Med 100 BRAIN BREAKS til undervisere 1 er enhver lærer og pædagog godt klædt på til at få sine elever (og kolleger) op af stolene og bevæge sig.
Brain Breaks: Boost fokus og energi med sjove mikropauser!
Hvad er Brain Breaks?
Brain Breaks er korte, energigivende aktiviteter, der indføres i undervisningen eller arbejdsdagen for at øge fokus, koncentration og motivation. Disse mikropauser kan vare fra 1-5 minutter og involverer typisk bevægelse, mindfulness eller kreativ udfoldelse.
Hvorfor bruge Brain Breaks?
- Forbedret fokus: Forskning viser, at korte pauser øger blodcirkulationen til hjernen, hvilket kan forbedre fokus og koncentration.
- Øget energi: Brain Breaks kan bekæmpe træthed og øge energiniveauet, så du føler dig mere frisk og motiveret.
- Stimuleret læring: Ved at bryde den monotone læringsrytme kan Brain Breaks forbedre elevers indlæring og hukommelse.
- Stærkere fællesskab: Brain Breaks kan være en sjov og engagerende måde at skabe et stærkere fællesskab i klassen eller på arbejdspladsen.
Eksempler på Brain Breaks:
- Bevægelsesaktiviteter: Hoppe, danse, strække eller lave simple yogastillinger.
- Mindfulness: Øvelser i dyb vejrtrækning eller meditation.
- Kreative aktiviteter: Tegning, skrivning eller brainstorming.
Få inspiration og tips:
- https://xn--trivselogbevgelse-2rb.dk/index.php/brain-breaks/: Dansk hjemmeside med masser af inspiration og materialer til Brain Breaks.
- [YouTube Brain Breaks]: Find et væld af videoer med korte, sjove og energigivende Brain Breaks.
- [Pinterest Brain Breaks]: Oplev et visuelt univers med kreative ideer til Brain Breaks.
Implementér Brain Breaks i din hverdag:
- Vælg aktiviteter, der passer til din målgruppe og omgivelser.
- Start med korte pauser og øg gradvist varigheden.
- Involver eleverne eller kollegerne i at vælge og planlægge Brain Breaks.
- Evaluer effekten og justér din strategi løbende.
Brain Breaks er et effektivt værktøj til at øge fokus, energi og motivation. Ved at implementere korte, sjove mikropauser i din hverdag kan du opleve en positiv effekt på både læring og velvære
Jo større viden vi har fået om den menneskelige hjerne, desto mere forstår vi, at hjerner er meget forskellige. Den viden kan bl.a. omsættes i begreberne neurodiversitet og neurotypisk.
Hvad er neurodiversitet og neurodivergens?
Alle former for hjernefunktioner er gyldige, og ingen er i sig selv bedre eller værre end en anden. Både neurodivergente og neurotypiske mennesker er en del af neurodiversiteten.
Neurodivergente og neurotypiske mennesker
Neurodivergente mennesker har hjernefunktioner, der på et eller flere måder adskiller sig fra det, der betragtes som almindeligt eller neurotypisk. Dette er problematisk, fordi det sætter neurotypiske mennesker op som “normale” og neurodivergente mennesker som “unormale”, men det er stadig den gængse opfattelse af neurodivergens.
Dét er derfor vigtigt, at vi forstår, at neurodivergens har at gøre med, hvordan en persons hjerne er struktureret og fungerer. Der er ikke to ens neurodivergente mennesker. De er lige så forskellige som alle andre. Accepten af neurodiversitet er vigtig, da det indebærer en anerkendelse af hele mennesket, så alle mennesker kan leve deres bedste liv, uanset hvordan deres hjerne fungerer.
”Det er en del af variabiliteten hos mennesker og livet, og det gør livet på jorden spændende, interessant og smukt.” – Annette Estes, direktør for University of Washington (UW) Autism Center.
Nogle fakta om neurodiversitet og neurodivergens
- Neurodiversitet er et begreb, der henviser til mangfoldigheden af menneskelige hjerner og nervesystemer. Det er dermed en anerkendelse af, at mennesker har forskellige måder at tænke, lære og opfatte verden på, og at disse forskelle ikke nødvendigvis er unormale eller sygelige. Det er nærmere en tilstand, der betragtes som en naturlig variation i den menneskelige befolkning.
- Neurodiversitet beskriver det brede spektrum af neurologisk funktioner, der findes blandt mennesker og de mange måder, hvorpå menneskers hjerner adskiller sig fra hinanden.
- Neurodivergens er en betegnelse for forskelle i hjernens funktioner. Begrebet omfatter en række forskellige tilstande, herunder autisme, ADHD, Tourettes syndrom, dysleksi (ordblindhed) og andre former for udviklingsmæssige eller kognitive forskelle.
- Neurodivergens er ikke det samme som en funktionsnedsættelse eller en mental sygdom. Men det kan være forbundet med det. Faktisk har to ud af tre personer med ADHD en anden tilstand som angst, depression eller OCD. Mennesker med autisme har en øget risiko for mentale helbredsproblemer.
- Neurodivergens er ikke dårligt eller uønsket, men en forskellighed, som kan skabe udfordringer såvel som muligheder.
- Neurodiversitet definerer ikke nogen, men kan være en vigtig del af menneskers identitet.
Hvordan kan vi bruge denne viden i praksis
Hos Foreningen af Rådgivende ingeniører har man fx udgivet en pjece, der på glimrende vis forklarer nogle fremtrædende karakteristika hos neurodivergente mennesker:
Da neurodivergens dækker over en bred vifte af forskellige hjerneprofiler og kognitive forskelle, er det vanskeligt at beskrive en specifik liste over karakteristika, der er typiske for neurodivergente personer. Men nogle af de fælles træk der kan ses hos neurodivergente individer, kan bl.a. omfatte
nedenstående:
- Dyb koncentration: Nogle neurodivergente personer kan have evnen til at fokusere dybt på en opgave i lange perioder uden at blive distraheret.
- Evne til detaljearbejde: Mange personer med neurodivergens har en unik evne til at fokusere på detaljer og arbejde med præcision. Dette er en nødvendig evne i ingeniørbranchen, hvor selv små fejl kan have store konsekvenser.
- Kreativ tænkning: Personer med neurodivergens tænker ofte på en anderledes måde end andre, hvilket kan føre til innovative og kreative løsninger på komplekse problemer – en egenskab som er meget eftertragtet i ingeniørbranchen.
- Stærke analytiske færdigheder: Neurodivergente personer har ofte stærke analytiske færdigheder og kan se mønstre og sammenhænge, som andre ikke kan. Dette er en vigtig egenskab i ingeniørbranchen, hvor man skal kunne analysere komplekse data og systemer.
- Evne til at arbejde med gentagne opgaver: Mange ingeniøropgaver involverer gentagne opgaver, som kræver høj grad af tålmodighed og udholdenhed. Personer med neurodivergens har ofte en høj tolerance for gentagne opgaver og kan arbejde koncentreret i længere tid ad gangen.