To systemer: Et hurtigt og et langsomt
I 2011 udgav den nu afdøde Nobelprismodtager og adfærdspsykologi Daniel Kahneman sin bog Thinking, fast and slow (på dansk At tænke – hurtigt og langsomt” i 2013), som han blev verdenskendt for. Kahnemans centrale budskab var, at hvis den menneskelige fornuft overlades til sig selv, vil den være tilbøjelig til at engagere sig i en række fejlslutninger og systematiske fejl. Så hvis vi ønsker at træffe bedre beslutninger i vores personlige liv og som samfund, bør vi forstå dette og begynde at bruge andre måder at træffe beslutninger på.
Haren og pindsvinet
I bogen fokuserer Kahneman på en grundlæggende forskel mellem to tænkemåder, nemlig: “System 1” som er hurtigt, instinktivt og følelsesmæssigt (”hurtigt som en hare”) og “System 2” som er mere velovervejet og mere logisk – men også langsommere (”som et pindsvin”).
- System 1 er intuitivt og automatisk. Det navigerer os gennem en verden med et højt tempo, og er en stor hjælp, når der skal træffes hurtige valg. Men det vil af samme grund også træffe nogle forhastede beslutninger og valg baseret på alle de bias (fordomme), vi alle har samlet sammen.
- System 2’s største styrke er både dets evne til at analysere og strukturere og træffe gennemtænkte beslutninger, som kan afvise System 1’s fejlbårne konklusioner. Ved at lære at få de to systemer til at arbejde sammen, kan det styrke vores evner til at træffe gode beslutninger.
Konsekvensen er, at i 95% af vores vågne tid, agerer vi som haren og træffer hurtige, intuitive beslutninger, nærmest på automatpilot. Og deraf følger at i kun 5 % af den vågne tid har vi overskud og kræfter til at gøre brug af system 2, som er mere krævende, kognitive processer!
Hjernen er energibevidst
I bogen bringer Kahneman en masse eksempler på, hvordan vi ”framer” vores valgmuligheder og har en tendens til at erstatte svære spørgsmål med lette – grundlæggende, fordi det er mere krævende at bruge System 2 tænkningen.
For system 2 har begrænset kapacitet, og der skal ikke mange ”forstyrrelser” til, før vi slår over i system 1. Hjernen kan simpelthen ikke arbejde med alt for store mængder information på samme tid i vores arbejdshukommelse. Hvis informationsmængden er (for) stor eller serveres på en kompleks måde, kortsluttes beslutningsprocessen ofte, og System 1 tager over.
Hjernen bruger disse mentale genveje for at spare på energien. Og det er godt, for sådan som vores hjerne er indrettet, ville vi ikke kunne fungere, hvis vi skulle gennemtænke samtlige små beslutninger hvert minut, hver time eller hver dag. Vi har brug for at kunne gøre det komplekse let og overkommeligt. Og her kommer mikrohandlingerne ind som et effektivt redskab til at løfte noget, der kan virke uoverkommeligt. For når vi vil ændre vaner og adfærd, er det faktisk en rigtig god idé at trække på System 1 og tænke hurtigt som haren.