Forfattere
Hvordan ved vi, hvordan hjernen fungerer? Læger kan ikke åbne kraniet som et glas slik og lukke låget bagefter … eller kan de? Faktisk har det været sikkert at sætte elektriske ledninger ind i menneskehjerner i mange år. Disse apparater, som kaldes brain-machine interfaces, kan hjælpe læger og forskere med at registrere elektriske signaler fra hjernen, så de kan se, hvordan hjernen interagerer med verden. Forskere bruger denne teknik til at forbedre livskvaliteten for lammede patienter og til at bygge prototyper af hjernestyrede spil. Selvom det er effektivt, står hjerne-maskine-interfaces stadig over for mange udfordringer. Lyder det som et felt, du kunne have lyst til at forfølge? Læs videre for at finde ud af mere!
Neuroner er særlige celler i kroppen, som bærer beskeder mellem kroppen og hjernen. Når du f.eks. bevæger dit ben, overfører neuroner beskeden fra din hjerne til dit ben. Uden neuroner ville du ikke være i stand til at smage, røre, høre, lugte, tænke eller bevæge dine lemmer. Neuroner kommunikerer kun, når de er forbundet. Men neuroner kan blive afbrudt på grund af skade eller sygdom. Forestil dig, at du vågnede op en dag og ikke kunne bevæge dine ben eller arme! Selv hvis du stadig kunne tænke på at bevæge dem, ville det ikke være en mulighed, hvis dine neuroner ikke kommunikerede. Du ville ikke engang være i stand til at bruge en kørestol, hvis dine arme ikke fungerede. Men hvad nu, hvis der var en måde at bruge dine tanker til at styre en kørestol? Der er gode nyheder! En hjerne-maskine-grænseflade (BMI), er et apparat, der kan “aflæse” den elektriske aktivitet i hjernen. En BMI kan registrere signaler i hjernen, og da den er forbundet med en computer og en anden enhed som f.eks. en elektrisk kørestol, kan den udføre handlinger, som brugeren ønsker at udføre. Ved hjælp af BMI’er kan mennesker med lammelser eller amputationer udføre dagligdags opgaver og genvinde noget af deres uafhængighed.
Hvordan ved en BMI, hvilken retning du ønsker at bevæge din elektriske kørestol i? Din hjerne tænker “kør fremad”, men hvordan læser BMI’en dine tanker? Neuronerne i din hjerne taler sammen, når du tænker på at køre kørestolen fremad, så det første skridt er at registrere disse hjernesignaler. Vi kan optage hjernesignaler ved hjælp af elektroder, som er apparater, der opsamler elektriske signaler. For eksempel bærer personen i figur 1 en særlig type elektrodeholdig kasket, der kaldes en elektroencefalografi (EEG), kasket. En anden type elektrode, kaldet en elektrokortikografi (EKoG) gitter, placeres direkte på hjernens overflade. En kirurg skal fjerne kraniet for at placere EKG-gitteret, men det trænger ikke ind i hjernen – det sidder bare på overfladen. I modsætning hertil er intrakortikale (dvs. inde i hjernen) placeres elektroder, der ligner meget små nåle, dybt i hjernevævet, også gennem kirurgi. De kan registrere meget detaljeret neural aktivitet. Figur 2 viser disse tre typer elektroder [1].
Efter at have registreret hjernesignaler med elektroderne, oversætter BMI disse signaler til instruktioner til kørestolen. Computeren lærer formen af hjernesignaler, der er relateret til forskellige retninger, lidt ligesom at lære et nyt sprog. Det tager dog tid at lære dette nye sprog, så computeren skal studere hjernesignalerne for at lave korrekte oversættelser. Når BMI’en har lært at oversætte signalet, kan den bestemme, hvilken retning brugeren ønsker at bevæge sig i. Elektriske kørestole er ikke de eneste enheder, der kan styres med en BMI. BMI’er kan styre en musemarkør på en computerskærm, og de kan lukke hånden på en robotarm.
Læger og forskere er omhyggelige med at godkende medicin og medicinsk udstyr til brug på mennesker – det er sådan, patienter kan være sikre på, at de piller, de tager, er sikre og effektive. Det er det samme for BMI’er, især dem, der kræver operationer for at implantere elektroder. Forskere udfører mange tests, før de bruger BMI’er på patienter, så sikkerheden har højeste prioritet. Før de bruger en BMI på mennesker, bruger forskerne den på dyr som mus, rotter eller aber. Hvis BMI’en består disse tests, udføres den næste vigtige test, som kaldes et klinisk forsøg. Kliniske forsøg giver forskere mulighed for at forstå, om BMI’er er sikre at bruge på mennesker, og om apparaterne fungerer efter hensigten. For eksempel tester forskerne, om BMI’en nøjagtigt kan registrere brugerens hjernesignaler. Forskere bruger også kliniske forsøg til at opdage mulige bivirkninger – for eksempel for at sikre, at elektronikken ikke forårsager elektriske gnister i hjernen. Patienterne skal også overvåges for at sikre, at der ikke opstår infektioner efter operationen. Hvis forskerne opdager problemer under det kliniske forsøg, løser de dem for at sikre, at BMI er sikkert og nyttigt.
Men kliniske forsøg er ikke perfekte – der kan være langtidseffekter, som det tager år at opdage. Desuden kan den elektronik, der udgør et BMI, langsomt nedbrydes med tiden, og nogle gange kan det tage år, før lægerne opdager ændringerne. Du kan være sikker på, at alle BMI’er, der kan købes eller bruges, har gennemgået et stort antal grundige sikkerhedstests. Vi skal også huske, at BMI er et valg – brugerne har det sidste ord, når det gælder, om de vil bruge apparatet. Det er også vigtigt at bemærke, at brugeren kan kontrollere BMI’en – BMI’en kontrollerer ikke dem! En BMI kan ikke stjæle en persons tanker, gøre dem klogere eller få dem til at gøre noget, de ikke har lyst til. BMI’er gør kun, hvad folk beder dem om at gøre.
Forskere bygger BMI’er for at gøre folks liv bedre. BMI’er har anvendelser, der spænder fra sundhedspleje til underholdning. BMI’er kan styre kørestole, gribe fat i genstande og endda kommunikere med andre mennesker [2]. Forskere arbejder på at kombinere computerspil med BMI’er, så folk kan styre spillets handlinger kun med deres hjerner. Nogle forskere har skabt et virtuelt boldspil, der ikke kræver nogen fysisk interaktion med computeren – boldens bevægelse styres kun af BMI’en [3]. Det betyder, at vi kan have en hjernecontroller i stedet for et joystick eller tastatur. Forskere ser også frem til en fremtid, hvor vores hænder eller fødder ikke vil være nødvendige for at køre. Nissan arbejder på et køresystem, der bruger BMI’er til at styre en bil. Meget mere arbejde er nødvendigt, fordi kørsel er meget kompliceret, og forskerne vil sikre sig, at BMI’er kan køre så sikkert som muligt.
BMI er et nyt område, og der er stadig mange udfordringer. For det første vil hjernesignalet med tiden langsomt gå tabt, fordi arvæv vil omgive elektroden. Desuden kører nogle BMI’er på batterier, og når batterierne dør, skal lægerne udskifte dem. Det er ubelejligt for patienterne – forestil dig, at du skulle opereres med flere års mellemrum! Patienterne kan også få infektioner under operationerne. For at løse dette problem er forskere ved at bygge BMI’er med trådløs opladning [4]. Nogle mobiltelefoner har også denne nye funktion! En anden stor udfordring er, at vi har forskellige stemninger hver dag og endda hvert øjeblik, og det er svært for BMI’en at lære, hvad vi tænker under alle mulige forhold. En anden udfordring er at minimere den opmærksomhed, som brugeren skal bruge på at bruge BMI. For eksempel læser du måske denne artikel og drikker en kop varm chokolade på samme tid. Du har let ved at holde koppen og tænker næsten ikke over det. Men det er en udfordring for en person med en robotarm, som skal fokusere hårdt på at samle koppen op uden at spilde drikken. Når brugerne bliver mere fortrolige med deres BMI, kan de heldigvis være mindre opmærksomme.
Hvis du vil dykke dybere ned i BMI’s verden, kan du begynde lige nu! Der er mange gratis ressourcer dedikeret til at lære børn om hjernen. At læse videnskabelige tidsskrifter som Frontiers for Young Minds vil hjælpe dig med at holde dig ajour med nye videnskabelige opdagelser på området. BrainFacts.org er en anden god ressource – en hjemmeside dedikeret til at fremme hjerneforskning. Denne hjemmeside har flere fascinerende artikler om hjernen, opdelt efter klassetrin for at maksimere din forståelse. At lære om programmering og signalbehandling vil også hjælpe dig med at forstå BMI’er, og hvad hjernesignaler betyder. Når du kommer i gymnasiet, skal du tage fag som biologi, anatomi, fysiologi og datalogi. Disse fag vil introducere dig til emner, der vil hjælpe dig med at forberede dig til BMI-feltet.
Sammenfattende er BMI en meget stærk og ny teknologi. De kan forbedre folks livskvalitet. Selv om der er mange udfordringer på dette område, gør forskerne deres bedste for at sikre, at BMI’er er sikre til brug for mennesker. Dette felt er i vækst! Hvis du er interesseret, kan du bruge forslagene ovenfor til at blive en del af BMI-feltet!
Neuroner: Særlige celler i kroppen, der bærer beskeder mellem kroppen og hjernen.
Hjerne-maskine-interface: En enhed, som f.eks. en EEG-hætte, der forbinder hjernen og computeren.
Elektrode: Et lille stykke metal, der kan lede elektricitet – i dette tilfælde den elektriske aktivitet i neuronerne i hjernen.
Elektroencefalografi (EEG): En metode til at måle hjerneaktivitet ved hjælp af elektroder i en hætte, der placeres på hovedet.
Elektrokortikografi (ECoG): En måde at måle hjerneaktivitet på ved hjælp af elektroder, der placeres på hjernens overflade i strukturer, der kaldes ECoG-gitre.
Intrakortikalt: Inde i hjernen.
Klinisk forsøg: Når forskerne har sikret sig, at udstyret eller lægemidlet er sikkert, bruger de frivillige mennesker til at teste, om det er sikkert og effektivt.
[1] Daly, J. J., og Wolpaw, J. R. 2008. Hjerne-computer-grænseflader i neurologisk rehabilitering. Lancet Neurol. 7:1032-43. doi: 10.1016/S1474-4422(08)70223-0
[2] Abdulkader, S. N., Atia, A., og Mostafa, M. S. M. 2015. Grænseflade mellem hjerne og computer: anvendelser og udfordringer. Egypten. Inform. J. 16:213-30. doi: 10.1016/j.eij.2015.06.002
[3] Miah, M. O., Hassan, A. M., Mamun, K. A. A., and Md. Farid, D. 2020. “Brain-machine interface for developing virtual-ball movement controlling game,” in Proceedings of International Joint Conference on Computational Intelligence. (Singapore). s. 607-16.
[4] Won, S. M., Cai, L., Gutruf, P., og Rogers, J. A. 2021. Trådløse og batterifrie teknologier til neuroengineering. Nat. Biomed. Eng. doi: 10.1038/s41551-021-00683-3
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife