Asch var en pioner på den socialpsykologiske område. Han var professor ved Swarthmore College i 1947 og arbejdede tæt sammen med Wolfgang Köhler. Asch blev mest kendt for sin teori om social tilpasning i grupper (social conformity), der argumenterede for, at vi som mennesker for ca. 75% vedkommende tilpasser os gruppens flertal, selvom vi forhold til vores egen opfattelse ved det er forkert, men vi gør det for at passe ind.

Teorien stillede store spørgsmål til vores autonomi i gruppesammenhænge og for Asch rejste det alvorlige spørgsmål om værdien af den måde uddannelsessystemer fungerer på. Han udførte omfattende eksperimenter for at underbygge sin teori, men fik kritik for ikke at tage højde for gruppedynamik, fordi han kun fokuserede på individet i gruppen.

Det blev også senere påvist, at procentdelen af dem der tilpasser sig gruppen er samfundsbetinget, idet lande som Kina, Afrika og Japan, hvor tilhørsforhold til gruppen er en væsentlig del af kulturen er procentdelen meget høj og i lande hvor personligt valg og individuelle resultater er normen som Europa og USA er procentdelen en del lavere. Han var en højt respekteret mand inden for psykologien og var blandt de 41 mest citerede i 2002.