Brug læringsstile til at styrke hver elevs potentiale og selvværd
Brug læringsstile til elevernes fordel og styrk den inkluderende undervisning
Læringsstile refererer til de forskellige måder, eleverne foretrækker at modtage og bearbejde information på. Ved at tage højde for disse forskelle kan lærere tilpasse deres undervisningsmetoder og dermed øge elevernes motivation og engagement og dermed deres lyst til at lære.
Det er imidlertid et kompleks felt. Der findes måske 100 forskellige læringsstile og modeller om læring. Men de har alle det samme udgangspunkt, nemlig at alle mennesker – små som store – er forskellige med forskellige behov, og jo bedre vi kan matche behov med løsninger, desto bedre mødes eleverne med en undervisningsform, der fremmer deres læring bedst.
Brugen af læringsstile handler ikke kun om læring
Havde du lærere, der interesserede sig for, hvordan du lærte bedst, da du gik i skole? Måske var du heldig og havde en lærer, der faktisk havde viden og overskud til at arbejde med din og dine klassekammeraters forskellige udgangspunkter og behov. Måske vidste de noget om forskellige læringsstile.
Selv om man begyndte at forske i læringsstile helt tilbage i starten af 1970’ere, har langt de fleste af os nok ikke været så heldige. Men tænk, hvad det kunne have betydet for vores selvværd og selvforståelse, hvis der havde været en personlig interesse i, hvordan vi havde det, og hvad der ville styrke vores måde at lære bedst på. Dén personlige interesse og indlevelsen i den enkelte elevs talenter og behov for sikkerhed kan helt sikkert foregribe en hel del af de problemer, mange børn oplever i deres skoletid. Så forståelsen for forskellige læringsstile har stor betydning for at skabe et inkluderende og effektivt læringsmiljø.
Læringsstile refererer til de forskellige måder, eleverne foretrækker at modtage og bearbejde information på. Ved at tage højde for disse forskelle kan lærere tilpasse deres undervisningsmetoder og dermed øge elevernes motivation og engagement og dermed deres lyst til at lære.
I det følgende beskriver vi nogle af de vigtigste læringsstilsmodeller og håber, at vi kan inspirere lærere til at inddrage disse mere i deres undervisning.
1. David Kolbs læringsteori
David Kolbs læringsteori er en af de mest anvendte modeller inden for læringsstile. Kolb identificerede fire læringsstile baseret på to hoveddimensioner
Konkret oplevelse vs. abstrakt konceptualisering
A. Den divergerende læringsstil
Elever, der har en præference for denne stil, lærer bedst gennem konkrete oplevelser og refleksion. De er gode til at se situationer fra forskellige perspektiver og trives i aktiviteter som gruppearbejde og diskussioner.
B. Den assimilerende læringsstil
Elever der har en præference for denne stil, foretrækker at arbejde med abstrakt konceptualisering og refleksive observationer. De kan lide at lære og arbejde med teorier og modeller og foretrækker at arbejde med logiske og strukturerede materialer.
Aktiv eksperimentering vs. refleksiv observation
A. Konvergerende læringsstil
Elever, der lærer bedst gennem abstrakt konceptualisering og aktiv eksperimentering. De er gode til problemløsning og anvendelse af ideer i praktiske situationer.
B. Akkommoderende læringsstil
Denne stil kombinerer konkrete oplevelser og aktiv eksperimentering. Elever med denne stil lærer bedst gennem hands-on aktiviteter og udforskning af nye erfaringer.
Kolbs læringscirkel
2. Neil Flemings VAK-model
VAK-modellen, som står for Visual, Auditory, og Kinesthetic (visuel, auditiv og kinæstetisk), blev introduceret af Neil Fleming. Fleming er en newzealandsk lærer og forsker med en stærk interesse i undervisning og læring, og han er især kendt for sin udvikling af VAK-modellen, som er en anden teori og model om læringsstile og læringspræferencer.
VAK-Modellen
VAK-modellen blev udviklet i 1987 og er en tilgang til forståelse af, hvordan forskellige mennesker foretrækker at modtage og behandle information. Ifølge Fleming falder de fleste mennesker ind i en af tre primære læringsstile:
Visuel (Visual)
Visuelle lærende foretrækker at se information og bruge billeder, diagrammer, grafer og andre visuelle hjælpemidler. De har ofte brug for at se tingene for at forstå dem fuldt ud.
Auditiv (Auditory)
Auditive lærende foretrækker at lytte til information. De lærer bedst gennem forelæsninger, diskussioner og lydoptagelser. De kan have en tendens til at huske information bedre, når de hører det.
Kinæstetisk (Kinesthetic)
Kinæstetiske lærende foretrækker at lære gennem bevægelse og praktisk erfaring. De trives ved at være fysisk involveret i læringsprocessen og kan have svært ved at sidde stille i lange perioder.
Værdien af VAK-Modellen
VAK-modellen har haft en betydelig indflydelse på uddannelsespraksis og undervisningsmetoder verden over ved at forstå og anerkende, at elever har forskellige læringspræferencer. Med den viden kan lærere i højere grad variere deres undervisningsstrategier og med det skabe en mere inkluderende og effektiv læringsoplevelse, hvor alle elever har mulighed for at lære på den måde, der passer dem bedst.
VAK-modellen har vundet stor popularitet, især inden for uddannelses-sektoren, men forskning har imidlertid vist, at der er begrænset bevis for, at undervisning tilpasset en bestemt læringsstil er effektiv.
Den væsentligste værdi af Flemings VAK-model er, at den har bidraget til at fremme en mere individualiseret tilgang til undervisning, hvilket kan forbedre elevernes engagement og læringsudbytte. Du finder plakater om VAK modellen her.
3. Dunn og Dunns læringsstilmodel
En anden meget udbredt læringsmodel er Dunn og Dunn-modellen over læringsstile. Det er en pædagogisk ramme udviklet af Rita Dunn og Kenneth Dunn i 1970’erne og er designet til at hjælpe lærere med at forstå og imødekomme de individuelle forskelle i måder, hvorpå elever lærer bedst. Dunn og Dunn identificerede fem hovedkategorier, der påvirker læring:
Miljømæssige stimuli
Dette inkluderer faktorer som lys, lyd, temperatur og møblering. Nogle elever lærer bedst i stille omgivelser, mens andre kan foretrække en vis baggrundsstøj.
Emotionelle stimuli
Dette omfatter motivation, vedholdenhed, ansvar og struktur. Elevers følelser og motivation spiller en afgørende rolle i deres evne til at lære. Nogle elever har brug for en struktureret og forudsigelig ramme, mens andre trives med mere fleksibilitet.
Sociologiske stimuli
Dette handler om, hvorvidt en elev lærer bedst alene, i par, i grupper, eller med en voksen vejleder. Det tager også hensyn til, om eleverne foretrækker at lære i en formel eller uformel social kontekst.
Fysiologiske stimuli
Dette inkluderer faktorer som perceptuelle præferencer (auditiv, visuel, taktil, kinæstetisk), energi niveauer på forskellige tidspunkter af dagen, behovet for mad og drikke, og bevægelse. For eksempel kan nogle elever bedre forstå information ved at lytte, mens andre har brug for at se eller røre ved materialet.
Psykologiske stimuli
Dette refererer til informationsbearbejdningspræferencer, som kan variere mellem analytiske (sekventielle) og globale (holistiske) tilgange. Nogle elever foretrækker at lære trin for trin, mens andre forstår bedst ved at se helheden først.
Dunn og Dunn’s model understreger vigtigheden af at skabe et lærings-miljø, der tilpasses den enkelte elevs unikke behov og præferencer. Modellen har haft en stor indflydelse på differentieret undervisning og har inspireret mange lærere til at variere deres undervisningsmetoder for at forbedre elevernes læringsoplevelser.
Kritik og videreudvikling
Selvom Dunn og Dunn-modellen har været populær og har haft en stor indflydelse på uddannelsesteori og praksis, har den også været genstand for kritik. Nogle forskere har sat spørgsmålstegn ved modellens videnskabelige validitet og dens anvendelighed i praksis. Der er også debat om, hvorvidt det er praktisk muligt for lærere at tilpasse undervisningen til hver enkelt elevs læringsstil i en klasse med mange elever.
På trods af kritikken har modellen bidraget til en bredere forståelse af, at elever har forskellige behov og præferencer, og den har inspireret til en mere fleksibel og elevcentreret tilgang til undervisning.
Du kan købe forskellige plakater om læringsstile og læringspræferencer i shoppen.
4. 4MAT modellen
4MAT er et system udviklet af Bernice McCarthy, der integrerer elementer fra både David Kolbs og Walter Burke Barbes teorier. 4MAT foreslår en cirkulær læringsproces, der indeholder fire faser, der appellerer til forskellige læringsstile:
- Erfaringsbaseret læring: Engagerer eleverne gennem personlige erfaringer.
- Abstrakt konceptualisering: Introducerer teorier og koncepter.
- Reflekterende observation: Elever reflekterer over deres oplevelser og deler med andre.
- Aktiv eksperimentering: Elever anvender deres nye viden i praktiske situationer.
Nyeste forskning inden for neuroscience og læringsstile
Neuroscience har bidraget med værdifuld indsigt i, hvordan hjernen bearbejder information, hvilket kan udvide vores forståelse af læringsstile. Her er nogle centrale fund:
- Neuroplasticitet: Hjernen er i stand til at ændre sig og tilpasse sig gennem hele livet, hvilket betyder, at elever kan udvikle nye læringsstrategier og tilpasse sig forskellige undervisningsmetoder.
- Multi-sensorisk læring: Forskning viser, at involvering af flere sanser i læringsprocessen kan forbedre hukommelse og forståelse. Fx kan kombinationen af visuel, auditiv og kinæstetisk input styrke indlæring.
- Emotionel påvirkning: Følelser spiller en stor rolle i læringsprocessen. Positivt følelsesmæssigt engagement kan forbedre motivation og hukommelse.
Praksisnær anvendelse af forskellige læringsstile i undervisningen
For at effektivt integrere læringsstile i undervisningen af børn og unge kan lærere overveje følgende strategier:t
- Variere undervisningsmetoder: Brug en kombination af visuelle, auditive og kinæstetiske aktiviteter for at imødekomme forskellige præferencer.
- Stille differentierede opgaver: Tilbyde opgaver, der appellerer til forskellige læringsstile, såsom gruppearbejde, individuelle projekter og praktiske øvelser.
- Inddrage teknologi: Implementere digitale værktøjer som apps og AI, der kan tilpasses til forskellige læringsstile.
- Refleksion og feedback: Opfordre eleverne til at reflektere over deres læring og give feedback på undervisningsmetoderne.
Kritik af læringsstile
Selvom mange lærere og pædagoger finder værdi i læringsstile, har andre teoretikere og forskere kritiseret konceptet. Kritikerne påpeger, at der mangler solid empirisk evidens for, at tilpasning af undervisning til individuelle læringsstile faktisk forbedrer læringsudbyttet. Fx har forskere som John Hattie (link til ham under Evidens) argumenteret for, at læring mere afhænger af kvaliteten af undervisningen og elevernes aktive engagement end af tilpasning til specifikke læringspræferencer.
Desuden hævder nogle kritikere, at fokusering på læringsstile kan føre til overforenkling af undervisningen og resultere i en fastlåst tilgang til undervisning, hvor lærere måske undlader at udfordre elever til at udvikle nye måder at lære på. Bekymringen er, at elevernes muligheder for at udvide deres læringsstrategier og tilpasse sig forskellige læringssituationer bliver begrænset.
Konklusion
Selvfølgelig bør vi være opmærksomme på kritikken og sikre, at betydningen af læringsstile ikke overdrives. Men et øget fokus på læringsstile og viden om, hvordan vores unikke hjerne tilgår læring på forskellige måder, bidrager til at give eleverne de bedste betingelser for at lære. En varieret undervisning, der respekterer hjernediversitet og individuelle behov skaber mere inkluderende og engagerende læringsmiljøer og fremmer elevernes følelse af at lykkes i skolen. Kan vi støtte forældre med denne viden, vil de også have glæde af at inddrage læringsstile i lektielæsningen.
10 refleksionsspørgsmål
Vi slutter af med 10 spørgsmål til refleksion over din egen praksis:
- Hvordan kan du bruge viden om læringsstile til at forbedre din undervisning?
- Hvilke konkrete ændringer vil du overveje at implementere i dit klasseværelse?
- Hvordan kan du inddrage flere sanser i din undervisning for at styrke elevernes læring?
- Hvilke udfordringer ser du i forhold til at tilpasse din undervisning til forskellige læringsstile?
- Hvordan kan du balancere brugen af læringsstile med behovet for at udfordre elever til at udvikle nye måder at lære på?
- Hvordan kan teknologi hjælpe dig med at imødekomme forskellige læringspræferencer i dit klasseværelse?
- Hvad mener du om kritikken af læringsstile, og hvordan kan det påvirke din tilgang til undervisning?
- Hvordan kan du sikre, at du ikke overforenkler undervisningen ved at fokusere for meget på læringsstile?
- På hvilke måder kan neurovidenskabelige indsigter ændre din tilgang til at arbejde med læringsstile?
- Hvordan kan du skabe et læringsmiljø, der er fleksibelt og tilpasser sig elevernes forskellige behov og præferencer?
