Forfattere
Hvad er musik, og hvorfor synes folk, at det er vigtigt for indlæringen? Musikalske lyde fylder vores liv: Fra den musik, du deler online, til de sange, der spilles i butikker og restauranter, er vi sjældent langt fra musik. At spille musik giver hjernen en multisensorisk “træning”, der kan styrke hukommelsen, hjælpe os med at være opmærksomme og måske endda forbedre læseevnen. I denne artikel belyser vi, hvordan forskellige hjernefunktioner, herunder hørelse, syn, bevægelse og social bevidsthed, påvirkes af musiktræning. Man behøver ikke at være en Mozart for at få gavn af at spille musik, for musik er så tilgængeligt og er mere end bare sange. Hver gang du kommunikerer uden ord (den måde, du siger noget på, i stedet for det, du siger), er du involveret i musikalsk adfærd. I denne artikel undersøger vi forskning i læring og musik for at hjælpe os med at forstå, hvorfor musik fremmer hjernens udvikling, og hvordan musik kan være en central del af vores liv, både i og uden for klasseværelset.
Hvad er musik, og hvorfor mener folk, at det er vigtigt for læring? Selvom folk i alle kulturer verden over laver noget, der kan kaldes musik, er der ikke mange, der giver det et navn eller tænker på det som adskilt fra andre aktiviteter, som dans eller historiefortælling [1]. Derfor kan vi kun definere musik på en generel måde, som en form for kommunikation gennem lyd. I modsætning til tale betragtes musik dog ikke generelt som semantisk. Det betyder, at musik ikke bruger ord til at forklare ting. Tænk på, hvor svært det ville være at sige noget så simpelt som “din venstre sko er ikke bundet”, hvis man kun brugte melodi, og rytme, samtidig kan musik formidle dybe følelser, som ville være svære at beskrive med ord. Ud over at musik er en kunstform, er enhver form for kommunikation delvist musikalsk og kan siges at have musikalitet. Tænk på de forskellige måder, du kan sige “huh” på. Hver af disse måder kommunikerer noget forskelligt. Det er musikalitet. Det er ikke en musikalsk præstation, men et musikalsk aspekt af kommunikation. Ikke alle er mestre i at spille violin, men alle er mestre i deres egen kommunikationsstil.
Først troede nogle forskere, at hjernen kunne have gavn af bare at lytte til musik. De viste, at folks resultater på IQ-tests blev bedre, når de lyttede til klassisk musik af Mozart [2]. Det fik folk til at tro, at man bliver klogere af at lytte til musik. Men det var en forsimpling og en overdrivelse af resultaterne. Efterfølgende undersøgelser viste, at man faktisk ikke bliver klogere af at lytte til musik, men at det snarere øger ens nydelsesniveau og mindsker ens stressfølelse, hvilket nogle gange resulterer i bedre fokus og bedre testresultater. Det betyder, at selvom musik i dit hjem eller klasseværelse ikke automatisk vil forbedre din præstation, kan det være nyttigt at hjælpe dig med at fokusere på en ny opgave eller i situationer, hvor øget opmærksomhed og mindre stress er nødvendigt. Desuden kan det at lytte til musik have en anden, eller måske mindre, effekt end faktisk at spille musik. Det er lidt på samme måde, som hvis man dyrker sport, vil det forbedre ens fysiske tilstand mere, end hvis man bare ser sport. Derfor kan musikkens fokuserende kraft forstærkes ved at spille med.
Ligesom dine muskler bliver din hjerne stærkere, jo mere du træner den. Processen med at ændre hjernen gennem vores erfaringer kaldes neural plasticitet fordi hjernen er let at forme, ligesom plastik. Forskere måler neural plasticitet med særlige hjernebilledteknikker, som magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) eller elektroencefalogram (EEG), for at finde ud af præcis, hvordan det at spille musik ændrer den måde, vores hjerner fungerer på. Forskning med disse maskiner samt studier af døde menneskers hjerner viser, at auditive (hørelse), visuelle (syn) og motoriske (bevægelse) områder i hjernen er specialiserede hos dygtige musikere [3]. Specialiseringen omfatter ikke kun øget størrelse af hvert hjerneområde, men også den måde, hvert område fungerer på. Videnskaben fortæller os, at musik er så meget mere end bare en kilde til underholdning; det er en vigtig del af vores livslange læring. Her er nogle af de vigtige ting, der sker i hjernen, når vi spiller musik (for en gennemgang, se Zatorre [4]):
Det auditive: Det auditive system behandler lyd mere effektivt efter musikalsk træning. Folk kan registrere mindre forskelle i frekvens (antallet af lydbølger pr. sekund), hvilket gør både tale og musik lettere at høre [5].
Motorisk: Hjerneområder, der kontrollerer instrumentrelaterede muskler og kropsdele (såsom fingre, mund osv.), vokser i størrelse. Flere neuroner i hjernen er dedikeret til at finjustere muskelbevægelser i disse områder.
Læsning: Undersøgelser viser, at bedre musikalske evner er relateret til højere læseresultater, hvilket tyder på en sammenhæng mellem, hvor godt vi hører tale, og hvor godt vi kan kortlægge talelyde til bogstaver.
Socio-emotionel bevidsthed: At spille musik sammen kan forbedre den socio-emotionelle bevidsthed, som er evnen til at identificere, håndtere og udtrykke følelser konstruktivt. Et godt eksempel på dette er, at meget små børn er mere tilbøjelige til at interagere positivt med folk, de spiller musik med.
Hvordan kan musik ændre noget andet end det, du hører? Grunden til, at musik kan nå så mange dele af hjernen, er, at det auditive system er stærkt forbundet med andre sanseområder [6] (figur 1). Tænk på dine tidligste skoledage, og du vil sikkert huske, at du sang sange. Mange af os synger stadig alfabetsangen, når vi prøver at huske placeringen af et givet bogstav. Hvis du ikke tror os, hvilket bogstav ligger så fire bogstaver efter “M”? Fortæl os nu, at du ikke hørte alfabetsangen i tankerne, da du ledte efter svaret! Sange, med gentagne melodier og rytmer, hjælper os med at huske lister, historier og endda processer.
Figur 1: Viser mønsteret af forbindelser mellem det auditive hovedområde i hjernen og de andre områder for sansning og perception. Når vi lærer at spille musik, interagerer vores sanser aktivt, herunder syn, berøring, hørelse, balance, bevægelse og proprioception (kropsbevidsthed). Der er to ting, der gør musik ret unik i denne proces. For det første, når du spiller musik, bruger du alle dine sanser. For eksempel mærker du instrumentet i dine hænder, hører de lyde, du spiller, og ser noderne på nodearket. Da hver enkelt type sanseinformation når din hjerne på et forskelligt tidspunkt, skal din hjerne arbejde på at synkronisere al denne information. For det andet, når man spiller musik, sker tingene i forskellige hastigheder og tidsskalaer, og de skal være præcist på linje. For eksempel skal en guitarist vide, hvor han/hun er på et beat, i en rytme, i en melodi, i en sang og i en koncert, og alle disse ting skal være præcist på linje. Selvom vores forståelse af, hvordan hjernen holder styr på alle disse ting, stadig er uklar, er det sandsynligt, at der er forskellige tidtagningsmekanismer (“ure”) til forskellige tidsskalaer (hastigheder). Noget af vores forskning er baseret på ideen om, at synkronisering mellem disse hjerne-“ure” kan hjælpe os med at analysere andre lydstrømme som tale.
Musik er også en måde, hvorpå vi udtrykker vores identitet: Den musik, vi spiller eller endda lytter til, kan være en måde at fortælle verden, vores kammerater, vores forældre og vores venner noget om, hvem vi er. I kulturer, der ikke bruger skrift, har sangere ofte en vigtig plads i samfundet, fordi de husker vigtige ting som historie og familierelationer. Selvom musikalsk identitetsudtryk normalt er positivt, har der været tidspunkter, hvor en gruppe mennesker fandt en anden gruppes musik truende eller endda farlig [7]. For eksempel blev rapmusikere i slutningen af 1980’erne arresteret for optrædener, som myndighederne mente var fjendtlige og respektløse.
Selvom du måske tænker på at synge en sang eller spille et instrument som en særlig aktivitet, du kun gør på bestemte tidspunkter, bør du også lægge mærke til, at musik og musikalske lyde fylder vores liv. Musik afspilles på højttalere og nogle gange live, og vi kan høre musik på de fleste offentlige steder, i busser, i elevatorer og på restauranter. Mange af os lytter også til musik via vores telefoner eller i vores biler. Vores liv er virkelig fyldt med musik, og derfor kan vores forhold til musik have en stor effekt på vores læring gennem hele livet.
Semantisk: Forholder sig til betydning i sprog eller logik.
Melodi: En sekvens af enkelte toner, der er musikalsk tilfredsstillende.
Rytme: Et stærkt, regelmæssigt, gentaget mønster af bevægelse eller lyd.
Musikalitet: Musikalsk talent eller følsomhed.
IQ-test: Intelligenskvotient, et standardmål for en persons intelligensniveau baseret på psykologiske tests.
Neural plasticitet: Nervesystemets evne til at ændre sig selv som reaktion på erfaring eller afsavn.
[1] Merriam, A. P., og Merriam, V. 1964. Musikkens antropologi. Evanston, IL: Northwestern University Press.
[2] Rauscher, F. H., Shaw, G. L., og Ky, K. N. 1995. At lytte til Mozart forbedrer rumlig-temporal ræsonnement: mod et neurofysiologisk grundlag. Neurosci. Lett. 185:44-7
[3] Schlaug, G. 2009. “Music, musicians, and brain plasticity,” i Oxford Handbook of Music Psychology, eds S. Hallam, I. Cross og M. Thaut (Oxford: Oxford University Press), 197-207.
[4] Zatorre, R. J. 2003. Musik og hjernen. Ann. N. Y. Acad. Sci. 999:4-14. doi: 10.1196/annals.1284.001
[5] Musacchia, G., Sams, M., Skoe, E., og Kraus, N. 2007. Musikere har forbedret subkortikal auditiv og audiovisuel behandling af tale og musik. Proc. Natl. Acad. Sci. U.S.A. 104:15894-8. doi: 10.1073/pnas.0701498104
[6] Musacchia, G., og Schroeder, C. E. 2009. Neuronale mekanismer, responsdynamik og perceptuelle funktioner af multisensoriske interaktioner i auditiv cortex. Hear Res. 258:72-9. doi: 10.1016/j.heares.2009.06.018
[7] Binder, A. 1993. Konstruktion af racistisk retorik: medieskildringer af skade i heavy metal og rapmusik. Am. Sociol. Rev. 58:753-67.
Når du læser disse ord, er hundredvis af millioner af nerveceller elektrisk og kemisk aktive i din hjerne. Denne aktivitet gør det muligt for dig at genkende ord, fornemme verden, lære, nyde og skabe nye ting og være nysgerrig på verden omkring dig. Faktisk er vores hjerner – Homo sapiens‘ – de mest fascinerende fysiske substanser, der nogensinde er opstået på jorden for ca. 200.000 år siden. Hjernen er så nysgerrig og ambitiøs, at den stræber efter at forstå sig selv og helbrede sine skrøbelige elementer, når den bliver syg. Men på trods af de seneste vigtige fremskridt inden for hjerneforskningen ved vi stadig ikke, hvordan vi skal lægge brikkerne i hjernens puslespil. Det er på grund af dette, at der for nylig er startet flere store hjerneforskningsprojekter rundt om i verden. Vi deltager i et af dem – Human Brain Project (HBP) [1]. Hovedformålet er systematisk at katalogisere alt, hvad vi ved om hjernen, at udvikle geniale eksperimentelle og teoretiske metoder til at undersøge hjernen og at sammensætte alt, hvad vi har lært, til en computermodel af hjernen. Alt dette er muligt, da vores hjerne selv har designet kraftfulde computere, internettet og sofistikerede matematik- og softwareværktøjer, som snart vil være kraftfulde nok til at modellere noget så komplekst som den menneskelige hjerne i computeren. Dette projekt vil give en ny og dybere forståelse af vores hjerne, hjælpe os med at udvikle bedre kure mod dens sygdomme og i sidste ende også lære os, hvordan vi kan bygge smartere, lærende computere. Det vigtige er, at vores hjerne kun har brug for et par måltider om dagen (og måske lidt ekstra slik) for at klare det hele – det er meget mere energieffektivt end selv en simpel computer. Lad os så fortælle dig historien om HBP.
…Vidste du, at læger kigger på tusindvis af menneskers hjerner hver dag? På hospitaler over hele landet kigger vi ind i patienternes hjerner for at se, om noget er gået galt, så vi kan forstå, hvordan vi kan hjælpe med at behandle den enkelte patients tilstand. Hjerneafbildningsteknologi spiller en vigtig rolle i at hjælpe læger med at diagnosticere og behandle tilstande som hjerneskader . Bag kulisserne er der særlige kameraer, som giver os mulighed for at se dybt ind i patienternes hjerner hver dag.
…Hjernen har fascineret os i umindelige tider. Nogle af de første seriøse diskussioner om den menneskelige hjerne startede i det gamle Egypten, hvor kongen af Alexandria tillod dissektioner af forbrydere i levende live for at studere menneskets anatomi [1]. De, der udførte dissektionerne, åbnede kranieknoglen og så hjernen i levende live. Da de skar gennem hjernen, opdagede de store rum inde i den. Disse rum var forbundet med hinanden som kamre i et hus. De var også fyldt med en unik, krystalklar væske, som vi nu kender som cerebrospinalvæske eller hjernevæske. De var så begejstrede for dette fund! De troede, at menneskelige sjæl befinder sig i disse væskefyldte kamre. De forsøgte at forstå, hvordan væsken bevæger sig på tværs af disse kamre, fordi de troede, at det kunne forklare, hvordan det menneskelige sind fungerer.
…Vidste du, at den mad, du spiser, påvirker dit helbred? Vigtigst af alt kan det, du spiser, have en negativ effekt på det mest komplekse organ i din krop: din hjerne! Utroligt nok påvirker den mad, du spiser, neuronerne, som er de vigtigste celler i hjernen. I hjernen forårsager en usund kost, der er rig på fedt og sukker, betændelse i neuroner og hæmmer dannelsen af nye neuroner. Det kan påvirke den måde, hjernen fungerer på, og bidrage til hjernesygdomme som depression. På den anden side er en kost, der indeholder sunde næringsstoffer som f.eks. omega-3-fedtsyrer, gavnlig for hjernens sundhed. En sådan kost forbedrer dannelsen af neuroner og fører til forbedret tænkning, opmærksomhed og hukommelse. Alt i alt gør en sund kost hjernen glad, så vi bør alle være opmærksomme på, hvad vi spiser.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife