Forfattere
Angst er, når folk føler sig bekymrede eller nervøse, og det er noget, som mange mennesker over hele verden oplever. Nogle mennesker er mere tilbøjelige til at have angst end andre. Nogle børn er ikke så gode som andre til at lære og forstå, hvilket er kendt som et intellektuelt handicap. Børn med intellektuelle handicap er mere tilbøjelige til at opleve angst – men desværre får de ofte ikke den hjælp, de har brug for til at få det bedre. Vores forskning satte sig for at hjælpe børn med angst, især dem med en intellektuel funktionsnedsættelse. Vi gennemgik den forskning, der allerede er udført, stillede spørgsmål til fagfolk inden for mental sundhed og talte med forældre for at finde ud af, hvad der kunne fungere bedst. Derefter skabte vi Fearless Me! Fearless Me! er et program, der er designet specielt til børn, som har svært ved at lære og forstå. Indtil videre ser det ud til, at Fearless Me! programmet hjælper med at reducere angst hos børn med intellektuelle handicap.
Et stigende antal mennesker rundt om i verden kæmper med deres mentale sundhed. De kan for eksempel opleve stress, depression eller angst.. Angst er, når vi føler frygt og bekymring. Angst er en normal og almindelig følelse, men nogle mennesker føler den meget intenst og meget af tiden. Det er meget vigtigt for mennesker med angst eller andre psykiske problemer at få den rette hjælp så tidligt som muligt, så de kan begynde at få det bedre. Ligesom når du har et sår på armen, er det bedst at behandle det og forbinde det så hurtigt som muligt, så det ikke bliver værre eller bliver inficeret. Hvis vi ikke tager os af vores følelser og vores mentale sundhed, kan de problemer, vi oplever, på samme måde blive endnu værre senere [1].
Mennesker med intellektuelle handicap har svært ved at lære, forstå og bearbejde information. Disse mennesker kan have brug for ekstra hjælp eller særlig assistance for at lære. Omkring 1-3 ud af 100 mennesker i verden har en eller anden form for intellektuel funktionsnedsættelse. Det betyder, at der er en hel del mennesker, som kan have brug for ekstra støtte, når de skal lære noget.
Børn med udviklingshæmning har mange psykiske problemer. Især oplever de meget angst [2]. En type terapi, der har hjulpet børn med angst, kaldes kognitiv adfærdsterapi (CBT). Effektiviteten af denne terapi er ikke blevet grundigt undersøgt med børn, der har intellektuelle handicap. Derfor ville vi i vores forskning finde ud af, om børn med indlæringsvanskeligheder kunne få gavn af CBT, hvis den blev ændret en smule, så den passede til deres behov.
CBT er en af de mest undersøgte former for psykologisk terapi. Terapeuter Brug CBT til at hjælpe børn og voksne, som er meget bekymrede eller kede af det, eller som har andre psykiske problemer. Mange undersøgelser viser, at CBT kan hjælpe folk med at få det bedre.
Tænk på din hjerne som kontrolcenteret for dine følelser og handlinger. CBT er som en guide til dette kontrolcenter. Ifølge CBT påvirker den måde, vi tænker på, hvordan vi føler, og hvordan vi føler, påvirker, hvad vi gør.
Forestil dig for eksempel, at du ser en hund, mens du går ned ad gaden (figur 1). Hvis du synes, at hunden ser skræmmende ud og måske bider dig, kan den tanke få dig til at føle dig ængstelig eller bange. Så krydser du måske vejen eller løber væk fra hunden – det er dine handlinger. På den anden side kan en anden se den samme hund og synes, at den ser venlig ud. Den tanke kan få dem til at føle sig begejstrede, og deres handling kan være at gå hen til hunden og bede om at klappe den.
Så det, vi tænker, kan have stor indflydelse på, hvordan vi har det, og hvad vi gør (figur 2). CBT hjælper os med at forstå denne proces og lære at styre vores tanker og følelser bedre.
CBT hjælper os med at se mønstre i den måde, vi tænker på. Nogle gange fortæller vores hjerne os ting, som ikke er helt sande, eller ting, som får os til at føle os rigtig dårlige. Nogle mennesker forestiller sig f.eks. altid, at de værste ting vil ske, selv om det ikke er sandsynligt, at de vil ske. CBT hjælper os med at fange disse uhensigtsmæssige eller usande tanker. Når vi opdager dem, kan terapeuterne hjælpe os med at udfordre tankerne, så vi kan tænke på en mere hjælpsom måde. Så hvis nogen altid tror, at tingene vil blive superforfærdelige, kan CBT lære dem at se tingene på en mere rolig og realistisk måde.
Forskere har fundet ud af, at voksne med indlæringsvanskeligheder kan bruge CBT, og at det hjælper dem til at føle sig mindre bekymrede. Forskere har også fundet ud af, at børn med andre former for indlæringsbehov (som autisme) kan også føle sig mindre bekymrede gennem CBT. Så vi ville gerne se, om CBT kunne hjælpe børn med intellektuelle handicap, som har angst. Vi ville finde ud af, hvordan vi kunne give terapi på en måde, der ville fungere bedst for disse børn. Her er den proces, vi fulgte:
Først kiggede vi på al den information og forskning, der allerede var blevet lavet. Det var for bedre at forstå de udfordringer, som børn med udviklingshæmning står over for, når de skal lære [3], og hvordan man kan forbedre CBT for dem. For eksempel har mange børn med udviklingshæmning problemer med at fokusere i længere tid ad gangen. For at hjælpe dem kan terapisessionerne gøres kortere eller indeholde pauser. Teknologi og videoer kan også inddrages for at gøre terapien sjovere og fastholde børnenes interesse.
Vi spurgte også eksperter i mental sundhed i Australien om deres arbejde med børn med udviklingshæmning [4]. Vi ønskede at finde ud af, om terapeuternes selvtillid med hensyn til deres evne til at hjælpe børn med udviklingshæmning kan være en barriere for, at disse børn får en effektiv behandling. En undersøgelse i Storbritannien viste, at hvis terapeuter har lav selvtillid, kan behandlingen af mennesker med udviklingshæmning være mindre nyttig. Vi fandt ud af, at terapeuterne følte sig sikre på deres generelle rådgivningsfærdigheder, som at lytte til personen og tale med deres familie. De var mindst sikre på, hvilke spørgsmål de skulle stille, eller hvilke behandlingsmuligheder der var bedst. Terapeuterne sagde også, at de gerne ville have en behandlingsguide at følge, så de kunne føle sig mere sikre på at give terapi til børn med udviklingshæmning.
Vi bad også forældre, der har børn med udviklingshæmning, om information. Vi ville finde ud af, hvilke dele af terapien de mente kunne være svære for deres barn. Det gjorde vi gennem en online-undersøgelse.
Ud fra alle disse oplysninger skabte vi Fearless Me! programmet [5]. Fearless Me! blev skabt specielt til børn med intellektuelle handicap og er baseret på CBT. Fearless Me! er designet til børn i alderen 8-17 år med mild, moderat eller svær angst. Det indebærer 10 sessioner med en terapeut. Der er også en hjemmeside med sjove aktiviteter, som børnene kan lave, både med terapeuten og derhjemme.
Hjemmesiden Fearless Me! har aktiviteter, der gør terapi sjovere for børn. Aktiviteterne er inddelt i tre kategorier Figur 3:
Der er 10 terapisessioner inkluderet i Fearless Me! programmet [5]. Disse 10 sessioner dækker de vigtigste dele af CBT, og emnerne er skitseret i tabel 1.
| Session 1 | Introduktion og forståelse af angst |
| Session 2 | Afslapningsværktøjer: vejrtrækning og billedsprog |
| Session 3 | Afspændingsværktøjer: muskelafspænding |
| Session 4 | Se frygten i øjnene: Vælg en frygt som et mål, der skal overvindes |
| Session 5 | Identificere tanker, følelser og adfærd |
| Session 6 | At fange uhensigtsmæssige tanker |
| Session 7 | Stop op og tænk: Tjek fakta |
| Session 8 | Stop op og tænk: Tjek fakta |
| Session 9 | Valgfri session |
| Session 10 | Gennemgå alle færdighederne |
Programmet Fearless Me! er indtil videre blevet givet til børn og unge, og resultaterne tyder på, at det kan hjælpe børn med at føle sig mindre ængstelige. Vores forskning viser, at CBT kan være nyttig for børn med udviklingshæmning, især når den er tilpasset deres måde at lære på. Fearless Me!-programmet er blevet kørt som et gruppeterapiprogram på en skole for børn med udviklingshæmning [6]. Deltagerne fandt programmet let at forstå og bruge, og de sagde, at det hjalp børnene til at føle sig mindre ængstelige. Fearless Me! er også blevet kørt på en universitetsklinik, hvor børn modtog en-til-en-terapi. Ni børn afsluttede programmet, og alle rapporterede, at de følte sig mindre ængstelige på mindst ét mål for angst.
Vi er ikke færdige endnu. Vi vil blive ved med at forske i Fearless Me! programmet for at finde ud af, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, så det kan hjælpe endnu flere børn. Lige nu handler Fearless Me! om at hjælpe med at overvinde angst, men vi vil måske også undersøge, om det kan hjælpe med andre ting, f.eks. at være rigtig ked af det eller vred. Vi håber, at dette program vil hjælpe mange børn, som ikke har haft adgang til terapi før, fordi de lærer anderledes. Det bedste er, at Fearless Me!-hjemmesiden og behandlingsprogrammet er helt gratis at få adgang til på internettet. Det betyder, at terapeuter over hele verden kan bruge det til at hjælpe mange børn. Tjek selv Fearless Me!-hjemmesiden ud!
Mental sundhed: Hvordan vi føler, tænker, handler og håndterer stress.
Angst: en følelse, vi har, når vi tror, at der kan ske noget slemt.
Intellektuelt handicap: Når nogen har svært ved at lære, forstå information eller finde ud af nye ideer og færdigheder. Nogle gange kan det også være sværere at læse, skrive og tale med andre.
Kognitiv adfærdsterapi (CBT): En type terapi, der har vist sig at være meget nyttig til behandling af angst, depression eller andre psykiske problemer. Den hjælper en person med at forstå og håndtere tanker, følelser og adfærd.
Terapeut: En person, der hjælper andre mennesker ved at tale med dem om deres følelser og hjælpe med at løse problemer.
Autisme: En tilstand, som nogle mennesker fødes med, og som påvirker den måde, de tænker og kommunikerer på.
[1] Dekker, M. C., og Koot, H. M. 2003. DSM-IV-forstyrrelser hos børn med borderline til moderat intellektuel funktionsnedsættelse: udbredelse og effekt. J. Am. Acad. Child Adolesc. Psychiatry 42:915-22. doi: 10.1097/01.CHI.0000046892.27264.1A
[2] Emerson, E. 2003. Forekomsten af psykiatriske lidelser hos børn og unge med og uden intellektuel funktionsnedsættelse. J. Intellect. Disabil. Res. 47:51-8. doi: 10.1046/j.1365-2788.2003.00464.x
[3] Hronis, A., Roberts, L. og Kneebone, I. I. 2017. En gennemgang af kognitive funktionsnedsættelser hos børn med udviklingshæmning: konsekvenser for kognitiv adfærdsterapi. Br. J. Clin. Psychol. 56, 189-207. doi: 10.1111/bjc.12133
[4] Hronis, A., Roberts, L., og Kneebone, I. I. 2018. Vurdering af australske psykiatriske behandleres tillid til at levere psykologisk terapi til mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser. Intellect. Dev. Disabil. 56:202-11. doi: 10.1352/1934-9556-56.3.202
[5] Hronis, A., Roberts, R., Roberts, L. og Kneebone, I. 2022. Kognitiv adfærdsterapi for børn og unge med intellektuel funktionsnedsættelse og angst: en terapeutmanual. Discov. Psychol. 2:1-20. doi: 10.1007/s44202-021-00017-z
[6] Hronis, A., Roberts, R., Roberts, L. og Kneebone, I. 2019. Fearless Me!©: en feasibility case-serie af kognitiv adfærdsterapi for unge med intellektuel funktionsnedsættelse. J. Clin. Psychol. 75:919-32. doi: 10.1002/jclp.22741
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…
Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…
I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…
Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
