20 grunde til at lære at jonglere – en plakat om bevægelse, læring og vedholdenhed

At lære at jonglere handler om meget mere end at holde bolde i luften. Det kræver koncentration, koordination, tålmodighed og mod til at prøve igen, når boldene falder på gulvet.

Plakaten 20 grunde til, at din hjerne skal lære at jonglere giver eleverne en sjov og anderledes indgang til at forstå, hvordan nye færdigheder udvikles gennem øvelse, fejl og gentagelser. Samtidig skaber den et konkret udgangspunkt for undervisning i bevægelse, læringsstrategier, motivation og udviklende mindset.

Når eleverne kan mærke, hvordan læring føles

Jonglering gør selve læringsprocessen synlig. I begyndelsen kan bevægelserne føles svære og ukoordinerede, men med øvelse bliver de gradvist mere sikre.

Eleverne oplever helt konkret, at:

• nye færdigheder kræver tid og træning,
• fejl er en naturlig del af læringen,
• små fremskridt har betydning,
• gentagelser gør en forskel,
• forskellige strategier kan afprøves,
• koncentration kan trænes,
• det hjælper at dele en svær opgave op i mindre trin,
• man ikke behøver at kunne noget fra begyndelsen.

Plakaten forbinder dermed en fysisk aktivitet med erfaringer, eleverne kan genkende fra resten af skoledagen.

Bevægelse og variation i undervisningen

Jonglering kan bruges som en kort bevægelsesaktivitet, en aktiv pause eller som en del af et længere undervisningsforløb. Aktiviteten udfordrer blandt andet elevernes:

• hånd-øje-koordination,
• rytme og timing,
• motorik og kropsbevidsthed,
• koncentration og opmærksomhed,
• tålmodighed og vedholdenhed,
• evne til at håndtere fejl,
• mod til at prøve noget nyt.

Vi lover ikke, at jonglering løser alle udfordringer med læring, koncentration eller trivsel, men plakaten viser, hvordan aktiviteten kan bruges til at skabe bevægelse, variation og refleksion over det at lære en ny færdighed.

Sådan kan plakaten bruges i undervisningen

Plakaten kan hænge i klasselokalet, bevægelsesområdet eller idrætshallen og kombineres med korte jongleringsøvelser.

Brug den eksempelvis til at:

• lade eleverne vælge den grund, de synes er mest interessant,
• sætte en kort jongleringsaktivitet i gang,
• tale om, hvad der sker fra første forsøg til begyndende mestring,
• undersøge, hvilke strategier der gør øvelsen lettere,
• lade eleverne registrere deres fremskridt over flere dage,
• sammenligne jonglering med andre færdigheder, der kræver øvelse,
• tale om reaktioner på fejl og modgang,
• lade klassen formulere flere grunde til at lære noget nyt.

Begynd eventuelt med én bold eller et tørklæde. Herefter kan sværhedsgraden øges gradvist, så eleverne oplever små, overskuelige fremskridt.

Samtaler om hjernen og læring

Når elever lærer en ny færdighed, arbejder hjernen med at opfatte, koordinere og tilpasse bevægelserne. Gentagelser og erfaring gør det gradvist lettere at udføre dem.

Plakaten kan derfor bruges som udgangspunkt for samtaler om:

• hvordan hjernen lærer gennem erfaring og øvelse,
• hvorfor gentagelser er nødvendige,
• hvad fejl kan lære os,
• hvorfor udvikling tager tid,
• hvordan små fremskridt fører til større mestring,
• hvad der hjælper os med at holde fast,
• hvordan krop, opmærksomhed og læring hænger sammen.

På den måde bliver jonglering et elevnært eksempel på, at færdigheder ikke er noget, man enten har eller ikke har. De kan udvikles.

Refleksionsspørgsmål til eleverne

Efter en jongleringsøvelse kan eleverne arbejde med spørgsmål som:

• Hvad var sværest i begyndelsen?
• Hvad skete der, da du prøvede igen?
• Hvilken lille forbedring lagde du mærke til?
• Hvordan reagerede du, når boldene faldt ned?
• Hvad hjalp dig med at koncentrere dig?
• Hvilken strategi virkede bedst?
• Hvornår har du oplevet noget lignende i undervisningen?
• Hvad vil du øve næste gang?
• Hvilket råd vil du give en klassekammerat, der har lyst til at opgive?

Spørgsmålene flytter opmærksomheden fra kun at lykkes til også at lægge mærke til indsats, strategi og fremskridt.

En plakat, der skaber lyst til at prøve

Eleverne behøver ikke at kunne jonglere på forhånd. Budskabet er netop, at nye færdigheder udvikles gennem forsøg, fejl, justeringer og øvelse.

Plakaten kan bruges mange steder som fx i

• grundskolen og udskolingen.
• STU, FGU og specialpædagogiske læringsmiljøer.
• bevægelsespauser og aktive læringsforløb
• temaforløb om hjernen, det udviklende mindset og læring
• trivsels- og motivationsforløb – og kan kobles sammen med en forståelse for hvordan man bryder sin komfortzone.