende og ubesværet. For børn og mennesker, der har svært ved at tale, kan gestik gøre vanskelige ideer lettere at forstå og forklare. Gestik er ikke bare noget ekstra – det er en vigtig del af, hvordan mennesker kommunikerer.

Gestik er en måde at udtrykke og forstå ideer på, når mennesker har svært ved at bruge ord til at kommunikere. Der findes flere typer gestik: repræsentative gestus (Figur 1) [4]. Hver type gestus hjælper mennesker med at kommunikere med andre på forskellige måder.

Figur 1: Der findes flere typer gestus, herunder ikoniske, repræsentative, rytmiske og deiktiske. Hver type gestus hjælper mennesker med at kommunikere med andre på forskellige måder.

Hvad er gestik, og hvorfor er det vigtigt?

En gestus er en kropsbevægelse, der hjælper mennesker med at kommunikere. Gestus udføres for det meste med hænderne, men kan også udføres med andre kropsdele, såsom hovedet og fødderne. Gestus ledsager ofte tale og er direkte forbundet med det, der bliver sagt. De forstås bedst som en del af et system, der bruger både gestus og tale til at kommunikere [4].

Gestus er tæt forbundet med kultur, og den samme gestus kan betyde forskellige ting forskellige steder. Dette sker, fordi forskellige kulturer har forskellige måder at bruge kroppen på for at vise respekt, følelser og ideer. Disse fælles betydninger af gestus videregives over tid, ligesom i det talte sprog. For eksempel viser en tommelfinger op-gestus godkendelse i mange vestlige lande som USA og Storbritannien. Men nogle steder, såsom Grækenland og Sardinien, kan det opfattes som uhøfligt eller stødende (figur 2). Derfor er det vigtigt at forstå, hvad gestik betyder i forskellige kulturer for at undgå misforståelser. Gestik kan hjælpe med at vise, hvordan en person har det, og hvad vedkommende ønsker. Gestik følger ofte sociale regler, der fortæller os, hvordan vi skal opføre os høfligt eller vise respekt. Gestus hjælper også mennesker med at føle sig forbundet med deres kulturelle eller sociale grupper. De spiller en vigtig rolle i læring og socialisering, især for børn, der observerer og kopierer voksnes gestus for at lære at kommunikere. I Japan viser man for eksempel respekt ved at bukke. En dybere og længere bukning bruges til at hilse på en meget vigtig person. I Indien bruger man “namaste”-gesten, hvor man presser håndfladerne sammen foran brystet for at vise respekt og hilse på andre.

Figur 2: Gesten “tommelfinger op” kan betyde noget godt i nogle kulturer, men kan betyde noget dårligt i andre kulturer. Det er vigtigt at forstå, hvad gestus betyder i forskellige kulturer for at undgå misforståelser.

Hvordan er gestik forskellige hos børn med autisme?

Autisme (ASD) er en tilstand, der gør det svært for mennesker at forstå andre og bruge sociale signaler såsom gestus og ansigtsudtryk til at kommunikere. Hver person med autisme er forskellig, og de kan kommunikere på forskellige måder.

Børn med autisme har ofte svært ved at kommunikere med både ord og gestik, og at forstå dette kan hjælpe andre med at støtte dem bedre [5]. Nogle autistiske børn taler måske slet ikke, mens andre har begrænset taleevne, hvilket gør det svært for dem at dele deres tanker og behov. Dette kan føre til frustration og misforståelser. De kan også have svært ved at forstå sociale signaler såsom gestik, ansigtsudtryk og at vide, hvornår det er deres tur til at tale. Dette kan gøre det svært at vide, hvornår man skal tale, hvordan man skal svare, eller hvad en anden mener. Når det kommer til nonverbal kommunikation (kommunikation uden brug af ord), bruger børn med autisme måske ikke gestik så ofte eller forstår dem ikke på samme måde som andre, hvilket kan gøre interaktioner vanskeligere. Børn med sprogforsinkelser, men uden autisme, bruger ofte gestik til at kompensere for deres udfordringer med tale. Autistiske børn har dog ofte forsinkelser i sproget, men har svært ved at kompensere for denne vanskelighed ved hjælp af gestik. Alle disse faktorer betyder, at kommunikation for børn med autisme kan være anderledes og til tider udfordrende, men at forstå disse forskelle hjælper mennesker med at finde bedre måder at interagere og kommunikere med dem på. Derfor kan gestik hjælpe børn med autisme ved at give dem andre måder at udtrykke, hvad de ønsker eller føler, når ord er svære at bruge.

For at forstå, hvordan autistiske og ikke-autistiske børn bruger gestik på forskellige måder, skal vi se nærmere på, hvordan de bruger deres hænder og kroppe til at kommunikere. En forskel er, at børn med autisme ofte bruger færre deiktiske (pegende) gestus sammenlignet med deres jævnaldrende, der udvikler sig normalt. Denne reducerede brug af gestik kan gøre det mere udfordrende for dem at dele oplevelser eller rette andres opmærksomhed effektivt. Derudover stemmer autistiske børns gestik måske ikke overens med deres tale i timing eller betydning, hvilket fører til mindre koordination mellem det, de siger, og hvordan de gestikulerer. Dette står i kontrast til børn med sprogforsinkelser, der ikke er autistiske. For eksempel børn med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser bruger gestik på måder, der hjælper dem med at kommunikere med andre, selvom de har svært ved at tale, og deres gestik har tendens til at matche deres e tale i timing og betydning. Børn med autisme kan bruge gestik til at formidle ideer, men disse gestus er ofte mindre varierede og komplekse end gestik hos deres typiske jævnaldrende. Denne reducerede brug af gestik kan være et af de første tegn på autisme og bemærkes ofte af omsorgspersoner inden barnet fylder to år. Det er vigtigt at genkende dette tidlige tegn for at vide, at disse børn kan have brug for støtte.

Gestik er også en vigtig del af, hvordan spædbørn og småbørn lærer at tale og forstå, hvad andre siger. Forestil dig, at du leger med et 1- eller 2-årigt barn, og det peger på en hund og siger “vuf, vuf!”. Du kan sige: “Åh, en hund!” eller “Wow, det er en stor hund!”, og det hjælper barnet til bedre at forstå ord som “stor” og “hund”. Gestik hjælper børn med at lære nye ord og øve sig i at kommunikere med andre mennesker. Gestik spiller også en vigtig rolle i social kommunikation ved at hjælpe børn med at fokusere på emner, de har til fælles med andre, hvilket er vigtigt for læring og social interaktion [6].

Hvordan kan børn bruge gestik til at lære bedre i skolen?

Gestik giver visuelle spor, der kan hjælpe mennesker med at forstå ord og ideer på et nyt sprog. For eksempel gør gestik til at vise handlinger eller begreber det lettere at huske, hvad ord betyder. Desuden kan brug af gestik, mens man taler, hjælpe med at huske nye sætninger senere. I sprogindlæring kan gestik hjælpe eleverne med at skelne mellem ordbetydninger og talelyde [7], hvilket gør det lettere at lære ved at vise, hvad man hører.

At se og bruge gestik kan hjælpe med forståelsen, også i skolen. Når eleverne ser lærerne gestikulere, mens de forklarer begreber, hjælper det eleverne med at forstå og huske begreberne bedre. Det skyldes, at gestik kan gøre komplicerede ideer lettere at forstå [3]. Gestik fanger også elevernes interesse og gør læringen mere sjov. Når lærere for eksempel bruger deres hænder til at vise, hvordan man løser en matematikopgave, hjælper det eleverne med at se trinene tydeligere. I sprogindlæring hjælper det eleverne med at huske ord som “hoppe” eller “løbe”, når man udtrykker dem med kropssprog. I historietimerne hjælper det eleverne med at forstå begivenhederne bedre, når man bruger kropssprog til at vise, hvor hærene befandt sig på slagmarken. Disse eksempler viser, hvordan kropssprog kan gøre indlæringen mere effektiv og engagerende i forskellige fag. Hvor meget gestik hjælper, kan afhænge af elevernes alder, typen af materiale og om gestik gentager eller tilføjer mere information til det, der bliver sagt. For eksempel kan børn have større gavn af gestik end voksne, fordi deres verbale færdigheder stadig er under udvikling, og gestik kan hjælpe med at bygge bro over forståelseskløfter.

Gestik er vigtigt!

Gestik er en hemmelig superkraft, der gør kommunikationen klarere og mere interessant. Når vi vinker med hænderne eller peger, mens vi taler, hjælper vi andre med at forstå os bedre. Forestil dig, at du ser en ven i en travl og støjende gang. Du vinker måske eller laver en gestus, der fortæller din ven, at du gerne vil have ham til at komme hen til dig. Eller forestil dig, at du prøver at forklare en kompliceret idé; ved at bruge gestik kan du gøre det lettere for andre at forstå, hvad du mener. Gestik fanger lytternes opmærksomhed og holder dem engagerede, ligesom når en god historiefortæller bruger håndbevægelser til at gøre en historie levende. De hjælper os også med at organisere vores tanker, så vi taler mere flydende uden at gå i stå. Børn finder ofte gestik nyttigt, fordi de ikke altid kan finde de rigtige ord, men deres håndbevægelser kan gøre alt klart. Gestik er især vigtigt for børn med ASD, som kan have svært ved at udtrykke sig gennem tale. Gestik kan hjælpe disse børn med at kommunikere ved at bygge bro mellem det, de tænker, og det, de vil sige. Gestik kan også være en stor hjælp, når man lærer nye sprog, ved at vise os, hvordan ord lyder, og hvad de betyder, hvilket gør det lettere at huske dem. Gestik og tale arbejder sammen som et team og sikrer, at vores budskaber kommer frem. Næste gang du taler, så husk, at dine hænder også taler en stor del af tiden!

Ordliste

Gestik: Bevægelser, normalt med hænder og arme, der bruges til at demonstrere betydning. De kan også udføres med andre kropsdele, såsom hoved, ben og fødder.

Repræsentative gestik: Gestik, der viser objekter eller handlinger og visuelt repræsenterer ideer relateret til tale, såsom at lade som om man børster tænder eller basker med armene som en fugl.

Deiktiske gestus: Peger gestus, der retter opmærksomheden mod et sted eller et objekt.

Metaforiske gestus: Gestus, der repræsenterer usynlige eller imaginære ideer, såsom at lade som om man holder en idé i sin åbne hånd eller forme hænderne til et hjerte for at vise kærlighed.

Ikoniske gestus: Gestus, der repræsenterer konkrete ideer, ofte ved at efterligne den handling eller det objekt, der diskuteres, som f.eks. at bruge hænderne til at vise formen og størrelsen af “en stor bold”.

Beat-gestus: Gestus, der viser talens rytme, såsom at banke med hånden i takt, mens man siger: “Der er tre trin: Først vasker du hænder. Dernæst tørrer du dem. Til sidst rydder du dit skrivebord”.

Autismespektrumforstyrrelse: En tilstand, der kan gøre det svært at udtrykke sig og forstå andre. Børn med ASD kan tænke på unikke måder og gøre de samme ting igen og igen.

Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse: En kommunikationsforstyrrelse, der forstyrrer indlæring, forståelse og brug af sprog. Vanskelighederne kan ikke forklares med andre tilstande (f.eks. høretab eller autisme) eller manglende eksponering for sprog.

Information om artiklen

Dette arbejde blev støttet af BF og LM via NSF Early Career Development Program-bevilling 2446895.
Forfatterne erklærer, at forskningen er blevet udført uden kommercielle eller økonomiske relationer, der kunne tolkes som en potentiel interessekonflikt.

[1] Alibali, M. W. 2014. “138. Gestures and cognitive development”, i Handbücher zur Sprach- und Kommunikationswissenschaft/Handbooks of Linguistics and Communication Science (HSK) 38/2, red. C. Müller, A. Cienki, E. Fricke, S. Ladewig, D. McNeill og J. Bressem (Boston, MA: De Gruyter Mouton), 1833–40. doi: 10.1515/9783110302028.1833

[2] Novack, M. A., Wakefield, E. M. og Goldin-Meadow, S. 2016. Hvad gør en bevægelse til en gestus? Cognition 146:339–48. doi: 10.1016/j.cognition.2015.10.014

[3] Hostetter, A. B. 2011. Hvornår kommunikerer gestus? En metaanalyse. Psychol. Bull. 137:297–315. doi: 10.1037/a0022128

[4] McNeill, D. 1992. Hånd og sind: Hvad gestik afslører om tanker. Chicago, IL: University of Chicago.

[5] Morett, L. M., O’Hearn, K., Luna, B., og Ghuman, A. S. 2016. Ændret gestik og taleproduktion hos ASD forringer kvaliteten af personlig kommunikation. J. Autism Dev. Disord. 46:998–1012. doi: 10.1007/s10803-015-2645-9

[6] Goldin-Meadow, S., og Wagner, S. 2005. Hvordan vores hænder hjælper os med at lære. Trends Cogn. Sci. 9:234–41. doi: 10.1016/j.tics.2005.03.006

[7] Morett, L. M. 2023. Observation af gestik under indlæring forbedrer den efterfølgende fonologiske og semantiske behandling af L2-ord: en N400-undersøgelse. Brain Lang. 246:105327. doi: 10.1016/j.bandl.2023.105327

Farran BM, Sheinkopf SJ og Morett LM (2025) Talende hænder: Hvordan gestik hjælper os med at kommunikere. Front. Young Minds. 13:1502442. doi: 10.3389/frym.2025.1502442
Gideon Caplovitz
Indsendt: 26. september 2024; Accepteret: 12. september 2025; Offentliggjort online: 10. oktober 2025.
Copyright © 2025 Farran, Sheinkopf og Morett
Finansiering
Forfatterne erklærer, at Gen AI blev brugt til udarbejdelsen af dette manuskript. Forfatterne brugte kun et AI-værktøj til at visualisere tegningen i figurerne. Figurerne i denne artikel er genereret ved hjælp af Microsoft Copilot, et generativt AI-værktøj udviklet af Microsoft, som blev tilgået via https://copilot.microsoft.com i september 2024. Eventuel alternativ tekst (alt-tekst) ved siden af figurerne i denne artikel er genereret af Frontiers med støtte fra kunstig intelligens, og der er gjort en rimelig indsats for at sikre nøjagtigheden, herunder gennemgang af forfatterne, hvor det har været muligt. Hvis du finder fejl, bedes du kontakte os.

Læs videre

Mange tenniskampe finder sted i varme omgivelser, når solen skinner. Tennisspillere skal derfor træne i varmen for at lære at præstere under varme forhold. Selvom de måske får rådet til at bære lyst tøj, bærer mange spillere sorte T-shirts under træning og kampe. Denne undersøgelse, der blev gennemført med unge, dygtige tennisspillere, undersøgte, om T-shirtens farve (sort eller hvid) havde nogen indflydelse på spillerne. Under to træningskampe i varmen (32 °C) målte vi luft- og T-shirt-temperaturen, hvor hårdt spillerne følte, at de arbejdede, hvor komfortable de følte sig med omgivelserne, og hvor trætte de følte sig. Resultaterne viste, at når man spiller tennis udendørs i varmen, har T-shirtens farve ingen indflydelse på fysiske faktorer som temperatur. At bære en sort T-shirt kan dog have en negativ indflydelse på mentale faktorer ved at øge atleternes følelse af at arbejde hårdt, træthed og ubehag.

Børn har brug for at bevæge sig. Bevægelse af kroppen kaldes også fysisk aktivitet. Fysisk aktive børn har sundere kroppe og sind. Når børn er fysisk aktive, hjælper det deres kroppe og sind med at føle sig godt tilpas. De fleste børn opfylder ikke de nationale anbefalinger for fysisk aktivitet. Skoler er et godt sted at hjælpe børn med at bevæge sig mere. En måde at gøre dette på er at give børnene mulighed for at være fysisk aktive i klasseværelset. Når børn er fysisk aktive i klasseværelset, kaldes det bevægelsesintegration. Når børn sidder for længe, kan de føle sig triste og ensomme, men når lærerne bruger bevægelsesintegration, føler børnene sig gladere og klar til at lære. I denne artikel vil vi tale om, hvorfor bevægelsesintegration er vigtigt, og hvordan det kan hjælpe børn med at klare sig bedre i skolen.

Cerebral synshandicap (CVI) er en synsforstyrrelse forårsaget af hjerneskade, der gør det vanskeligt at behandle information fra øjnene. Selvom deres øjne fungerer fint, har børn med CVI ofte svært ved at finde og genkende objekter, især på rodede eller travle steder. Klinikere, såsom øjenspecialister (der studerer øjne og synsfunktioner) og neuropsykologer (der studerer hjernefunktioner), arbejder på at identificere børn med CVI og støtte dem, hvis de har det. En nyttig test er en visuel søgeopgave, der viser, hvordan børn leder efter ting. Hvorfor er det svært for børn med CVI at søge? Videnskabelige forskere bruger værktøjer som øjenregistrering, der viser, hvor børn kigger hen under en søgning, og hjerneafbildning, der hjælper dem med at forstå, hvordan dele af hjernen arbejder sammen. Ved at kombinere klinisk praksis og videnskabelig forskning kan vi bedre forstå, hvordan børn med CVI oplever verden, og finde nye måder at hjælpe dem i dagligdagen.

Forestil dig at kunne styre dit yndlingsvideospil ved blot at tænke på det! Det lyder måske som science fiction, men denne utrolige teknologi er ved at blive en realitet takket være hjerne-computer-grænseflader (BCI’er). BCI’er muliggør kommunikation mellem hjernen og et kunstigt apparat. Forestil dig din hjerne som en kraftfuld maskine, der sender elektriske signaler, når du vil gøre noget, f.eks. styre en robotarm med tankerne, efter at du har mistet evnen til at bevæge dine hænder. BCI’er overfører hjernesignaler til en computer, som derefter lærer at forstå disse signaler og oversætte dem til instruktioner, der styrer enheden. I denne artikel udforsker vi en verden, hvor sind og maskiner interagerer, og hvor mulighederne kun er begrænset af vores fantasi.