Forfattere
En velfungerende hjerne er ansvarlig for vores følelser, adfærd og tænkning. Men en skade på hjernen kan forstyrre hjernens funktion, hvilket kan påvirke vores følelser og adfærd. En traumatisk hjerneskade (TBI) kan være en alvorlig engangsskade på hjernen eller gentagne, mildere skader. Forskere har observeret, at folk efter en TBI ofte er triste og har svært ved at koncentrere sig. Disse symptomer kaldes posttraumatisk depression (PTD). PTD kan påvirke skolepræstationer og daglige aktiviteter. Det er derfor vigtigt at lægge mærke til eventuelle tegn på PTD. Hvis der er tegn på PTD, bør man søge hjælp hos en professionel. PTD kan behandles, og med den rette behandling kan personer med PTD gradvist genvinde deres normale funktionsevne.
Traumatisk hjerneskade (TBI) sker hyppigt for mennesker i alle aldre verden over. TBI er resultatet af et slag mod hovedet, f.eks. når et barn slår hovedet efter at være faldet af en cykel. Under en TBI påvirkes hjernens funktion afhængigt af skadens sværhedsgrad.
Ikke alle hjerneskader er ens. Sværhedsgraden af en TBI kan klassificeres som mild, moderat, alvorlig eller gennemtrængende. Ovenstående eksempel med et barn, der falder af cyklen og slår hovedet, er et eksempel på en mild TBI. Penetrerende TBI opstår, når en kugle f.eks. rammer hovedet på en soldat i krig. Moderat og alvorlig TBI ligger mellem disse to eksempler. Men selv den mildeste hjerneskade (også kaldet en hjernerystelse) kan påvirke hjernecellerne. Hjernerystelser er den mest almindelige form for TBI (figur 1), og de kan forårsage kortsigtede ændringer i hjernens funktioner, herunder evnen til at tænke klart. På den anden side fører alvorlige hjerneskader normalt til mere alvorlige langsigtede helbredsproblemer, såsom hukommelsestab eller manglende evne til at gå eller tale ordentligt.
Varigheden af forvirring og hukommelsestab er to af de vigtigste kriterier, der bruges til at klassificere, hvilken type TBI en patient lider af. Ved mild TBI varer forvirringen eller hukommelsestabet <24 timer, og hjernen ser normal ud. Ved moderat TBI varer forvirringen mere end 24 timer, hukommelsestabet varer mere end 24 timer, men <7 dage, og hjernen ser unormal ud. Ved alvorlig TBI varer forvirringen mere end 24 timer, og hukommelsestabet varer mere end 7 dage. Endelig er der ved penetrerende TBI tale om en skade, der får kraniet til at åbne sig og skader hjernen [1].
TBI er meget almindeligt og kan forårsages af en række forskellige faktorer. På verdensplan rammes omkring 69 millioner mennesker af TBI hvert år [3]. Almindelige årsager til TBI omfatter fald, sammenstød med genstande, bilulykker og voldelig fysisk aktivitet. Årsagerne til TBI varierer fra land til land. F.eks. er fald den mest almindelige årsag til TBI i USA (figur 2), såvel som i Central- og Østeuropa, Latinamerika, Asien og de fleste dele af Afrika [4]. Kontaktsport som ishockey, amerikansk fodbold, fodbold, rugby, brydning og boksning er også vigtige årsager til TBI. Micheal Schumacher er en berømt tysk racerkører, som har vundet mange Formel 1-løb. I 2013 faldt Michael, da han stod på ski med sin søn, og slog hovedet mod en sten. Slaget resulterede i en alvorlig TBI, og ifølge lægerne var hans hjelm grunden til, at han ikke døde. Michael lå i koma i flere måneder. Nu kan han ikke gå og har brug for en kørestol, og han har problemer med at tale og huske ting.
Afhængigt af hvor alvorlig TBI’en er, kan komplikationerne vare i nogle få dage eller i måneder eller år. I milde til moderate tilfælde er der fire hovedkategorier af symptomer: hukommelse/hjernefunktion, fysisk, følelsesmæssig og søvn (forklaret i tabel 1). Men i de værste tilfælde, når en TBI er meget alvorlig, kan den føre til døden. Følelsesmæssige problemer er blandt de mest almindelige og vedvarende komplikationer, der følger efter TBI. Disse problemer omfatter depression (tristhed), vrede og aggression [6].
Hukommelse/hjernefunktion | Fysisk | Følelsesmæssig | Søvn |
Vanskeligheder med at tænke klart | Føler sig træt eller har ingen energi | Nervøsitet eller angst | Sover mere eller mindre end normalt |
Vanskeligheder med at koncentrere sig | Hovedpine, svimmelhed, følsomhed over for støj eller lys, balanceproblemer, sløret syn | Tristhed | Problemer med at falde i søvn |
Vanskeligheder med at huske ny information | Kvalme eller opkastning | Irritabilitet | Problemer med at opretholde søvnen |
Efter TBI kan en person føle sig trist det meste af tiden og kan opleve et tab af interesse for hobbyer eller et tab af glæde ved ting, der plejede at være fornøjelige. Folk bryder sig måske ikke om socialt samvær og foretrækker at være alene. Disse ændringer i følelser og humør er symptomer på depression. Depression, der opstår efter TBI, kaldes posttraumatisk depression, (PTD). Depression og PTD har lignende symptomer, men de adskiller sig i de underliggende årsager. Depression betragtes som en psykisk lidelse, der kan være forårsaget af flere faktorer, herunder abnormiteter i hjernens kemikalier kaldet neurotransmittere. På den anden side er PTD en depression, der udvikles på grund af et slag mod hovedet.
Der er nogle tegn, der hjælper med at skelne mellem de to typer af depression. Depression kommer ofte med en følelse af skyld, hvilket betyder, at den deprimerede person føler, at de har gjort noget forkert, og de har det dårligt med det – selvom de egentlig ikke har gjort noget forkert. I modsætning hertil er PTD normalt ikke forbundet med skyldfølelse. PTD er også nogle gange ledsaget af stress eller vrede. Det er derfor, personer med TBI kan blive voldelige tilsyneladende uden grund [7]. Personer med PTD kan også føle sig trætte og kan have svært ved at få god søvn, eller de kan sove mere eller mindre end normalt. PTD påvirker også opmærksomheden. Efter en TBI har folk som regel dårlig opmærksomhed og koncentration. De har svært ved at fokusere på opgaver uden at blive distraheret, hvilket kan resultere i dårlige resultater i skolen og kan påvirke daglige aktiviteter.
Folk er særligt tilbøjelige til at være triste og få PTD i løbet af det første år efter skaden. Flere faktorer kan bidrage til udviklingen af PTD. For eksempel er det mere sandsynligt, at folk udvikler PTD, hvis de allerede føler sig deprimerede, før de oplever TBI. Folk, der ikke får ordentlig støtte fra deres familie og venner, har også en større chance for at udvikle PTD. PTD forekommer også hyppigere hos kvinder [8].
Hvis en patient med TBI har tegn på depression, er det meget vigtigt, at vedkommende søger professionel hjælp. Psykoterapi, og livsstilsændringer forsøges normalt først. Det indebærer, at man går til en rådgiver for at arbejde med at forbedre tanker og adfærd. En sund livsstil, herunder regelmæssig motion og en afbalanceret kost med et lavt indhold af junkfood, har vist sig at forbedre tegn på PTD [9]. Men hvis en TBI resulterer i fysiske handicap, bør træningen foregå under opsyn af en professionel. Teknikker, der forbedrer velværet, som yoga og meditation, kan også være nyttige.
Nogle gange kan lægen også anbefale antidepressiv medicin. Et antidepressivt middel er en medicin, der virker ved at afbalancere neurotransmitterne i hjernen for at mindske tegnene på depression. Antidepressiva er ikke vanedannende og behøver ikke at tages for evigt – de kan tages, indtil patienten får det bedre, og derefter stoppes de.
Det er vigtigt at huske på, at depression kan behandles. Folk, der føler sig deprimerede, bør undgå at isolere sig og søge professionel hjælp. Med den rette hjælp og familiens støtte kan depressionsramte gradvist få det bedre og begynde at nyde deres almindelige aktiviteter igen.
TBI rammer mennesker i alle aldre, over hele verden. Afhængigt af hvor alvorlig skaden er, kan konsekvenserne vare i dage, måneder eller år. TBI kan ændre, hvordan folk handler og føler, og kan disponere folk for depression, stress og vrede. Depression er kendetegnet ved en vedvarende følelse af tristhed og en manglende evne til at nyde daglige aktiviteter, ofte ledsaget af nedsat opmærksomhed og koncentration, hvilket resulterer i dårlige præstationer i skolen. Men PTD kan behandles, og personer med tegn på PTD bør søge hjælp hos en professionel og søge støtte hos deres familier.
Husk altid, at selv om TBI varer i kort tid, kan virkningerne forblive meget længere. Den bedste måde at forebygge langtidsvirkningerne af TBI på er at forhindre, at TBI overhovedet opstår! Så pas på dig selv – brug altid sikkerhedssele, når du kører i bil, og hjelm, når du cykler, står på ski eller dyrker kontaktsport.
Traumatisk hjerneskade: Bred betegnelse, der refererer til flere typer af skader, der kan ske med hjernen. Det omfatter slag mod hovedet eller gennemboring af kraniet med en genstand og beskadigelse af hjernevævet.
Hjernerystelse: Type traumatisk hjerneskade, der er mild. Den forårsages af et slag mod kroppen eller hjernen, der forårsager en hurtig bevægelse af hovedet frem og tilbage. Denne bevægelse kan resultere i en skade på hjernecellerne.
Depression: En stemningsforstyrrelse, hvor patienten har en kontinuerlig følelse af tristhed og tab af interesse. Det får normalt patienten til at holde op med at udføre sine normale aktiviteter.
Posttraumatisk depression: Psykisk tilstand, der udløses af en bestemt begivenhed, sandsynligvis den ulykke, der forårsagede den traumatiske hjerneskade.
Neurotransmitter: Et kemikalie, der udskilles af en hjernecelle, og som fungerer som budbringer mellem hjernecellen og en anden hjernecelle, en muskelcelle eller en kirtelcelle.
Psykoterapi: En proces, der involverer at tale med en terapeut for at behandle en psykisk sygdom som depression eller følelsesmæssige problemer. Kaldes også samtaleterapi eller rådgivning.
Antidepressiva: Medicin, der hjælper med at lindre eller forebygge depression ved at rette op på ubalancen i visse neurotransmittere i hjernen.
[1] Wilmoth, K., og McCrea, M. 2020. Hvad lærer vi af at studere traumatisk hjerneskade? Forside. Young Minds. 8:158. doi: 10.3389/frym.2019.00158
[2] Militært sundhedssystem. 2022. DOD TBI Worldwide Numbers. Militært sundhedssystem. Tilgængelig online på: https://health.mil/Military-Health-Topics/Centers-of-Excellence/Traumatic-Brain-Injury-Center-of-Excellence/DOD-TBI-Worldwide-Numbers (besøgt 20. januar 2023).
[3] Dewan, M. C., Rattani, A., Gupta, S., Baticulon, R. E., Hung, Y. C., Punchak, M., et al. 2018. Estimering af den globale forekomst af traumatisk hjerneskade. J Neurosurg. 130:1-18. doi: 10.3171/2017.10.JNS17352
[4] GBD 2016 Traumatic Brain Injury and Spinal Cord Injury Collaborators. 2019. Global, regional og national byrde af traumatisk hjerneskade og rygmarvsskade, 1990-2016: en systematisk analyse til den globale sygdomsbyrdeundersøgelse 2016. Lancet Neurol. 18:56-87. doi: 10.1016/S1474-4422(18)30415-0
[5] Centers for Disease Control and Prevention. Overvågningsrapport om traumatisk hjerneskade-relaterede skadestuebesøg, hospitalsindlæggelser og dødsfald 2014. Tilgængelig online på: https://www.cdc.gov/traumaticbraininjury/get_the_facts.html (besøgt 20. januar 2020).
[6] Neumann, D. 2017. Behandlinger af følelsesmæssige problemer efter traumatisk hjerneskade. J. Head Trauma Rehabil. 32:283-5. doi: 10.1097/HTR.0000000000000337
[7] Juengst, S. B., Kumar, R. G., og Wagner, A. K. 2017. En narrativ litteraturgennemgang af depression efter traumatisk hjerneskade: prævalens, indvirkning og ledelsesudfordringer. Psychol. Res. Behav. Manag. 10:175-86. doi: 10.2147/PRBM.S113264
[8] Rapoport, M. J. 2012. Depression efter traumatisk hjerneskade: epidemiologi, risikofaktorer og håndtering. CNS Drugs. 26:111-21. doi: 10.2165/11599560-000000000-00000
[9] Lucke-Wold, B. P., Logsdon, A. F., Nguyen, L., Eltanahay, A., Turner, R. C., Bonasso, P., et al. 2018. Kosttilskud, ernæring og alternative terapier til behandling af traumatisk hjerneskade. Nutr. Neurosci. 21:79-91. doi: 10.1080/1028415X.2016.1236174
De ord, vi lærer tidligt i livet, er byggesten for vores hjerner, hjælper dem med at vokse og hjælper os med at forstå verden bedre. Når vi lærer nye ord og begreberne bag dem, støtter vi det fundament, som vores fremtidige læring, relationer og præstationer er bygget på. Et rigt tidligt ordforråd åbner døren til at forstå komplekse ideer, løse problemer og udtrykke tanker og følelser mere klart. Tidligt sprog kan endda understøtte fjerne fremtidige resultater som f.eks. akademisk succes i gymnasiet og beskæftigelse som voksen. Denne artikel vil diskutere, hvorfor den tidlige snak er så kraftfuld, hvordan den understøtter fremtidig læring, og hvilke faktorer der er de vigtigste bidragydere til at udvikle ordforråd i de første par leveår.
…Neurodiversitet betyder, at alle menneskers hjerner behandler information forskelligt fra hinanden. Med andre ord tænker og lærer folk på mange forskellige måder. At være neurodivergent betyder, at den måde, en persons hjerne bearbejder information på, kan være ret karakteristisk eller endda sjælden – og i nogle tilfælde kan denne forskel have et navn, som ADHD, autisme eller dysleksi. Omkring hver femte person er neurodivergent: Måske er du selv neurodivergent! I denne artikel diskuterer vi de måder, hvorpå neurodiversitet kan påvirke, hvordan mennesker oplever hverdagen. Vi forklarer noget af den forskning, der har undersøgt, hvordan neurodivergente mennesker bearbejder information. Vi fortæller også om igangværende forskning, der fokuserer på at gøre steder som skoler og hospitaler mere behagelige for neurodiverse mennesker. Når vi alle forstår, hvad neurodiversitet er, er det lettere for alle at være sig selv, uanset hvordan de tænker, føler og lærer.
…I livet er det vigtigt, at vi kan berolige os selv eller styre vores følelser, når vi bliver meget opstemte eller meget kede af det. Børn lærer at gøre dette i en ung alder. Vi ønskede at finde ud af, hvilke dele af et barns miljø, f.eks. hvordan deres forældre interagerer med dem, eller hvordan livet er derhjemme, der har betydning for, hvordan børn kontrollerer deres følelser. Vi forudså, at børn, der er bedre til at styre deres følelser, kan være mere tilbøjelige til at hjælpe andre mennesker. Vi brugte spørgeskemaer og opgaver til at finde ud af, hvordan børn håndterer deres følelser og interagerer med andre. Vi fandt ud af, at både forældre og livet i hjemmet havde betydning for, hvor godt børn håndterer deres følelser. Vi fandt også ud af, at børn, der var bedre til at håndtere deres følelser, var mere tilbøjelige til at hjælpe andre i nød og mindre tilbøjelige til at opføre sig dårligt derhjemme.
…Vidste du, at når du bliver født, består dit kranium af mange forskellige knogler, som endnu ikke er helt forbundne? Årsagen er, at når hjernen vokser, skal kraniet udvide sig og vokse med den. Nogle gange kan knoglerne smelte sammen tidligere, end de skal, hvilket får børn over hele verden til at blive født med unormale hovedformer. Denne tilstand kaldes kraniosynostose og opstår, når hovedets knogler smelter sammen for tidligt i udviklingen. En bestemt type kraniosynostose, kaldet sagittal kraniosynostose, kan i høj grad påvirke et barns helbred og liv. Der er flere teknikker, der kan udføres for at forbedre et barns hovedform. To operationer, en total rekonstruktion af kraniehvælvingen (større operation) og en endoskopisk suturektomi (mindre operation), har resulteret i store forbedringer. Begge operationer kan korrigere et barns hovedform, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken operation der kan give barnet de bedste resultater og samtidig mindske risikoen for yderligere skader.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife