Vores ansvar som lærere er at give eleverne en positiv tatovering på hjernen, der viser glæde, nysgerrighed, robusthed og kærlighed.
– En lærer
Cases
Her finder du inspirerende og informerende praksiseksempler på MiLife konceptet HER ER JEG og inkluderende læringsmiljøer for eleverne på mellemtrinet.
Case 1: Vejle Kommune – Selvtillid på skoleskemaet
20 elever på Egtved Skole har haft glæde af et MiLife forløb. Patrich Valentin Jensen har eksempelvis fået flere venner, end han havde før. Og så har han fundet ud af, at han faktisk har et rimelig højt selvværd, fortæller han. – Det er jo ret godt, at jeg stoler på mig selv. Det er der jo nogen, der ikke gør.
Lærere på ungdomsskolen er blevet klædt på til at hjælpe stille og usikre unge til at få øje på deres egne styrker. Det skal komme elever på alle skoler i kommunen til gode.
Vejle/Egtved: Underviserne på Vejle Ungdomsskole har en mission. De vil give kommunens usikre unge mere selvtillid og mod på at træde ud af den skygge, de måske befinder sig i.
Det skal ikke ske ved at terpe matematik og tyske verber, men ved at give de unge viden om sig selv og forståelse for, hvorfor de er, som de er. På den måde er de unge også bedre i stand til at acceptere, at andre er anderledes.
Alle ungdomsskolens undervisere har været på efteruddannelse i konceptet MiLife, som netop har fokus på, at de unge får forhøjet deres selvværd og på den måde bliver bedre i stand til at lære, turde at være sig selv og træffe valg.
Håbet er, at alle skoler i Vejle Kommune vil samarbejde med ungdomsskolen og sende hold af unge, der kunne have behov for det, til Domus. Her vil de få et intenst forløb på ti dage, hvor de får et boost af selvtillid og en rygsæk fyldt med sociale og personlige kompetencer.
Det første hold prøvekaniner afsluttede forløbet på ungdomsskolen fredag. 20 elever fra 6., 7. og 8. årgang på Egtved Skole har hver dag de seneste to uger taget turen til Vejle, hvor de er kommet i hænderne på underviserne Marianne Gjerka og Kristine Hennelund.
“Eleverne er udvalgt, fordi deres lærere har vurderet, at de kunne trænge til et boost og til at få mere viden om sig selv”, fortæller Kristine Hennelund.
Hvad er MiLife?
MiLife er for alle børn og unge, men støtter især de, der har det svært med sig selv og måske også svært i samværet med andre. Konceptet er baseret på en viden om, at den bedste læring sker i forbindelse med højt selvværd, høj involvering, positiv energi, fysiske aktiviteter og støttende relationer samt et engagerende og meningsfyldt læringsmiljø.
MiLife tager udgangspunkt i at opnå personlige og sociale kompetencer som at håndtere følelser, løse konflikter, arbejde i grupper, etablere og vedligeholde konstruktive relationer, lære at opstille og nå positive mål, anvende personlige og effektive læringsstrategier og træffe ansvarlige beslutninger.
En verden fuld af muligheder
“I stedet for at undervise, faciliterer vi læring ved hele tiden at få eleverne til at forholde sig tingene, til sig selv og hinanden og nå frem til resultater på egen hånd”, forklarer Marianne Gjerka om fremgangsmåden i MiLife.
De to undervisere har oplevet, hvordan eleverne stille og roligt er blomstret op. Første dag var der dyb tavshed i lokalet, og ingen turde rigtig stille sig op foran de andre og sige noget. Igennem undervisningen har de unge blandt andet lært, hvordan hjernen fungerer, hvorfor mennesker reagerer, som de gør, og hvordan der findes mange forskellige læringsformer og intellekter. På den måde er de blevet skarpe på, hvem de selv er, hvordan de lærer bedst, og hvad de er dygtige til. Og ingen er længere bange for at tage ordet.
Hver morgen og hver eftermiddag har de unge skulle “tjekke ind” og “tjekke ud” ved at fortælle hinanden, hvordan de har det, og hvad de har lært siden sidst, og underviserne har set, hvordan humøret og selvværdet blandt de unge har bevæget sig længere og længere op ad barometeret.
“Der har åbnet sig en ny verden for dem, hvor de har fået øje på, hvor mange muligheder de egentlig har”, siger Kristine Hennelund.
Fokus på dannelse
Hun mener, at skolesystemet i dag mangler fokus på de bløde værdier.
“Dannelse er fuldstændig forsvundet fra skolen, og det betyder, at de unge har svært ved at mærke, hvad de vil. Men her er de bløde værdier og dannelse i fokus. Forståelse for bløde værdier og større selvindsigt kan måske ikke måles på de unges faglighed nu og her”, men Marianne Gjerka er overbevist om, at forløbet på sigt vil betyde en stor forskel for de unge og deres evne til at træffe valg og gennemføre en uddannelse. “Og så har det været så fedt at se, hvordan de bare er begyndt at stråle mere og mere. Det har været den vildeste oplevelse, og de unge har været så modige og seje. Lærere på ungdomsskolen er blevet klædt på til at hjælpe stille og usikre unge til at få øje på deres egne styrker. Det skal komme elever på alle skoler i kommunen til gode.”
Case 2: UngOdense og Stærke Fællesskaber for Alle
” MiLife afholder eleverne fra ballade, mens det lærer de unge et vokabularium, de ikke har med hjemmefra. Nemlig et sprog, hvor man kan tale om følelser, og om hvordan man bliver en del af fællesskabet. Både det lille fællesskab omkring MILIFE og i skolen, men også fællesskabet i en langt større skala: Samfundet.” – Marlene Hannibal, UngOdense
I perioden fra august 2018 til juni 2019 underviser SSP Odense og UngOdense i ’Det Gode Ungdomsliv’ og MILIFE. Eleverne undervises med henblik på styrkelse af positive fællesskaber og udvikling af sociale og personlige kompetencer.
“Vi ved, at et styrket fællesskab er et af de stærkeste midler til at afholde børn og unge fra at søge mod problemskabende ungegrupperinger og kriminalitet. Hvis man som ungt menneske oplever at være i gode fællesskaber og samtidig får kendskab og tillid til egne muligheder og kompetencer, så fravælges de negative fællesskaber i højere grad.” – Odense kommune
Vi har lært mange nye ord og ting om os selv
Eleverne på Abildgårdskolen i Odense er halvvejs gennem MiLife, og allerede nu kan eleverne selv mærke effekterne.
Nadre, Ahmed og Abdullahi, der alle går i 6.a, om det at blive undervist i ’Stærke Fællesskaber for Alle’ siger: “Det har været sjovt, godt og spændende og så har vi lært mange nye ord, hvad de betyder og hvad man kan bruge dem til. Vi har lært ord som komfortzone, grundindstillinger og fastlåst og udviklende mindset”, og de fortsætter: ”Vi har lært, at et fastlåst mindset er negative ting, man siger til sig selv, og et udviklende mindset er positive ting om sig selv. Vi har også lært, at alle mennesker er forskellige, unikke og gode nok”.
Anderledes måde at blive undervist på
Måden, de bliver undervist på, er også anderledes end det de er vant til. Ahmed og Abdullahi er begge enige om, at undervisningen er både sjov, spændende, brugbar og afvekslende, og at de bruger meget af det, de har lært, særligt i frikvartererne, hvor de har fået et bedre sammenhold både i klassen og til parallelklassen: ”I skolen lærer vi ikke så meget om hinanden. Der lærer vi almindelige fag, men når vi kommer over til MiLife, så bliver det sjovere, fordi vi lærer hinanden at kende, og fordi nogen kommer fra andre klasser, og nogle er lige startet i skolen.”
Bedre sammenhold mellem piger og drenge og færre konflikter
”Det der med at lære hinanden bedre at kende gør, at vi kan lege sammen i frikvarteret. Før var drengene og pigerne opdelt, men nu leger vi sammen. Før mødtes vi aldrig med parallelklassen, men nu er vi alle sammen på kryds på tværs. Både pigerne, drengene og parallelklassen.”
Nadra mener også, at undervisningen har hjulpet på konflikterne: ”Vi er blevet meget mere åbne. Sidste år var vi meget uvenner med hinanden, nogen kom op og slås med hinanden, og andre gad ikke tale sammen. Nu har vi et langt bedre sammenhold i klassen”.
I videoen fortæller elever, lærere og forældre om projektet med MILIFE undervisning og hvordan det har hjulpet og rykket eleverne i forhold til emotionelle og sociale kompetencer.
Baggrund for projektet Stærke fællesskaber for alle
- Projektet forløber fra foråret 2018 til efteråret 2019.
- Forligspartierne har valgt at investere samlet 4 mio. kr på Stærke Fælleskaber for Alle, som målrettes forebyggelsesarbejdet i forhold til børn og unge i Odense. Midlerne udmøntes i samarbejde med SSP Odense og UngOdense.
- Formålet er at stoppe/minimere tilgangen til banderne. Børn og unge, der er i risiko for at vælge en kriminel løbebane, skal gives et alternativ til kriminalitet.
- Projektet skal understøtte en ekstra indsats i forhold til at skabe positive fællesskaber både i og uden for skolen, hvor de unge bliver undervist på skolen og i de lokale ungdomscentre.
- Alle elever vil modtage fritidsvejledning og de elever, som ikke går til noget i deres fritid vil få tilbudt hjælp til at komme i gang med en fritidsaktivitet.
- Indsatsen omfatter ca. 330 børn og vil tage afsæt på 6. årgang skoleåret 2018/2019 på seks skoler i kommunen:
- Provstegårdskolen
- Abildgårdskolen
- H.C. Andersen skolen
- Risingskolen
- Rosengårdskolen
- Ejerslykkeskolen
- Styregruppen består af fem personer; familie- og velfærdschefen og skolechefen fra Børn- og Ungeforvaltningen, en chef fra Borgmesterforvaltningen og den delte projektledelse bestående af lederen af UngOdense og lederen af SSP Odense.
- Forældre og relevante netværkspersoner inddrages i forældrekurser/-oplæg og i drøftelser omkring ungdomsliv, adfærd, dannelse, uddannelse, om forældrerollen og forældreansvar.
Der er brug for mere undervisning i personlige og sociale kompetencer
Sådan udtaler to af de lærere, der er involveret i Stærke Fællesskaber i Odense. ”Det rammer lige ned i et behov for vores skole,” udtaler Habla og Mette, to klasselærere på 6. årgang fra Rosengårdskolen. ”Da vi blev præsenteret for projektet, tænkte vi, yes! For dette betød adgang til hjælp for nogle af vores mest sårbare elever i vores klasser. Der må være nogen, der har hørt vores råb om hjælp, og dette projekt giver os adgang til ekstra ressourcer, som klasserne har brug for”.
Den rigtige målgruppe
De mener begge, at den tidlige indsats er vigtig, og at det er godt, at projektet har 6. klasserne som målgruppe. ”Med hjælp mener vi også forbyggende arbejde, så eleverne bliver mere bevidste om sig selv, deres roller, personlige grænser og det at kunne sige nej. De er jo i en alder, hvor de presser hinanden til forskellige ting og kan påvirke hinanden negativt. Vi har endnu ikke nogen på 6. årgang, der befinder i en dårlig løbebane, men vi kunne godt forestille os, der er et par stykker, der på længere sigt kunne rode sig ud i problemer, hvis der ikke bliver gjort noget. Derfor er det rigtig godt at starte allerede i 6. klasse”.
Undervisningen gør lærerne håbefulde og optimistiske
Også i forhold til måden de unge bliver undervist, er de to klasselærer håbefulde og optimistiske: ”De laver mange lege og øvelser, og det kan eleverne godt lide. Og legene er ikke kun for at have det sjovt, men hvor de prøver sig selv af og rykker deres grænser.”
At få en bog er fantastisk
“At de får en bog [HER ER JEG, red] er også fantastisk. Det fungerer som en dagbog, hvor de har mulighed for at se deres personlig udvikling, når forløbet er slut. Plakaterne er også noget, de sådan har gået og kigget på og snakket om efter undervisningen. Der er farver, der er tuscher og bøger, så der også er noget til øjnene. Det er noget, eleverne kan lide og tiltrækkes af.”
Sociale kompetencer er en del af uddannelsesparatheden
Mette mener, at der er brug for mere undervisning i personlige og sociale kompetencer. ”Der er meget fokus på elevernes faglige udvikling og knapt så meget fokus på de sociale kompetencer, og det er jo det, eleverne også bliver vurderet på, når de skal vurderes, om de er uddannelsesparate. Vi bliver nødt til at have mere af det, og det er noget, vi er opmærksomme på.”
Nødvendigt med sammenhæng mellem MILIFE og den daglige skoleundervisning
Begge lærere fremhæver endvidere, at projektet skaber et bånd mellem lærer og elev, og at det er vigtigt fremadrettet at bibeholde en sammenhæng mellem de nye projekter og den daglige skoleundervisning.
”Hvis ikke vi også er gode til at inkludere begreberne i vores egen undervisning eller laver nogle nedslag til, hvad de har lært, så glemmer de det. Vi får et fælles sprog til eleverne, når vi som lærere er til stede i projektet. Det er vigtigt for os, at vi fremadrettet vedligeholder og referer til det, eleverne har lært.”