fbpx
Søg
Close this search box.

Traumatisk hjerneskade kan påvirke følelser og adfærd

Forfattere

Zaynab Shakkour, Karl John Habashy, Muhammad Ali Haidar, Leila Nasrallah, Maha Tabet, Yara Yehya, Rana Sarieddine, Samer El Hayek, Abdullah Shaito, Firas Kobeissy

En velfungerende hjerne er ansvarlig for vores følelser, adfærd og tænkning. Men en skade på hjernen kan forstyrre hjernens funktion, hvilket kan påvirke vores følelser og adfærd. En traumatisk hjerneskade (TBI) kan være en alvorlig engangsskade på hjernen eller gentagne, mildere skader. Forskere har observeret, at folk efter en TBI ofte er triste og har svært ved at koncentrere sig. Disse symptomer kaldes posttraumatisk depression (PTD). PTD kan påvirke skolepræstationer og daglige aktiviteter. Det er derfor vigtigt at lægge mærke til eventuelle tegn på PTD. Hvis der er tegn på PTD, bør man søge hjælp hos en professionel. PTD kan behandles, og med den rette behandling kan personer med PTD gradvist genvinde deres normale funktionsevne.

Hvad er traumatisk hjerneskade?

Traumatisk hjerneskade (TBI) sker hyppigt for mennesker i alle aldre verden over. TBI er resultatet af et slag mod hovedet, f.eks. når et barn slår hovedet efter at være faldet af en cykel. Under en TBI påvirkes hjernens funktion afhængigt af skadens sværhedsgrad.

Ikke alle hjerneskader er ens. Sværhedsgraden af en TBI kan klassificeres som mild, moderat, alvorlig eller gennemtrængende. Ovenstående eksempel med et barn, der falder af cyklen og slår hovedet, er et eksempel på en mild TBI. Penetrerende TBI opstår, når en kugle f.eks. rammer hovedet på en soldat i krig. Moderat og alvorlig TBI ligger mellem disse to eksempler. Men selv den mildeste hjerneskade (også kaldet en hjernerystelse) kan påvirke hjernecellerne. Hjernerystelser er den mest almindelige form for TBI (figur 1), og de kan forårsage kortsigtede ændringer i hjernens funktioner, herunder evnen til at tænke klart. På den anden side fører alvorlige hjerneskader normalt til mere alvorlige langsigtede helbredsproblemer, såsom hukommelsestab eller manglende evne til at gå eller tale ordentligt.

Figur 1: Procentdel af TBI på verdensplan i 2000-2021. “Ikke-klassificerbar” TBI omfatter TBI-tilfælde, hvor der ikke er nok information til at klassificere dem [2].

Varigheden af forvirring og hukommelsestab er to af de vigtigste kriterier, der bruges til at klassificere, hvilken type TBI en patient lider af. Ved mild TBI varer forvirringen eller hukommelsestabet <24 timer, og hjernen ser normal ud. Ved moderat TBI varer forvirringen mere end 24 timer, hukommelsestabet varer mere end 24 timer, men <7 dage, og hjernen ser unormal ud. Ved alvorlig TBI varer forvirringen mere end 24 timer, og hukommelsestabet varer mere end 7 dage. Endelig er der ved penetrerende TBI tale om en skade, der får kraniet til at åbne sig og skader hjernen [1].

Hvad er de vigtigste årsager til TBI?

TBI er meget almindeligt og kan forårsages af en række forskellige faktorer. På verdensplan rammes omkring 69 millioner mennesker af TBI hvert år [3]. Almindelige årsager til TBI omfatter fald, sammenstød med genstande, bilulykker og voldelig fysisk aktivitet. Årsagerne til TBI varierer fra land til land. F.eks. er fald den mest almindelige årsag til TBI i USA (figur 2), såvel som i Central- og Østeuropa, Latinamerika, Asien og de fleste dele af Afrika [4]. Kontaktsport som ishockey, amerikansk fodbold, fodbold, rugby, brydning og boksning er også vigtige årsager til TBI. Micheal Schumacher er en berømt tysk racerkører, som har vundet mange Formel 1-løb. I 2013 faldt Michael, da han stod på ski med sin søn, og slog hovedet mod en sten. Slaget resulterede i en alvorlig TBI, og ifølge lægerne var hans hjelm grunden til, at han ikke døde. Michael lå i koma i flere måneder. Nu kan han ikke gå og har brug for en kørestol, og han har problemer med at tale og huske ting.

Figur 2: Vigtigste årsager til TBI i USA ifølge data fra 2014. Fald udgør næsten halvdelen af de rapporterede tilfælde af TBI [5].

Hvad kan der ske efter en TBI?

Afhængigt af hvor alvorlig TBI’en er, kan komplikationerne vare i nogle få dage eller i måneder eller år. I milde til moderate tilfælde er der fire hovedkategorier af symptomer: hukommelse/hjernefunktion, fysisk, følelsesmæssig og søvn (forklaret i tabel 1). Men i de værste tilfælde, når en TBI er meget alvorlig, kan den føre til døden. Følelsesmæssige problemer er blandt de mest almindelige og vedvarende komplikationer, der følger efter TBI. Disse problemer omfatter depression (tristhed), vrede og aggression [6].

Hukommelse/hjernefunktionFysiskFølelsesmæssigSøvn
Vanskeligheder med at tænke klartFøler sig træt eller har ingen energiNervøsitet eller angstSover mere eller mindre end normalt
Vanskeligheder med at koncentrere sigHovedpine, svimmelhed, følsomhed over for støj eller lys, balanceproblemer, sløret synTristhedProblemer med at falde i søvn
Vanskeligheder med at huske ny informationKvalme eller opkastningIrritabilitetProblemer med at opretholde søvnen
  • Tabel 1 – Fire hovedkategorier af symptomer efter TBI.

TBI ændrer, hvordan folk føler

Efter TBI kan en person føle sig trist det meste af tiden og kan opleve et tab af interesse for hobbyer eller et tab af glæde ved ting, der plejede at være fornøjelige. Folk bryder sig måske ikke om socialt samvær og foretrækker at være alene. Disse ændringer i følelser og humør er symptomer på depression. Depression, der opstår efter TBI, kaldes posttraumatisk depression, (PTD). Depression og PTD har lignende symptomer, men de adskiller sig i de underliggende årsager. Depression betragtes som en psykisk lidelse, der kan være forårsaget af flere faktorer, herunder abnormiteter i hjernens kemikalier kaldet neurotransmittere. På den anden side er PTD en depression, der udvikles på grund af et slag mod hovedet.

Der er nogle tegn, der hjælper med at skelne mellem de to typer af depression. Depression kommer ofte med en følelse af skyld, hvilket betyder, at den deprimerede person føler, at de har gjort noget forkert, og de har det dårligt med det – selvom de egentlig ikke har gjort noget forkert. I modsætning hertil er PTD normalt ikke forbundet med skyldfølelse. PTD er også nogle gange ledsaget af stress eller vrede. Det er derfor, personer med TBI kan blive voldelige tilsyneladende uden grund [7]. Personer med PTD kan også føle sig trætte og kan have svært ved at få god søvn, eller de kan sove mere eller mindre end normalt. PTD påvirker også opmærksomheden. Efter en TBI har folk som regel dårlig opmærksomhed og koncentration. De har svært ved at fokusere på opgaver uden at blive distraheret, hvilket kan resultere i dårlige resultater i skolen og kan påvirke daglige aktiviteter.

Folk er særligt tilbøjelige til at være triste og få PTD i løbet af det første år efter skaden. Flere faktorer kan bidrage til udviklingen af PTD. For eksempel er det mere sandsynligt, at folk udvikler PTD, hvis de allerede føler sig deprimerede, før de oplever TBI. Folk, der ikke får ordentlig støtte fra deres familie og venner, har også en større chance for at udvikle PTD. PTD forekommer også hyppigere hos kvinder [8].

Håndtering af depression efter TBI

Hvis en patient med TBI har tegn på depression, er det meget vigtigt, at vedkommende søger professionel hjælp. Psykoterapi, og livsstilsændringer forsøges normalt først. Det indebærer, at man går til en rådgiver for at arbejde med at forbedre tanker og adfærd. En sund livsstil, herunder regelmæssig motion og en afbalanceret kost med et lavt indhold af junkfood, har vist sig at forbedre tegn på PTD [9]. Men hvis en TBI resulterer i fysiske handicap, bør træningen foregå under opsyn af en professionel. Teknikker, der forbedrer velværet, som yoga og meditation, kan også være nyttige.

Nogle gange kan lægen også anbefale antidepressiv medicin. Et antidepressivt middel er en medicin, der virker ved at afbalancere neurotransmitterne i hjernen for at mindske tegnene på depression. Antidepressiva er ikke vanedannende og behøver ikke at tages for evigt – de kan tages, indtil patienten får det bedre, og derefter stoppes de.

Det er vigtigt at huske på, at depression kan behandles. Folk, der føler sig deprimerede, bør undgå at isolere sig og søge professionel hjælp. Med den rette hjælp og familiens støtte kan depressionsramte gradvist få det bedre og begynde at nyde deres almindelige aktiviteter igen.

Konklusion

TBI rammer mennesker i alle aldre, over hele verden. Afhængigt af hvor alvorlig skaden er, kan konsekvenserne vare i dage, måneder eller år. TBI kan ændre, hvordan folk handler og føler, og kan disponere folk for depression, stress og vrede. Depression er kendetegnet ved en vedvarende følelse af tristhed og en manglende evne til at nyde daglige aktiviteter, ofte ledsaget af nedsat opmærksomhed og koncentration, hvilket resulterer i dårlige præstationer i skolen. Men PTD kan behandles, og personer med tegn på PTD bør søge hjælp hos en professionel og søge støtte hos deres familier.

Husk altid, at selv om TBI varer i kort tid, kan virkningerne forblive meget længere. Den bedste måde at forebygge langtidsvirkningerne af TBI på er at forhindre, at TBI overhovedet opstår! Så pas på dig selv – brug altid sikkerhedssele, når du kører i bil, og hjelm, når du cykler, står på ski eller dyrker kontaktsport.

Ordliste

Traumatisk hjerneskade: Bred betegnelse, der refererer til flere typer af skader, der kan ske med hjernen. Det omfatter slag mod hovedet eller gennemboring af kraniet med en genstand og beskadigelse af hjernevævet.

Hjernerystelse: Type traumatisk hjerneskade, der er mild. Den forårsages af et slag mod kroppen eller hjernen, der forårsager en hurtig bevægelse af hovedet frem og tilbage. Denne bevægelse kan resultere i en skade på hjernecellerne.

Depression: En stemningsforstyrrelse, hvor patienten har en kontinuerlig følelse af tristhed og tab af interesse. Det får normalt patienten til at holde op med at udføre sine normale aktiviteter.

Posttraumatisk depression: Psykisk tilstand, der udløses af en bestemt begivenhed, sandsynligvis den ulykke, der forårsagede den traumatiske hjerneskade.

Neurotransmitter: Et kemikalie, der udskilles af en hjernecelle, og som fungerer som budbringer mellem hjernecellen og en anden hjernecelle, en muskelcelle eller en kirtelcelle.

Psykoterapi: En proces, der involverer at tale med en terapeut for at behandle en psykisk sygdom som depression eller følelsesmæssige problemer. Kaldes også samtaleterapi eller rådgivning.

Antidepressiva: Medicin, der hjælper med at lindre eller forebygge depression ved at rette op på ubalancen i visse neurotransmittere i hjernen.

Information om artiklen

Forfatterne erklærer, at forskningen blev udført i fravær af kommercielle eller økonomiske relationer, der kunne opfattes som en potentiel interessekonflikt.

[1] Wilmoth, K., og McCrea, M. 2020. Hvad lærer vi af at studere traumatisk hjerneskade? Forside. Young Minds. 8:158. doi: 10.3389/frym.2019.00158

[2] Militært sundhedssystem. 2022. DOD TBI Worldwide Numbers. Militært sundhedssystem. Tilgængelig online på: https://health.mil/Military-Health-Topics/Centers-of-Excellence/Traumatic-Brain-Injury-Center-of-Excellence/DOD-TBI-Worldwide-Numbers (besøgt 20. januar 2023).

[3] Dewan, M. C., Rattani, A., Gupta, S., Baticulon, R. E., Hung, Y. C., Punchak, M., et al. 2018. Estimering af den globale forekomst af traumatisk hjerneskade. J Neurosurg. 130:1-18. doi: 10.3171/2017.10.JNS17352

[4] GBD 2016 Traumatic Brain Injury and Spinal Cord Injury Collaborators. 2019. Global, regional og national byrde af traumatisk hjerneskade og rygmarvsskade, 1990-2016: en systematisk analyse til den globale sygdomsbyrdeundersøgelse 2016. Lancet Neurol. 18:56-87. doi: 10.1016/S1474-4422(18)30415-0

[5] Centers for Disease Control and Prevention. Overvågningsrapport om traumatisk hjerneskade-relaterede skadestuebesøg, hospitalsindlæggelser og dødsfald 2014. Tilgængelig online på: https://www.cdc.gov/traumaticbraininjury/get_the_facts.html (besøgt 20. januar 2020).

[6] Neumann, D. 2017. Behandlinger af følelsesmæssige problemer efter traumatisk hjerneskade. J. Head Trauma Rehabil. 32:283-5. doi: 10.1097/HTR.0000000000000337

[7] Juengst, S. B., Kumar, R. G., og Wagner, A. K. 2017. En narrativ litteraturgennemgang af depression efter traumatisk hjerneskade: prævalens, indvirkning og ledelsesudfordringer. Psychol. Res. Behav. Manag. 10:175-86. doi: 10.2147/PRBM.S113264

[8] Rapoport, M. J. 2012. Depression efter traumatisk hjerneskade: epidemiologi, risikofaktorer og håndtering. CNS Drugs. 26:111-21. doi: 10.2165/11599560-000000000-00000

[9] Lucke-Wold, B. P., Logsdon, A. F., Nguyen, L., Eltanahay, A., Turner, R. C., Bonasso, P., et al. 2018. Kosttilskud, ernæring og alternative terapier til behandling af traumatisk hjerneskade. Nutr. Neurosci. 21:79-91. doi: 10.1080/1028415X.2016.1236174

Shakkour Z, Habashy KJ, Haidar MA, Nasrallah L, Tabet M, Yehya Y, Sarieddine R, El Hayek S, Shaito A og Kobeissy F (2023) Traumatic Brain Injury Can Affect Emotions and Behaviors. Forside. Young Minds. 11:670743. doi: 10.3389/frym.2023.670743
Ryan Mruczek
Indsendt: 17. juli 2021; Accepteret: 12. januar 2023; Offentliggjort online: 3. februar 2023.
Copyright © 2023 Shakkour, Habashy, Haidar, Nasrallah, Tabet, Yehya, Sarieddine, El Hayek, Shaito og Kobeissy

Læs videre

Vores fantastiske hjerner giver os mulighed for at gøre utrolige ting, men alligevel er de stadig mystiske på mange måder. Forskere har opdaget nogle situationer, hvor hjernen kan “narres”, og denne indsigt i hjernens indre arbejde har ført til nogle spændende nye teknologier, herunder virtual reality (VR). Ud over sin velkendte rolle inden for spil og underholdning har VR nogle fantastiske anvendelsesmuligheder inden for medicin. VR kan hjælpe patienter med at håndtere smerter, og det kan også hjælpe kirurger med at øve delikate procedurer og vejlede dem under operationer. Andre fremskridt kaldet hjerne-maskine-grænseflader kan lytte til hjernens snak og oversætte tanker til kommandoer til computere eller endda robotlemmer, hvilket i høj grad kan forbedre livet for mennesker med visse handicap. I denne artikel vil vi forklare, hvordan forskere bruger resultater fra banebrydende hjerneforskning til at producere spændende nye teknologier, der kan helbrede eller endda forbedre hjernens funktioner.

Dette studie undersøger, hvordan opmærksomhedsunderskud/hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD) påvirker gravide kvinder med fokus på, hvad det betyder for deres helbred. Forskningen er rettet mod unge og teenagere og hjælper med at forklare komplekse videnskabelige ideer på en måde, der er let at forstå. Den starter med at forklare, hvad ADHD er: en almindelig tilstand, der begynder i barndommen og kan fortsætte ind i voksenalderen. Derefter ser forskningen på de specifikke problemer, som kvinder med ADHD kan have, når de er gravide, f.eks. en højere risiko for depression, angst og komplikationer under graviditeten. Ved at undersøge detaljerede sundhedsjournaler fra mange forskellige kilder og sammenligne erfaringerne fra gravide kvinder med og uden ADHD finder undersøgelsen, at kvinder med ADHD er mere tilbøjelige til at få alvorlige helbredsproblemer, når de er gravide. Den viser dog også, at de, der tager ADHD-medicin, mens de er gravide, kan opleve et fald i disse helbredsproblemer, hvilket understreger vigtigheden af sikker brug af medicin. Undersøgelsen slutter med et råd til teenagere: Tal åbent med lægen, og træf informerede sundhedsvalg under graviditeten.

Alle får influenza eller forkølelse fra tid til anden. Vi designede et eksperiment for at undersøge, hvordan det påvirker hjernen at være syg oftere. For at gøre det brugte vi et stykke af en bakterie til at få voksne hanmus til at opleve symptomer på sygdom. Vi gav musene dette stof fem gange i alt. Musene fik det bedre i løbet af et par dage og holdt to ugers pause mellem eksponeringerne. Derefter målte vi, hvordan musene lærte og huskede ny information, og hvor godt deres hjerneceller arbejdede for at hjælpe dem med at lære. Vores eksperimenter tyder på, at sygdom ofte forstyrrer kommunikationen mellem hjernecellerne, så musene får problemer med at lære og huske. Vores data kan hjælpe læger med at forudsige, hvilke patienter der kan få hukommelsesproblemer, når de bliver ældre. Vores undersøgelse viser også, hvor vigtigt det er at holde sig så sund som muligt og tage skridt til at beskytte os selv og andre, når vi bliver syge.

Vidste du, at dine celler kan fortælle, hvad klokken er? Hver eneste celle i din krop har sit helt eget ur. Disse ure er ulig alle andre. Der er ingen tandhjul eller gear. Tiden indstilles af jordens rotation, så vores kroppe er perfekt afstemt med nat og dag. Selv om du måske ikke engang er klar over deres eksistens, styrer disse ure mange aspekter af dit liv. Fra hvornår du spiser og sover til din evne til at koncentrere dig eller løbe hurtigt – urene styrer det hele. Hvordan fungerer disse ure, og hvordan fortæller de tiden? Hvad sker der med vores ure, hvis vi ser tv sent om aftenen eller flyver til den anden side af jorden? Denne artikel undersøger disse spørgsmål og forklarer de videnskabelige opdagelser, der har hjulpet os med at forstå svarene.

Tak for din tilmelding.

Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.

Med venlig hilsen
MiLife