fbpx

Klassetrivsel: nøglen til en bedre læringskultur

Klassetrivsel er en hjørnesten i elevernes uddannelse og generelle velbefindende. Det sociale fællesskab i klassen kræver kontinuerlig vedligeholdelse og en målrettet indsats fra både lærere og elever.

Elevernes indbyrdes relationer påvirker ikke kun undervisningen, men også deres oplevelse af frikvartererne og deres generelle glæde ved at gå i skole. Når fællesskabet fungerer godt, stiger fagligheden, og eleverne føler mindre behov for at søge alternative fællesskaber uden for skolen. Kort sagt, glæden ved at gå i skole er markant højere, når der er god klassetrivsel.

I Odense Kommune har man taget dette alvorligt og uddannet pædagoger og lærere til at undervise i HER ER JEG som en central del af projektet Stærke Fællesskaber. Dette projekt, der oprindeligt blev introduceret i en række 6. klasser, blev siden forlænget i tre år og udvidet med flere klasser. HER ER JEG giver eleverne de nødvendige kompetencer og værktøjer til selv at udvikle relationerne og trivslen i klassen. Disse færdigheder er ikke kun vigtige i grundskolen, men også i udskolingen, hvor behovet for sociale og fællesskabsorienterede aktiviteter er afgørende for at opretholde et sundt læringsmiljø. Se videoen “Stærke Fællesskaber” fra Odense kommune.

Som overbygning på HER ER JEG, har vi udviklet yderligere undervisningsmaterialer til 7.og 8. klasserne i Odense kommune under titlen Mig og mine styrker. Bøgerne findes både i analog form og på en digital læringsplatform specielt udviklet til Odense kommune.

Psykologisk sikkerhed: fundamentet for klassetrivsel

En central komponent i klassetrivsel er psykologisk sikkerhed. Dét begreb har bl.a. Google forsket i igennem deres Projekt Aristoteles, og det påviser i lighed med mange andre studier, at psykologisk sikkerhed er en nøglefaktor for, at grupper – og her er det skoleklasser – kan præstere optimalt.

Psykologisk sikkerhed indebærer, at eleverne føler sig trygge ved at stille spørgsmål, give deres mening til kende og tage risici uden frygt for straf. Det handler om ærlighed og åbenhed, ikke om at sænke standarderne, men om at skabe et miljø, hvor høje standarder kan opretholdes, og hvor eleverne kan vokse både fagligt og menneskeligt.

Skab et psykologisk sikkert miljø i klassen

For at opnå bedre læringskulturer er det essentielt at investere i at opbygge psykologisk sikkerhed i klasserne. Dette er ikke kun en opgave for skolens ledelse, men et ansvar, som hver enkelt lærer kan tage på sig. Når eleverne føler sig trygge, er de mere tilbøjelige til at engagere sig aktivt i læringsprocessen, stille spørgsmål, søge feedback og afprøve nye ting. Omvendt, hvis de ikke føler sig sikre, lukker de ned, og eleverne risikerer med stor sandsynlighed at falde ud af fællesskabet og lære mindre.

HER ER JEG: et værktøj til bedre klassetrivsel

HER ER JEG-programmet, som anvendes i Odense Kommunes Stærke Fællesskaber-projekt, er designet til at skabe den nødvendige psykologiske sikkerhed i klasserne. Programmet giver lærere og elever værktøjerne til at bygge stærke relationer og et trygt læringsmiljø. Dette er afgørende for at sikre, at eleverne trives og har lyst til at lære.

Det er vigtigt for os, at lærere og pædagoger, der tager MiLife koncepterne til sig, som fx HER ER JEG, også arbejder målrettet på at skabe den nødvendige psykologiske sikkerhed for eleverne.  Ja, det er faktisk en forudsætning for at lykkes. 

Vil du vide mere om, hvordan du kan forbedre klassetrivslen og skabe et psykologisk sikkert miljø i din klasse? Kontakt os på 58521600 eller skriv i chatten eller send os en mail på [email protected]

Efteruddan dig i socio emotionelle kompetencer der styrker trivsel, tryghed og fællesskabet blandt dine elever. 

Få mentalt stærke og aktive elever med et udviklende mindset

Tak for din tilmelding.

Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.

Med venlig hilsen
MiLife