Neurodivergente elever, læringspræferencer og læringsstile i undervisning
Læringspræferencer og læringsstile: en nøgle til at styrke undervisningen af neurodivergente elever
At undervise neurodivergente elever kræver en nuanceret tilgang, der tager højde for deres særlige behov og unikke styrker. Elever med diagnoser som autisme, ADHD eller dysleksi har ofte meget forskellige måder at modtage og bearbejde information på. Ved at anvende læringspræferencer og læringsstile bevidst kan vi tilpasse undervisningen, så vi skaber optimale betingelser for deres læring og trivsel.
Hvad er læringspræferencer og læringsstile?
Der er en vigtig forskel mellem læringspræferencer og læringsstile, selvom de to begreber ofte bruges i flæng. Læringspræferencer refererer til den foretrukne måde, en elev optager, bearbejder og husker information på. Disse præferencer er fleksible og kan variere afhængigt af faget, konteksten eller omgivelserne.
Læringsstile, derimod, er mere faste og formaliserede kategorier, der bygger på ideen om, at individer har en konsistent måde at lære på. Klassiske eksempler inkluderer visuel, auditiv eller kinæstetisk læring, hvor eleverne lærer bedst gennem enten billeder, lyd eller bevægelse.
Karakteristika læringspræferencer
- Tendens til at være mere fleksible og foranderlige.
- En person kan foretrække forskellige tilgange afhængigt af fag eller situation.
- Præferencer kan omfatte sensoriske præferencer (visuelle, auditive, kinæstetiske), sociale præferencer (arbejde alene vs. i en gruppe) eller miljømæssige faktorer (stilhed vs. baggrundsstøj).
Karakteristika læringsstile
- Ofte kategoriseret i specifikke stilarter (fx VAK-modellen: Visuel, Auditiv, Kinæstetisk).
- Forudsætter en mere fast eller medfødt måde at lære på.
- Modeller for læringsstile antyder, at undervisning, der er tilpasset en persons stil, forbedrer læringseffektiviteten, selvom dette koncept er blevet debatteret og udfordret i nyere forskning.
Vigtige forskelle mellem læringspræferencer og læringsstile
Fleksibilitet
Læringspræferencer er fleksible og kan ændre sig over tid eller afhængigt af situationen, mens læringsstile opfattes som mere faste træk.
Situationsbestemt vs. medfødt
Læringspræferencer kan variere afhængigt af konteksten, mens læringsstile ofte betragtes som medfødte for individet.
Moderne forskning
Nyere studier støtter ideen om læringspræferencer frem for læringsstile og antyder, at det er mere gavnligt at blive eksponeret for flere måder at lære på end at tilpasse undervisning strengt til en bestemt "stil".
Mens teorien om læringsstile tidligere blev betragtet som en nøgle til bedre undervisning, viser nyere forskning altså, at en kombination af forskellige undervisningsmetoder ofte giver de bedste resultater – især for neurodivergente elever.
Fleksibilitet og individualisering: En nødvendighed for neurodivergente elever
Neurodivergente elever har ofte brug for undervisningsmetoder, der er mere fleksible og tilpassede deres individuelle behov. Traditionelle læringsstile som visuel, auditiv eller kinæstetisk læring kan absolut være nyttige som en del af undervisningen, hvilket fremgår med stor tydelighed i casen fra STU i Fredericia, men for disse elever er det sjældent nok. Deres indlæring afhænger ofte af den specifikke kontekst, den pågældende opgave og dagsformen, ikke mindst.
Fleksibiliteten i læringspræferencer gør det muligt at variere undervisningsmetoder, hvilket er afgørende for elever med særlige behov. Fx kan en elev med ADHD måske have brug for bevægelse i undervisningen, men kan samtidig drage fordel af visuelle hjælpemidler for at fastholde opmærksomheden. Andre neurodivergente elever kan have gavn af en taktil tilgang, hvor de arbejder med deres hænder for bedre at forstå komplekse koncepter. Dette fremgår ligeledes af STU-casen nævnt ovenfor.
Styrkebaseret tilgang: Fokuser på elevens styrker
Selvom ideen om læringsstile som faste kategorier er blevet udfordret, er der stadig værdi i at fokusere på neurodivergente elevers styrker. Fx kan elever med autisme ofte have stærke visuelt-rumlige evner, mens elever med dysleksi kan udvise en exceptionel auditiv forståelse. Ved at bygge undervisningen op omkring disse styrker kan vi øge både engagement og læringsudbytte.
En fleksibel tilgang og bevidst brug af læringspræferencer gør det faktisk meget lettere at tilpasse undervisningen og fokusere på de områder, hvor den enkelte elev trives. Dette er ikke blot en måde at forbedre den faglige præstation, men lige så væsentligt en vej til at øge elevens selvtillid og trivsel i skolen.
Multimodal undervisning er en sikker strategi
Forskning viser, at multimodal undervisning – hvor flere sansekanaler aktiveres samtidig – er særligt effektiv, især for neurodivergente elever. Ved at kombinere visuelle, auditive og taktile oplevelser styrkes elevens evne til at bearbejde og fastholde information. Dette aktiverer forskellige dele af hjernen og giver eleverne flere muligheder for at tilegne sig viden.
Fx kan en lektion om matematik involvere visuelle hjælpemidler som grafer, samtidig med at eleverne fysisk manipulerer objekter for at forstå begreber som volumen eller geometri. Denne form for multimodal læring har vist sig at være særligt gavnlig for elever, der har svært ved at koncentrere sig eller bearbejde information på én enkelt måde.
Sensoriske overvejelser og tilpasning af miljøet
For mange neurodivergente elever kan sensoriske input som baggrundsstøj, visuelle forstyrrelser eller fysiske omgivelser have en betydelig indflydelse på deres evne til at lære. For elever med autisme kan visuel ro eller minimale sensoriske distraktioner være afgørende for deres koncentration, mens elever med ADHD kan have brug for regelmæssig bevægelse, for at de kan bevare fokus. Her kan vi bruge læringspræferencerne og læringsstilene til at skabe et læringsmiljø, der passer til den enkelte elev. Dette kan inkludere alt fra brugen af rolige læringszoner, til visuelle hjælpemidler eller praktiske aktiviteter, der engagerer eleverne.
Individuelle undervisningsplaner og eksekutive funktioner
Individuelle undervisningsplaner (IUP’er) er et vigtigt redskab til at tilpasse undervisningen til hver elevs behov. For neurodivergente elever er det ofte nødvendigt at fokusere på støtte til eksekutive funktioner som tidsstyring, opmærksomhed og følelsesregulering. Teknikker som visuelle tidsplaner og tydelig opdeling (chunking) af opgaverne er med at skabe struktur og fokus for disse elever.
Konklusion: Fleksibel og individualiseret undervisning er nøglen
Det er tydeligt, at fleksibel og individualiseret undervisning er afgørende, når det kommer til undervisning af neurodivergente elever. Ved at fokusere på elevens unikke læringspræferencer og inddrage de forskellige læringsstile og sikre en bred vifte af måder at lære på, skaber vi inkluderende og engagerende miljøer, der styrker både læring og trivsel for alle elever.