“Uddannelse er det stærkeste våben, vi kan bruge til at ændre verden.”
– Nelson Mandela
Evidensbaserede undervisningsmaterialer
Forskningsartikler om hjernen og sundhed
Her finder du udvalgte forskningsartikler om hjernen, læring og sundhed, som er skrevet af videnskabelige eksperter og gennemgået af unge for at sikre, at de er klare og let forståelige.
International forskning
Her findes udvalgte udenlandske forskningsrapporter, der bearbejder forskellige perspektiver, undersøgelser og research inden for socio-emotionelle kompetencer og relaterede fagområder og dokumenterer effekt og resultater, hvor det er relevant.
dansk forskning
Her findes udvalgte forskningsrapporter, der bearbejder forskellige perspektiver, undersøgelser og research inden for socio-emotionelle kompetencer og relaterede fagområder og dokumenterer effekt og resultater, hvor det er relevant.
teori
Her findes korte præsentationer og beskrivelser af de mange danske og udenlandske teoretikere og deres teorier, der ligger til grund for MiLife koncepterne.
MiLife undervisningsmaterialer er videnskabeligt forankrede i anerkendt forskning fra ind- og udland og kan derfor siges at være evidensbaseret ud fra de utallige forskningsmæssige resultater.
Bag behovet for evidens ligger ofte et ønske om at vide, hvilke metoder der skal tages i anvendelse, hvis de bedste resultater skal opnås, og at en given indsats har en bestemt effekt. Men at noget er evidensbaseret betyder ikke, at det er bevisliggjort i absolut forstand. Evidens betyder snarere, at initiativ og praksis er teoretisk velfunderet og bygger på den til enhver tid bedst tilgænge-lige viden eller er empirisk valideret, hvilket vil sige, at effekten er evalueret på baggrund af statistik og praktisk relevans.
Overbevisende forskning dokumenterer effekten af socio-emotionel læring
Mere end to årtiers forskning viser, at uddannelse og træning i socio-emotionel læring giver målbart positive resultater for den enkelte og for grupper.
Resultaterne viser sig blandt andet i form af bedre trivsel i klasseværelset, bedre faglige resultater, stærkere fællesskaber blandt eleverne og forebyggelse af ungdomsproblemer. Resultaterne stammer fra flere forskellige pædagogiske og psykologiske forskningsområder, herunder neurovidenskab, neuropædagogik og neuropsykologi.
Området Forskning og evidens fremhæver både international og dansk research og det teoretiske fundament, som MiLife konceptet bygger på.
Vi ved, at det er vigtigt for alle, der arbejder med MiLife i praksis på skolerne at vide, at der er solid og anerkendt forskning bag koncepterne. I det følgende er der adgang til research, undersøgelser og rapporter fra både ind- og udland samt et samlet overblik over det teoretiske fundament, som koncepterne og undervisningen bygger på. Det vil løbende blive opdateret med nye artikler.
Otte tendenser i fremtidens skole
Læs rapporten ”Future of the Classroom – Emerging Trends”
Denne rapport retter sig mod alle klassetrin fra børnehaveklasse til og med 12. klasse (K-12) og er resultatet af et samarbejde mellem Google Education og et konsulentfirma Canvas8. Et team af forskere har sammen udviklet en ‘narrativ analyse’, der har bidraget til at definere otte tendenser, som forskerteamet anser for ønskværdige og nødvendige, at alle skoleelever lærer fremover.
1. Digitalt ansvar.
2. Livsfærdigheder og forberedelse til arbejdslivet.
3. Computational thinking (analyse, kritisk og logisk tænkning).
4. Elevstyret tænkning.
5. Samarbejdende klasseværelser.
6. Relationer mellem mentorer og skoler.
7. Innovativ pædagogik.
8. Nye teknologier.