Forfattere
At holde fokus er vigtigt for næsten alle menneskelige aktiviteter, men alligevel kæmper vi ofte med at gøre det. Når vi ikke er i stand til at fokusere vores tanker, siger vi, at vi vandrer i tankerne. Mind wandering er meget almindeligt og forekommer i ethvert sundt sind. Faktisk kan tankevandring endda afspejle den normale måde at tænke på, medmindre folk gør en særlig indsats for at forhindre det. Men er al tankevandring den samme? Hvorfor vandrer tankerne, og hvornår? Hvilken effekt har tankemylder i vores liv? Når vi besvarer disse spørgsmål, vil vi vise, hvordan tankevandring endda kan være nyttigt for ting som kreativitet og læring.
Alle studerende ved, at det kan være svært at holde fokus. Når du for eksempel skal lytte til din lærer, kan du komme til at tænke på noget andet. Du kigger måske ud af vinduet, lægger planer for efter skoletid eller tænker slet ikke på noget! Hvis eleverne lader deres opmærksomhed glide for langt væk eller i for lang tid, kan de desværre gå glip af, hvad læreren siger – til stor fortrydelse for lærere overalt!
Denne erfaring er meget interessant for forskere, hvoraf mange også kæmpede med at fokusere i skolen. Vedvarende opmærksomhed er det udtryk, der bruges til at beskrive evnen til at holde fokus på de aktiviteter, vi forsøger at udføre. Vi ved, at vedvarende opmærksomhed er meget vigtig for mange forskellige ting – f.eks. indlæring og hukommelse. Vi ved også, at vedvarende opmærksomhed ofte svigter, og at opmærksomheden skifter til ikke-relaterede tanker – det kaldes mind wandering [1]. Tankevandring er overraskende almindeligt. Nogle undersøgelser viser, at folk kan bruge næsten halvdelen af deres dag på at vandre i tankerne.
Virkningerne af tankevandring kan variere meget. Nogle gange er der slet ingen effekter (figur 1). Tænk på at drikke et glas vand: Denne opgave er enkel og sker ofte, så du kan drikke uden at anstrenge dig eller spilde, selv om dine tanker vandrer. Denne form for adfærd er automatisk.
Andre gange har tankemylder en mindre effekt. Hvis du kortvarigt mister fokus på din lærers stemme, hører du måske ikke, hvad der bliver sagt; men ved hurtigt at fokusere på lærerens stemme igen, kan du ret nemt komme tilbage på sporet. Endelig er der tilfælde, hvor tankemylder kan have meget alvorlige konsekvenser. Forestil dig at krydse gaden eller cykle uden at fokusere på omgivelserne.
Fordi tankevandring er så almindelig og normal en del af dagligdagen, har forskere stillet to store spørgsmål om det. For det første, er mind wandering én ting, eller er der forskellige slags? For det andet, hvorfor sker mind wandering overhovedet?
Mange undersøgelser har forsøgt at finde ud af, om der findes forskellige former for tankevandring. Disse undersøgelser viser, at folk kan miste fokus på forskellige måder. Mind wandering kan ske med vilje eller ved et uheld. Opmærksomheden kan også rettes indad (mod dine tanker) eller udad (mod verden omkring dig). Endelig kan folk miste fokus en lille smule (overfladisk) eller meget (dybt). Bare rolig, hvis det lyder kompliceret – vi vil diskutere hver enkelt.
Den første store forskel er, om tankevandring er med vilje eller ej. De fleste tankevandringer ser ud til at ske af sig selv eller ved et uheld [2]. For eksempel kan en overraskende lyd fange din opmærksomhed. Andre gange kan du bare miste fokus uden at ane hvorfor. Når det er sagt, kan mind wandering også ske med vilje. Tænk på ventetiden hos lægen, hvor du skal være opmærksom nok til at høre dit navn blive råbt op. Samtidig vil du sandsynligvis tillade andre tanker at løbe gennem dit hoved. Denne form for “bevidst” tankevandring er almindelig, når man laver noget let, eller når man ikke føler sig motiveret.
En anden måde at forstå mind wandering på er at overveje, hvad man tænker på, når man mister fokus. Det er forskellen mellem intern og ekstern mind wandering [3]. Mens du venter hos lægen, begynder du måske at kigge ud af vinduet for at se på folk, der går forbi – dette fokuserer på dine sanser og verden omkring dig og kaldes external mind wandering. Det modsatte ville være, hvis du fokuserede på dine indre tanker – måske husker du dit sidste lægebesøg eller planlægger, hvad du vil gøre senere på dagen – og det kaldes internal mind wandering. Endelig kan mind wandering variere alt efter, hvor dyb eller overfladisk den er. En idé [4] er, at der er tre niveauer af mind wandering. Jo dybere dit niveau af tankevandring er, jo mindre forbundet er du med verden omkring dig. Tænk på tankevandring som en slinky, der hopper ned ad en trappe. Medmindre noget stopper det, vil sindet blive ved med at gå fra overfladisk tankevandring (de øverste trin) til de dybere typer (de nederste trin).
Det første, mest overfladiske trin i tankevandring involverer meget korte og overfladiske dyk i din opmærksomhed på detaljer. Det er relativt almindeligt, f.eks. at man kortvarigt zoner ud i løbet af timen. Virkningerne er dog normalt små. Folk vil normalt bemærke, at de vandrer i tankerne og vælge at fokusere deres opmærksomhed igen.
Hvis opmærksomheden ikke fokuseres igen, er det sandsynligt, at tankemylderet vil udvikle sig til det andet niveau, medium. Det indebærer længerevarende opmærksomhedssvigt, som du er mindre tilbøjelig til at bemærke. Når tankerne vandrer i denne mellemdybde, kan du stadig udføre aktiviteter, som du kender, f.eks. børste tænder eller spise et måltid. Disse aktiviteter er en slags automatisk respons – som en robot, der er programmeret til at udføre en opgave, men som ikke rigtig tænker. Når robotten begår en fejl, fortsætter den med det, den var programmeret til at gøre.
Det sidste og dybeste niveau af tankevandring indebærer, at man er mindst opmærksom på omverdenen. Det er kendetegnet ved de mest ekstreme ændringer i adfærd, som tomme blikke og at man ikke hører, hvad andre siger. På dette dybere niveau er opmærksomheden rettet indad eller ingen steder hen, hvilket kaldes mind blanking. Dette niveau har størst sandsynlighed for at resultere i alvorlige konsekvenser, f.eks. hvis du cykler eller skal lære at køre bil (figur 2).
Alt i alt findes der forskellige former for tankevandring. På trods af disse forskelle i typerne af tankemylder er det et fælles fund, at folk kæmper med det, de laver, når tankerne vandrer [5].
Meget tyder på, at tankevandring ikke er en sjælden fejl, men faktisk en meget normal del af den måde, sindet fungerer på! Med andre ord vil sindet naturligt vandre, medmindre det får en specifik opgave [2, 6]. Faktisk ved vi nu, at opmærksomhedsrelaterede lidelser som ADHD kan forstås som en normal adfærd (tankevandring), der blot forekommer i et usædvanligt stort omfang. Denne viden gør det lettere at undersøge, hvor meget tankevandring der er normalt, og hvordan tankevandring kan påvirke andre dele af livet, såsom følelser og indlæring [7].
Så hvorfor vandrer vi overhovedet rundt i tankerne? Den sandsynlige årsag er, at tankevandring tjener nyttige formål. For eksempel kan tankevandring hjælpe med problemløsning, kreativ tænkning og planlægning for fremtiden [8]. Selv når du ikke prøver at tænke på noget, arbejder dit sind stadig i baggrunden. Uden at prøve kan dit sind begynde at fokusere på minder, der kan hjælpe med at løse et problem i nutiden. Det kan være her, kreative eller usædvanlige ideer opstår! For eksempel kan en musiker kombinere forskellige melodier for at skabe noget nyt.
Tankevandring kan også hjælpe med indlæring og hukommelse – specifikt for ting, der ikke er relevante for den aktuelle opgave [5, 8]. Folk, der vandrer mere i tankerne, viser større indlæring af disse irrelevante oplysninger, og indlæringen er bedst i perioder, hvor tankerne vandrer [9]. Efter indlæring hjælper tankevandring med at styrke nylige erindringer. Denne fordel er stærkest, når minderne er relevante for dig personligt.
Endelig giver mind wandering tid til at “hvile” og forberede sig på kommende tanker [8, 10]. Det forhindrer ny information i at trænge ind i sindet og bruge begrænset opmærksomhed på at bearbejde den nye information. Når vores tanker vandrer, kan vi bearbejde ældre information på nye måder. Kreative ideer kan udvikles og bruges til at planlægge eller løse problemer. Når vores tanker vandrer, kan vores opmærksomhed også fokusere på informationskilder, der er potentielt nyttige, som f.eks. at tænke på planer for senere på dagen. Når den information er nyttig, kan den bearbejdes og huskes.
Sindet gør faktisk en masse, når det vandrer! Så du skal ikke se tankemylder som en fejl. Prøv at huske, hvordan tankemylder omdirigerer dit fokus. Det giver dig mulighed for at lære nye ting og bearbejde information bedre. Der er tidspunkter, hvor du bør forsøge at fokusere din opmærksomhed, som når du cykler. Men husk altid, at det er sundt at tage en mental pause. Der er mange vidunderlige ting i verden, som du kan lægge mærke til, når du lader tankerne vandre. Så lad dig selv kigge ud af vinduet eller stirre på skyerne, eller endda lukke øjnene og bare “være”.
Vedvarende opmærksomhed: Evnen til at fokusere opmærksomheden, mens man ignorerer distraktioner, over tid.
Mind Wandering: At tænke på noget andet end den opgave, man burde fokusere på.
Ekstern tankevandring: At fokusere opmærksomheden på verden omkring dig gennem dine sanser (syn, lyd med mere).
Vandring i det indre sind: Fokusering af opmærksomheden på dine indre tanker, såsom at genkalde minder eller planlægge for fremtiden.
Mind Blanking: Når sindet ikke er aktivt, og opmærksomheden ikke er fokuseret på nogen bestemte tanker.
ADHD: Attention Deficit Hyperactivity Disorder; en psykisk lidelse, der involverer mange tilfælde af tankemylder.
[1] Cheyne, J. A., Solman, G. J. F., Carriere, J. S. A. og Smilek, D. 2009. Anatomi af en fejl: en tovejs tilstandsmodel af opgaveengagement / frigørelse og opmærksomhedsrelaterede fejl. Cognition 111:98-113. doi: 10.1016/j.cognition.2008.12.009
[2] Thomson, D. R., Besner, D., og Smilek, D. 2015. En ressourcekontrolkonto for vedvarende opmærksomhed: bevis fra paradigmer for tankevandring og årvågenhed. Perspect. Psychol. Sci. 10:82-96. doi: 10.1177/1745691614556681
[3] Smallwood, J., og Schooler, J. W. 2006. Det rastløse sind. Psychol. Bull. 132:946-58. doi: 10.1037/0033-2909.132.6.946
[4] Cheyne, J. A., Carriere, J. S. A., og Smilek, D. 2009. Fraværende sind og fraværende agenter: opmærksomhedsfald induceret fremmedgørelse af agentur. Conscious Cogn. 18:481-93. doi: 10.1016/j.concog.2009.01.005
[5] Blondé, P., Girardeau, J. C., Sperduti, M., og Piolino, P. 2022. Et vandrende sind er et glemsomt sind: en systematisk gennemgang af indflydelsen af vandrende sind på kodning af episodisk hukommelse. Neurosci. Biobehav. Rev. 132:774-92. doi: 10.1016/j.neubiorev.2021.11.015
[6] Ralph, B. C. W., Smith, A. C., Seli, P., og Smilek, D. 2019. Længsel efter distraktion: bevis for en afvejning mellem medie-multitasking og tankevandring. Can. J. Exp. Psychol. 74:56-72. doi: 10.1037/cep0000186
[7] Mowlem, F. D., Skirrow, C., Reid, P., Maltezos, S., Nijjar, S. K., Merwood, A., et al. 2019. Validering af skalaen for overdrevent vandrende tanker og forholdet mellem vandrende tanker og funktionsnedsættelse hos voksne med ADHD. J. Atten. Disord. 23:624-34. doi: 10.1177/1087054716651927
[8] Schooler, J. W., Smallwood, J., Christoff, K., Handy, T. C., Reichle, E. D. og Sayette, M. A. 2011. Metabevidsthed, perceptuel afkobling og det vandrende sind. Trends Cogn. Sci. 15:319-26. doi: 10.1016/j.tics.2011.05.006
[9] Decker, A., Dubois, M., Duncan, K. og Finn, A. S. 2022. Vær opmærksom, og du går måske glip af det: større læring under opmærksomhedsforfald. Psychon. Bull. Rev. 30:1041-52. doi: 10.3758/s13423-022-02226-6
[10] Litman, L., og Davachi, L. 2008. Distribueret læring forbedrer relationel hukommelseskonsolidering. Learn Mem. 15:711-6. doi: 10.1101/lm.1132008
Forbrændinger er almindelige skader, der opstår, når varme, varme væsker, kemikalier, elektricitet eller endda solen beskadiger huden. Nogle forbrændinger er milde, som f.eks. solskoldning, mens andre kan være så alvorlige, at de beskadiger muskler, knogler eller endda organer. Mens de fleste forbrændinger er smertefulde, kan de mest alvorlige faktisk være smertefri, fordi de ødelægger nerverne. Forbrændinger svækker også hudens naturlige barriere, hvilket øger risikoen for infektion. Kroppen heler forbrændinger i tre faser, men dybere forbrændinger tager længere tid at komme sig over og kan efterlade permanente ar. Behandlingen afhænger af sværhedsgraden – nogle forbrændinger kan køles med vand, mens andre kræver akut lægehjælp. Denne artikel undersøger, hvad der forårsager forbrændinger, hvordan de klassificeres, og hvordan de heler, hvilket hjælper børn og deres omsorgspersoner med at forstå, hvordan man forebygger, håndterer og kommer sig efter disse skader.
…
Forestil dig dine knogler som fundamentet i et hus – de holder ikke kun din krop oprejst, men beskytter også dine organer og hjælper endda med at producere blodceller. Knogler består af en kombination af kollagen, som giver dem fleksibilitet, og mineraler som calcium, som giver dem styrke, og de spiller en afgørende rolle i kroppen. Vidste du, at dine tænder også er afhængige af stærke knogler? Alveolærknoglen, som støtter dine tænder, skal forblive sund for at sikre, at dit smil forbliver stabilt. Inde i knoglerne findes der specielle celler: osteoblaster opbygger ny knogle, mens osteoklaster “nedbryder” den gamle knogle. Når disse celler er ude af balance, kan der opstå knogletab omkring tænderne, som det ses ved parodontitis, en almindelig mundsygdom hos voksne. For at forebygge parodontitis er det afgørende at opretholde god mundhygiejne, en sund kost og en afbalanceret livsstil. Disse ting øger chancerne for, at dine knogler og tænder forbliver stærke og beskyttede gennem hele dit liv.
…
Bæredygtigt udviklingsmål 8: Anstændigt arbejde og økonomisk vækst har til formål at hjælpe mennesker med at få sikre og retfærdige jobs og tjene nok penge til at forsørge deres familier og lokalsamfund. Dette mål handler om at hjælpe virksomheder med at vokse på en bedre måde og behandle arbejdstagere retfærdigt. At skabe et nyt produkt, hæve eller sænke arbejdstagernes lønninger eller ændre måden, hvorpå arbejdet udføres, indebærer risikable beslutninger, som virksomhedsejere skal overveje. I øjeblikket er et stort spørgsmål, om virksomhederne skal holde fast i traditionelle metoder eller investere i smarte robotter og kunstig intelligens, som kan hjælpe dem med at arbejde hurtigere og bedre. Disse valg kan se enkle ud, men de har vigtige konsekvenser: hvor mange mennesker der får arbejde, hvilken slags arbejde de udfører, og endda hvor meget penge de tjener. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan teknologi kan forandre den måde, mennesker arbejder på, og hvordan forskere kan bruge matematiske modeller til at få et indblik i, hvordan fremtidens arbejdspladser kan komme til at se ud.
…
Alle føler sig bange nogle gange, men når en frygt bliver så stærk, at den forhindrer os i at gøre ting, vi gerne vil eller skal, og forstyrrer vores dagligdag, kan det betragtes som en fobi. At være bange for skræmmende ting, som højder, havet eller rotter, er godt og vigtigt for overlevelsen, men for meget frygt kan være skadelig og forårsage psykisk eller fysisk lidelse. Fobier udvikles på grund af mange faktorer. En faktor er genetik, hvilket betyder, at fobier kan nedarves i familien. Fobier kan også skyldes miljømæssige påvirkninger, såsom særligt skræmmende oplevelser. Derudover kan fobier opstå på grund af noget, der kaldes frygtkonditionering, hvor hjernen lærer at forbinde noget harmløst med en følelse af fare. Fobier kan endda udvikle sig ved at se en anden være bange for noget ( ). I denne artikel diskuterer vi nogle af de måder, hvorpå en fobi kan udvikle sig, og hvordan de kan behandles.
…Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
