Tankemylder kan være en god ting

Udgivet:

Forfattere

Michael Dubois, Amy S. Finn

At holde fokus er vigtigt for næsten alle menneskelige aktiviteter, men alligevel kæmper vi ofte med at gøre det. Når vi ikke er i stand til at fokusere vores tanker, siger vi, at vi vandrer i tankerne. Mind wandering er meget almindeligt og forekommer i ethvert sundt sind. Faktisk kan tankevandring endda afspejle den normale måde at tænke på, medmindre folk gør en særlig indsats for at forhindre det. Men er al tankevandring den samme? Hvorfor vandrer tankerne, og hvornår? Hvilken effekt har tankemylder i vores liv? Når vi besvarer disse spørgsmål, vil vi vise, hvordan tankevandring endda kan være nyttigt for ting som kreativitet og læring.

Tankens vandring og dens konsekvenser

Alle studerende ved, at det kan være svært at holde fokus. Når du for eksempel skal lytte til din lærer, kan du komme til at tænke på noget andet. Du kigger måske ud af vinduet, lægger planer for efter skoletid eller tænker slet ikke på noget! Hvis eleverne lader deres opmærksomhed glide for langt væk eller i for lang tid, kan de desværre gå glip af, hvad læreren siger – til stor fortrydelse for lærere overalt!

Denne erfaring er meget interessant for forskere, hvoraf mange også kæmpede med at fokusere i skolen. Vedvarende opmærksomhed er det udtryk, der bruges til at beskrive evnen til at holde fokus på de aktiviteter, vi forsøger at udføre. Vi ved, at vedvarende opmærksomhed er meget vigtig for mange forskellige ting – f.eks. indlæring og hukommelse. Vi ved også, at vedvarende opmærksomhed ofte svigter, og at opmærksomheden skifter til ikke-relaterede tanker – det kaldes mind wandering [1]. Tankevandring er overraskende almindeligt. Nogle undersøgelser viser, at folk kan bruge næsten halvdelen af deres dag på at vandre i tankerne.

Virkningerne af tankevandring kan variere meget. Nogle gange er der slet ingen effekter (figur 1). Tænk på at drikke et glas vand: Denne opgave er enkel og sker ofte, så du kan drikke uden at anstrenge dig eller spilde, selv om dine tanker vandrer. Denne form for adfærd er automatisk.

Figur 1: Tankevandring kan forekomme når som helst og hvor som helst – det er en normal del af den måde, hjernen fungerer på. Foto af Vanessa Bumbeers på Unsplash.

Andre gange har tankemylder en mindre effekt. Hvis du kortvarigt mister fokus på din lærers stemme, hører du måske ikke, hvad der bliver sagt; men ved hurtigt at fokusere på lærerens stemme igen, kan du ret nemt komme tilbage på sporet. Endelig er der tilfælde, hvor tankemylder kan have meget alvorlige konsekvenser. Forestil dig at krydse gaden eller cykle uden at fokusere på omgivelserne.

Fordi tankevandring er så almindelig og normal en del af dagligdagen, har forskere stillet to store spørgsmål om det. For det første, er mind wandering én ting, eller er der forskellige slags? For det andet, hvorfor sker mind wandering overhovedet?

Spørgsmål 1: Er al tankevandring den samme?

Mange undersøgelser har forsøgt at finde ud af, om der findes forskellige former for tankevandring. Disse undersøgelser viser, at folk kan miste fokus på forskellige måder. Mind wandering kan ske med vilje eller ved et uheld. Opmærksomheden kan også rettes indad (mod dine tanker) eller udad (mod verden omkring dig). Endelig kan folk miste fokus en lille smule (overfladisk) eller meget (dybt). Bare rolig, hvis det lyder kompliceret – vi vil diskutere hver enkelt.

Den første store forskel er, om tankevandring er med vilje eller ej. De fleste tankevandringer ser ud til at ske af sig selv eller ved et uheld [2]. For eksempel kan en overraskende lyd fange din opmærksomhed. Andre gange kan du bare miste fokus uden at ane hvorfor. Når det er sagt, kan mind wandering også ske med vilje. Tænk på ventetiden hos lægen, hvor du skal være opmærksom nok til at høre dit navn blive råbt op. Samtidig vil du sandsynligvis tillade andre tanker at løbe gennem dit hoved. Denne form for “bevidst” tankevandring er almindelig, når man laver noget let, eller når man ikke føler sig motiveret.

En anden måde at forstå mind wandering på er at overveje, hvad man tænker på, når man mister fokus. Det er forskellen mellem intern og ekstern mind wandering [3]. Mens du venter hos lægen, begynder du måske at kigge ud af vinduet for at se på folk, der går forbi – dette fokuserer på dine sanser og verden omkring dig og kaldes external mind wandering. Det modsatte ville være, hvis du fokuserede på dine indre tanker – måske husker du dit sidste lægebesøg eller planlægger, hvad du vil gøre senere på dagen – og det kaldes internal mind wandering. Endelig kan mind wandering variere alt efter, hvor dyb eller overfladisk den er. En idé [4] er, at der er tre niveauer af mind wandering. Jo dybere dit niveau af tankevandring er, jo mindre forbundet er du med verden omkring dig. Tænk på tankevandring som en slinky, der hopper ned ad en trappe. Medmindre noget stopper det, vil sindet blive ved med at gå fra overfladisk tankevandring (de øverste trin) til de dybere typer (de nederste trin).

Det første, mest overfladiske trin i tankevandring involverer meget korte og overfladiske dyk i din opmærksomhed på detaljer. Det er relativt almindeligt, f.eks. at man kortvarigt zoner ud i løbet af timen. Virkningerne er dog normalt små. Folk vil normalt bemærke, at de vandrer i tankerne og vælge at fokusere deres opmærksomhed igen.

Hvis opmærksomheden ikke fokuseres igen, er det sandsynligt, at tankemylderet vil udvikle sig til det andet niveau, medium. Det indebærer længerevarende opmærksomhedssvigt, som du er mindre tilbøjelig til at bemærke. Når tankerne vandrer i denne mellemdybde, kan du stadig udføre aktiviteter, som du kender, f.eks. børste tænder eller spise et måltid. Disse aktiviteter er en slags automatisk respons – som en robot, der er programmeret til at udføre en opgave, men som ikke rigtig tænker. Når robotten begår en fejl, fortsætter den med det, den var programmeret til at gøre.

Det sidste og dybeste niveau af tankevandring indebærer, at man er mindst opmærksom på omverdenen. Det er kendetegnet ved de mest ekstreme ændringer i adfærd, som tomme blikke og at man ikke hører, hvad andre siger. På dette dybere niveau er opmærksomheden rettet indad eller ingen steder hen, hvilket kaldes mind blanking. Dette niveau har størst sandsynlighed for at resultere i alvorlige konsekvenser, f.eks. hvis du cykler eller skal lære at køre bil (figur 2).

Figur 2: Mind wandering kan være farligt, afhængigt af den aktivitet, du deltager i. Hvis man f.eks. ikke kan holde fokus, mens man cykler, kan det føre til et styrt. Overfladisk tankevandring er mindre risikabelt (du kan sandsynligvis fokusere igen), men dybere tankevandring er langt farligere. Foto af William Hook på Unsplash.

Alt i alt findes der forskellige former for tankevandring. På trods af disse forskelle i typerne af tankemylder er det et fælles fund, at folk kæmper med det, de laver, når tankerne vandrer [5].

Spørgsmål 2: Hvorfor vandrer tankerne?

Meget tyder på, at tankevandring ikke er en sjælden fejl, men faktisk en meget normal del af den måde, sindet fungerer på! Med andre ord vil sindet naturligt vandre, medmindre det får en specifik opgave [2, 6]. Faktisk ved vi nu, at opmærksomhedsrelaterede lidelser som ADHD kan forstås som en normal adfærd (tankevandring), der blot forekommer i et usædvanligt stort omfang. Denne viden gør det lettere at undersøge, hvor meget tankevandring der er normalt, og hvordan tankevandring kan påvirke andre dele af livet, såsom følelser og indlæring [7].

Så hvorfor vandrer vi overhovedet rundt i tankerne? Den sandsynlige årsag er, at tankevandring tjener nyttige formål. For eksempel kan tankevandring hjælpe med problemløsning, kreativ tænkning og planlægning for fremtiden [8]. Selv når du ikke prøver at tænke på noget, arbejder dit sind stadig i baggrunden. Uden at prøve kan dit sind begynde at fokusere på minder, der kan hjælpe med at løse et problem i nutiden. Det kan være her, kreative eller usædvanlige ideer opstår! For eksempel kan en musiker kombinere forskellige melodier for at skabe noget nyt.

Tankevandring kan også hjælpe med indlæring og hukommelse – specifikt for ting, der ikke er relevante for den aktuelle opgave [5, 8]. Folk, der vandrer mere i tankerne, viser større indlæring af disse irrelevante oplysninger, og indlæringen er bedst i perioder, hvor tankerne vandrer [9]. Efter indlæring hjælper tankevandring med at styrke nylige erindringer. Denne fordel er stærkest, når minderne er relevante for dig personligt.

Endelig giver mind wandering tid til at “hvile” og forberede sig på kommende tanker [8, 10]. Det forhindrer ny information i at trænge ind i sindet og bruge begrænset opmærksomhed på at bearbejde den nye information. Når vores tanker vandrer, kan vi bearbejde ældre information på nye måder. Kreative ideer kan udvikles og bruges til at planlægge eller løse problemer. Når vores tanker vandrer, kan vores opmærksomhed også fokusere på informationskilder, der er potentielt nyttige, som f.eks. at tænke på planer for senere på dagen. Når den information er nyttig, kan den bearbejdes og huskes.

R-E-L-A-X

Sindet gør faktisk en masse, når det vandrer! Så du skal ikke se tankemylder som en fejl. Prøv at huske, hvordan tankemylder omdirigerer dit fokus. Det giver dig mulighed for at lære nye ting og bearbejde information bedre. Der er tidspunkter, hvor du bør forsøge at fokusere din opmærksomhed, som når du cykler. Men husk altid, at det er sundt at tage en mental pause. Der er mange vidunderlige ting i verden, som du kan lægge mærke til, når du lader tankerne vandre. Så lad dig selv kigge ud af vinduet eller stirre på skyerne, eller endda lukke øjnene og bare “være”.

Ordliste

Vedvarende opmærksomhed: Evnen til at fokusere opmærksomheden, mens man ignorerer distraktioner, over tid.

Mind Wandering: At tænke på noget andet end den opgave, man burde fokusere på.

Ekstern tankevandring: At fokusere opmærksomheden på verden omkring dig gennem dine sanser (syn, lyd med mere).

Vandring i det indre sind: Fokusering af opmærksomheden på dine indre tanker, såsom at genkalde minder eller planlægge for fremtiden.

Mind Blanking: Når sindet ikke er aktivt, og opmærksomheden ikke er fokuseret på nogen bestemte tanker.

ADHD: Attention Deficit Hyperactivity Disorder; en psykisk lidelse, der involverer mange tilfælde af tankemylder.

Information om artiklen

Forfatterne erklærer, at forskningen blev udført i fravær af kommercielle eller økonomiske relationer, der kunne opfattes som en potentiel interessekonflikt

[1] Cheyne, J. A., Solman, G. J. F., Carriere, J. S. A. og Smilek, D. 2009. Anatomi af en fejl: en tovejs tilstandsmodel af opgaveengagement / frigørelse og opmærksomhedsrelaterede fejl. Cognition 111:98-113. doi: 10.1016/j.cognition.2008.12.009

[2] Thomson, D. R., Besner, D., og Smilek, D. 2015. En ressourcekontrolkonto for vedvarende opmærksomhed: bevis fra paradigmer for tankevandring og årvågenhed. Perspect. Psychol. Sci. 10:82-96. doi: 10.1177/1745691614556681

[3] Smallwood, J., og Schooler, J. W. 2006. Det rastløse sind. Psychol. Bull. 132:946-58. doi: 10.1037/0033-2909.132.6.946

[4] Cheyne, J. A., Carriere, J. S. A., og Smilek, D. 2009. Fraværende sind og fraværende agenter: opmærksomhedsfald induceret fremmedgørelse af agentur. Conscious Cogn. 18:481-93. doi: 10.1016/j.concog.2009.01.005

[5] Blondé, P., Girardeau, J. C., Sperduti, M., og Piolino, P. 2022. Et vandrende sind er et glemsomt sind: en systematisk gennemgang af indflydelsen af vandrende sind på kodning af episodisk hukommelse. Neurosci. Biobehav. Rev. 132:774-92. doi: 10.1016/j.neubiorev.2021.11.015

[6] Ralph, B. C. W., Smith, A. C., Seli, P., og Smilek, D. 2019. Længsel efter distraktion: bevis for en afvejning mellem medie-multitasking og tankevandring. Can. J. Exp. Psychol. 74:56-72. doi: 10.1037/cep0000186

[7] Mowlem, F. D., Skirrow, C., Reid, P., Maltezos, S., Nijjar, S. K., Merwood, A., et al. 2019. Validering af skalaen for overdrevent vandrende tanker og forholdet mellem vandrende tanker og funktionsnedsættelse hos voksne med ADHD. J. Atten. Disord. 23:624-34. doi: 10.1177/1087054716651927

[8] Schooler, J. W., Smallwood, J., Christoff, K., Handy, T. C., Reichle, E. D. og Sayette, M. A. 2011. Metabevidsthed, perceptuel afkobling og det vandrende sind. Trends Cogn. Sci. 15:319-26. doi: 10.1016/j.tics.2011.05.006

[9] Decker, A., Dubois, M., Duncan, K. og Finn, A. S. 2022. Vær opmærksom, og du går måske glip af det: større læring under opmærksomhedsforfald. Psychon. Bull. Rev. 30:1041-52. doi: 10.3758/s13423-022-02226-6

[10] Litman, L., og Davachi, L. 2008. Distribueret læring forbedrer relationel hukommelseskonsolidering. Learn Mem. 15:711-6. doi: 10.1101/lm.1132008

Dubois M og Finn AS (2024) Mind Wandering kan være en god ting. Forsiden. Young Minds. 12:1146773. doi: 10.3389/frym.2024.1146773
Daniel Hermens
Indsendt: 17. januar 2023; Accepteret: 7. marts 2024; Offentliggjort online: 20. marts 2024.
Copyright © 2024 Dubois og Finn

Læs videre

Folk synes, at det er rart at hjælpe andre. Lærere og forældre siger ofte til børn, at de skal hjælpe andre, f.eks. i klasseværelset. Jeg opdagede, at børn nogle gange hjælper på en måde, som ikke er rar. I to undersøgelser fik børn (7-9 år) lov til at hjælpe jævnaldrende med at løse gåder. Børnene gav flere korrekte svar til en person, der kæmpede med opgaverne, men de gav flere hints til en person, der allerede var god til opgaverne. Hvis man bare giver nogen svarene, kan de ikke lære nye færdigheder – og folk, der ikke lærer nye færdigheder, kan blive ved med at kæmpe. Børnene i mine undersøgelser hjalp således deres jævnaldrende, der kæmpede, på en måde, der fik dem til at blive ved med at kæmpe, mens den måde, de hjalp de jævnaldrende, der allerede kunne løse gåderne, fik disse børn til at blive endnu bedre til dem. Nogle gange kan hjælp altså føre til resultater, der ikke er så positive.

Har du nogensinde undret dig over, hvordan mennesker opretholder deres balance? Denne artikel er en opdagelsesrejse ind i menneskekroppens bemærkelsesværdige balancesystem. Mange kropsdele arbejder sammen for at holde sig oprejst. Artiklen forklarer, hvorfor balancen kan blive en udfordring, når man bliver ældre, og hvorfor nogle mennesker, som f.eks. gymnaster og dansere, er exceptionelle til det. Det er vigtigt, at denne artikel også dækker videnskaben bag fald og vigtigheden af balanceøvelser for at forebygge dem. At falde behøver ikke være en del af det at blive ældre. Ved at lære om balance kan vi sætte pris på det komplicerede samarbejde i vores kroppe og opdage måder, hvorpå vi kan hjælpe vores ældre slægtninge og venner med at forbedre deres stabilitet. Ved hjælp af strategierne i denne artikel kan du hjælpe ældre voksne med at holde sig oprejst og forvandle vaklen til sejr!

Det er vigtigt at forstå, hvordan brugen af smartphones påvirker teenageres hjerneudvikling. Overdreven brug af smartphones kan forstyrre en sund hjerneudvikling ved at svække forbindelserne mellem hjernecellerne, hvilket gør det sværere at regulere følelsesmæssige reaktioner og andre hjernefunktioner. Smartphone-brug kan også gøre det sværere for teenagere at fokusere og undgå distraktioner og dermed øge deres afhængighed af digitale enheder. Opmuntring til sunde smartphone-vaner er afgørende for teenageres mentale og følelsesmæssige velbefindende og hjælper dem med at udvikle de nødvendige færdigheder til at regulere deres tanker, adfærd og følelser. Denne artikel forklarer vigtige resultater om virkningerne af overdreven brug af smartphones på teenageres hjerneudvikling. Disse studier bruger hjerneafbildningsteknikker til at afsløre ændringer i hjerneaktivitet og forbindelser mellem vigtige hjerneområder, især områder, der er ansvarlige for følelsesmæssig regulering og kontrol af tanker og handlinger. Ved at give praktiske tips til at udvikle sunde smartphone-vaner hjælper dette manuskript desuden unge læsere med at træffe informerede beslutninger om deres brug af elektroniske enheder.

Når vi løser problemer under tidspres, eller når der er stor usikkerhed, har vi en tendens til ikke at bruge strengt logiske ræsonnementer. I stedet har vi en tendens til at ty til en eller flere mentale genveje, også kaldet heuristikker, for at løse problemet. Fordelen ved at bruge heuristikker er, at de giver os mulighed for at træffe beslutninger hurtigt, hvorimod det kan være udmattende og tidskrævende at gennemgå alle trinene i et strengt logisk ræsonnement. Ulempen er, at heuristiske ræsonnementer kan føre til specifikke typer af fejl i vores beslutningstagning. Undersøgelser har vist, at både eksperter og ikke-eksperter bruger heuristik til at løse problemer inden for alle områder af livet, herunder medicin, erhvervsliv, politik, retshåndhævelse og endda inden for videnskab. Forskere har også identificeret flere forskellige heuristikker. I denne artikel på vil vi fokusere på tre af de mest undersøgte heuristikker og vise, hvordan de kan påvirke beslutninger i det virkelige liv og endda beslutninger om liv eller død.

Tak for din tilmelding.

Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.

Med venlig hilsen
MiLife