fbpx
Søg
Close this search box.

Livet forstås baglæns, men må leves forlæns 

– Søren Kierkegaard 

Hvad vil du lave, når du er færdig med skolen?

Det er ikke det mest begavede spørgsmål, man kan stille et barn.  Vi har desværre nok alle hørt os selv stille det til mange børn – inklusive ens egne.  De har alle overbærende svaret: ”Det ved jeg ikke”. Og så har vi nok sagt noget i retning af: ”Nej det forstår jeg godt. Der er jo så mange muligheder at vælge mellem”. Og så kommer man ligesom ikke længere med det spørgsmål. 

 

Den lige vej findes sjældent i virkeligheden

Spørgsmålet holder jo ikke. Blandt andet bygger det på nogle forældede antagelser om, at der en lige vej fra skole til job. Det var der måske for 150 år siden og før det, men sådan er det i hvert fald ikke længere.  

Problemet med det tåbelige spørgsmål er, at det er med til at opretholde fejlopfattelsen, at den lige vej findes. Men hvor mange kender vi, der beskæftiger sig med det, de oprindeligt blev uddannet til? Eller med det, de troede, de skulle ”være”? Men på trods af en uforudsigelig og kompleks verden med masser af hurtige forandringer bygger den gængse vejledning stadig på antagelsen om, at de unge træffer valg om uddannelse (og job) ud fra en strengt lineær proces fra A til B til C osv. 

 

Vælger du gymnasiet eller gymnasiet?

Teoretisk har de unge hele verden som deres playground. I virkeligheden vælger de groft sagt stadig mellem tre gymnasier! Og de svageste elever har ofte ikke engang det valg. 

Tænketanken DEA udgav i 2018 en rapport på baggrunden af et analyseprojekt, hvor de skriver: ”Gymnasiet bliver betragtet som en forlængelse af grundskolen, hvor niveauet er højere og derfor sværere, men til gengæld ikke ligeså specifikt som en erhvervsuddannelse. Gymnasiet udskyder det endelige valg af faglig retning og identitet, og er også det, mange af de andre vælger.” Sikkerheden og forudsigeligheden styrer med andre ord. 

 

Lære sig selv at kende og styrke deres self-efficacy

De unge skal lære at håndtere forandringer og turde tage chancer. Det, de uddanner sig til, bliver ikke det, de beskæftiger sig med i hele deres jobliv. De vil komme til at opleve mange overgange og skift, og de skal rustes til at kunne arbejde sig igennem disse. 

Derover har de unge brug for at lære og tilegne sig nogle helt andre konkrete redskaber og metoder dels til at kende deres menneskelige udgangspunkt og dels til at styrke deres self-efficacy – dvs. deres evner og handlekraft til aktivt at forme deres fremtid.  I den verden de skal leve mange år i, har de brug for et langt bredere fundament til at vide, hvordan de kan påvirke de valg, de vil træffe, og en større bevidsthed om hvilken fremtid de vil træde ind i. 

 

Hvad kan jeg blive, eller hvem er jeg? 

”Hvad kan jeg blive” var titlen på en tyk bog, der plejede at udkomme hvert år, og som man med stor iver lånte på biblioteket. Bogen gav informationer, men den gav ikke indsigt. Nu findes den i en online version, men udgangspunktet er det samme. 

Karrierelæring vender processen om, så i stedet for at se udefra (hvilke jobs findes) lærer den unge at arbejde med processen indefra og stille disse spørgsmål: ”Hvem er jeg, hvad er vigtigt for mig, hvad bringer jeg med mig, og hvordan vil jeg gøre mine drømme til virkelighed?” 

Karrierelæring giver færdigheder for livet

Tak for din tilmelding.

Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.

Med venlig hilsen
MiLife