Hvordan måler vi, hvor godt vi forbereder de unge til livet efter grundskolen?

Er de unge, der forlader folkeskolen klar til livet efter skolen? De kan være fagligt dygtige og arbejde godt, men er det tilstrækkeligt? Uddannelsessystemet har mange faglige prøver og checkpunkter, men der er ingen målinger af, hvor godt vi forbereder dem til livet efter skolen

Tiden i familien og folkeskolen og måske ungdomsskole og efterskole giver for de fleste elever struktur, sikkerhed og forudsigelighed, men i tiden efter er de unge ofte overladt til sig selv. Tiden under ungdomsuddannelsen er en uhyre betydningsfuld periode i de unges liv. Deres personlighed er let påvirkelig, og de skal træffe vigtige valg for fremtiden.

Udskilningsløbet er barsk for alt for mange 

Desværre har de unge ofte ikke de rigtige informationer, de har ikke tilstrækkelig selvindsigt og tro på sig selv, og skoleverdenen arbejder sjældent strategisk og holistisk med at træne de unges personlige og sociale kompetencer og give dem den nødvendige personlige ballast. Det fokus hverken kan eller skal spænde ben for den faglige læring i skolen, men det skal gøre den faglige undervisning mere meningsfyldt og relevant for de unge, og ikke mindst skal det sikre, at alle eleverne oplever, at de har succes, og at de er gode nok.

Udskilningsløbet for alt for mange elever er imidlertid nærmest uanstændigt – både økonomisk og menneskeligt. En stor national trivselsundersøgelse gennemført af Undervisningsministeriet fra 2019 afslører følgende:

83.000 elever har deltaget i den nationale undersøgelse. Langt hovedparten er glade for at gå i skole, men 31 pct. svarer samtidig, at de i skoleåret 2018/2019 seriøst har overvejet at droppe ud. Netop det tal »får alle alarmklokker til at bimle« for undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, og Birgitte Vedersø formand for Danske Gymnasier hæfter sig også ved omfanget af tvivlere. Det er rigtig mange andre ting end det faglige, som gør, at unge overvejer at droppe ud. Ifølge målingen angiver ca. 13 pct. »faglige årsager« som baggrunden for sådanne overvejelser. Godt 9 pct. angiver »sociale årsager«, mens ca. 13 pct. peger på »personlige årsager.« 

En analyse, som Dansk Industri (DI), Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE) og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) stod bag i 2016, viste, at der bruges ca. 1 milliard kroner på afbrudte uddannelser, når en årgang forlader grundskolen, og frem til de er 22-23 år. Heraf bruges 760 millioner kroner alene på de unge, der ikke har fået en ungdomsuddannelse, 7 år efter de forlod 9. klasse. 

Den hurtige konklusion må være, at overgangen mellem skole og livet derefter ikke fungerer godt nok for alt for mange, og de enorme ressourcer skal kunne bruges meget bedre