Forfattere
Er du en dagdrømmer? Hvor fører dine dagdrømme dig hen? Nogle gange forestiller du dig måske fjollede ting, som at din lærer kører på en lillebitte traktor (undskyld, hvis du lige gjorde det). Men nogle af dine dagdrømme kan virke mere realistiske. Både voksne og børn bliver opslugt af at forestille sig, hvordan tingene kunne have været anderledes i deres liv. Med lidt hjernekraft opfinder og undersøger vi nye muligheder for, hvad der kunne have været. Denne type forestillinger, der kaldes kontrafaktisk tænkning, er almindelig, og den opstår som regel, når vi tænker tilbage på vores tidligere oplevelser. Interessant nok kan kontrafaktisk tænkning anspore vores videnskabelige ræsonnement og hjælpe os med at træffe smartere beslutninger. Lad os tage et kig på, hvad vi ved om kontrafaktisk tænkning, og hvorfor det kan være en unik mental superkraft!
Tænker du nogensinde over, hvordan livet ville have været, hvis tingene var sket anderledes? Som mange andre har du måske tænkt på interessante eller positive oplevelser, som du kunne have haft, hvis det, der faktisk skete for dig, ikke var sket. Forestil dig dette – hvad hvis din familie var flyttet til et fjernt sted for mange år siden? Du ville have gået i en anden skole, dannet andre venskaber og måske udforsket fascinerende steder eller prøvet interessante hobbyer. Hvordan ville disse oplevelser have påvirket dig i dag? Dette er et eksempel på kontrafaktisk tænkning, som er den naturlige tendens til at drømme om alternative måder, hvorpå fortiden kunne have udfoldet sig [1].
Når psykologer studerer kontrafaktisk tænkning, forsøger de i virkeligheden at besvare spørgsmål om, hvordan og hvorfor mennesker bruger fantasi [2]. Mange forskere er fascinerede af tanken om, at fantasien ikke løber helt løbsk, som mange mennesker antager, men i stedet presser os til at forestille os ting, der ligner virkeligheden [2]. Det gør vi ved mentalt at slette eller tilføje detaljer til vores hverdagsoplevelser. Fordi de scener, vi finder på, som regel er tæt på vores virkelighed, kan fantasien give os et fingerpeg om, hvilke valg vi faktisk bør træffe [3]. Denne forbindelse til det virkelige liv gør kontrafaktisk tænkning til et særligt vigtigt forskningsemne.
Vi ved, at voksne nemt og ofte bruger kontrafaktisk tænkning. Men forskere satte engang spørgsmålstegn ved, om børn også kan tænke kontrafaktisk. Og hvorfor? Fordi det kræver meget af hjernens energi og har brug for færdigheder, der bliver stærkere, når vi bliver ældre. For det første gør kontrafaktisk tænkning brug af hjernens eksekutive funktioner. Disse færdigheder overvåger og kontrollerer vores tanker og adfærd for at hjælpe os med at nå vores mål [4]. Når vi tænker kontrafaktisk, sørger de eksekutive funktioner for, at vi tilsidesætter vores ideer om, hvad der skete, så vi kan fokusere på at forestille os nye muligheder [4]. Da eksekutive funktioner fortsætter med at udvikle sig, indtil vi er voksne [4], kan vores kontrafaktiske tænkeevner gøre det samme. Kontrafaktisk tænkning involverer også episodisk hukommelse [1], som fastholder erindringer om begivenheder, der er sket i vores liv. Ved at udnytte den episodiske hukommelse kan vi genkalde os information om scenarier, vi har været i, og forestille os dem. Yngre børn kan have svært ved at huske dele af fortiden, hvilket betyder, at det kan tage tid, før vores hukommelse er levende nok til at bygge videre på ved hjælp af fantasien. Eksekutive funktioner og episodisk hukommelse er komplicerede færdigheder for hjernen at mestre og jonglere med!
Forskning fra vores laboratorium på University of Toronto har vist, at børn helt ned til 4- og 5-års-alderen er i stand til at tænke kontrafaktisk ligesom voksne, hvis opgaven ikke er for kompliceret [5]. I denne undersøgelse viste vi 3-, 4- og 5-årige en simpel maskine, der lyser op, når grønne eller blå klodser placeres ovenpå. Når røde klodser placeres ovenpå, sker der ingenting. Efter at børnene havde lært, hvad hver klods gør, lagde en skuespiller to klodser på kassen på samme tid og spurgte, hvad der ville være sket, hvis hun ikke havde lagt en bestemt klods på toppen.
Kan du lege med som en af vores deltagere ved at se på figur 1? I figur 1A lagde skuespilleren en grøn og en blå klods på maskinen, og den lyste op. Husk, at både grønne og blå klodser får maskinen til at lyse op. Overvej nu dette kontrafaktiske spørgsmål: Hvad ville der være sket, hvis skuespilleren ikke havde lagt den grønne klods på maskinen? Ville den stadig have lyst?
Lad os nu prøve figur 1B, hvor skuespilleren lægger en grøn og en rød klods på maskinen. Husk, at grønne klodser får maskinen til at lyse op, men det gør røde klodser ikke. Tænk nu på det samme kontrafaktiske spørgsmål igen: Hvad ville der være sket, hvis skuespilleren ikke havde lagt den grønne klods på maskinen? Ville den stadig have lyst?
I figur 1A (grøn + blå) sagde du sandsynligvis, at maskinen stadig ville have lyst op, mens du i figur 1B (grøn + rød) sandsynligvis sagde, at maskinen ikke ville have lyst op, hvis skuespilleren ikke lagde den grønne klods på den. I vores undersøgelse fandt vi, at 4- og 5-årige besvarede disse spørgsmål korrekt, men det gjorde 3-årige ikke. Denne opgave virker måske let for dig, men den er sværere for yngre børn. De skal huske, hvad der skete (ved hjælp af episodisk hukommelse), men tilsidesætte deres viden om den grønne blok (ved hjælp af eksekutive funktioner) for at nå frem til et svar. Det faktum, at 4-årige kan svare på disse spørgsmål, viser, at de kan tænke på simple kontrafaktiske scenarier. Disse evner fortsætter med at vokse, når børnene bliver ældre og kan tænke på stadig mere komplekse begivenheder relateret til virkeligheden – som hvordan livet ville være, hvis du var flyttet et nyt sted hen!
Psykologer lærer stadig om og diskuterer, hvorfor mennesker engagerer sig i kontrafaktisk tænkning. Nogle gange bruger vi kontrafaktisk tænkning blot for at tilfredsstille vores nysgerrighed og forestille os “hvad nu hvis?” som et lille mentalt eksperiment [2]. Vi forestiller os måske, at vi får en overraskende blåbærpandekage om morgenen i stedet for vores sædvanlige havregrød, eller vi forestiller os vores reaktion, hvis vi får øje på en edderkop på vores ske, før vi tager en bid! Andre gange kan vi bruge kontrafaktisk tænkning på en måde, der hjælper os med at identificere årsag og virkning, af begivenheder [5], ligesom forskere gør, når de udtænker hypoteser og designer eksperimenter. Vi kunne forestille os, at synet af en edderkop på vores ske ville få os til at tabe maden på gulvet og dermed skabe et stort rod! At forestille sig dette kontrafaktiske scenarie kan så sætte gang i vores videnskabelige ræsonnement færdigheder [2], hvilket får os til at antage, at edderkopper på skeer altid skræmmer folk, hvilket kan resultere i et madspildt gulv. (Vi vil forresten ikke anbefale, at du afprøver dette på dine venner!) Disse eksempler gør det klart, at vi ikke tænker kontrafaktisk bare for at undslippe virkeligheden. Det er et utroligt værktøj, som vi bruger til at skabe forbindelser i vores eget liv og til bedre at forstå verden omkring os.
Kontrafaktisk tænkning kan også hjælpe os med at lære af vores tidligere fejl. Psykologer har fundet ud af, at kontrafaktiske tanker for det meste dukker op, når vi mennesker husker noget negativt, der er sket for dem, især hvis de føler følelser som fortrydelse eller skyld over, hvad de gjorde for at komme i den situation [3]. Prøv at huske en negativ oplevelse, du har haft. Måske kom du til at såre en vens følelser eller gjorde ikke dit bedste i en prøve i skolen (som i figur 2). Måske føler du dig endda ked af det, når du tænker på det øjeblik … og så kommer din kontrafaktiske tænkning i gang! Du vil sandsynligvis tænke på, hvad du kunne have sagt eller gjort i stedet for at undgå det negative resultat.
Så at visualisere måder at nå resultater, der er mere positive, kan virkelig hjælpe mennesker med at forblive gladere og sundere [3]. Det betyder, at kontrafaktisk tænkning måske er en adaptiv det giver os mulighed for at trives i vores omgivelser. Kan du overhovedet forestille dig, hvordan livet ville være, hvis mennesker aldrig havde udviklet kontrafaktisk tænkning? At opfinde kontrafaktiske muligheder er ikke kun en måde at udforske spændende alternative virkeligheder på, men også en mental superkraft, der giver en lysere fremtid i den virkelige verden. Så bliv ved med at drømme! Dine dagdrømme kan lære dig vigtige ting og få dig til at handle på mere adaptive måder. Hvis du altså ikke har for travlt med at forestille dig helt fjollede ting eller pandekagerne i dine kontrafaktiske drømme!
Kontrafaktisk tænkning: Forestiller sig, hvordan tidligere begivenheder kunne være foregået anderledes. Folk gør dette, når de reflekterer over deres oplevelser, tænker på en ændring af et scenarie og forestiller sig, hvordan denne ændring ville få tingene til at gå.
Eksekutive funktioner: Et sæt mentale færdigheder, der fokuserer vores opmærksomhed og styrer vores tanker og handlinger for at hjælpe os med at udføre opgaver.
Episodisk hukommelse: Hjernens evne til at lagre information om tidligere begivenheder, som vi bruger til at huske, hvad der er sket i vores liv.
Årsag og virkning: Forholdet mellem begivenheder, når en begivenhed er resultatet af en anden.
Videnskabelig ræsonnering: Brug af logisk tænkning og problemløsningsevner til at udtænke og teste videnskabelige spørgsmål/teorier.
Adaptiv: Understøtter et væsens velbefindende og funktion, hvad enten det er dyr eller mennesker.
[1] De Brigard, F., og Parikh, N. 2019. Episodisk kontrafaktisk tænkning. Curr. Dir. Psychol. Sci. 28:59-66. doi: 10.1177/0963721418806512
[2] Byrne, R. M. J. 2016. Kontrafaktisk tænkning. Annu. Rev. Psychol. 67:135-57. doi: 10.1146/annurev-psych-122414-033249
[3] Roese, N. J., og Epstude, K. 2017. Den funktionelle teori om kontrafaktisk tænkning: nye beviser, nye udfordringer, ny indsigt. Adv. Exp. Soc. Psychol. 56:1-79. doi: 10.1016/bs.aesp.2017.02.001
[4] Beck, S. R., Riggs, K. J., og Gorniak, S. L. 2009. Sammenhængende udvikling i børns kontrafaktiske tænkning og udøvende funktioner. Think. Reason. 15:337-54. doi: 10.1080/13546780903135904
[5] Nyhout, A., og Ganea, P. A. 2019. Modent kontrafaktisk ræsonnement hos 4- og 5-årige. Kognition. 183:57-66. doi: 10.1016/j.cognition.2018.10.027
Du ser bolden flyve mod dig, kun en halv meter væk. Du sprinter for at gribe den, mens du pumper dine ben så hårdt, du kan. Du griber bolden og holder fast i den med fingrene. Så hører du pludselig din mors stemme kalde på dig. Det går op for dig, at det er tid til aftensmad, så du skynder dig hjem igen. Hvordan kan alt dette ske? Du ved selvfølgelig, at din hjerne styrer din krop, men hvordan ved den, hvad dine øjne ser, eller hvordan får den dine ben til at løbe? Din hjerne består af milliarder af celler, der kaldes neuroner. Dine neuroner bærer information i form af elektriske impulser. Neuronerne kommunikerer med hinanden og resten af din krop ved særlige mødepunkter, der kaldes synapser.
…
Vores hjerner er som utroligt komplekse puslespil med milliarder af brikker, der har vokset og udviklet sig, siden før vi blev født. Men vidste du, at små, hårlignende strukturer på vores celler kaldet primære cilier spiller en stor rolle i denne proces? Primære cilier fungerer som antenner, der hjælper vores hjerneceller med at kommunikere, rejse og endda opbygge forbindelser ved at styre samlingen af dette store puslespil. Men når de primære fimrehår ikke kan dannes ordentligt eller ikke kan fungere problemfrit, kan det påvirke udviklingen af mange organer, herunder hjernen. Forskere har fundet ud af, at kortere eller færre primære cilier er forbundet med tilstande, der kan påvirke hjernens udvikling, herunder en gruppe lidelser, der kaldes ciliopatier. Ved at forstå betydningen af primære cilier kan vi finde ud af mere om hjernens udvikling og den rolle, cilier spiller i samlingen af dette store puslespil.
…
Som mennesker kan vi bruge ord som “sulten” og “mæt” til at kommunikere, hvornår vi har brug for at spise i løbet af dagen. Men mus, som ofte bruges til at studere spiseadfærd i laboratoriet, kan ikke fortælle os, hvad de føler. Vi trænede mus til at fortælle os, om de var sultne eller mætte. Derefter tændte og slukkede vi for bestemte celler i et hjerneområde kaldet hypothalamus for at se, om disse specifikke celletyper kunne få en mus til at føle sig sulten eller mæt. Vores forskning viste, at når vi tændte for bestemte hjerneceller i et område kaldet hypothalamus’ bueformede kerne, fik det musene til at rapportere, at de var sultne, selv om de lige havde spist, og deres maver burde føles fyldte. Disse resultater giver os et fingerpeg om, hvordan hjernen arbejder med at kontrollere sult.
…
Nogle gange kan børn ikke bo hos deres biologiske (biologiske) forældre. Det kan være, fordi forældrene er syge eller ude af stand til at tage sig af deres børn på grund af de udfordringer, forældrene står over for. I sådanne tilfælde kan plejefamilier træde til og hjælpe. En plejefamilie er som en anden familie, hvor børn kan bo midlertidigt, eller indtil de bliver voksne. Plejeforældrenes opgaver er de samme som alle andre forældres: De leger med børnene, tilbyder følelsesmæssig støtte, hjælper med lektier, sørger for mad og drikke, og sørger for et trygt hjemmemiljø. Ikke desto mindre er det en stor forandring at flytte til en ny familie, og det kan være en udfordring. Nogle børn kan være vrede eller kede af det, have svært ved at stole på nye mennesker eller have oplevet slemme ting. Det vigtigste er dog, at børn og plejeforældre ikke er alene i disse situationer. Der er et stort team, kaldet familieplejesystemet, som sørger for, at børn og forældre har det bedst muligt.
…Få inspiration og viden om praksis og cases, evidens og forskning, kurser, netværksmøder og vores Læringsplatform – alt sammen til at styrke din faglige udvikling.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsmailen.
Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.
Med venlig hilsen
MiLife
