Brugen af forskellige læringsstile og præferencer bidrager til optimal læring og trivsel
STU Kerteminde er en lokal ungdomsuddannelse, der tilbyder en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) for unge med særlige behov, herunder neurodivergente elever. Undervisningen er ikke alders- eller funktionsopdelt, men fokuserer på at skabe deltagelsesmuligheder for alle ved at tage hensyn til neurodiversitet. Her inddrages forskellige læringsstile og præferencer bevidst for at sikre optimal læring og trivsel.
MiLife er et centralt pædagogisk grundlag
Vi anvender MiLife som en central del af vores undervisningstilrettelæggelse. Alle elever benytter arbejdsbogen “HER ER JEG”, hvilket giver dem en fysisk samling af undervisningsmateriale og opgaver, der hjælper med at visualisere deres fremskridt. Derudover har vi et abonnement til Mellemtrinnet & Indskolingen, som giver underviserne større fleksibilitet i planlægningen og mulighed for at præsentere modeller og tekster på smartboardet, hvilket styrker de visuelle input.
Inddragelse af forskellige læringsstile øger vores fleksibilitet og fastholder elevernes fokus
Vores undervisning bygger på en fleksibel tilgang til læringsstile og læringspræferencer. Fx, når vi arbejder med emnet “Vaner, komfortzonen og mindset”, kombinerer vi auditive, visuelle og kinæstetiske elementer for at imødekomme elevernes forskellige behov. Dette inkluderer brug af smartboard, fysiske aktiviteter og diskussioner, der tilsammen hjælper eleverne med at holde energien og fokus.
Vi anerkender også, det vi kalder “legitim perifer deltagelse”, hvor elever, der ikke deltager aktivt, stadig lærer ved at observere. Denne tilgang sikrer, at alle elever får mulighed for at lære på deres egen måde.
Vi ved af erfaring, at når vi inddrager forskellige læringsstile og læringspræferencer kan eleverne holde energien og fokus.
Transfer mellem undervisningen og praksis
Undervisningen i klasselokalet på STU giver elever og undervisere et fælles sprog og forståelse af begrebet komfortzone, men for at kunne skabe transfer, skal eleverne også konkret mærke, hvordan det føles og hvordan de selv reagerer (kinæstetisk/taktilt).
Derfor tager vi i forlængelse af holdundervisningen på besøg i en klatrehal. Her får eleverne mulighed for at mærke, i tæt relation med os undervisere, hvordan det kan føles at komme ud af sin komfortzone.
Besøget i klatrehal gentager vi tre gange. Nogle elever har brug for at se stedet og aktiviteten an, og det er første trin i at udvide deres komfortzone, og det lykkes alle elever at komme på klatrevæggen i løbet af de tre gange vi er afsted. Efterfølgende åbner de nye begreber og forståelser af følelser, tanker og handlemuligheder op for nye oplevelser og succeser.
Vores erfaring siger, at nu er det nemmere for vores elever fx at afprøve nye praktikker, begynde til fodbold for første gang eller mødes med sin sagsbehandler – fordi nu de kan genkende følelserne, og de kan sætte ord for dem. Det er en kæmpehjælp for dem nu og fremover.
Forfatter: Christina Wiingreen, socialpædagog og underviser på STU Kerteminde
