UngRingsted & MiLife styrker unges motivation og tro på egne evner

Her lærer de ikke bare at forstå sig selv – de lærer at handle.

MiLife-forløb hos UngRingsted styrker unges trivsel, selvværd og motivation gennem socio-emotionel læring, fællesskab og karrierelæring. 

Hos UngRingsted arbejder Catharina Almskou Fischer og Mathias Matti Gerber målrettet med MiLife-forløb for elever i 7.-9. klasse. Forløbene strækker sig over 15 dage fordelt på 5 uger og gennemføres i Ungdomsskolens regi. Holdene er små, typisk 10–12 elever, hvilket giver plads til den enkelte samtidig med at der kan være en god dynamik på holdene.

Vi skaber læringsrum hvor eleverne styrker deres selvværd

Catharina og Matti har arbejdet sammen om MiLife-forløbene i fire år og har efterhånden opbygget en solid erfaring med elevgruppen og med at tilpasse undervisningen både til gruppen og til den enkelte elev. 

Og de har et klart fokus: At skabe et læringsrum, hvor eleverne tør prøve – og tør fejle – og hvor de oplever, at de udvikler sig personligt på områder, der styrker deres selvværd og giver dem mod på det, der ligger foran dem.

En fælles opgave mellem skoler og UngRingsted    

Eleverne på holdene bliver ikke tilfældigt udvalgt. Det er lærerne på folkeskolerne i Ringsted kommune, der indstiller eleverne, som de vurderer, kan have gavn af et forløb. Catharina og Matti er i regelmæssig kontakt med skolerne for at sparre med lærerteamet således, at mange elever kan blive vendt med ”MiLife-briller” på og for at sikre det rigtige match. 

Lærere fra UngRingsted der underviser i MiLife

Catharina og Matti fra UngRingsted

Et bevidst valg af elever – og fællesskaber 

Matti og Catherina udtaler: “Vi er meget opmærksomme på, hvordan vi sammensætter holdene. Dette handler om personlig udvikling for unge, så det skal være en gruppe, hvor eleverne kan supplere hinanden bedst muligt.” Hvor det tidligere primært var stille og indadvendte elever, er grupperne i dag langt mere sammensatte. “Det giver noget til alle – også de mere introverte – at der kommer flere typer og mere energi ind i rummet.”

Ikke to forløb er ens

Efter fire år, sammen som undervisere, med MiLife-forløb er erfaringen klar: Der findes ikke en standardmodel. “Vi har undervist MiLife-hold i fire år – og ikke to hold, ikke to dage er ens.” Undervisningen tilpasses løbende – både til gruppen og den enkelte elev. “Vi udfordrer også hinanden undervejs, så vi hele tiden justerer. Det gør det bedre for eleverne – og mere motiverende for os selv. Vi inddrager øvelser og opgaver både fra KEND DIG SELV og fra karrierelæringskonceptet DIT ROADMAP på en fleksibel måde, så det passer til elevernes behov.”

Elever deltager aktivt i et MiLife-forløb hos UngRingsted med fokus på personlige styrker, refleksion og samarbejde.
En hverdag med tempo, variation og bevægelse

En af de største forskelle fra den almindelige skoledag er variationen.  Hos os er der mange skift i løbet af dagen – og bevægelse er en integreret del af læringen. “Vi bruger aktiviteter og fysisk bevægelse til at understøtte teorien. Alle sanser skal i spil.” 

De arbejder blandt andet med fagbaserede energizers: “Vi er fx gode til at lave fagbaserede energizers – hvor vi bruger genrer, regnearter eller andre faglige elementer i lege og aktiviteter.” 

Dagen starter altid på samme måde: “Vi starter med at tjekke ind fælles og derefter går vi en 20 minutters tur. Og det ender de med at blive rigtig glade for, og efterspørger det faktisk, hvis vi en enkel gang bevidst vælger at afvige fra det, vi ”plejer”.

Vi pakker ikke eleverne ind

Noget af det, eleverne selv fremhæver, er stemningen. Trygt. Hyggeligt. Sjovt.  Et sted, hvor de bliver lyttet til, og hvor der er et stærkt fællesskab.  Men tryghed handler ikke om at gøre det nemt. “Vi pakker dem ikke ind. Vi tvinger dem faktisk til at fejle.” Det er netop her, udviklingen sker. Eleverne bliver udfordret til at prøve noget nyt – også når det er svært. “De lærer at turde gå ind i opgaver med et åbent sind og stå i den frustration, der kan være.”

Når hensyn spænder ben

Èt område, hvor dette bliver særligt tydeligt, er fremlæggelser. Mange elever oplever det som svært, og fortæller at skolerne finder løsninger, hvor de kan undgå det eller gøre det for få eller kun læreren.

Hos UngRingsted ser de anderledes på det. “Vi oplever, at det er et misforstået hensyn. Eleverne kan jo godt – når rammerne er på plads ” Allerede efter få dage har Catharina og Matti lært eleverne godt at kende – og kan støtte dem i at tage skridtet. 

 

Eleverne har forandret sig

Catharina og Matti oplever en mærkbar – og lidt ærgerlig – ændring hos flere af eleverne. “Før kunne de holde fokus i 20 minutter. Nu er det nærmere ti minutter.” Det stiller andre krav til både struktur og variation. Et konkret eksempel er deres Escape room-forløb, hvor tiden er blevet justeret fra én time til 45 minutter.

“De bliver simpelthen trætte.” Samtidig oplever de, at flere elever møder op uden faste morgenrutiner. Derfor er måltider blevet en vigtig del af dagen. Vi serverer en morgenbolle kl. 10, og de spiser sammen til frokost, hvor der serveres varm mad.  “Det gør også en forskel. Mange er ikke vant til at spise sammen hjemme i familien.”

Tæt samarbejde med skolerne

Forløbene er en del af et tæt samarbejde med folkeskolerne i Ringsted Kommune. Lærere fra UngRingsted besøger eleverne i forskellige regi i både 6. og 7. klasse og tager samtidig en snak med læreren om hvilke MiLife-kandidater der er i netop deres klasse. På denne måde kan nogle af eleverne der starter i nye klasser, i 7. klasse, blive grebet tidligt, da elev-navnene er blevet nævnt ved 6. klassebesøget inden sommerferien. Fraværs-konsulenter i kommunen er også med til at pege på relevante elever.

“Vi kan eller skal ikke tage de elever, der er hårdest ramt med hensyn til fravær og mistrivsel. Men vi kan gøre en forskel tidligere.”  Derfor er de også begyndt at arbejde mere opsøgende:  “Vi er i gang med at lave workshops i 6. klasserne, så vi får forbereder dem på overgangen der er fra 6. til 7. klasse, noget den nye Børne og ungepolitik viste – at skiftet til udskolingen fyldte for mange af eleverne.”

Læs mere om UngRingsteds MiLife forløb,

Når eleverne vender tilbage

Når forløbet er afsluttet, gives ansvaret tilbage til skolen. “Vi giver lærerne konkrete ideer til, hvordan de kan hjælpe eleverne med at holde fast i de gode vaner.” Men det er ikke altid let at fastholde i praksis.“ Det smutter desværre en gang imellem.”

Der kan opstå et mismatch mellem det, eleverne har brug for – og den hverdag, de vender tilbage til.  “Hvis en elev har brug for tydelig struktur, nytter det ikke, at de pludselig står alene med en projektopgave.” Det peger på, hvor afgørende det er, at arbejdet med elevernes udvikling forankres videre i hverdagen.

Nye initiativer med socio-emotionel læring er på vej

UngRingsted arbejder løbende med at udvikle deres tilbud. Et af de næste skridt er et drengehold under navnet MiLife Momentum:  “Det er drenge, der har brug for et ekstra skub – noget der kan få dem i gear og hjælpe dem fremad.”

Et fælles ansvar

Erfaringerne fra UngRingsted peger på noget væsentligt: Eleverne kan mere, end vi nogle gange tror. Men det kræver de rette rammer.

  • Struktur
  • Relationer
  • Variation

Og voksne, der tør stille krav – og samtidig skabe tryghed.

Kunne det også give mening på jeres skole?

Hvis I oplever elever, der mangler retning, motivation eller tro på sig selv – så er I langt fra de eneste.

MiLife-forløb kan tilpasses jeres hverdag og jeres elever. Tag fat i os (skriv eller ring til MiLife), hvis I er nysgerrige på, hvordan det kan se ud hos jer.

Fra skolefravær til selvindsigt

En pige i 7. klasse blev væk fra skolen ca. en gang om ugen, fordi hun simpelthen ikke kunne overskue rammerne.

Hun var derfor igennem vores MiLife-forløb, og i dag siger hun, at hun ville ønske, det kunne fortsætte – at det var noget, man gik til én gang om ugen resten af sin skoletid.

Hun har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at få sagt sin mening højt og sætte grænser. For ellers bliver ens grænser overtrådt igen og igen – og man ender med at blive ked af at blive behandlet dårligt.

Hun har også fået øje på, hvad der er inden for hendes egen kontrol. Hun skriver stadig en gang imellem. Kommer forbi og siger hej.

Hun er blevet mere åben – også derhjemme, hvor de nu taler om flere ting. Og hun er blevet mere bevidst om sin egen rolle. Hvordan hun kan blive misforstået. Eller hvad hun kunne have gjort anderledes.

Hun tænker over tingene nu. Men uden at det bliver til tankemylder, som det havde en tendens til før.”

Elever i MiLife-forløb arbejder med selvindsigt, kommunikation og personlig udvikling i et trygt læringsmiljø.

Her er de reelle formål, sådan som de viser sig i praksis

At give eleverne et fundament, de mangler i hverdagen

Mange elever mangler i dag:

• ro • struktur • retning
• sprog for følelser og relationer 

Et MiLife-forløb giver dem et midlertidigt læringsrum, hvor det fundament kan bygges op.

Ikke som teori – men gennem oplevelser, relationer og gentagelser.

At flytte elever fra passivitet til deltagelse

Ikke alle – men mange elever:

• trækker sig • undgår
• bliver usikre • mister modet 

Formålet er at få dem til:

• at deltage • at prøve • at turde tage ordet • at blive i det, der er svært 

Det er det, der sker, når de “tvinges til at fejle” i et trygt rum.

tilAt deres handlekompetence (ikke kun selvindsigt)

Det handler ikke kun om: “at forstå sig selv”. Men om at kunne:

• gøre noget anderledes
• tage initiativ

• handle i svære situationer
• regulere sig selv 

Altså: fra refleksion til handling

At skabe erfaringer med succes (på en ny måde)

Mange af de her elever har:

• nederlag med sig • lav tro på egne evner • undgåelsesstrategier 

MiLife giver dem:

• små succesoplevelser
• konkrete beviser på “jeg kan godt”
• erfaring med at lykkes gennem indsats 

Det er her mindset reelt flytter sig.

At udvikle sociale kompetencer i praksis

Ikke gennem snak – men gennem:

• fællesskaber • konflikter • samarbejde • feedback 

De lærer:

• at lytte • at tage plads • at give plads
• 
at være en del af noget 

At træne robusthed  

Ikke ved at skåne dem.
Men ved at:

• udsætte dem for udfordringer
• 
støtte dem i at stå i det
• 
hjælpe dem med at komme igennem 

Det er her forskellen ligger ift. “misforstået hensyn”.

At give dem et nyt narrativ om sig selv

Det måske vigtigste:

At gå fra:

• “jeg er en, der ikke kan” 
• “jeg er en, der ikke siger noget” 
• “jeg er dårlig i skolen” 

Til:

• “jeg kan godt, når jeg prøver” 
• “jeg tør mere, end jeg troede” 
• “jeg kan være en del af fællesskabet” 

At bygge bro tilbage til skolen

MiLife er ikke en løsning i sig selv. Formålet er:

• at give eleverne noget med tilbage 
• at gøre dem mere klar til at indgå i skolen 
• at give lærerne et bedre udgangspunkt