Forfattere
COVID-19-pandemien fik folk til at blive hjemme for at stoppe spredningen af SARS-CoV-2 (den virus, der er ansvarlig for COVID-19). Men vidste du, at andre luftvejsvirus, som dem, der forårsager forkølelse og influenza, også kan spredes indendørs? Vi tilbringer meget tid indendørs. Det kan være i hjemmet, i skolen eller andre steder. Derfor er indendørs luftkvalitet et vigtigt emne for folkesundheden. I denne artikel undersøger vi vira, og hvordan de spredes indendørs. Ved at vide mere om vira og om, hvordan man forbedrer luftkvaliteten, kan vi hjælpe med at holde os sunde.
Det er midt på skoledagen, luften er tung, og du indser, at du har siddet i klasseværelset i timevis. Det er blevet sværere at følge med i, hvad din lærer siger. Da du kigger dig omkring, bemærker du, at to af dine klassekammerater, som var til stede i går, er fraværende i dag. Du rækker hånden op og spørger din lærer, hvorfor de to elever ikke er i skole i dag. Din lærer forklarer, at de begge er forkølede. Mens du tænker over, hvordan de har det, og hvad der kan have gjort dem syge, fortsætter læreren biologitimen og dykker ned i viraenes spændende verden.
Begrebet “virus” kommer fra et latinsk ord, der betyder “gift”. Virus er bittesmå partikler, der kan inficere vores celler og gøre os syge. Selv om vi ikke kan se dem med vores øjne, findes der tusindvis af virustyper – med mange forskellige former og størrelser. En typisk virus kan være omkring 20-300 nm i diameter. Det er ca. 1/100th af størrelsen på en bakterie! En ting, som vira ofte har til fælles, er en beskyttende proteinskal, kendt som capsid, som indeholder deres -genom
Det virale genom er forskelligt fra det menneskelige genom. Vores genom er lavet af dobbeltstrenget DNA. Vi har fået den ene DNA-streng fra vores biologiske mor og den anden fra vores biologiske far.1 I modsætning hertil indeholder nogle vira DNA som deres genetiske materiale, mens andre indeholder RNA. Viralt DNA eller RNA kan eksistere i enkeltstrenget eller dobbeltstrenget form. Uden for kapsiden har nogle vira et membranlag, der kaldes en konvolut. Hylsteret er lavet af lipider (fedtstoffer) og proteiner. For eksempel har SARS-CoV-2, den virus, der forårsager COVID-19, en konvolut med store overfladeproteiner på, kendt som spike-proteiner. SARS-CoV-2 er en enkeltstrenget RNA-virus (ssRNA) (figur 1; for at lære mere om vira, se denne artikel fra Frontiers for Young Minds).
Der findes ikke en enkelt definition af liv, som alle er enige om, men de fleste definitioner omfatter en organismes evne til at reproducere sig selv og bruge energi til at opretholde sig selv. Vira har genomer, men de mangler maskineriet til at reproducere sig selv. I stedet invaderer de levende celler og kaprer det cellulære maskineri for at replikere deres genomer og producere nye viruspartikler. De celler, de inficerer, kaldes deres værtsceller og kan være alle slags levende celler, f.eks. plante-, bakterie- eller menneskeceller. Virus er afhængige af levende celler for at kunne replikere og vedligeholde sig selv og kan ikke overleve ret længe uden en værtscelle. Derfor klassificeres vira ofte som ikke-levende enheder, der eksisterer “på tærsklen til liv” [1] eller slet ikke lever [2].
De trin, der er involveret i produktionen af nye viruspartikler, omtales ofte som virusreplikationscyklussen [3]. Denne cyklus begynder, når en virus sætter sig fast på en værtscelle.
En luftvejsvirus kommer typisk ind i menneskekroppen med den luft, vi indånder. Når den er kommet ind, sætter den sig fast på en værtscelle, når dens overfladeproteiner binder sig til proteiner kaldet receptorer på værtscellens celleoverflade. Tænk på receptorer og overfladeproteiner som specialiserede låse og nøgler. Når de passer sammen, kan virussen komme ind i cellen (figur 2, trin 1). Virussen og værtscellen smelter derefter sammen, hvorefter virussen frigiver sit genom fra sin kapsidskal (figur 2, trin 2). Virussen opfører sig derefter som en lusket indtrænger og overtager cellens genreplikation og genekspression maskineri. Ved at narre cellen tvinger virussen cellen til at replikere det virale genom og producere virale proteiner (figur 2, trin 3). Efterhånden som der produceres flere virale komponenter, samles de for at danne nye kapsider, der indeholder det virale genom. Det er sådan, nye vira dannes (figur 2, trin 4). Til sidst frigøres flere nye vira fra cellen (figur 2, trin 5). Disse nye viruspartikler kan inficere nærliggende celler og gentage cyklussen.
Vi oplever ofte sygdomssymptomer, når vi bliver smittet med virus. Disse symptomer skyldes både den skade, virussen gør på vores celler, og vores immunsystem. Bekæmpelse af virus. Når virus invaderer vores kroppe, går immunsystemet i aktion for at beskytte vores helbred.
Immunsystemet bruger medfødte og adaptive immunsystemer til at reagere på en lang række skadelige stoffer, herunder virus. Vores første forsvarslinje er barrierer som hud og de våde slimhinder i øjne, næse og mund. Det medfødte immunsystem udløses hurtigt, hvis disse barrierer brydes, og en virus genkendes. Reaktionen er uspecifik og beskytter os på flere måder, f.eks. ved at rekruttere immunceller til infektionssteder og aktivere det adaptive immunsystem. Det adaptive immunsystem giver derefter et målrettet svar, der udvikler sig over tid, og som involverer specialiserede celler kaldet lymfocytter der kan genkende og, vigtigst af alt, huske specifikke vira. Der findes forskellige typer lymfocytter; nogle typer producerer proteiner kaldet antistoffer der klæber til vira og markerer dem til destruktion, og nogle typer eliminerer virusinficerede celler. Lymfocytter husker vira gennem en proces, der kaldes immunologisk hukommelse, som gør det muligt for immunsystemet at tilpasse sig og skabe et hurtigere og stærkere forsvar, hvis den samme type virus genkendes igen [4, 5] (for at lære mere om immunsystemet, se her, her eller her). På samme måde stimulerer vacciner immunsystemet til at genkende et agens og giver dermed aktiv erhvervet immunitet mod en bestemt sygdom. Vi kan dog stadig blive syge, mens vores kroppe arbejder på at forsvare os mod virus. Og hvis vi nyser eller hoster, mens vi er smittet, kan virussen sprede sig til andre mennesker.
Virus spredes mellem mennesker på mange måder – f.eks. gennem fysisk kontakt, forurenede overflader eller gennem luften (kaldet luftbåren smitte). Dråber sendes ud i omgivelserne, når en syg person hoster eller nyser (figur 3). At tale med en ven eller blot at trække vejret kan også generere dråber. Disse luftbårne dråber kan indeholde viruspartikler, som kan smitte en anden person.
Virusholdige dråber findes i forskellige størrelser. Dråbernes størrelse påvirker deres skæbne. Dråber, der er større end >100 μm i diameter, falder typisk til jorden inden for 2 m fra den person, der udsender dem. Små dråber (<100 μm) kan hænge i luften som aerosoler hvilket gør, at de kan spredes over et stort område. Spredningen af virusholdige aerosoler påvirkes af miljøfaktorer som temperatur, luftfugtighed og luftstrøm. Derudover kan aerosoler ophobes i lukkede rum, hvilket øger risikoen for, at de kommer ind i vores kroppe, når vi trækker vejret [6].
Har du nogensinde været i et klasseværelse, hvor lugten af frokost bliver overvældende? Det kan skyldes, at lokalet ikke har tilstrækkelig ventilation. Ventilation er en metode til at fortynde og fjerne luftbårne forureninger som f.eks. virusholdige dråber. Lukkede rum med recirkuleret luft har potentiale til meget højere virusinfektionsrater. Klasselokaler med dårlig ventilation kan akkumulere virusholdige aerosoler, dråber og forurenede overflader, hvilket øger risikoen for, at virussen spredes til flere mennesker [7].
For at reducere virusoverførsel indendørs skal vi praktisere god hygiejne. Det kan indebære regelmæssig håndvask og rengøring af overflader, der ofte berøres, og som kan være blevet forurenet, f.eks. borde, dørhåndtag og lyskontakter. Derudover kan brug af ansigtsmaske begrænse overførslen af luftvejsvirus ved at forhindre spredning af virusholdige dråber og aerosoler fra inficerede personer. Ved at holde en sikker afstand (2 m) til personer, der er smittet med luftvejsvirus, kan man bremse virusoverførslen. For at forbedre ventilationen bør vinduer og døre åbnes regelmæssigt. Desuden kan indførelsen af ventilationssystemer og luftrensere fortynde og fjerne virusholdige aerosoler fra klasseværelser [8]. Samlet set kan sikring af god indendørs luftkvalitet reducere spredningen af vira og bidrage til alles velbefindende.
Kapsid: Proteinskallen på en virus, der omslutter dens genetiske materiale.
Genom: Det komplette sæt af genetisk materiale, der findes i en organisme, som kan være DNA eller RNA.
Genreplikation: En cellulær proces, hvor genetisk materiale kopieres.
Genekspression: En proces, hvor genetisk information bruges til at syntetisere et funktionelt genprodukt.
Immunsystemet: Det system, der opdager og reagerer på en lang række skadelige stoffer og samtidig skelner dem fra organismens eget sunde væv.
Lymfocytter: Specialiserede celler, der er ansvarlige for at producere antistoffer og dræbe inficerede celler.
Antistoffer: Proteiner genereret af immunsystemet, der genkender og binder sig til antigener som f.eks. sygdomsfremkaldende vira.
Aerosol: En suspension af fine faste partikler eller væskedråber i luft eller en anden gas.
[1] Bos, L. 2000. 100 år med virologi: fra vitalisme via molekylærbiologi til genteknologi. Trends Microbiol. 8:82-7. doi: 10.1016/s0966-842x(99)01678-9
[2] Moreira, D., og Lopez-Garcia, P. 2009. Ti grunde til at udelukke vira fra livets træ. Nat Rev. Microbiol. 7:306-11. doi: 10.1038/nrmicro2108
[3] Ryu, W. S. 2017. “Virus life cycle”, i Molecular Virology of Human Pathogenic Viruses, red. W.-S. Ryu (San Diego, CA: Academic Press), 31-45. doi: 10.1016/b978-0-12-800838-6.00003-5
[4] Chaplin, D. D. 2010. Oversigt over immunresponsen. J. Allergy Clin. Immunol. 125(2 Suppl 2):S3-23. doi: 10.1016/j.jaci.2009.12.980
[5] Alberts, B. 2015. “The innate and adaptive immune systems”, i Molecular Biology of the Cell, 6th Edn, ed. B. Alberts (New York, NY: W.W. Norton & Company), 1297-343.
[6] Wang, C. C., Prather, K. A., Sznitman, J., Jimenez, J. L., Lakdawala, S. S., Tufekci, Z., et al. 2021. Luftbåren overførsel af respiratoriske vira. Science 373:eabd9149. doi: 10.1126/science.abd9149
[7] Megahed, N. A., og Ghoneim, E. M. 2021. Indendørs luftkvalitet: Nytænkning af reglerne for bygningsdesignstrategier i post-pandemisk arkitektur. Environ. Res. 193:110471. doi: 10.1016/j.envres.2020.110471
[8] Stabile, L., Pacitto, A., Mikszewski, A., Morawska, L. og Buonanno, G. 2021. Ventilationsprocedurer for at minimere den luftbårne overførsel af vira i klasseværelser. Build Environ. 202:108042. doi: 10.1016/j.buildenv.2021.108042
Du ser bolden flyve mod dig, kun en halv meter væk. Du sprinter for at gribe den, mens du pumper dine ben så hårdt, du kan. Du griber bolden og holder fast i den med fingrene. Så hører du pludselig din mors stemme kalde på dig. Det går op for dig, at det er tid til aftensmad, så du skynder dig hjem igen. Hvordan kan alt dette ske? Du ved selvfølgelig, at din hjerne styrer din krop, men hvordan ved den, hvad dine øjne ser, eller hvordan får den dine ben til at løbe? Din hjerne består af milliarder af celler, der kaldes neuroner. Dine neuroner bærer information i form af elektriske impulser. Neuronerne kommunikerer med hinanden og resten af din krop ved særlige mødepunkter, der kaldes synapser.
…
Vores hjerner er som utroligt komplekse puslespil med milliarder af brikker, der har vokset og udviklet sig, siden før vi blev født. Men vidste du, at små, hårlignende strukturer på vores celler kaldet primære cilier spiller en stor rolle i denne proces? Primære cilier fungerer som antenner, der hjælper vores hjerneceller med at kommunikere, rejse og endda opbygge forbindelser ved at styre samlingen af dette store puslespil. Men når de primære fimrehår ikke kan dannes ordentligt eller ikke kan fungere problemfrit, kan det påvirke udviklingen af mange organer, herunder hjernen. Forskere har fundet ud af, at kortere eller færre primære cilier er forbundet med tilstande, der kan påvirke hjernens udvikling, herunder en gruppe lidelser, der kaldes ciliopatier. Ved at forstå betydningen af primære cilier kan vi finde ud af mere om hjernens udvikling og den rolle, cilier spiller i samlingen af dette store puslespil.
…
Som mennesker kan vi bruge ord som “sulten” og “mæt” til at kommunikere, hvornår vi har brug for at spise i løbet af dagen. Men mus, som ofte bruges til at studere spiseadfærd i laboratoriet, kan ikke fortælle os, hvad de føler. Vi trænede mus til at fortælle os, om de var sultne eller mætte. Derefter tændte og slukkede vi for bestemte celler i et hjerneområde kaldet hypothalamus for at se, om disse specifikke celletyper kunne få en mus til at føle sig sulten eller mæt. Vores forskning viste, at når vi tændte for bestemte hjerneceller i et område kaldet hypothalamus’ bueformede kerne, fik det musene til at rapportere, at de var sultne, selv om de lige havde spist, og deres maver burde føles fyldte. Disse resultater giver os et fingerpeg om, hvordan hjernen arbejder med at kontrollere sult.
…
Nogle gange kan børn ikke bo hos deres biologiske (biologiske) forældre. Det kan være, fordi forældrene er syge eller ude af stand til at tage sig af deres børn på grund af de udfordringer, forældrene står over for. I sådanne tilfælde kan plejefamilier træde til og hjælpe. En plejefamilie er som en anden familie, hvor børn kan bo midlertidigt, eller indtil de bliver voksne. Plejeforældrenes opgaver er de samme som alle andre forældres: De leger med børnene, tilbyder følelsesmæssig støtte, hjælper med lektier, sørger for mad og drikke, og sørger for et trygt hjemmemiljø. Ikke desto mindre er det en stor forandring at flytte til en ny familie, og det kan være en udfordring. Nogle børn kan være vrede eller kede af det, have svært ved at stole på nye mennesker eller have oplevet slemme ting. Det vigtigste er dog, at børn og plejeforældre ikke er alene i disse situationer. Der er et stort team, kaldet familieplejesystemet, som sørger for, at børn og forældre har det bedst muligt.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
