At udvikle det menneskelige potentiale har altid været drivkraften
Historien
2014
Vagn Strandgaard udgav allerede i 1982 en række bøger i serien Livsfærdigheder for lærere og unge i 8.-10. klasse.
Livsfærdigheder blev til i et samarbejde med de to engelske professorer Mike Scally og Barrie Hopson.
Hvornår blev MiLife grundlagt?
MiLife blev startet i 2014 af Vagn Strandgaard og Lotte Møller – dels med en baggrund som henholdsvis psykolog og cand.mag. og dels med mange års erfaringer som ledelses- og organisationsudviklingskonsulenter i erhvervslivet har vi begge stor viden om udvikling af mennesker, undervisning, facilitering og konceptudvikling.
Det er på dette tidspunkt åbenlyst, at der stadig er et stort problem med antallet af ikke-uddannelsesparate på trods af utallige tiltag og projekter, som skoler og ungdomsskoler har været igennem i adskillige år. Desuden er det efterhånden også tydeligt, at et stigende antal unge og børn mistrives i skolen – et antal, der tilsyneladende stadig stiger.
Disse problematikker leder til et samarbejde med Randers Ungdomsskole ved Finn Sørensen, daværende leder af Center for Innovation og Kompetence. I første omgang et tre årigt pilotprojekt, hvor MiLife dels udvikler et undervisningskoncept til de unge og dels opkvalificerer pædagoger og undervisere i den pædagogik og psykologi og øvrige forskning, der ligger til grund for MiLife. 4MAT metoden inddrages som det didaktiske ben i MiLife.
Som det fremgår andre steder, har Vagn allerede flere år tidligere udgivet undervisningsmaterialer til lærere i Livsfærdigheder for unge. Drivkraften til, at skolen skal undervise eleverne i personlig og social kompetenceudvikling er altså ikke ny.
Det første koncept, vi udvikler, er KEND DIG SELV. Det består af seks kompetencer, der tilsammen giver eleverne en meget dybere forståelse af, hvem de er, hvordan deres hjerne fungerer, hvordan de kan arbejde bevidst med deres personlige udvikling, deres kommunikation og kropssprog og kan udvikle deres mentale fleksibilitet og selvværd. Læs om evidens og forskning bag KEND DIG SELV her.
2015
I det følgende år bliver de næste seks kompetencer og kurset i konceptet DIG OG ANDRE udviklet. Her rettes fokus i højere grad hen på udvikling af elevernes relationelle kompetencer, som fx hvordan de lærer at lytte aktivt, håndterer konflikter, samarbejder med andre i teams, lærer at modtage og give feedback og ikke mindst udvikler deres følelsesmæssigt intelligens. Læs om evidens og forskning bag DIG OG ANDRE her.
2016
Uddannelsen i KEND DIG SELV er vores grundforløb, hvor deltagerne ikke alene lærer om seks kompetencer, men også bliver uddannet i didaktikken, psykologien og pædagogikken i social-emotionel læring.
Flere ungdomsskoler begynder at arrangere interne forløb, og mange pædagoger og undervisere fra mange forskellige ungdomsskoler uddannes i begge koncepter. Det var også i år, at vi har omskrevet de to store arbejdsbøger til KEND DIG SELV og DIG OG ANDRE til 12 selvstændige kompetencehæfter.
2018
Sommeren og en god del af efteråret blev brugt til at udvikle og skrive to nye undervisningskoncepter:
- HER ER JEG til mellemtrinnet og unge med særlige behov. HER ER JEG består af både en arbejdsbog til eleverne og en Aktivitetsbog med en masse ekstra aktiviteter til lærerne.
- DIT ROADMAP – Karrierelæring for unge. Det er nok det mest omfattende undervisningsmateriale, vi har skrevet til dato. Udover en Arbejdsbog til eleverne, er der en række ekstra værktøjer til lærerne og forældrene som fx Arbejdsværdikort, Færdighedskort, en Karriereprofiltest, en Guide til forældrene, Jobkategorikort, plakater mv. Alle disse materialer kan købes i shoppen, men udgør også et selvstændigt abonnement i karrierelæring.


2019
Vi påbegyndte et pilotprojekt for indskolingen på en mindre folkeskole i Faaborg kommune sammen med Gry Lindenhoff, der også har været med til at udvikle HER ER JEG for mellemtrinet.
Pilotprojektet skal fortsætte i 2020 og være med til at danne grundlag for HVEM ER JEG – et nyt MiLife koncept for indskolingen. Dette vil kun blive tilgængeligt som et abonnement på den digitale læringsplatform.
2020
Medio 2020 har ca. 900 lærere, vejledere og pædagoger og ledere deltaget i et eller flere af MiLife kurserne og grunduddannelsen.
Året påvirkedes naturligvis af Covid-19 pandemien, men vi brugte den første lockdown til at udvikle og lancere en ny hjemmeside og påbegyndte desuden arbejdet med at udvikle en digital læringsplatform til folkeskoler, efterskoler og ungdomsskoler.
I Odense kommune indgik vi en aftale om den såkaldte Odense-model, der tager afsæt i Odense Kommunes dannelsesstrategi baseret på 4 karaktertræk og elementer fra MiLife–konceptet, der arbejder ud fra en styrkebaseret tilgang. Modellen er designet, så den kan samtænkes og suppleres med andre koncepter, der anvendes på forskellige skoler. Som led i denne indsats skriver vi første bog i et helt nyt undervisningsmateriale til 7. klasserne, der kaldes Mig og mine styrker for 7. klasse, bog 1.

Vi udnævnes som #BørsenGazelle2020. Børsen skriver: „Gazellerne er en motor i samfundet – de er rollemodeller for jobskabelse, optimisme og kreativitet i Danmark. En gazelle er en virksomhed, som i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set mindst har fordoblet omsætningen over de fire år.‟ Det er naturligvis en dejlig bekræftelse på vores indsats, som vi er stolte af.
2021
Efter godt et års intenst udviklingsarbejde kan vi endelig åbne op for MiLifes digitale læringsplatform med seks forskellige abonnementer til alle klassetrin samt et gratis BASIS abonnement. Der har gennem årene været et ønske at kunne arbejde mere fleksibelt med materialerne, og det er nu muligt. Alle analoge materialer er lagt op i let overskuelige mapper, og en særdeles detaljeret søgefunktion gør det meget nemt for lærerne at finde frem til netop de opgaver, aktiviteter og teoridele, som de har brug for.
På trods af den fortsatte pandemi lykkes det alligevel at gennemføre flere kurser og forløb i Vejle, Silkeborg, Randers og Odense og med udgangen af året har ca. 1000 lærere, undervisere og pædagoger deltager i et eller flere af MiLife uddannelserne og kurserne. TIl Odense kommune udvikler et supplerende undervisningsmateriale til 7. klasserne, der kaldes Mig og mine styrker for 7. klasse, bog 2.

Både Arbejdsbogen og de tilhørende værktøjer til skolerne er tilgængelige til de uddannende lærere via Odense kommunes eget abonnement.
Sidste skud på stammen er et grundkursus i grafisk facilitering for undervisere. Vi er overbevist om, at den traditionelle undervisning skal suppleres med en mere faciliterende tilgang, og i den forbindelse er færdigheden i at kunne tegne og arbejde grafisk et kæmpeplus for enhver, der underviser.
2022

I år har vi skrevet arbejdsbogen Mig og mine styrker 2 til 8. klasserne i Odense kommune. Bogen var blevet forsinket godt et år på grund af Covid-19, men nu kom den endelig, og vi er glade for resultatet. Ligesom med bøgerne Mig og mine styrker 1 og 2 til 7. klasse er arbejdsbogen skrevet med input fra UngOdense.
Arbejdsbogen anvender eleverne til de tre undervisningsmodulerne, som gennemføres i løbet af skoleåret: Modul 1: Selvledelse og dit personlige kompas, Modul 2: Selvindsigt gennem perception og feedback og Modul 3: Samarbejde og relationsledelse. Vi har desuden introduceret en habit tracker – et hjælpeværktøj til de unge, der vil sætte mål for deres egen udvikling, og som ved, at motivation er en svingende og noget upålidelig størrelse. Det handler i stedet om at skabe nogle gode vaner, som de kan holde fast i.
For de lærere, der har valgt, at de også vil undervise deres elever i personlig og social kompetenceudvikling, har vi i løbet af året gennemført en række tredages kurser. Alle undervisningsmaterialerne i Mig og mine styrker har lærerne i Odense kommunes adgang til via den digitale læringsplatform. Og så har vi igen haft en masse fantastiske deltagere med på KEND DIG SELV, HER ER JEG, DIT ROADMAP mv.
Året kunne vi slutte af med en vellykket konference „Visionen om verdens bedste skole‟ i samarbejde med en række kloge, erfarne og interessante mennesker med klare holdninger. Formålet med konferencen var at udfordre det traditionelle skolesystem. Et system og en struktur, der efter vores mening, er utidssvarende i forhold til de udfordringer, folkeskolen står midt i lige nu, men også i forhold til den verden, som nutidens børn og unge skal uddannes til at kunne være i. Og vi er helt overbevist om, at det er nogle helt andre kompetencer, de også skal lære end dem, de bliver undervises i i dag. Alle deltagerne fik udleveret et eksemplar af vores nye bog „Tidslinjen over den danske folkeskole fra 830 til 2022„, som du kan downloade gratis her.
Ved afslutningen af 2022 har godt 1300 lærere, pædagoger og vejledere været på et eller flere af MiLifes kurser.
2023
I 2023 kunne vi sige endeliggyldigt farvel til coronanedlukninger og restriktioner. Men til årets Lærfest i marts mødte vi mange lærere, der gav udtryk for store frustrationer. Nedlukningerne har været meget belastende for mange elever, som nu har svært ved at komme tilbage til skolen. Til gengæld kunne vi mærke en meget tydeligere forståelse for nødvendigheden af at arbejde med elevernes personlige, sociale og relationelle kompetencer.
2024
Et af målene bag MiLife er at udbrede kendskabet til hjernen og dens funktioner til alle elever. I marts 2024 åbnede vi derfor op for et nyt abonnement, Hjerneugen, på vores læringsplatform. Med dette abonnement har hele skolen adgang til teori, aktiviteter, øvelser og opgaver om hjernens opbygning og funktion samt mindfulness øvelser til alle klassetrin. Vi åbnede op i forbindelse med den internationale hjerneuge. Denne ligger altid ligger i uge 11 og fejres over hele verden med fokus på hjernen, hjerne-sygdomme og hjerneforskning (Diverse arrangementer i Danmark kan bl.a. følges på Facebook).
I år har vi også haft den sjove oplevelse at præsentere MiLife to gange for lærere fra Sydeuropa inviteret af det italienske handelskammer, specielt med fokus på karrierelæringskonceptet DIT ROADMAP. Det har været inspirerende at få deres perspektiver på konceptet.