Forfattere
Visuel søgning er det at lede efter – og forhåbentlig finde – noget, der er vigtigt, eller som du har brug for. Du gør det sikkert hver dag, f.eks. når du skal finde din rygsæk, inden du tager i skole. Nogle gange kan du finde det, du leder efter, bare ved at bruge øjnene, men andre gange er du også nødt til at bruge hænderne, som når du leder efter en blyant i en rodet skuffe. Dette kaldes “interaktiv søgning”, fordi det involverer interaktion med søgemiljøet ved at flytte rundt på tingene med hænderne. I vores studie undersøgte vi, hvordan vi kunne gøre folk til bedre interaktive søgere ved at bede dem om at finde specifikke LEGO-klodser i bakker fulde af klodser. Vi fandt ud af, at folk faktisk er bedre til denne opgave, når de retter deres opmærksomhed og aktivt søger efter mål, i forhold til når de bruger en afslappet søgestrategi.
Har du nogensinde mistet noget, du havde brug for, og derefter haft svært ved at finde det? Måske skulle du bruge din rygsæk til skolen, men den var gemt et sted på dit værelse under en bunke tøj og legetøj. Det at lede efter noget, man har brug for (eller noget vigtigt), kaldes visuel søgning. Og nogle mennesker lever faktisk af at lede efter ting! Ikke din rygsæk, selvfølgelig. Men vigtige ting som våben eller medicinske problemer.
Mange professionelle visuelle søgeopgaver involverer at lede efter ting på computerskærme eller andre todimensionelle (2D) displays. For eksempel ser sikkerhedskontrollører i lufthavne på røntgenbilleder på computerskærme for at finde forbudte genstande i de rejsendes bagage, og læger scanner rutinemæssigt medicinske billeder for at sikre sig, at deres patienter er okay. Når forskere undersøger den visuelle søgeproces, bruger de normalt også 2D-skærme, og det giver mening, for hvis de vil forstå, hvordan man kan gøre folk bedre til visuel søgning, er det vigtigt at skabe laboratorieeksperimenter, der ligner den slags opgaver, som læger og sikkerhedsscreenere rutinemæssigt udfører.
Men den virkelige verden omkring os er tredimensionel (3D), og den kan være rodet eller ligefrem uordentlig! Det betyder, at de ting, vi leder efter, måske ikke er umiddelbart synlige – de kan være delvist eller helt blokeret af andre genstande. Hvad gør vi i sådanne situationer? Vi bruger ofte vores hænder til at flytte ting af vejen eller til at omorganisere et rum, så tingene bliver lettere at finde.
Forestil dig, at du går rundt i dit hjem og prøver at finde forskellige ting. Nogle vil være lette at få øje på, hvis du kun bruger øjnene. I figur 1A og B kan du f.eks. prøve at finde LEGO-sættet T-rex eller en søvnig hund. Hvis du skal finde noget på en hylde eller finde ud af, hvor din dovne hund har besluttet sig for at tage en lur, behøver du sandsynligvis ikke at bruge dine hænder. Men forestil dig, at du skal grave en blyant ud af en rodet skuffe eller finde en bestemt LEGO-brik, der er gemt blandt mange andre (figur 1C,D). I disse scenarier kan du måske kun søge med øjnene, men det ville være meget mere effektivt at foretage en interaktiv søgning.-Det vil sige en søgen med øjne og hænder. Det er helt sikkert lettere at finde sin blyant, hvis man kan føle efter blyantens træ og flytte andre ting rundt og af vejen, mens man går.
Selvom nogle professionelle visuelle søgere typisk kigger på 2D-skærme, udfører mange af dem interaktive søgninger. For eksempel kan politiefterforskere være nødt til at afdække genstande på et gerningssted, mens de leder efter beviser; redningsfolk kan feje plantemateriale til side, mens de leder efter fodspor fra en forsvunden vandrer; og en koncertvagt kan gennemsøge en publikums taske for at sikre sig, at de ikke medbringer noget, som de ikke burde. Det er også vigtige erhverv, så hvis vi vil forstå 3D-søgninger bedre og finde ud af, hvordan vi kan forbedre disse menneskers arbejdsindsats, må vi skabe laboratorieopgaver, der efterligner interaktive søgninger.
Desværre bruger forskere meget tid på at studere 2D-søgning, men de bruger ikke meget tid på at studere 3D-søgning. Så for at studere interaktiv søgning var vi nødt til at designe vores egen opgave til deltagerne i vores laboratorium – en opgave, der lignede interaktiv 3D-søgning i den virkelige verden. Vi var nødt til at sikre os, at alle udførte opgaven under de samme betingelser, så vi kunne foretage omhyggelige målinger af deres præstationer. Vi havde brug for en opgave, hvor der ville være nogle mål. (ting, som deltageren blev bedt om at finde) og masser af distraktorer (andre ting, der ikke er målet). Hvis du f.eks. leder efter en blyant i dit skrivebord, er blyanten målet, og alt andet i skuffen er en distraktor. Vi havde også brug for en opgave, hvor genstandene kunne overlappe hinanden, og deltagerne skulle have mulighed for at flytte rundt på genstandene for at få distraktorerne af vejen, når de havde brug for det. Da vi alle er fans af at bygge med LEGO-klodser, tænkte vi, at det at få folk til at søge efter LEGO-mål blandt andre distraherende klodser ville være en perfekt måde at efterligne interaktive søgninger i den virkelige verden (figur 2). Vi vidste også, at vi kunne designe en opgave som denne meget omhyggeligt og observere deltagernes præstation meget præcist.
Først forklarede vi opgaven for deltagerne og fortalte dem, at de skulle lede i bakker med LEGO-klodser, og at de gerne måtte bruge deres hænder til at lede med. Derefter tog vi et sæt på 150 klodser og spredte dem tilfældigt på en stor hvid bakke; mens vi gjorde dette, var der en skærm foran bakken for at sikre, at deltageren ikke kiggede og fik et forspring! Derefter fik deltageren udleveret en målklods (nogle gange en lille klods og andre gange en stor) og fik at vide, at deres opgave var at finde så mange af disse klodser, som de kunne. Da de havde husket målet og var klar til at begynde, fjernede vi skærmen og startede en timer. Hver gang deltageren fandt en af klodserne, lagde de den i en lille skraldespand (så vi kunne holde styr på det), og computeren registrerede, hvor hurtigt genstanden blev fundet. Deltageren søgte og flyttede rundt på tingene på bakken, indtil de troede, at de havde fundet alle målene, og i så fald råbte de “Jeg er færdig!”, og søgningen var slut. Hver deltager gjorde dette flere gange i løbet af en time og søgte efter forskellige mål på hver ny bakke.
Vi ville ikke kun undersøge, hvordan folk udfører interaktive søgninger, men også om vi kunne gøre folk bedre til denne opgave. Så vi bad nogle af vores deltagere om at prøve at kontrollere deres opmærksomhed, mens de udførte deres søgninger. I den ene gruppe (de uinstruerede søgere) gav vi dem ingen specifikke instruktioner, vi lod dem bare søge, som de havde lyst til. I den anden gruppe (de aktivt søgende) bad vi deltagerne om at gøre sig umage med at styre deres opmærksomhed og aktivt søge efter målene. Du kan tænke på dette som en anstrengende måde at søge på, hvor du konstant forsøger at rette dine øjne mod, hvor målet kan være. Til den tredje gruppe (de passive søgende) sagde vi, at de skulle prøve at lade målene “dukke op i tankerne” i stedet for aktivt at opsøge dem. Du kan tænke på dette som en mere afslappet måde at søge på, hvor du bare afslappet lader dine øjne bevæge sig rundt på bakken. I vores tidligere arbejde [1] gav vi folk den samme slags instruktioner, før de udførte en søgning på en 2D-computerskærm (på udkig efter billeder af ting), og vi fandt ud af, at en afslappet, passiv tilgang til at kontrollere opmærksomheden faktisk gjorde folk til bedre søgere. Men vi spekulerede på, om den strategi også virkede ved interaktiv 3D-søgning!
I denne undersøgelse [2] fandt vi præcis det modsatte af, hvad vi fandt ved hjælp af søgninger på computerskærme! (figur 3). Vi målte præstationen ved at registrere den tid, det tog deltagerne at finde hvert mål. Ikke overraskende fandt deltagerne de større mål hurtigere end de mindre. Men endnu vigtigere var det, at vi fandt ud af, at deltagere, der brugte en aktiv opmærksomhedsstrategi, var hurtigere end deltagere, der brugte en passiv strategi. Så en afslappet tilgang til søgning kan måske hjælpe dig med at søge på en 2D-skærm, men vores resultater viser, at det er mindre nyttigt, når du udfører en interaktiv 3D-søgning med dine hænder.
Det ser måske ud til, at en aktiv strategi ville være “standardtilstanden” for søgning; det vil sige den måde, du ville søge på, selv hvis du ikke fik instruktioner om, hvordan du skulle gøre det. Men vores resultater tyder på, at det at forsøge at styre sin opmærksomhed på en aktiv måde gør dig til en bedre interaktiv søger – deltagerne i den aktive tilstand fandt også deres mål hurtigere end de ikke-instruerede søgere!
Hvad kan vi konkludere ud fra denne undersøgelse? Det er vigtigt at huske, at dette kun var ét eksperiment, så det betyder ikke, at en aktiv strategi altid er den bedste måde at udføre interaktiv 3D-søgning på. Men vores arbejde er en god start på en bedre forståelse af interaktiv søgning gennem omhyggelige laboratorieeksperimenter. Når søgemiljøet er rodet, og elementerne ligner hinanden meget, og når søgeren kan bruge sine hænder til at flytte rundt på tingene, ser det ud til, at en aktiv opmærksomhedsstrategi er fordelagtig. Det kan være nyttigt at afprøve, næste gang du for eksempel lægger et puslespil og skal finde den helt rigtige brik blandt alle de andre brikker!
Fremtidigt arbejde vil være nødvendigt for at skabe opgaver, der er endnu mere lig de professionelle scenarier, som vi er interesserede i, og for at undersøge, hvordan kontrol af din opmærksomhed kan gøre dig bedre til at finde vigtige søgemål. Selvom vores laboratorieopgave var mere realistisk end at søge efter ting på en computerskærm, adskiller den sig stadig på mange måder fra den slags interaktive søgeopgaver, som professionelle som sikkerhedsvagter, politibetjente eller retsmedicinske eksperter bruger i deres daglige arbejde. Så fremtidige eksperimenter skal i højere grad matche disse opgavers karakteristika og udforske søgeperformance i stadig mere realistiske scenarier. Det vil være den bedste måde at forstå, om en aktiv eller en passiv strategi er den optimale måde at finde et søgemål på. Indtil videre skal du bare huske, at en aktiv strategi kan være nyttig, næste gang du skal finde den ene manglende LEGO-klods!
Visuel søgning: Det at lede efter noget, der kan være skjult eller forsvundet blandt andre ting.
Interaktiv søgning: En type visuel søgning, hvor observatøren bruger sine hænder (eller et andet redskab) til at interagere med søgemiljøet ved at flytte rundt på genstande eller omarrangere rummet.
Mål: Det element, du leder efter i en visuel søgning.
Distraktorer: De ting, der ikke er mål, og som kan være til stede under en visuel søgning.
[1] Madrid, J., og Hout, M. C. 2019. Undersøgelse af virkningerne af passive og aktive strategier på adfærd under hybrid visuel hukommelsessøgning: bevis fra øjesporing. Cogn. Res. 4:39. doi: 10.1186/s41235-019-0191-2
[2] Hout, M. C., White, B., Madrid, J., Godwin, H. J. og Scarince, C. 2022. Undersøgelse af effekten af passiv og aktiv strategibrug under interaktiv søgning efter legoklodser. J. Exp. Psychol. 28:35-51. doi: 10.1037/xap0000295
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…
Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…
I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…
Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
