Forfattere
At holde fokus er vigtigt for næsten alle menneskelige aktiviteter, men alligevel kæmper vi ofte med at gøre det. Når vi ikke er i stand til at fokusere vores tanker, siger vi, at vi vandrer i tankerne. Mind wandering er meget almindeligt og forekommer i ethvert sundt sind. Faktisk kan tankevandring endda afspejle den normale måde at tænke på, medmindre folk gør en særlig indsats for at forhindre det. Men er al tankevandring den samme? Hvorfor vandrer tankerne, og hvornår? Hvilken effekt har tankemylder i vores liv? Når vi besvarer disse spørgsmål, vil vi vise, hvordan tankevandring endda kan være nyttigt for ting som kreativitet og læring.
Alle studerende ved, at det kan være svært at holde fokus. Når du for eksempel skal lytte til din lærer, kan du komme til at tænke på noget andet. Du kigger måske ud af vinduet, lægger planer for efter skoletid eller tænker slet ikke på noget! Hvis eleverne lader deres opmærksomhed glide for langt væk eller i for lang tid, kan de desværre gå glip af, hvad læreren siger – til stor fortrydelse for lærere overalt!
Denne erfaring er meget interessant for forskere, hvoraf mange også kæmpede med at fokusere i skolen. Vedvarende opmærksomhed er det udtryk, der bruges til at beskrive evnen til at holde fokus på de aktiviteter, vi forsøger at udføre. Vi ved, at vedvarende opmærksomhed er meget vigtig for mange forskellige ting – f.eks. indlæring og hukommelse. Vi ved også, at vedvarende opmærksomhed ofte svigter, og at opmærksomheden skifter til ikke-relaterede tanker – det kaldes mind wandering [1]. Tankevandring er overraskende almindeligt. Nogle undersøgelser viser, at folk kan bruge næsten halvdelen af deres dag på at vandre i tankerne.
Virkningerne af tankevandring kan variere meget. Nogle gange er der slet ingen effekter (figur 1). Tænk på at drikke et glas vand: Denne opgave er enkel og sker ofte, så du kan drikke uden at anstrenge dig eller spilde, selv om dine tanker vandrer. Denne form for adfærd er automatisk.
Andre gange har tankemylder en mindre effekt. Hvis du kortvarigt mister fokus på din lærers stemme, hører du måske ikke, hvad der bliver sagt; men ved hurtigt at fokusere på lærerens stemme igen, kan du ret nemt komme tilbage på sporet. Endelig er der tilfælde, hvor tankemylder kan have meget alvorlige konsekvenser. Forestil dig at krydse gaden eller cykle uden at fokusere på omgivelserne.
Fordi tankevandring er så almindelig og normal en del af dagligdagen, har forskere stillet to store spørgsmål om det. For det første, er mind wandering én ting, eller er der forskellige slags? For det andet, hvorfor sker mind wandering overhovedet?
Mange undersøgelser har forsøgt at finde ud af, om der findes forskellige former for tankevandring. Disse undersøgelser viser, at folk kan miste fokus på forskellige måder. Mind wandering kan ske med vilje eller ved et uheld. Opmærksomheden kan også rettes indad (mod dine tanker) eller udad (mod verden omkring dig). Endelig kan folk miste fokus en lille smule (overfladisk) eller meget (dybt). Bare rolig, hvis det lyder kompliceret – vi vil diskutere hver enkelt.
Den første store forskel er, om tankevandring er med vilje eller ej. De fleste tankevandringer ser ud til at ske af sig selv eller ved et uheld [2]. For eksempel kan en overraskende lyd fange din opmærksomhed. Andre gange kan du bare miste fokus uden at ane hvorfor. Når det er sagt, kan mind wandering også ske med vilje. Tænk på ventetiden hos lægen, hvor du skal være opmærksom nok til at høre dit navn blive råbt op. Samtidig vil du sandsynligvis tillade andre tanker at løbe gennem dit hoved. Denne form for “bevidst” tankevandring er almindelig, når man laver noget let, eller når man ikke føler sig motiveret.
En anden måde at forstå mind wandering på er at overveje, hvad man tænker på, når man mister fokus. Det er forskellen mellem intern og ekstern mind wandering [3]. Mens du venter hos lægen, begynder du måske at kigge ud af vinduet for at se på folk, der går forbi – dette fokuserer på dine sanser og verden omkring dig og kaldes external mind wandering. Det modsatte ville være, hvis du fokuserede på dine indre tanker – måske husker du dit sidste lægebesøg eller planlægger, hvad du vil gøre senere på dagen – og det kaldes internal mind wandering. Endelig kan mind wandering variere alt efter, hvor dyb eller overfladisk den er. En idé [4] er, at der er tre niveauer af mind wandering. Jo dybere dit niveau af tankevandring er, jo mindre forbundet er du med verden omkring dig. Tænk på tankevandring som en slinky, der hopper ned ad en trappe. Medmindre noget stopper det, vil sindet blive ved med at gå fra overfladisk tankevandring (de øverste trin) til de dybere typer (de nederste trin).
Det første, mest overfladiske trin i tankevandring involverer meget korte og overfladiske dyk i din opmærksomhed på detaljer. Det er relativt almindeligt, f.eks. at man kortvarigt zoner ud i løbet af timen. Virkningerne er dog normalt små. Folk vil normalt bemærke, at de vandrer i tankerne og vælge at fokusere deres opmærksomhed igen.
Hvis opmærksomheden ikke fokuseres igen, er det sandsynligt, at tankemylderet vil udvikle sig til det andet niveau, medium. Det indebærer længerevarende opmærksomhedssvigt, som du er mindre tilbøjelig til at bemærke. Når tankerne vandrer i denne mellemdybde, kan du stadig udføre aktiviteter, som du kender, f.eks. børste tænder eller spise et måltid. Disse aktiviteter er en slags automatisk respons – som en robot, der er programmeret til at udføre en opgave, men som ikke rigtig tænker. Når robotten begår en fejl, fortsætter den med det, den var programmeret til at gøre.
Det sidste og dybeste niveau af tankevandring indebærer, at man er mindst opmærksom på omverdenen. Det er kendetegnet ved de mest ekstreme ændringer i adfærd, som tomme blikke og at man ikke hører, hvad andre siger. På dette dybere niveau er opmærksomheden rettet indad eller ingen steder hen, hvilket kaldes mind blanking. Dette niveau har størst sandsynlighed for at resultere i alvorlige konsekvenser, f.eks. hvis du cykler eller skal lære at køre bil (figur 2).
Alt i alt findes der forskellige former for tankevandring. På trods af disse forskelle i typerne af tankemylder er det et fælles fund, at folk kæmper med det, de laver, når tankerne vandrer [5].
Meget tyder på, at tankevandring ikke er en sjælden fejl, men faktisk en meget normal del af den måde, sindet fungerer på! Med andre ord vil sindet naturligt vandre, medmindre det får en specifik opgave [2, 6]. Faktisk ved vi nu, at opmærksomhedsrelaterede lidelser som ADHD kan forstås som en normal adfærd (tankevandring), der blot forekommer i et usædvanligt stort omfang. Denne viden gør det lettere at undersøge, hvor meget tankevandring der er normalt, og hvordan tankevandring kan påvirke andre dele af livet, såsom følelser og indlæring [7].
Så hvorfor vandrer vi overhovedet rundt i tankerne? Den sandsynlige årsag er, at tankevandring tjener nyttige formål. For eksempel kan tankevandring hjælpe med problemløsning, kreativ tænkning og planlægning for fremtiden [8]. Selv når du ikke prøver at tænke på noget, arbejder dit sind stadig i baggrunden. Uden at prøve kan dit sind begynde at fokusere på minder, der kan hjælpe med at løse et problem i nutiden. Det kan være her, kreative eller usædvanlige ideer opstår! For eksempel kan en musiker kombinere forskellige melodier for at skabe noget nyt.
Tankevandring kan også hjælpe med indlæring og hukommelse – specifikt for ting, der ikke er relevante for den aktuelle opgave [5, 8]. Folk, der vandrer mere i tankerne, viser større indlæring af disse irrelevante oplysninger, og indlæringen er bedst i perioder, hvor tankerne vandrer [9]. Efter indlæring hjælper tankevandring med at styrke nylige erindringer. Denne fordel er stærkest, når minderne er relevante for dig personligt.
Endelig giver mind wandering tid til at “hvile” og forberede sig på kommende tanker [8, 10]. Det forhindrer ny information i at trænge ind i sindet og bruge begrænset opmærksomhed på at bearbejde den nye information. Når vores tanker vandrer, kan vi bearbejde ældre information på nye måder. Kreative ideer kan udvikles og bruges til at planlægge eller løse problemer. Når vores tanker vandrer, kan vores opmærksomhed også fokusere på informationskilder, der er potentielt nyttige, som f.eks. at tænke på planer for senere på dagen. Når den information er nyttig, kan den bearbejdes og huskes.
Sindet gør faktisk en masse, når det vandrer! Så du skal ikke se tankemylder som en fejl. Prøv at huske, hvordan tankemylder omdirigerer dit fokus. Det giver dig mulighed for at lære nye ting og bearbejde information bedre. Der er tidspunkter, hvor du bør forsøge at fokusere din opmærksomhed, som når du cykler. Men husk altid, at det er sundt at tage en mental pause. Der er mange vidunderlige ting i verden, som du kan lægge mærke til, når du lader tankerne vandre. Så lad dig selv kigge ud af vinduet eller stirre på skyerne, eller endda lukke øjnene og bare “være”.
Vedvarende opmærksomhed: Evnen til at fokusere opmærksomheden, mens man ignorerer distraktioner, over tid.
Mind Wandering: At tænke på noget andet end den opgave, man burde fokusere på.
Ekstern tankevandring: At fokusere opmærksomheden på verden omkring dig gennem dine sanser (syn, lyd med mere).
Vandring i det indre sind: Fokusering af opmærksomheden på dine indre tanker, såsom at genkalde minder eller planlægge for fremtiden.
Mind Blanking: Når sindet ikke er aktivt, og opmærksomheden ikke er fokuseret på nogen bestemte tanker.
ADHD: Attention Deficit Hyperactivity Disorder; en psykisk lidelse, der involverer mange tilfælde af tankemylder.
[1] Cheyne, J. A., Solman, G. J. F., Carriere, J. S. A. og Smilek, D. 2009. Anatomi af en fejl: en tovejs tilstandsmodel af opgaveengagement / frigørelse og opmærksomhedsrelaterede fejl. Cognition 111:98-113. doi: 10.1016/j.cognition.2008.12.009
[2] Thomson, D. R., Besner, D., og Smilek, D. 2015. En ressourcekontrolkonto for vedvarende opmærksomhed: bevis fra paradigmer for tankevandring og årvågenhed. Perspect. Psychol. Sci. 10:82-96. doi: 10.1177/1745691614556681
[3] Smallwood, J., og Schooler, J. W. 2006. Det rastløse sind. Psychol. Bull. 132:946-58. doi: 10.1037/0033-2909.132.6.946
[4] Cheyne, J. A., Carriere, J. S. A., og Smilek, D. 2009. Fraværende sind og fraværende agenter: opmærksomhedsfald induceret fremmedgørelse af agentur. Conscious Cogn. 18:481-93. doi: 10.1016/j.concog.2009.01.005
[5] Blondé, P., Girardeau, J. C., Sperduti, M., og Piolino, P. 2022. Et vandrende sind er et glemsomt sind: en systematisk gennemgang af indflydelsen af vandrende sind på kodning af episodisk hukommelse. Neurosci. Biobehav. Rev. 132:774-92. doi: 10.1016/j.neubiorev.2021.11.015
[6] Ralph, B. C. W., Smith, A. C., Seli, P., og Smilek, D. 2019. Længsel efter distraktion: bevis for en afvejning mellem medie-multitasking og tankevandring. Can. J. Exp. Psychol. 74:56-72. doi: 10.1037/cep0000186
[7] Mowlem, F. D., Skirrow, C., Reid, P., Maltezos, S., Nijjar, S. K., Merwood, A., et al. 2019. Validering af skalaen for overdrevent vandrende tanker og forholdet mellem vandrende tanker og funktionsnedsættelse hos voksne med ADHD. J. Atten. Disord. 23:624-34. doi: 10.1177/1087054716651927
[8] Schooler, J. W., Smallwood, J., Christoff, K., Handy, T. C., Reichle, E. D. og Sayette, M. A. 2011. Metabevidsthed, perceptuel afkobling og det vandrende sind. Trends Cogn. Sci. 15:319-26. doi: 10.1016/j.tics.2011.05.006
[9] Decker, A., Dubois, M., Duncan, K. og Finn, A. S. 2022. Vær opmærksom, og du går måske glip af det: større læring under opmærksomhedsforfald. Psychon. Bull. Rev. 30:1041-52. doi: 10.3758/s13423-022-02226-6
[10] Litman, L., og Davachi, L. 2008. Distribueret læring forbedrer relationel hukommelseskonsolidering. Learn Mem. 15:711-6. doi: 10.1101/lm.1132008
Du ser bolden flyve mod dig, kun en halv meter væk. Du sprinter for at gribe den, mens du pumper dine ben så hårdt, du kan. Du griber bolden og holder fast i den med fingrene. Så hører du pludselig din mors stemme kalde på dig. Det går op for dig, at det er tid til aftensmad, så du skynder dig hjem igen. Hvordan kan alt dette ske? Du ved selvfølgelig, at din hjerne styrer din krop, men hvordan ved den, hvad dine øjne ser, eller hvordan får den dine ben til at løbe? Din hjerne består af milliarder af celler, der kaldes neuroner. Dine neuroner bærer information i form af elektriske impulser. Neuronerne kommunikerer med hinanden og resten af din krop ved særlige mødepunkter, der kaldes synapser.
…
Vores hjerner er som utroligt komplekse puslespil med milliarder af brikker, der har vokset og udviklet sig, siden før vi blev født. Men vidste du, at små, hårlignende strukturer på vores celler kaldet primære cilier spiller en stor rolle i denne proces? Primære cilier fungerer som antenner, der hjælper vores hjerneceller med at kommunikere, rejse og endda opbygge forbindelser ved at styre samlingen af dette store puslespil. Men når de primære fimrehår ikke kan dannes ordentligt eller ikke kan fungere problemfrit, kan det påvirke udviklingen af mange organer, herunder hjernen. Forskere har fundet ud af, at kortere eller færre primære cilier er forbundet med tilstande, der kan påvirke hjernens udvikling, herunder en gruppe lidelser, der kaldes ciliopatier. Ved at forstå betydningen af primære cilier kan vi finde ud af mere om hjernens udvikling og den rolle, cilier spiller i samlingen af dette store puslespil.
…
Som mennesker kan vi bruge ord som “sulten” og “mæt” til at kommunikere, hvornår vi har brug for at spise i løbet af dagen. Men mus, som ofte bruges til at studere spiseadfærd i laboratoriet, kan ikke fortælle os, hvad de føler. Vi trænede mus til at fortælle os, om de var sultne eller mætte. Derefter tændte og slukkede vi for bestemte celler i et hjerneområde kaldet hypothalamus for at se, om disse specifikke celletyper kunne få en mus til at føle sig sulten eller mæt. Vores forskning viste, at når vi tændte for bestemte hjerneceller i et område kaldet hypothalamus’ bueformede kerne, fik det musene til at rapportere, at de var sultne, selv om de lige havde spist, og deres maver burde føles fyldte. Disse resultater giver os et fingerpeg om, hvordan hjernen arbejder med at kontrollere sult.
…
Nogle gange kan børn ikke bo hos deres biologiske (biologiske) forældre. Det kan være, fordi forældrene er syge eller ude af stand til at tage sig af deres børn på grund af de udfordringer, forældrene står over for. I sådanne tilfælde kan plejefamilier træde til og hjælpe. En plejefamilie er som en anden familie, hvor børn kan bo midlertidigt, eller indtil de bliver voksne. Plejeforældrenes opgaver er de samme som alle andre forældres: De leger med børnene, tilbyder følelsesmæssig støtte, hjælper med lektier, sørger for mad og drikke, og sørger for et trygt hjemmemiljø. Ikke desto mindre er det en stor forandring at flytte til en ny familie, og det kan være en udfordring. Nogle børn kan være vrede eller kede af det, have svært ved at stole på nye mennesker eller have oplevet slemme ting. Det vigtigste er dog, at børn og plejeforældre ikke er alene i disse situationer. Der er et stort team, kaldet familieplejesystemet, som sørger for, at børn og forældre har det bedst muligt.
…