Uddannelse i socio-emotionel læring giver bedre lærere
Kurser for lærere
Lær at undervise dine elever i socio-emotionelle kompetencer
Tre grunde til at prioritere kurser for lærere, vejledere og pædagoger på alle klassetrin
Styrker fundamentet for læring
Gennem vores uddannelser og kurser for lærere, pædagoger, vejledere og ledere viser vi, hvordan de kan være med til at skabe et skolesystem, der fremmer elevernes mentale og sociale trivsel, deres karakterstyrker og dermed deres faglige præstationer.
Kongruente rollemodeller
Lærere, pædagoger og vejledere er rollemodeller og skal gå foran. For at kunne undervise eleverne i personlig og social kompetenceudvikling må de voksne selv lære disse kompetencer og være kongruente i forhold til deres elever.
Eleverne skal rustes til en uforudsigelig fremtid
Lærere, pædagoger og vejledere uddannes til at give eleverne viden og værktøjer, som de har brug for til at kunne møde udfordringerne i det 21. århundrede med optimisme, personlig robusthed, mental fleksibilitet og empati.
Fire fordele for lærerne, skolen og eleverne
Koncepterne kan tilpasses målgrupperne
På vores kurser for lærere er lektionerne designet til let at kunne integreres i en række forskellige temaer og formater.
Forbedrer skolekulturen, klimaet og trivslen
Med MiLife lærer eleverne at regulere deres følelser, være venlige og opmærksomme og fokuserede. Der er mindre aggressiv adfærd og øget pro-social opførsel.
Skaber høj trivsel og optimisme
Hjælper lærere med at skabe et klassemiljø, der er præget af optimisme, medfølelse og engagement og fremme evnen til at vise taknemmelighed, empati og opbygge positive relationer til andre.
Evidensbaseret mulighed for socio-emotionel læring
Mere end 10 års uafhængig forskning og mange kontrolundersøgelser, har underbygget at socio-emotionel læring har positiv indflydelse på en række kritiske faglige og socio-emotionelle indikatorer.
Overblik over vores kurser for lærere
Pædagogisk-psykologiske efteruddannelse og videreuddannelse i form af uddannelser og kurser for lærere, vejledere, pædagoger i personlig og social kompetenceudvikling baseret på socio-emotionel læring.
KEND DIG SELV Seks personlige og sociale kompetencer
Ti-dages uddannelsesforløb • Elevmålgrupper: Udskolingen, 10. klasse og ungdomsuddannelser
KEND DIG SELV er den grundlæggende uddannelse, hvor deltagerne dels lærer pædagogikken, psykologien og didaktikken i MiLife og dels lærer at arbejde med de seks kompetencer i KEND DIG SELV. Du introduceres til facilitering og får redskaber til at skabe tillid, tryghed og energi i læringsrummet og samtidig opnå involvering, engagement og læring hos eleverne. Uddannelsen varer ti dage.
Læs, hvad I får med denne uddannelse, samt hvor og hvornår vi afholder KEND DIG SELV ➜
DIT ROADMAP Karrierelæring for unge
tredages dagskursus • Elevmålgrupper: Unge Uddannelser og udskolingen
DIT ROADMAP karrierelæring tredages kursus til overbygning, udskoling og ungdomsuddannelser mv. er MiLifes særlige koncept i struktureret og helhedstænkende karrierelæring. Konceptet indeholder mange opgaver, metoder og værktøjer til at gøre de unge uddannelsesparate, samt en guide til forældrene som karriererådgivere. Kurset varer tre dage.
Læs, hvad I får med dette kursus, samt hvor og hvornår vi afholder DIT ROADMAP ➜
DIG OG ANDRE Seks sociale og personlige kompetencer
Tredages kursus • Elevmålgrupper: Udskolingen, 10. klasse og ungdomsuddannelser
Et pædagogisk-psykologisk kursus for undervisere i personlig og social kompetenceudvikling, der gør eleverne uddannelsesparate. På kurset lærer du dels pædagogikken, psykologien og didaktikken i MiLife og dels at arbejde med de seks kompetencer og tre tilhørende profiler i DIG OG ANDRE. Kurset varer tre dage.
Læs, hvad I får med dette kursus, samt hvor og hvornår vi afholder DIG OG ANDRE ➜
HER ER JEG Seks personlige og sociale kompetencer for mellemtrinnet
tredages dagskursus • Elevmålgrupper: Mellemtrinnet og unge med særlige udfordringer
HER ER JEG til mellemtrinnet er MiLifes særlige koncept for lærere og pædagoger, der underviser på mellemtrinnet og unge med særlige udfordringer. Kurset er personlig og social kompetenceudvikling og er tilpasset børn i alderen 10-12 år. Gennem involverende undervisning vil du forstå dig selv og din egen identitet og rolle i et nyt perspektiv. Kurset varer tre dage.
Læs, hvad I får med dette kursus, samt hvor og hvornår vi afholder HER ER JEG ➜
HVEM ER JEG - socio-emotionelle kompetencer for indskolingen
todages dagskursus • ELEVMÅLGRUPPER: INDSKOLINGEN SAMT ELEVER PÅ MELLEMTRINNET MED SÆRLIGE BEHOV
HVEM ER JEG er et intensivt tredages pædagogisk-psykologisk kursus i personlig og social kompetenceudvikling, hvor deltagerne dels selv lærer at arbejde med de otte temaer i HVEM ER JEG og dels lærer pædagogikken, psykologien og didaktikken i MiLife. Kurset varer to dage.
Læs, hvad I får med dette kursus, samt hvor og hvornår vi afholder HVEM ER JEG ➜
PROJEKTBASERET LÆRING (PBL)
todages dagskursus • Elevmålgrupper: udskolingen og 10. klasser
Projektbaseret læring (PBL) er en elevcentreret læringsmetode. Med PBL kan eleverne deltage på en langt mere engageret måde og lære mere indgående og hurtigere gennem aktiv udforskning af den virkelige verden. Med PBL udvikler eleverne en dybere viden, og de opnår flere færdigheder gennem engagerende læringsaktiviteter. Kurset varer to dage.
Læs, hvad I får med dette kursus, samt hvor og hvornår vi afholder PBL ➜
Kurserne og uddannelserne bliver løbende tilbudt forskellige steder i landet.
Hvad du lærer
Kursus og koncept hænger sammen
Både det længerevarende forløb KEND DIG SELV og alle de korte kurser for lærere er specifikt målrettet det enkelte koncept for at lærere, pædagoger og vejledere, der bringer koncepterne ind i deres skole, bliver godt klædt på til at kunne igangsætte vellykkede undervisningsforløb med deres elever.
Derudover får deltagerne på KEND DIG SELV meget mere med som fx:
- Træning i den didaktiske metode 4MAT og tilrettelæggelse af undervisningsforløb.
- Introduktion til facilitering.
- Målrettet feedback på egen undervisningsstil, hvilket er utrolig værdifuldt for enhver underviser, der ofte aldrig får feedback.
- At designe inspirerende læringsrum.
- Målrettet feedback på egen undervisningsstil, hvilket er utrolig værdifuldt for enhver underviser, der ofte aldrig får feedback.
Undervisningsstilen
Vores undervisning på alle kurserne er udpræget faciliterende, meget involverende og aktiv. Deltagerne arbejder med opgaver og afprøver aktiviteter, alene, i par og i grupper. Der er masser af refleksion og feedback, som styrker den enkeltes læring og faglige og personlige udvikling.
Hvad kommer der ud af investeringen i uddannelse?
Investeringen kommer igen på mange fronter – blandt andet:
- Stærke koncepter, der giver en ny faglig identitet.
- Bedre undervisere og bedre undervisning – også i andre fag.
- Større bevidsthed om egen adfærd og bedre kommunikation med eleverne.
- Et fælles sprog og forbedret samarbejde med kollegerne.
- Et forstærket håb om man kan gøre en positiv forskel for eleverne, også for dem, der måske allerede er udfordret af forskellige årsager.
Udtalelse fra underviser
Jeg arbejder som pædagog på en fritids- og ungdomsklub i Københavnsområdet og blev tilbudt at deltage i “KEND DIG SELV” i foråret 2017 på et tidspunkt, hvor vi stod lidt i dødvande mht. hvad vi skulle lave for udskolingen i understøttende undervisning.
Fagligt fik jeg en masse gode og enkle værktøjer til at få et bedre forhold til både eleverne og ikke mindst mine kolleger. Men det gjorde også et stort indtryk på mig, hvor meget jeg kunne få ud af at ændre små ting ved mig selv. Lidt kropssprog blev tydeligere, min formidling af forventninger blev bedre osv. Derudover fik jeg en masse materialer og flere idéer til den understøttende undervisning, end jeg kunne nå at skrive ned.
Det største udbytte var imidlertid på den personlige front. Jeg begyndte at tage mig selv og mine egne behov langt mere alvorligt, end jeg nogensinde havde gjort. Hvad havde værdi for mig? Hvad var mine drømme? Det gik simpelthen op for mig, at jeg ikke tog ikke mig selv seriøst… overhovedet! Det satte gang i nogle store personlige forandringer. Jeg har blandt andet startet nyt job, og jeg bruger mange af de redskaber, jeg lærte dengang.
Efter sommerferien 2020 skal jeg starte et forløb op med 13 piger fra 7. klassetrin, som alle har det lidt svært. Jeg glæder mig til at komme i gang. Jeg er sikker på, at min entusiasme vil smitte af på dem.
Tine Kjeldsen
Skibby
3 dimensioner i MiLife uddannelsen KEND DIG SELV
Den første dimension handler om underviserens egen personlige udvikling, identitet og rolle som MiLife formidler
Vi ønsker, at underviserne forstår og kan undervise i og facilitere MiLife på en måde, der er i overensstemmelse med konceptets værdier og overbevisninger. Derfor skal de selv arbejde med de materialer og opgaver, som eleverne kommer igennem. De skal mærke på egen krop, hvordan de kan påvirke deres eget liv og fremtid.
Den anden dimension handler om indholdet og det teoretiske fundament
Vi ønsker, at underviserne selv har arbejdet med indholdet og forstår fundamentet i form af de teorier og den viden, som uddannelse, bøger og øvrige materialer bygger på. Det giver sikkerhed i selve rollen og over for kolleger og forældre, der gerne vil vide, hvad koncepterne bygger på.
Den tredje dimension handler om den kontekst, underviseren skal formidle MiLife i
Vi forstår, at konteksten er forskellig fra underviser til underviser, fra skole til skole, fra kommune til kommune. Der er specifikke problemstillinger og udfordringer, som betyder, at implementeringen af MiLife gribes an på forskellige måder. Det kan blandt håndteres ved at anvende 4MAT som den didaktiske metode.
”Man bliver nærmest en del af et særligt community, når man har været på KEND DIG SELV–uddannelsen. Der er en fælles sproglig referenceramme, fælles modeller og metoder, der giver så meget mening, når man underviser eleverne i personlig og social kompetenceudvikling. Og jeg mener, at det er afgørende, at man selv har været gennem undervisningsmaterialerne for at vide, hvordan de fungerer i praksis.”
– Leder i UngOdense
3 grunde til at uddanne lærere, vejledere og pædagoger på alle klassetrin
1. Styrker fundamentet for læring
Gennem vores kurser og uddannelser viser vi lærere, pædagoger, vejledere og ledere, hvordan de kan være med til at skabe et skolesystem, der fremmer elevernes mentale og sociale trivsel, deres karakterstyrker og dermed deres faglige præstationer.
2. Kongruente rollemodeller
Lærere, pædagoger og vejledere er rollemodeller og skal gå foran. For at kunne undervise eleverne i personlig og social kompetenceudvikling må de voksne selv lære disse kompetencer og være kongruente i forhold til deres elever.
3. Eleverne skal rustes til en uforudsigelig fremtid
Lærere, pædagoger og vejledere uddannes til at give eleverne viden og værktøjer, som de har brug for til at kunne møde udfordringerne i det 21. århundrede med optimisme, personlig robusthed, mental fleksibilitet og empati.
4 fordele for lærerne, skolen og eleverne
1. Koncepterne kan tilpasses målgrupperne
Vores lektioner er designet til let at kunne integreres i en række forskellige temaer og formater.
2. Forbedrer skolekulturen, klimaet og trivslen
Med MILIFE lærer eleverne at regulere deres følelser, være venlige og opmærksomme og fokuserede. Der er mindre aggressiv adfærd og øget pro-social opførsel.
3. Skaber høj trivsel og optimisme
Hjælper lærere med at skabe et klassemiljø, der er præget af optimisme, medfølelse og engagement og fremme evnen til at vise taknemmelighed, empati og opbygge positive relationer til andre.
4. Evidensbaseret mulighed for socio-emotionel læring
Mere end 10 års uafhængig forskning og mange kontrolundersøgelser, har underbygget at socio-emotionel læring har positiv indflydelse på en række kritiske faglige og socio-emotionelle indikatorer.