291 forskningsartikler om hjernen og sundhed

Forbrændinger er almindelige skader, der opstår, når varme, varme væsker, kemikalier, elektricitet eller endda solen beskadiger huden. Nogle forbrændinger er milde, som f.eks. solskoldning, mens andre kan være så alvorlige, at de beskadiger muskler, knogler eller endda organer. Mens de fleste forbrændinger er smertefulde, kan de mest alvorlige faktisk være smertefri, fordi de ødelægger nerverne. Forbrændinger svækker også hudens naturlige barriere, hvilket øger risikoen for infektion. Kroppen heler forbrændinger i tre faser, men dybere forbrændinger tager længere tid at komme sig over og kan efterlade permanente ar. Behandlingen afhænger af sværhedsgraden – nogle forbrændinger kan køles med vand, mens andre kræver akut lægehjælp. Denne artikel undersøger, hvad der forårsager forbrændinger, hvordan de klassificeres, og hvordan de heler, hvilket hjælper børn og deres omsorgspersoner med at forstå, hvordan man forebygger, håndterer og kommer sig efter disse skader.

Forestil dig dine knogler som fundamentet i et hus – de holder ikke kun din krop oprejst, men beskytter også dine organer og hjælper endda med at producere blodceller. Knogler består af en kombination af kollagen, som giver dem fleksibilitet, og mineraler som calcium, som giver dem styrke, og de spiller en afgørende rolle i kroppen. Vidste du, at dine tænder også er afhængige af stærke knogler? Alveolærknoglen, som støtter dine tænder, skal forblive sund for at sikre, at dit smil forbliver stabilt. Inde i knoglerne findes der specielle celler: osteoblaster opbygger ny knogle, mens osteoklaster “nedbryder” den gamle knogle. Når disse celler er ude af balance, kan der opstå knogletab omkring tænderne, som det ses ved parodontitis, en almindelig mundsygdom hos voksne. For at forebygge parodontitis er det afgørende at opretholde god mundhygiejne, en sund kost og en afbalanceret livsstil. Disse ting øger chancerne for, at dine knogler og tænder forbliver stærke og beskyttede gennem hele dit liv.

Bæredygtigt udviklingsmål 8: Anstændigt arbejde og økonomisk vækst har til formål at hjælpe mennesker med at få sikre og retfærdige jobs og tjene nok penge til at forsørge deres familier og lokalsamfund. Dette mål handler om at hjælpe virksomheder med at vokse på en bedre måde og behandle arbejdstagere retfærdigt. At skabe et nyt produkt, hæve eller sænke arbejdstagernes lønninger eller ændre måden, hvorpå arbejdet udføres, indebærer risikable beslutninger, som virksomhedsejere skal overveje. I øjeblikket er et stort spørgsmål, om virksomhederne skal holde fast i traditionelle metoder eller investere i smarte robotter og kunstig intelligens, som kan hjælpe dem med at arbejde hurtigere og bedre. Disse valg kan se enkle ud, men de har vigtige konsekvenser: hvor mange mennesker der får arbejde, hvilken slags arbejde de udfører, og endda hvor meget penge de tjener. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan teknologi kan forandre den måde, mennesker arbejder på, og hvordan forskere kan bruge matematiske modeller til at få et indblik i, hvordan fremtidens arbejdspladser kan komme til at se ud.

Alle føler sig bange nogle gange, men når en frygt bliver så stærk, at den forhindrer os i at gøre ting, vi gerne vil eller skal, og forstyrrer vores dagligdag, kan det betragtes som en fobi. At være bange for skræmmende ting, som højder, havet eller rotter, er godt og vigtigt for overlevelsen, men for meget frygt kan være skadelig og forårsage psykisk eller fysisk lidelse. Fobier udvikles på grund af mange faktorer. En faktor er genetik, hvilket betyder, at fobier kan nedarves i familien. Fobier kan også skyldes miljømæssige påvirkninger, såsom særligt skræmmende oplevelser. Derudover kan fobier opstå på grund af noget, der kaldes frygtkonditionering, hvor hjernen lærer at forbinde noget harmløst med en følelse af fare. Fobier kan endda udvikle sig ved at se en anden være bange for noget ( ). I denne artikel diskuterer vi nogle af de måder, hvorpå en fobi kan udvikle sig, og hvordan de kan behandles.

Når en person, du holder af, dør, gennemgår din krop en proces, der kaldes sorg. Sorg er en af de følelser, mennesker oplever, når de mister en person, de holder af. Når du er sammen med en person, du holder af, udskiller din krop et særligt kemisk signal, der kaldes oxytocin. Forskere er stadig ved at lære, hvad der sker med oxytocin, når en elsket dør. Når du sørger over nogen, græder du måske eller bliver vred, men hjernen – din krops kontrolsystem – oplever også sorg. I denne artikel fra vil jeg fortælle dig om de dele af hjernen, der påvirkes af sorg, og hvordan de ændrer sig, efterhånden som mennesker håndterer sorgen og vokser (Lærere og forældre: Denne artikel omhandler døden).

Smertefulde menstruationer er desværre meget almindelige. Mellem 5 og 10 % af alle mennesker, der menstruerer, har endometriose. Endometriose er en kronisk tilstand, der forårsager svære menstruationssmerter. Det starter normalt, når en person begynder at menstruere, og fortsætter med at forårsage problemer indtil overgangsalderen, den tid i livet, hvor menstruationerne stopper. Endometriose kan også påvirke muligheden for at få børn. I gennemsnit går der 7 år, før personer med endometriose finder ud af, hvad der forårsager deres smertefulde menstruationer. Forskere og læger ved ikke med sikkerhed, hvorfor eller hvordan nogle mennesker får endometriose, og der findes ingen kur mod denne vanskelige tilstand, men der er måder at håndtere den på. I denne artikel vil vi beskrive, hvad endometriose er, og hvordan den kan genkendes og håndteres.

Forskere skaber viden ved at bygge videre på tidligere forskeres resultater. Denne proces fungerer kun, hvis den forskning, der bygges videre på, er troværdig. En vigtig egenskab, der påvirker, hvor troværdig forskning er, er, om den er reproducerbar. En videnskabelig undersøgelse er reproducerbar, hvis den viser de samme resultater, når den gentages, som regel af andre forskere. Reproducerbarhed er utroligt vigtigt for alle videnskabelige områder. Hvis en undersøgelse er reproducerbar, er det mere sandsynligt, at den ikke indeholder fejl, og at andre kan stole på resultaterne. Forskning kan gøres reproducerbar ved at dele alle de oplysninger, som andre forskere har brug for for at gentage en undersøgelse. I denne artikel vil vi forklare, hvad reproducerbarhed betyder, hvorfor det er vigtigt, og nogle skridt, der kan tages for at øge reproducerbarheden af videnskabelig forskning.

At gå i skole er en vigtig del af barndommen. Skolen er stedet, hvor vi lærer at læse, skrive, regne og få venner. En række forskellige ting kan påvirke skolepræstationen. Sundhedsmæssige problemer, såsom epilepsi, er en væsentlig faktor, der kan påvirke et barns læringsoplevelser. Epilepsi er en type hjernesygdom, der forårsager anfald, hvilket resulterer i ændringer i adfærd eller bevægelse. I skolen skal elevernes hjerner bruge en masse energi på at udføre deres opgaver, men dette kan være endnu mere udfordrende for elever med epilepsi. At forstå, hvad epilepsi er, og hvordan det påvirker elevernes oplevelser med skolen og læring, kan hjælpe dig med bedre at støtte dine kammerater, både i og uden for klasseværelset.

Vores planet bliver varmere, hvilket ændrer lokale og globale miljøer, der påvirker alle levende væsener. Denne proces kaldes klimaforandringer, og mange mennesker rundt om i verden mærker allerede dens konsekvenser. Andre har måske ikke selv oplevet ændringerne endnu, men de bekymrer sig måske alligevel om klimaforandringerne og hvad der kan ske i deres område eller rundt om i verden. Den slags bekymring, der varer ved i lang tid, er svær at kontrollere og står i vejen for at udføre ting, kaldes angst. Angst for klimaforandringer kan kaldes øko-angst. I takt med at flere mennesker lærer om klimaforandringer eller oplever konsekvenserne heraf, vil flere mennesker muligvis opleve øko-angst. Derfor er det vigtigt at lære, hvad øko- angst er, hvem der er påvirket af den, og hvad der kan gøres for at hjælpe mennesker, der kæmper med den.

Du har måske hørt, at mennesker bruger omkring en tredjedel af deres liv på at sove. Selvom søvn kan virke som en passiv aktivitet, er det en aktiv aktivitet, der hjælper dig med at fokusere og huske ting i skolen, føle dig mere følelsesmæssigt afbalanceret og forblive fysisk sund. Eksperter anbefaler 8–10 timers søvn om natten for teenagere, og i din alder er det svært at få. Denne artikel forklarer, hvorfor søvn er vigtig, og hvordan den påvirker din fysiske og mentale sundhed. For at hjælpe dig giver vi søvntips, såsom at holde fast i en søvnplan og skære ned på skærmtid inden sengetid. At prioritere søvn vil hjælpe dig med at føle dig bedre, tænke skarpere og håndtere sociale og følelsesmæssige udfordringer mere effektivt.

Smerte er et naturligt signal, der hjælper os med at beskytte vores krop og er afgørende for overlevelse. Men nogle gange kan smerte være skadelig – som i tilfældet med inflammatorisk smerte, der forårsager langvarigt ubehag og endda skader. Forskere og læger ønsker at forstå nøjagtigt, hvordan smertesignaler bevæger sig i kroppen, så de kan finde bedre behandlinger til mennesker, der lider af langvarig smerte. I vores laboratorium studerer vi de små nerveender, der fungerer som kroppens smertesensorer (f.eks. i huden eller tarmene). Vi undersøger, hvordan ændringer i disse nerveender påvirker den måde, hvorpå smertesignaler bevæger sig fra forskellige kropsdele, såsom en fingerspids, til hjernen og rygmarven. Ved at opdage, hvilke ændringer der sker i disse nerveender, håber vi at forstå årsagerne til inflammatorisk smerter og at udvikle nye medicinske behandlinger, der kan mindske smerter uden skadelige bivirkninger.

At ændre din åndedrætsfrekvens kan have mange positive fordele for dit helbred, dit velbefindende og din præstation. Åndedrættet sker normalt af sig selv, og du tænker ikke over det. Du kan dog også bevidst kontrollere din åndedrætsfrekvens for at øge eller sænke den. Gennem disse åndedrætsteknikker kan du specifikt påvirke dit autonome nervesystem, som er kroppens system til at kontrollere automatiske reaktioner på stress og evnen til at hvile. Ved at tage kontrol over dit autonome nervesystem kan du skabe forskellige tilstande i din krop og dit sind, hvilket kan påvirke din fysiske og mentale præstation. Forskning har vist, at langsom vejrtrækning og hurtig vejrtrækning kan hjælpe med at forbedre mental og fysisk præstation. Du kan bruge disse teknikker i en række forskellige miljøer, såsom sport eller skole, for at kontrollere dit sind og din krop og fremme bedre præstationer.

Sprog og kommunikation er vigtige aspekter af hverdagen. Vi bruger vores ord hele tiden, hvilket får det til at virke let at lære sprog. Men det er ikke let for alle børn at lære sprog. For eksempel er nogle børn sentalende. Disse børn lærer at tale senere end deres jævnaldrende. I denne artikel forklarer vi, hvad det vil sige at være en sen taler, hvorfor der er forskelle mellem børn, når det gælder at lære at tale, og hvad disse forskelle er. At vide mere om sene talere vil hjælpe os til at forstå, hvorfor nogle sene talere har sværere ved at indhente deres jævnaldrende end andre. Vi diskuterer også måder, hvorpå vi kan hjælpe børn, der er sene talere.

Forestil dig din hud som en superhelts rustning. Den beskytter din krop, holder bakterier ude og hjælper dig endda med at føle verden omkring dig. Men hvad sker der, når denne rustning er lige så skrøbelig som en sommerfugls vinger? Sådan er livet for børn med en hudsygdom kaldet epidermolysis bullosa (EB), hvor selv en lille stød eller gnidning kan forårsage smertefulde blærer. Denne artikel forklarer hudens grundlæggende anatomi, de proteiner, der “limer” huden sammen, og de underliggende årsager til EB. Vi ser nærmere på de fire typer EB, hvordan læger diagnosticerer og behandler sygdommen, og hvordan hverdagen ser ud for børn, der lever med sygdommen. Målet med denne artikel er at øge bevidstheden og forståelsen for EB og at styrke mennesker, der lever med “sommerfuglehud”, samt dem, der støtter dem.

Denne artikel udforsker den hurtigt udviklende verden inden for kunstig intelligens i medicinen: hvordan den fungerer, hvordan den bruges, hvad den kan, og hvad den ikke kan. Vi gennemgår nogle eksempler på, hvor AI bruges, såsom administrative opgaver, diagnose og behandlinger, og beskriver vigtigheden af at have god dokumentation til at understøtte AI-baserede beslutninger. Vi diskuterer emner inden for AI-etik, såsom retfærdighed, åbenhed om, hvordan medicinske beslutninger træffes, og patienters privatliv. Vi tilbyder en liste over nøglespørgsmål, som du kan stille din sundhedsudbyder for at hjælpe dig med selv at beslutte, hvordan AI kan passe ind i din behandling. Denne artikel er udviklet på baggrund af input fra vores patienter på SickKids Hospital og unge, der bor i Toronto, Canada, men oplysningerne heri gælder for alle læsere uanset hvor de befinder sig i sundhedsvæsenet.

I de senere år er brugen af nikotinposer blandt unge og unge voksne steget. Nikotinposer indeholder et pulver lavet af nikotin, og de placeres mellem kinden og tandkødet, så pulveret kan opløses og optages. En nikotinpose mærket med 6 mg nikotin kan svare til at ryge en cigaret. Personer, der begynder at bruge nikotinposer, kan have svært ved at holde op, da disse produkter kan føre til afhængighed, ligesom cigaretrygning. Der findes dog måder, hvorpå læger kan hjælpe og støtte personer, der ønsker at holde op med at bruge nikotinposer.

Den samlede mængde DNA i en organisme kaldes genomet. DNA indeholder alle instruktionerne for, hvordan en organisme skal opbygges, og hvordan den skal fungere. Nogle DNA-sekvenser gentages tusindvis af gange i hele genomet. Gentagelser, der ligger på række efter hinanden, kaldes satellit-DNA. Antallet af kopier af en given satellit-DNA-sekvens kan ændre sig hurtigt og variere fra individ til individ. Selvom satellit-DNA engang blev betragtet som ubrugeligt, opdager forskere løbende dets vigtige roller i forskellige organismer. Satellit-DNA er afgørende for at holde organismerne i god funktion. Det hjælper cellerne med at dele sig og opretholde genomets integritet. Det kan påvirke en s adfærd og sundhed og hjælpe organismen med at overvinde stressende forhold. På disse måder øger satellit-DNA Jordens biodiversitet.

Psykose eller skizofreni kan være ødelæggende for de mennesker, der lider af det. Psykose udvikler sig på grund af flere faktorer, herunder sociale oplevelser som traumer, adfærd såsom indtagelse af visse stoffer (som cannabis) og også en persons gener. Hvad sker der med mennesker, der er i risiko for at udvikle psykose, men som ikke ender med at udvikle tilstanden? Når vi spørger om risikoen for at udvikle psykose, mener vi både de genetiske og miljømæssige risici. Desuden, ud over de risikofaktorer, der er forbundet med udvikling af psykose, kan der så være beskyttende mekanismer, der hjælper med at forhindre udviklingen af psykose? I denne artikel vil vi beskrive psykose, de symptomer, den ofte medfører, og de faktorer, der både sætter mennesker i risiko og potentielt beskytter dem mod at udvikle tilstanden. Vi diskuterer beskyttelse på både hjerne- og sindsniveau.

Du har sikkert hørt om ChatGPT eller måske endda allerede brugt det. ChatGPT er en interaktiv chatbot, der kan generere detaljerede svar på alle mulige spørgsmål. Den kan endda skrive dine skoleopgaver for dig. Men hvordan ved den, hvordan den skal besvare dine spørgsmål så detaljeret? ChatGPT består af neurale netværk, der gør det muligt for chatbotten at besvare dit spørgsmål. I denne artikel vil vi se nærmere på disse neurale netværk.

Mad gør mere end at holde os i live – den former vores sundhed og planetens sundhed. Over hele verden stiger fedmeprocenten hurtigere end nogensinde, delvis på grund af udbredelsen af ultraprocesserede fødevarer (UPF’er) – emballerede produkter som chips, forarbejdet kød, kager og sukkerholdige drikkevarer, der er billige, praktiske og svære at modstå. At spise for mange UPF’er kan føre til fedme og andre sundhedsproblemer, mens produktionen af dem skader miljøet gennem forurening, skovrydning og udledning af drivhusgasser. Klimaforandringer og tab af jord gør det sværere at dyrke den mad, vores kroppe har brug for. Disse problemer hænger sammen, men det gør løsningerne også: at spise sund, plantebaseret mad, opbygge mere retfærdige fødevaresystemer og lære, hvordan vores madvalg påvirker den verden omkring os. I denne artikel beskriver vi de overraskende sammenhænge mellem klimaforandringer og fedme, forklarer deres fælles årsager, konsekvenser og løsninger – og hvordan din generation kan være med til at gøre tingene bedre.

Mange teenagere i dag bruger for meget tid på at sidde ned, hvad enten det er i skolen, derhjemme eller andre steder, hvilket fører til træthed, manglende energi, tristhed eller endda helbredsproblemer. En undersøgelse i Østrig havde til formål at undersøge, om aktiv mobilitet, såsom at gå eller cykle, kunne forbedre teenagernes velbefindende. Forskerne fulgte de daglige rejser, bevægelser og trivsel hos elever i alderen 12–14 år i løbet af en uge. Resultaterne viste, at fysisk aktivitet, såsom at gå rundt uden et specifikt mål, øgede børnenes trivsel betydeligt. Når aktiv transport som at cykle eller gå til skole blev inkluderet, var teenagere mere tilbøjelige til at opfylde Verdenssundhedsorganisationens anbefalede 1 times fysisk aktivitet om dagen. Undersøgelsen viste, at selvom regelmæssig motion med moderat eller høj intensitet er meget vigtig, var det nyttigt for at forbedre trivsel at integrere aktiv mobilitet i hverdagens aktiviteter. Disse resultater understreger, hvor stor betydning enkle, daglige bevægelser har for at forbedre den generelle sundhed og lykke.

Tænk på sidste gang, du gjorde noget, som du senere fortrød. Måske snoozede du din vækkeur, da den ringede, faldt i søvn igen og vågnede derefter i panik over, at du ville komme for sent i skole. Du ville måske ønske, at du var stået op tidligere. Måske besluttede du at vælge pizzaen på menuen, men da din søskendes pasta så lækker ud, ønskede du, at du havde valgt noget andet. Dette er eksempler på fortrydelse. Fortrydelse er noget, som alle mennesker føler fra tid til tid, og det spiller en vigtig rolle i at hjælpe os med at beslutte, hvordan vi skal opføre os. I denne artikel vil vi undersøge, hvad fortrydelse er, hvordan vi ender med at føle det, og hvorfor det er så vigtigt.

Mennesker har lavet musik i titusinder af år. Men hvad sker der i din hjerne, når du lytter til dit yndlingsband eller din yndlingsmusiker? I denne artikel følger du lydens rejse fra ørerne til hjernen, hvor forskellige områder arbejder sammen, mens du lytter til musik. Musik involverer mange hjernefunktioner, såsom lydbehandling, hukommelse, følelser og bevægelse. Du vil også opdage, at hjernen kan lære at genkende velkendte mønstre i musik, hvilket kan hjælpe med at forklare, hvorfor musik kan gøre os glade, triste eller endda ophidsede. Til sidst vil du udforske, hvad der sker i musikeres hjerner, når de spiller på deres instrumenter.

Kunstig intelligens (AI) systemer bliver ofte rost for deres imponerende præstationer inden for en lang række opgaver. Men mange af disse succeser skjuler et fælles problem: AI tager ofte genveje. I stedet for virkelig at lære, hvordan man udfører en opgave, bemærker den måske bare enkle mønstre i de eksempler, den har fået. For eksempel kan en AI, der er trænet til at genkende dyr på fotos, stole på baggrunden i stedet for selve dyret. Nogle gange kan disse genveje føre til alvorlige fejl, såsom en diagnose fr , der er baseret på hospitalsmærker i stedet for patientdata. Disse fejl opstår selv i avancerede systemer, der er trænet på millioner af eksempler. At forstå, hvordan og hvorfor AI tager genveje, kan hjælpe forskere med at designe bedre træningsmetoder og undgå skjulte fejl. For at gøre AI mere sikker og pålidelig skal vi hjælpe den med at udvikle en reel forståelse af opgaven – ikke bare gætte ud fra mønstre, der har fungeret tidligere.

Er du nogensinde faldet og slået hovedet, mens du legede? Følte du dig lidt svimmel og havde ondt i hovedet? Hvis ja, kan du have fået en hjernerystelse! Hjernerystelser kan ske hvor som helst. De kan ske under sport, når du leger med dine venner eller endda når du cykler med dine forældre. Det kan være svært at vide, om du har fået en hjernerystelse. Mange børn og forældre er ikke sikre på, hvad de skal gøre, hvis nogen får en hjernerystelse. Læger og forskere ved, at det hjælper dig med at komme dig hurtigere, hvis du gør det rigtige efter en hjernerystelse. Denne artikel forklarer, hvad en hjernerystelse er. Den hjælper dig med at se, om du eller en ven har fået en hjernerystelse, og fortæller dig, hvad du skal gøre, hvis du nogensinde får en hjernerystelse.

Hjertet er en meget vigtig muskel, der arbejder uafbrudt for at pumpe blod og levere vigtige næringsstoffer og ilt til alle dele af kroppen. Denne artikel ser på, hvordan hjertet fungerer normalt, og hvad der sker, når det fungerer unormalt, som det er tilfældet med en tilstand kaldet atrieflimren (AF). AF er en almindelig tilstand, der opstår, når hjertet slår uregelmæssigt og ude af takt. AF kan øge en persons risiko for at udvikle alvorlige problemer som hjertesvigt eller slagtilfælde. Denne artikel ser også på, hvordan AF kan diagnosticeres, hvad der forårsager AF, og de forskellige måder, det kan behandles på.

Har du nogensinde undret dig over, hvordan læger kan se ind i dine muskler, led og knogler uden at åbne dig? Takket være nutidens billedteknologier kan de se alt fra brækkede knogler til revet ledbånd ved hjælp af alle mulige forskellige apparater. Fra gamle røntgenapparater til avancerede MR-scannere har hver sin anvendelse og sine fordele. Nogle giver hurtige, nemme billeder, andre giver meget nøjagtige 3D-billeder. Med en række værktøjer til rådighed kan lægerne vælge det bedste værktøj til hvert enkelt tilfælde, så de kan stille den rigtige diagnose og gøre deres bedste for deres patienter.

Det er vigtigt at spise varieret for at holde vores krop godt ernæret og give os mulighed for at vokse. Hvis en person ikke spiser varieret nok eller nok til at dække kroppens behov, kan vedkommende udvikle alvorlige helbredsproblemer. Undvigende/restriktiv spiseforstyrrelse (ARFID) kan opstå, når en person ikke spiser nok til at give kroppen næring, fordi vedkommende er bange for at prøve nye fødevarer, ikke føler sig sulten og/eller er bange for, at der sker noget dårligt efter at have spist. En person med ARFID kan have lav vægt eller vitaminmangel. Heldigvis kan læger og psykologer hjælpe mennesker med ARFID. Terapi kan hjælpe med at etablere en spiseplan og opmuntre mennesker til at prøve nye fødevarer uden frygt. I denne artikel forklarer vi, hvad ARFID er, og hvordan det kan behandles, hvis du eller en du kender udvikler det.

Hvordan kan en velkendt melodi vække minder fra fortiden? Har du nogensinde bemærket, hvordan dit humør ændrer sig, når din yndlingssang begynder at spille? Når vi hører en sang, der engang havde betydning for os, hjælper de dele af hjernen, der håndterer hukommelse og følelser, såsom hippocampus og amygdala, os med at genopleve gamle øjeblikke og følelser. Denne forbindelse er særlig stærk med sange fra vores teenageår, hvor det at lære tekster eller spille instrumenter skaber varige neurale forbindelser. Denne artikel undersøger, hvordan musik påvirker de områder af hjernen, der er involveret i kognition, følelser og bevægelse. Den undersøger også, hvordan musikterapi, en klinisk praksis, der bruger musik til at forbedre fysisk og mental velvære, hjælper mennesker med hukommelsestab og dem, der er ved at komme sig efter traumer. Samlet set viser dette, hvordan musik transformerer hjernen, samtidig med at den berører hukommelse og følelser.

Mange tenniskampe finder sted i varme omgivelser, når solen skinner. Tennisspillere skal derfor træne i varmen for at lære at præstere under varme forhold. Selvom de måske får rådet til at bære lyst tøj, bærer mange spillere sorte T-shirts under træning og kampe. Denne undersøgelse, der blev gennemført med unge, dygtige tennisspillere, undersøgte, om T-shirtens farve (sort eller hvid) havde nogen indflydelse på spillerne. Under to træningskampe i varmen (32 °C) målte vi luft- og T-shirt-temperaturen, hvor hårdt spillerne følte, at de arbejdede, hvor komfortable de følte sig med omgivelserne, og hvor trætte de følte sig. Resultaterne viste, at når man spiller tennis udendørs i varmen, har T-shirtens farve ingen indflydelse på fysiske faktorer som temperatur. At bære en sort T-shirt kan dog have en negativ indflydelse på mentale faktorer ved at øge atleternes følelse af at arbejde hårdt, træthed og ubehag.

Børn har brug for at bevæge sig. Bevægelse af kroppen kaldes også fysisk aktivitet. Fysisk aktive børn har sundere kroppe og sind. Når børn er fysisk aktive, hjælper det deres kroppe og sind med at føle sig godt tilpas. De fleste børn opfylder ikke de nationale anbefalinger for fysisk aktivitet. Skoler er et godt sted at hjælpe børn med at bevæge sig mere. En måde at gøre dette på er at give børnene mulighed for at være fysisk aktive i klasseværelset. Når børn er fysisk aktive i klasseværelset, kaldes det bevægelsesintegration. Når børn sidder for længe, kan de føle sig triste og ensomme, men når lærerne bruger bevægelsesintegration, føler børnene sig gladere og klar til at lære. I denne artikel vil vi tale om, hvorfor bevægelsesintegration er vigtigt, og hvordan det kan hjælpe børn med at klare sig bedre i skolen.

Cerebral synshandicap (CVI) er en synsforstyrrelse forårsaget af hjerneskade, der gør det vanskeligt at behandle information fra øjnene. Selvom deres øjne fungerer fint, har børn med CVI ofte svært ved at finde og genkende objekter, især på rodede eller travle steder. Klinikere, såsom øjenspecialister (der studerer øjne og synsfunktioner) og neuropsykologer (der studerer hjernefunktioner), arbejder på at identificere børn med CVI og støtte dem, hvis de har det. En nyttig test er en visuel søgeopgave, der viser, hvordan børn leder efter ting. Hvorfor er det svært for børn med CVI at søge? Videnskabelige forskere bruger værktøjer som øjenregistrering, der viser, hvor børn kigger hen under en søgning, og hjerneafbildning, der hjælper dem med at forstå, hvordan dele af hjernen arbejder sammen. Ved at kombinere klinisk praksis og videnskabelig forskning kan vi bedre forstå, hvordan børn med CVI oplever verden, og finde nye måder at hjælpe dem i dagligdagen.

Forestil dig at kunne styre dit yndlingsvideospil ved blot at tænke på det! Det lyder måske som science fiction, men denne utrolige teknologi er ved at blive en realitet takket være hjerne-computer-grænseflader (BCI’er). BCI’er muliggør kommunikation mellem hjernen og et kunstigt apparat. Forestil dig din hjerne som en kraftfuld maskine, der sender elektriske signaler, når du vil gøre noget, f.eks. styre en robotarm med tankerne, efter at du har mistet evnen til at bevæge dine hænder. BCI’er overfører hjernesignaler til en computer, som derefter lærer at forstå disse signaler og oversætte dem til instruktioner, der styrer enheden. I denne artikel udforsker vi en verden, hvor sind og maskiner interagerer, og hvor mulighederne kun er begrænset af vores fantasi.

Har du nogensinde spekuleret på, om din hjerne kan forstå dit hjerte? Forskere har fundet ud af, at hjertet og hjernen kommunikerer mere med hinanden, end du måske skulle tro! Men hvordan? Lad os undersøge, hvordan hjertet og hjernen kommunikerer gennem en særlig sans, der kaldes interoception. Interoception hjælper os med at overvåge, hvad der sker inde i vores krop. Tænk på hjertet og hjernen som trommeslageren og sangeren i et rockband. Hjertet, eller trommeslageren, sætter takten og gennemgår faser af afslapning og sammentrækning. Imens lytter hjernen, eller interoception, sangeren, til hjertet gennem specielle celler, baner og regioner og reagerer derefter på det. Vi vil også dykke ned i, hvad der sker, når trommeslageren bliver syg, eller trommesættet ikke fungerer, hvilket svarer til, hvad der sker under visse hjertesygdomme, og hvordan dette påvirker hele bandets præstation.

Mange børn har psykiske lidelser, som kan gøre det svært at være lykkelig og succesrig. Omkring halvdelen af børn med psykiske lidelser modtager ikke den behandling, de har brug for. Forskning viser, at visse former for psykologisk terapi kan være effektive til at hjælpe børn med at få det bedre. Da det, der foregår i terapien, er fortroligt, er det svært at vide, om man får en behandling af god kvalitet, der faktisk virker, så man får det bedre. Der er nogle tegn på, at du får en god behandling, der sandsynligvis vil virke, som vi kalder grønne flag. Der er nogle tegn på, at du får en dårlig behandling, der ikke er så sandsynlig at virke, som vi kalder røde flag. I denne artikel giver vi nogle forslag til, hvad du kan gøre, hvis du tror, at du måske ikke får en god behandling, hvor du kan finde en god behandling, og hvilke hjemmesider du kan stole på for at lære mere om psykisk sundhed.

Din hjerne sender beskeder gennem små celler kaldet neuroner, som styrer alt, hvad din krop gør, fra at bevæge din hånd til at beskytte dig mod smerte. Beskederne sendes gennem specielle porte på neuroner kaldet AMPA-receptorer, som åbner, når et kemikalie kaldet glutamat binder sig til dem. Når disse porte ikke fungerer korrekt, kan det føre til problemer i hjernen, såsom epilepsi eller Alzheimers sygdom. Forskere undersøger, hvordan et naturligt kemikalie, liposyre, kan kontrollere disse porte. I vores undersøgelse tilføjede vi liposyre til celler med AMPA-receptorer og observerede, at det holdt receptorerne åbne lidt længere, hvilket kunne forhindre hjernecellerne i at blive beskadiget. Liposyre kan derfor være nyttigt til behandling af hjernesygdomme ved at hjælpe receptorerne med at fungere på det rigtige niveau for at beskytte hjernen.

Brændskader kan variere fra ganske milde, som solskoldning, til meget alvorlige, som forbrændinger fra kontakt med ild. Brændskader forårsager smerte og kan medføre langvarige komplikationer, såsom ardannelse eller nedsat funktion af den berørte kropsdel. Brændskadens sværhedsgrad klassificeres ud fra, hvor dybe brændskaderne er, hvilket i sidste ende påvirker helingsprocessen. Hudtransplantation, hvor forbrændt hud erstattes med sund hud, kan bruges til at behandle svære forbrændinger og hjælpe dem med at heles. Hudtransplantater kan komme fra forbrændingspatienterne selv eller fra andre mennesker, der frivilligt donerer noget af deres hud. Denne artikel undersøger, hvordan forbrændinger påvirker kroppen, og beskriver videnskaben bag hudtransplantationer, herunder hvordan de fungerer, og nye teknikker til at forbedre helingen af forbrændinger, såsom stamcelleterapi.

Autisme påvirker, hvordan mennesker kommunikerer, interagerer og reagerer på ting omkring dem. Mennesker med autisme har ofte meget stærke interesser , gør nogle ting gentagne gange og føler sig måske mest trygge ved at holde fast i deres rutiner. Genetiske tests kan identificere en årsag til autisme hos op til en ud af tre personer. Selvom disse tests ikke kan diagnosticere autisme, kan genetiske tests, efter at en diagnose er stillet, give lægerne nyttige spor til at hjælpe familierne og finde den rette støtte. I denne artikel forklarer vi vigtige oplysninger om genetik, hvordan genetiske tests fungerer, og hvordan de kan bruges i forbindelse med autisme. Det er et personligt valg at tage en genetisk test, og det er vigtigt at tale med læger eller andre sundhedspersoner, inden man træffer den beslutning. Men ved at hjælpe mennesker med at forstå disse emner håber vi at gøre det lettere for familier at stille spørgsmål, træffe valg og få den støtte, der passer dem bedst.

Smerter forsvinder normalt efter en skade, men for nogle børn og unge varer de meget længere. Denne form for vedvarende smerter, kaldet kroniske smerter, kan gøre hverdagen vanskelig. I mange år havde lægerne ikke gode metoder til at genkende eller behandle kroniske smerter hos unge mennesker. Dr. Jennifer Stinson har arbejdet på at ændre dette ved at lytte nøje til, hvad unge mennesker siger om deres smerter, og samarbejde med dem om at udvikle bedre værktøjer og behandlinger. Hun har været med til at skabe værktøjer som PainSCAN, Teens Taking Charge og iCanCope for at gøre det lettere for børn og unge at få den pleje, de har brug for. Hendes arbejde har også bidraget til at uddanne sundhedspersonale i hele Canada og andre lande. I dag er unge med kroniske smerter ikke bare patienter – de er med til at forme fremtidens sundhedspleje takket være ledere som Dr. Stinson, der har erkendt, at deres stemmer er vigtige.

Når en organisme udvikler sig fra en enkelt befrugtet ægcelle, hvordan opstår så alle de forskellige organer og væv i dens krop? Hvordan ved nogle celler, at de skal blive til nerver, andre til hud og andre til knogler eller blod? Vi har brugt årtier på at studere et protein kaldet Notch, der spiller en rolle i denne type beslutninger. Notch sidder på celleoverfladen og hjælper cellerne med at kommunikere med hinanden for at beslutte, om de skal vokse, dele sig, specialisere sig eller forblive i ro. Denne kommunikation, kaldet signalering, styrer, hvordan cellerne organiserer sig under udviklingen. I denne artikel beskriver vi, hvordan Notch transporterer beskeder fra ydersiden af en celle hele vejen ind i cellekernen, hvor generne aktiveres eller deaktiveres. Vores arbejde med fluer og orme har bidraget til at vise, at dette system er vigtigt for mange dyr, herunder mennesker. Forståelsen af, hvordan Notch fungerer, har afsløret fascinerende sammenhænge mellem udvikling, normal vedligeholdelse af væv og endda sygdomme som kræft og Alzheimers.