fbpx
Søg
Close this search box.

"Tankelæsende" maskiner

Forfattere

Hung-Yun Lu, Grace M. Jeanpierre, Jaz Mitchell, Samantha R. Santacruz

Hvordan ved vi, hvordan hjernen fungerer? Læger kan ikke åbne kraniet som et glas slik og lukke låget bagefter … eller kan de? Faktisk har det været sikkert at sætte elektriske ledninger ind i menneskehjerner i mange år. Disse apparater, som kaldes brain-machine interfaces, kan hjælpe læger og forskere med at registrere elektriske signaler fra hjernen, så de kan se, hvordan hjernen interagerer med verden. Forskere bruger denne teknik til at forbedre livskvaliteten for lammede patienter og til at bygge prototyper af hjernestyrede spil. Selvom det er effektivt, står hjerne-maskine-interfaces stadig over for mange udfordringer. Lyder det som et felt, du kunne have lyst til at forfølge? Læs videre for at finde ud af mere!

Kan en maskine “læse dine tanker?”

Neuroner er særlige celler i kroppen, som bærer beskeder mellem kroppen og hjernen. Når du f.eks. bevæger dit ben, overfører neuroner beskeden fra din hjerne til dit ben. Uden neuroner ville du ikke være i stand til at smage, røre, høre, lugte, tænke eller bevæge dine lemmer. Neuroner kommunikerer kun, når de er forbundet. Men neuroner kan blive afbrudt på grund af skade eller sygdom. Forestil dig, at du vågnede op en dag og ikke kunne bevæge dine ben eller arme! Selv hvis du stadig kunne tænke på at bevæge dem, ville det ikke være en mulighed, hvis dine neuroner ikke kommunikerede. Du ville ikke engang være i stand til at bruge en kørestol, hvis dine arme ikke fungerede. Men hvad nu, hvis der var en måde at bruge dine tanker til at styre en kørestol? Der er gode nyheder! En hjerne-maskine-grænseflade (BMI), er et apparat, der kan “aflæse” den elektriske aktivitet i hjernen. En BMI kan registrere signaler i hjernen, og da den er forbundet med en computer og en anden enhed som f.eks. en elektrisk kørestol, kan den udføre handlinger, som brugeren ønsker at udføre. Ved hjælp af BMI’er kan mennesker med lammelser eller amputationer udføre dagligdags opgaver og genvinde noget af deres uafhængighed.

Hvordan fungerer et BMI?

Hvordan ved en BMI, hvilken retning du ønsker at bevæge din elektriske kørestol i? Din hjerne tænker “kør fremad”, men hvordan læser BMI’en dine tanker? Neuronerne i din hjerne taler sammen, når du tænker på at køre kørestolen fremad, så det første skridt er at registrere disse hjernesignaler. Vi kan optage hjernesignaler ved hjælp af elektroder, som er apparater, der opsamler elektriske signaler. For eksempel bærer personen i figur 1 en særlig type elektrodeholdig kasket, der kaldes en elektroencefalografi (EEG), kasket. En anden type elektrode, kaldet en elektrokortikografi (EKoG) gitter, placeres direkte på hjernens overflade. En kirurg skal fjerne kraniet for at placere EKG-gitteret, men det trænger ikke ind i hjernen – det sidder bare på overfladen. I modsætning hertil er intrakortikale (dvs. inde i hjernen) placeres elektroder, der ligner meget små nåle, dybt i hjernevævet, også gennem kirurgi. De kan registrere meget detaljeret neural aktivitet. Figur 2 viser disse tre typer elektroder [1].

Figur 1: En BMI, der styrer en kørestol. Elektriske signaler fra hjernens neuroner registreres ved hjælp af elektroder (her en EEG-hætte), mens brugeren tænker på at bevæge kørestolen i en bestemt retning. Computeren oversætter signalerne til kommandoer, som kørestolen derefter udfører.
Figur 2: Tre typer elektroder og deres potentielle anvendelser. BMI oversætter de signaler, der er optaget fra enten EEG, EKOG eller intrakortikale elektroder (Billedkredit: NeuroNexus), som kan bruges til både hjælpemidler (for at hjælpe folk med at opretholde en grundlæggende livskvalitet) og rekreative anvendelser (for sjov).

Efter at have registreret hjernesignaler med elektroderne, oversætter BMI disse signaler til instruktioner til kørestolen. Computeren lærer formen af hjernesignaler, der er relateret til forskellige retninger, lidt ligesom at lære et nyt sprog. Det tager dog tid at lære dette nye sprog, så computeren skal studere hjernesignalerne for at lave korrekte oversættelser. Når BMI’en har lært at oversætte signalet, kan den bestemme, hvilken retning brugeren ønsker at bevæge sig i. Elektriske kørestole er ikke de eneste enheder, der kan styres med en BMI. BMI’er kan styre en musemarkør på en computerskærm, og de kan lukke hånden på en robotarm.

Hvordan tester vi, om et BMI er sikkert og effektivt?

Læger og forskere er omhyggelige med at godkende medicin og medicinsk udstyr til brug på mennesker – det er sådan, patienter kan være sikre på, at de piller, de tager, er sikre og effektive. Det er det samme for BMI’er, især dem, der kræver operationer for at implantere elektroder. Forskere udfører mange tests, før de bruger BMI’er på patienter, så sikkerheden har højeste prioritet. Før de bruger en BMI på mennesker, bruger forskerne den på dyr som mus, rotter eller aber. Hvis BMI’en består disse tests, udføres den næste vigtige test, som kaldes et klinisk forsøg. Kliniske forsøg giver forskere mulighed for at forstå, om BMI’er er sikre at bruge på mennesker, og om apparaterne fungerer efter hensigten. For eksempel tester forskerne, om BMI’en nøjagtigt kan registrere brugerens hjernesignaler. Forskere bruger også kliniske forsøg til at opdage mulige bivirkninger – for eksempel for at sikre, at elektronikken ikke forårsager elektriske gnister i hjernen. Patienterne skal også overvåges for at sikre, at der ikke opstår infektioner efter operationen. Hvis forskerne opdager problemer under det kliniske forsøg, løser de dem for at sikre, at BMI er sikkert og nyttigt.

Men kliniske forsøg er ikke perfekte – der kan være langtidseffekter, som det tager år at opdage. Desuden kan den elektronik, der udgør et BMI, langsomt nedbrydes med tiden, og nogle gange kan det tage år, før lægerne opdager ændringerne. Du kan være sikker på, at alle BMI’er, der kan købes eller bruges, har gennemgået et stort antal grundige sikkerhedstests. Vi skal også huske, at BMI er et valg – brugerne har det sidste ord, når det gælder, om de vil bruge apparatet. Det er også vigtigt at bemærke, at brugeren kan kontrollere BMI’en – BMI’en kontrollerer ikke dem! En BMI kan ikke stjæle en persons tanker, gøre dem klogere eller få dem til at gøre noget, de ikke har lyst til. BMI’er gør kun, hvad folk beder dem om at gøre.

Kan jeg køre bil med et BMI?

Forskere bygger BMI’er for at gøre folks liv bedre. BMI’er har anvendelser, der spænder fra sundhedspleje til underholdning. BMI’er kan styre kørestole, gribe fat i genstande og endda kommunikere med andre mennesker [2]. Forskere arbejder på at kombinere computerspil med BMI’er, så folk kan styre spillets handlinger kun med deres hjerner. Nogle forskere har skabt et virtuelt boldspil, der ikke kræver nogen fysisk interaktion med computeren – boldens bevægelse styres kun af BMI’en [3]. Det betyder, at vi kan have en hjernecontroller i stedet for et joystick eller tastatur. Forskere ser også frem til en fremtid, hvor vores hænder eller fødder ikke vil være nødvendige for at køre. Nissan arbejder på et køresystem, der bruger BMI’er til at styre en bil. Meget mere arbejde er nødvendigt, fordi kørsel er meget kompliceret, og forskerne vil sikre sig, at BMI’er kan køre så sikkert som muligt.

Hvad er nogle af udfordringerne på dette område?

BMI er et nyt område, og der er stadig mange udfordringer. For det første vil hjernesignalet med tiden langsomt gå tabt, fordi arvæv vil omgive elektroden. Desuden kører nogle BMI’er på batterier, og når batterierne dør, skal lægerne udskifte dem. Det er ubelejligt for patienterne – forestil dig, at du skulle opereres med flere års mellemrum! Patienterne kan også få infektioner under operationerne. For at løse dette problem er forskere ved at bygge BMI’er med trådløs opladning [4]. Nogle mobiltelefoner har også denne nye funktion! En anden stor udfordring er, at vi har forskellige stemninger hver dag og endda hvert øjeblik, og det er svært for BMI’en at lære, hvad vi tænker under alle mulige forhold. En anden udfordring er at minimere den opmærksomhed, som brugeren skal bruge på at bruge BMI. For eksempel læser du måske denne artikel og drikker en kop varm chokolade på samme tid. Du har let ved at holde koppen og tænker næsten ikke over det. Men det er en udfordring for en person med en robotarm, som skal fokusere hårdt på at samle koppen op uden at spilde drikken. Når brugerne bliver mere fortrolige med deres BMI, kan de heldigvis være mindre opmærksomme.

Hvad hvis jeg gerne vil arbejde inden for dette felt?

Hvis du vil dykke dybere ned i BMI’s verden, kan du begynde lige nu! Der er mange gratis ressourcer dedikeret til at lære børn om hjernen. At læse videnskabelige tidsskrifter som Frontiers for Young Minds vil hjælpe dig med at holde dig ajour med nye videnskabelige opdagelser på området. BrainFacts.org er en anden god ressource – en hjemmeside dedikeret til at fremme hjerneforskning. Denne hjemmeside har flere fascinerende artikler om hjernen, opdelt efter klassetrin for at maksimere din forståelse. At lære om programmering og signalbehandling vil også hjælpe dig med at forstå BMI’er, og hvad hjernesignaler betyder. Når du kommer i gymnasiet, skal du tage fag som biologi, anatomi, fysiologi og datalogi. Disse fag vil introducere dig til emner, der vil hjælpe dig med at forberede dig til BMI-feltet.

Sammenfattende er BMI en meget stærk og ny teknologi. De kan forbedre folks livskvalitet. Selv om der er mange udfordringer på dette område, gør forskerne deres bedste for at sikre, at BMI’er er sikre til brug for mennesker. Dette felt er i vækst! Hvis du er interesseret, kan du bruge forslagene ovenfor til at blive en del af BMI-feltet!

Ordliste

Neuroner: Særlige celler i kroppen, der bærer beskeder mellem kroppen og hjernen.

Hjerne-maskine-interface: En enhed, som f.eks. en EEG-hætte, der forbinder hjernen og computeren.

Elektrode: Et lille stykke metal, der kan lede elektricitet – i dette tilfælde den elektriske aktivitet i neuronerne i hjernen.

Elektroencefalografi (EEG): En metode til at måle hjerneaktivitet ved hjælp af elektroder i en hætte, der placeres på hovedet.

Elektrokortikografi (ECoG): En måde at måle hjerneaktivitet på ved hjælp af elektroder, der placeres på hjernens overflade i strukturer, der kaldes ECoG-gitre.

Intrakortikalt: Inde i hjernen.

Klinisk forsøg: Når forskerne har sikret sig, at udstyret eller lægemidlet er sikkert, bruger de frivillige mennesker til at teste, om det er sikkert og effektivt.

Information om artiklen

Dette arbejde blev finansieret af NSF grant DGE 2137420.
Forfatterne erklærer, at forskningen blev udført i fravær af kommercielle eller økonomiske relationer, der kunne opfattes som en potentiel interessekonflikt.

[1] Daly, J. J., og Wolpaw, J. R. 2008. Hjerne-computer-grænseflader i neurologisk rehabilitering. Lancet Neurol. 7:1032-43. doi: 10.1016/S1474-4422(08)70223-0

[2] Abdulkader, S. N., Atia, A., og Mostafa, M. S. M. 2015. Grænseflade mellem hjerne og computer: anvendelser og udfordringer. Egypten. Inform. J. 16:213-30. doi: 10.1016/j.eij.2015.06.002

[3] Miah, M. O., Hassan, A. M., Mamun, K. A. A., and Md. Farid, D. 2020. “Brain-machine interface for developing virtual-ball movement controlling game,” in Proceedings of International Joint Conference on Computational Intelligence. (Singapore). s. 607-16.

[4] Won, S. M., Cai, L., Gutruf, P., og Rogers, J. A. 2021. Trådløse og batterifrie teknologier til neuroengineering. Nat. Biomed. Eng. doi: 10.1038/s41551-021-00683-3

Lu HY, Jeanpierre GM, Mitchell J og Santacruz SR (2022) “Mind-Reading” Machines. Forsiden. Young Minds. 10:771696. doi: 10.3389/frym.2022.771696
Gideon Caplovitz
Indsendt: 6. september 2021; Accepteret: 17. november 2022; Offentliggjort online: 5. december 2022.
Copyright © 2022 Lu, Jeanpierre, Mitchell og Santacruz

Læs videre

Vores fantastiske hjerner giver os mulighed for at gøre utrolige ting, men alligevel er de stadig mystiske på mange måder. Forskere har opdaget nogle situationer, hvor hjernen kan “narres”, og denne indsigt i hjernens indre arbejde har ført til nogle spændende nye teknologier, herunder virtual reality (VR). Ud over sin velkendte rolle inden for spil og underholdning har VR nogle fantastiske anvendelsesmuligheder inden for medicin. VR kan hjælpe patienter med at håndtere smerter, og det kan også hjælpe kirurger med at øve delikate procedurer og vejlede dem under operationer. Andre fremskridt kaldet hjerne-maskine-grænseflader kan lytte til hjernens snak og oversætte tanker til kommandoer til computere eller endda robotlemmer, hvilket i høj grad kan forbedre livet for mennesker med visse handicap. I denne artikel vil vi forklare, hvordan forskere bruger resultater fra banebrydende hjerneforskning til at producere spændende nye teknologier, der kan helbrede eller endda forbedre hjernens funktioner.

Dette studie undersøger, hvordan opmærksomhedsunderskud/hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD) påvirker gravide kvinder med fokus på, hvad det betyder for deres helbred. Forskningen er rettet mod unge og teenagere og hjælper med at forklare komplekse videnskabelige ideer på en måde, der er let at forstå. Den starter med at forklare, hvad ADHD er: en almindelig tilstand, der begynder i barndommen og kan fortsætte ind i voksenalderen. Derefter ser forskningen på de specifikke problemer, som kvinder med ADHD kan have, når de er gravide, f.eks. en højere risiko for depression, angst og komplikationer under graviditeten. Ved at undersøge detaljerede sundhedsjournaler fra mange forskellige kilder og sammenligne erfaringerne fra gravide kvinder med og uden ADHD finder undersøgelsen, at kvinder med ADHD er mere tilbøjelige til at få alvorlige helbredsproblemer, når de er gravide. Den viser dog også, at de, der tager ADHD-medicin, mens de er gravide, kan opleve et fald i disse helbredsproblemer, hvilket understreger vigtigheden af sikker brug af medicin. Undersøgelsen slutter med et råd til teenagere: Tal åbent med lægen, og træf informerede sundhedsvalg under graviditeten.

Alle får influenza eller forkølelse fra tid til anden. Vi designede et eksperiment for at undersøge, hvordan det påvirker hjernen at være syg oftere. For at gøre det brugte vi et stykke af en bakterie til at få voksne hanmus til at opleve symptomer på sygdom. Vi gav musene dette stof fem gange i alt. Musene fik det bedre i løbet af et par dage og holdt to ugers pause mellem eksponeringerne. Derefter målte vi, hvordan musene lærte og huskede ny information, og hvor godt deres hjerneceller arbejdede for at hjælpe dem med at lære. Vores eksperimenter tyder på, at sygdom ofte forstyrrer kommunikationen mellem hjernecellerne, så musene får problemer med at lære og huske. Vores data kan hjælpe læger med at forudsige, hvilke patienter der kan få hukommelsesproblemer, når de bliver ældre. Vores undersøgelse viser også, hvor vigtigt det er at holde sig så sund som muligt og tage skridt til at beskytte os selv og andre, når vi bliver syge.

Vidste du, at dine celler kan fortælle, hvad klokken er? Hver eneste celle i din krop har sit helt eget ur. Disse ure er ulig alle andre. Der er ingen tandhjul eller gear. Tiden indstilles af jordens rotation, så vores kroppe er perfekt afstemt med nat og dag. Selv om du måske ikke engang er klar over deres eksistens, styrer disse ure mange aspekter af dit liv. Fra hvornår du spiser og sover til din evne til at koncentrere dig eller løbe hurtigt – urene styrer det hele. Hvordan fungerer disse ure, og hvordan fortæller de tiden? Hvad sker der med vores ure, hvis vi ser tv sent om aftenen eller flyver til den anden side af jorden? Denne artikel undersøger disse spørgsmål og forklarer de videnskabelige opdagelser, der har hjulpet os med at forstå svarene.

Tak for din tilmelding.

Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.

Med venlig hilsen
MiLife