MiLife undervisning for alle
MiLife-konceptet, som anvendt af lærere og pædagoger med høj følelsesmæssig intelligens og faglighed, styrker den enkeltes uddannelsesparathed og personlige succes videre frem i livet
Hvorfor vi skal have socio-emotionel læring på skoleskemaet
At eleverne undervises i læsning, skrivning, matematik, sprog og naturvidenskab m.v. betragtes som nødvendigt for, at de kan komme videre i livet og klare sig godt. Men alt for mange triste statistikker om socio-emotionelle vanskeligheder og elevers mentale og følelsesmæssige tilstand vidner om, at det ikke er tilstrækkeligt.
Forandringernes hastighed, uforudsigeligheden, internettet, sociale medier og den øvrige digitale udvikling udsætter børn og unge for helt andre kræfter, der stiller – måske for – store krav til deres evne til og forudsætninger for at kunne træffe de kloge valg om sig selv og deres relationer til andre. Og forældrene magter det heller ikke altid.
SKOLENS OPGAVE
Det stiller skolens opgave i et andet lys. Der er brug for et nyt fag. For kun at undervise i de traditionelle fag og tro på, at disse alene ruster eleverne til den fremtid, de skal være voksne i, nærmer sig det uansvarlige. Både de menneskelige og de økonomiske omkostninger er for store.
Elever har brug for at lære om sig selv, om deres måde at være over for andre på, at tage ansvar for sig selv, at være empatiske og respektfulde over for sig selv og andre, at kunne kontrollere følelser og reaktioner ligesom de har behov for at lære kunsten at reflektere og træne evnen til at tænke kritisk og tage ansvarlige beslutninger. Alt sammen kompetencer, der sætter dem i stand til at udvikle sig til at være konstruktive, optimistiske, hele og balancerede mennesker i en kompleks verden i hastige forandringer.
For at forebygge socio-emotionelle vanskeligheder, bør der være en struktureret og strategisk funderet undervisning for alle elever i socio-emotionel læring. For at det bedst kan lykkes, forudsætter det naturligvis, at lærere, pædagoger og vejledere selv er uddannet i og træner kompetencerne i socio-emotionel læring.
Hvad er socio-emotionel læring?
Socio-emotionel læring (SEL) bygger på teorier og forskning i følelsesmæssig intelligens (EI). At være følelsesmæssig intelligent betyder helt kort, at man er i stand til at regulere sine følelser og følelsesmæssige respons på en måde, der skaber positive resultater for en selv og for andre.
SEL er den læringsproces, hvormed børn – og voksne – tilegner sig de nødvendige holdninger og kompetencer og effektivt anvender denne faglige viden for at kunne forstå og regulere følelser, sætte og opnå positive mål, føle og vise empati for andre, etablere og opretholde positive relationer og træffe ansvarlige beslutninger.
SEL er processen i at udvikle selvindsigt, selvkontrol og interpersonelle færdigheder, der er vigtige for skole-, arbejds- og livssucces.
SEL defineres også som integrationen af den socio-emotionelle udvikling med den fagfaglige undervisning i hele grundskolen.
Tre store tænkeres indflydelse banede vejen
SEL står på skuldrene af en række fremragende forskeres mangeårige research inden for psykologi, pædagogik, filosofi, neurovidenskab mv. Her vil vi fremhæve tre forskere, der har været særligt banebrydende for det, der nu hedder socio-emotionel læring, og som var og stadig er et opgør med den traditionelle fag-faglige læringsforståelse.
Daniel Goleman, Følelsesmæssig intelligens
Den første i rækken er David Goleman og hans forskningsresultater inden for følelsesmæssig intelligens. Hans første bog ‘Emotional Intelligence’ (1995) – på dansk ’Følelsernes intelligens’ – blev en verdensomspændende succes, først inden for ledelsesudvikling og siden inden for undervisning af børn og unge.
Det var blandt andet i denne bog, at Daniel Goleman udødeliggjorde the Stanford Marshmallow Experiment fra 1970. Forsøget er senere genskabt med lidt andre forudsætninger, men i store træk med de samme konklusioner fx dette fra University of Rochester.
Golemans hovedbudskab var at gøre op med den gængse opfattelse af, hvor afgørende vores IK er. Bogen blev til på grundlag af mange års undersøgelser, og han beskrev, hvad der spiller ind, når nogle mennesker med en høj IK ikke kan få deres liv til at hænge sammen eller bliver ufatteligt dårlige forældre eller ledere, mens andre med en mere ydmyg IK klarer tilværelsen ganske fremragende. Goleman påviste dernæst, at lav følelsesmæssig intelligens medfører en række personlige omkostninger som f.eks. lavt selvværd, dårlige relationer til andre (partnere, børn, kolleger, medarbejdere) og stress m.m.
Relationskompetence handler også om følelsesmæssig intelligens
Når vi i Danmark taler om læreres relationskompetence, er begrebet i store træk det samme som at tale om læreres følelsesmæssige intelligens.
Følelsesmæssig intelligens omfatter blandt andet egenskaber som selverkendelse og selvbeherskelse, vedholdenhed, motivation og fremdrift, empati og situationsfornemmelse. Disse egenskaber er betegnende for mennesker, der udmærker sig i tilværelsen, hvis nære forhold fungerer, og som arbejdsmæssigt klarer sig suverænt. Disse personer er kendetegnet ved selvstændighed og selvdisciplin, næstekærlighed og medfølelse – basale evner, som er nødvendige, hvis vores samfund skal blomstre, og Goleman italesatte vigtigheden af, at vi styrker børnenes følelsesmæssige intelligens gennem deres opvækst og gav detaljeret viden om, hvordan vi på bedste vis kan anvende denne indsigt.
Daniel Goleman, Ph.D, journalist og forfatter har i mange år været en af de bærende kræfter i tænketanken CASEL, og har siden udgivet en lang række andre bøger om følelsesmæssig intelligens.
Howard Gardner, De 9 intelligenser
Tolv år før Goleman havde Howard Gardner udgivet sin bog: ‘Frames of mind: The Theory of Multiple Intelligences’ (1983), hvori han lancerede et gennembrud i måden at forstå intelligens på.
Blandt andet på baggrund af undersøgelser af hjerneskadede personer beskrev han, hvordan menneskets intellekt kunne indeholde eller opdeles i flere af hinanden uafhængige og ligeværdige intelligenser. Her redegjorde Gardner for, at der måtte være 7 (blev senere til 9) selvstændige intelligenser – eller reelt kompetencer, som han valgte at benævne intelligenser – for at udfordre den traditionelle IK-tilgang i vores uddannelsessystemer.
Fælles for de forskellige intelligenser er, at vi fødes med dem alle, at de alle kan udvikles – såfremt de bliver anvendt – og at de til stadighed gør det, men forskelligt. Således bliver nogle intelligenser måske aldrig anvendt og udviklet, mens andre kan blive excellente og i særklasse. Sagt med andre ord, intelligenserne udvikler sig ikke automatisk eller af sig selv, men afhængigt af de ydre omgivelsers påvirkning. Intelligenserne bliver således også et udtryk for en given familie – og/eller samfundskulturs værdier eller behov.
Howard Gardners teori om flere intelligenser har haft enorm indflydelse over hele verden, og mange millioner lærere, pædagoger, skoleledere, men også ledere i erhvervslivet er blevet stærkt inspireret af hans arbejde. Med hans forskning blev det muligt at tænke, at der er mange måder, vi kan definere et menneskes intellekt på. Howard Gardner er i dag pensioneret.
Martin Seligman, Positiv psykologi
Den tredje forsker er Martin E. P. Seligman, der betragtes som grundlæggeren af og en af de ledende forskere i positiv psykolog. Det var ganske vist psykologen Abraham Maslow, der kom på navnet ”positiv psykologi”, men det er Seligmann og hans kolleger, der udviklede teorien, forskningen og empirien. Her kan du læse mere om grundlæggerne af positiv psykologi.
Martin Seligman har desuden stået i spidsen for at udvikle de såkaldte 24 karakterstyrker. De er resultatet af et stort og mangeårigt forskningsprojekt, der skulle identificere det, der fungerer i mennesker i modsætning til alt det, der ikke fungerer som mentale lidelser og diagnoser, der allerede var beskrevet igennem adskillige år.
Resultatet er den såkaldte VIA Classification of Character Strengths and Virtues (Peterson & Seligman, 2004). Det er en klassifikation af positive træk i mennesker samt en banebrydende styrketest, der måler de 24 karakterstyrker. Testen har mere end ni millioner mennesker fra hele verden allerede bidraget til, og du kan selv tage den her. Testen er gratis og på dansk.
I dag er Martin E. P. Seligman direktør for The Positive Psychology Center at the University of Pennsylvania.
Socio-emotionel udvikling hos børn og unge
Ifølge CASEL (The Collaborative for Academic, Social, and Emotional Learning), der må betragtes som en af de ledende autoriteter inden for feltet, er børns sociale og emotionelle udvikling afgørende, fordi denne danner grundlaget for, hvordan de lærer at ”… forstå og håndtere følelser, fastsætte og opnå positive mål, føle og vise empati for andre, etablere og opretholde positive relationer og træffe ansvarlige beslutninger.”
Referencepunkter
Tjeklisterne her på siden er udarbejdet over den socio-emotionelle udvikling for at give lærere og pædagoger (og forældre) indsigt i, ”hvor” børnene er, og hvordan de bedst kan støtte eleverne, så de trives i det socio-emotionelle udviklingsområde.
Tjeklisterne er baseret på de fire socio-emotionelle kernekompetencer i modellen om følelsesmæssig intelligens, men de er mest af alt referencepunkter. Samfundet, kulturen og familiesituationen har alt sammen indflydelse på, hvornår den enkelte elev når de forskellige udviklingsstadier. Alle børn udvikler sig ikke i samme tempo, så der vil altid være adskillige variationer – også indenfor den samme klasse.
I 3 års alderen begynder barnets personlighed virkelig at skinne igennem. De har deres egne personlige præferencer, og de ved, hvad de kan lide og ikke kan lide. Børn i denne alder bliver bedre til at bruge ord til at udtrykke deres følelser, hvilket betyder færre raserianfald. Her er yderligere træk, man kan se hos en 3-årig:
Færdigheder i forbindelse med selvbevidsthed
- I stand til at genkende andre følelser ud over trist, sur og glad.
- I stand til at udtrykke, hvad han/hun kan lide og ikke kan lide.
- Har en stærk følelse af selvet.
- I stand til at identificere sit køn.
Færdigheder i forbindelse med selvledelse
- Lærer at udtrykke følelser på passende vis (færre raserianfald).
- Lærer at tale om stærke følelser.
- Bliver mere selvstændig (kan fx selv tage tøj og sko af og på).
- Lærer at forbinde adfærd med konsekvenser.
Færdigheder i forbindelse med social bevidsthed
- I stand til at bede forældre og andre familiemedlemmer om hjælp.
- Bliver mere opmærksom på andres følelser.
Færdigheder i forbindelse med relationer
- Skiftes med andre til at gøre ting.
- Leger med andre børn.
- Kopierer andre børns adfærd.
- Begynder at have rigtige venskaber.
- Løser konflikter med hjælp fra voksne.
- Deltager i fantasifuld leg (øvelse i at interagere med mennesker i det virkelige liv).
I 4 års alderen er børn mere villige til at udforske deres følelser og finde positive måder at udtrykke, hvordan de føler. Men de kan stadig have lejlighedsvise raserianfald, når de bliver frustrerede. Børn i denne alder nyder at være sammen med andre børn. Her er yderligere træk, man kan se hos en 4-årig:
Færdigheder i forbindelse med selvbevidsthed
- Interesseret i nye oplevelser.
- Ser sig selv som en person med en krop, sind og følelser.
- Kan genkende og identificere følelser.
Færdigheder i forbindelse med selvledelse
- I stand til tale om følelser.
- Bedre i stand til at styre impulser.
- Følger enkle instruktioner.
- I stand til at gennemtænke et problem for at finde en løsning.
- Forstår forskellen på rigtigt og forkert.
Færdigheder i forbindelse med social bevidsthed
- Viser empati for andre.
- Sammenligner sig selv med andre børn.
- Begynder at forstå, at ikke alle tænker og handler som dem selv eller deler de samme overbevisninger.
Færdigheder i forbindelse med relationer
- Viser interesse for at være en del af en gruppe.
- Lytter til andre.
- Deler med andre mennesker.
- Samarbejder med andre.
- Er omsorgsfuld over for venner og familie.
Børn i 5-6 års aldersgruppen udviser mere selvkontrol. For eksempel er mange 5- og 6-årige i stand til at sidde stille i skolen og følge instruktioner. Men de er stadig tilbøjelige til at have lejlighedsvise udbrud, hvis tingene ikke går deres vej. Her er yderligere ting, man kan se hos en 5-6-årig:
Færdigheder i forbindelse med selvbevidsthed
- Bemærker forskelle mellem sig selv og andre.
- Identificerer sig med et bestemt køn (vil måske kun lege med det køn).
- Begynder at forstå, hvad det betyder at blive flov.
Færdigheder i forbindelse med selvledelse
- Kan bruge ord til at beskrive følelser.
- Kan stoppe op og tænke sig om, før han/hun handler.
- I stand til at vente på, at det bliver hans/hendes tur.
- Kan vælge mellem to eller flere muligheder.
- Forstår konsekvenserne af deres handlinger.
Færdigheder i forbindelse med social bevidsthed
- Følsom over for andre menneskers følelser.
- Udvikler forståelse for sociale udfordringer (f.eks. fattigdom).
Færdigheder i forbindelse med relationer
- Accepterer andres meninger.
- Vil gerne gøre venner glade.
- Imiterer venners adfærd.
- Leger med andre på en respektfuld måde.
- I stand til at løse konflikter med venner.
Nyder at være sammen med venner.
De 7-og 8-årige nyder at danne nye venskaber, og du kan se dem efterligne deres venners adfærd og manøvrer. Børn i denne alder vil forsøge at løse konflikter alene. De vil dog stadig nogle gange søge hjælp fra voksne til at løse problemer med jævnaldrende. Her er yderligere træk, man kan se hos en 7-8-årig:
Færdigheder i forbindelse med selvbevidsthed
- Kender sine ønsker og behov.
- Følelsen af selvværd viser sig.
- Kan være meget selvkritisk.
- Beskriver selvet baseret på ydre og adfærdsmæssige karakteristika (f.eks. ’Jeg har en hund’; ’Jeg kan lide at svømme’ osv.)
Færdigheder i forbindelse med selvledelse
- Udtrykker følelser med ord.
- I stand til at udsætte deres behov.
- Kan selv håndtere det, når han/hun er ked af det.
- I stand til at håndtere forandringer.
- Overvejer fordele og ulemper ved forskellige muligheder.
- I stand til at identificere konsekvenser af handlinger.
Færdigheder i forbindelse med social bevidsthed
- Viser interesse for abstrakte begreber (f.eks. retfærdighed).
- Viser medfølelse over for mennesker, der oplever sociale vanskeligheder (f.eks. fattigdom).
- Finder tryghed hos voksne.
Færdigheder i forbindelse med relationer
- Deler meninger med jævnaldrende.
- I stand til at løse konflikter med venner.
- Vil gerne konkurrere i spil og lege.
- Finder venner af det modsatte køn.
- Sammenligner sig med og imiterer venner.
De 9- og 10-årige begynder at være mere følelsesmæssigt modne. De er bedre i stand til at håndtere frustrationer og konflikter alene. Her er yderligere træk, man kan se hos en 9-10-årig:
Færdigheder i forbindelse med selvbevidsthed
- Udforsker og reflekterer over, hvad han/hun kan lide og ikke kan lide.
- Stærk følelse af, hvad der er retfærdigt.
Færdigheder i forbindelse med selvledelse
- Udtrykker følelser på passende vis.
- Kan for det meste styre sine følelser.
- Forsvarer sig selv.
- Udviser god sportsånd.
- I stand til at vælge den bedste løsning på et problem.
- Analyserer en beslutning for at se, om den fungerer.
Færdigheder i forbindelse med social bevidsthed
- Fintmærkende over for andre menneskers følelser.
- Interesseret i aktuelle begivenheder.
- Interesseret i sociale emner og begreber f.eks. social ulighed o.l.
Færdigheder i forbindelse med relationer
- Reagerer korrekt på gruppepres.
- I stand til at bede venner om hjælp.
- Tilbringer tid med få nære venner.
- Snakker ofte med vennerne.
- Nysgerrig omkring forholdet mellem drenge og piger.
I 11-13 års alderen ser vi betydelige ændringer i børns sociale og emotionelle udvikling, hvilket kan tilskrives pubertetens begyndelse. Børn i denne aldersgruppe udviser også et øget behov for at hævde deres uafhængighed. Her er yderligere træk, man kan se hos børn i 11-13 års alderen:
Færdigheder i forbindelse med selvbevidsthed
- Fintmærkende overfor, hvad andre tænker om ham/hende.
- Kæmper evt. med selvværdet.
- Er nysgerrig på moral og sine personlige værdier.
- Definerer sig selv gennem kultur, miljø, musik, venner, tøj osv.
Færdigheder i forbindelse med selvledelse
- Tager ansvar for sig selv (f.eks. laver lektier uden hjælp).
- Lærer at håndtere følelser som frygt og afvisning.
- I stand til at fastsætte personlige mål.
- Beder om hjælp, når det er nødvendigt.
- Forstår at handlinger har konsekvenser.
Færdigheder i forbindelse med social bevidsthed
- Lærer at værdsætte og acceptere andres synspunkter.
- Er opmærksom på egen og andres sociale og kulturelle baggrund.
Færdigheder i forbindelse med relationer
- Opsøger venners synspunkter og råd.
- Udvikler intime relationer.
- Er i stand til at løse problemer og forhandle med jævnaldrende.
Unge mellem 14 og 16 år begynder normalt at udvise større følelsesmæssig modenhed og vil ofte hellere bruge tid på deres sociale liv end på at være sammen med deres familier. Her er yderligere træk, man kan se hos unge i 14-16 års alderen:
Færdigheder i forbindelse med selvbevidsthed
- Begynder at udvikle personlige værdier og moral.
- Sammenligner sig selv med andre.
- Kan være meget optaget af det personlige udseende.
- Mere reflekterende og større indsigt.
- Mere interesseret i selvudforskning: Hvem er jeg?
- Er seksuelt bevidst.
Færdigheder i forbindelse med selvledelse
- Bliver mere selvforsynende.
- Forbedrede organisatoriske færdigheder.
- Er bedre i stand til at udtrykke følelser med ord.
- Kender forskel på rigtigt og forkert.
- Kan komme med hypotetiske løsninger på problemer.
Færdigheder i forbindelse med social bevidsthed
- Sætter spørgsmålstegn ved autoriteter og familieværdier.
- Mener, at retfærdighed og ligestilling er vigtige emner.
- Ønsker at udforske verden uden for sit eget samfund.
Færdigheder i forbindelse med relationer
- At få venner og være populær er vigtigt.
- Et stærkt ønske om at have en bedste ven.
- Loyal over for vennerne.
- Søger accept og tillid fra jævnaldrende.
- Er opmærksomme på klikker og hierarkiet i grupper.
Unge i alderen 16-18 er typisk i stand til at udøve selvkontrol. Forholdene til deres venner er mere betydningsfulde, og de begynder at have bedre med at være dén, de er. Her er yderligere træk, man kan se hos unge i 16-18 års alderen:
Færdigheder i forbindelse med selvbevidsthed
- Er meget mere bevidste om egne styrker og svagheder.
- Øget ønske om at opsøge nye oplevelser.
- Mere selvsikker og føler sig bedre tilpas i sin krop.
Færdigheder i forbindelse med selvledelse
- Øget følelsesmæssig stabilitet.
- Udviser øget uafhængighed.
- Tager ansvar for egne handlinger.
- Lærer at bruge deduktiv begrundelse til at komme med kvalificerede gæt.
- Er klar over, at deres handlinger nu kan påvirke dem i fremtiden.
Færdigheder i forbindelse med social bevidsthed
- Mere følsom over for andre menneskers følelser.
- Tager måske følelsesmæssigt afstand fra familien.
- Værdsætter andres meninger.
- Øget nysgerrighed omkring politiske emner og sociale sager.
Færdigheder i forbindelse med relationer
- Viser stor interesse for det modsatte køn.
- Har større kapacitet til omsorg og omtanke for andres behov.
- Interesseret i at have kærester og være intime.