Freuds datter Anna fortsatte udviklingen af hendes fars arbejde, der inddelte den ubevidste del af den menneskelige psyke i tre dele: id’et, superego’et og ego’et.

• Id’et er den snigende slange, der hele tiden hvisker til os kun at gøre det der får os til at føle os godt tilpas, den drives udelukkende af passion, der søger at tilfredsstille basis behov som mad, behagelighed, varme og sex.
• Superego ’et kalder os til at følge et højere etisk mål. Den pålægger os forældrenes og sociale værdier og fortæller os, hvad vi skal gøre og ikke gøre.
• Ego ’ et er som beslutningstageren, der styrer impulser og bedømmer, hvordan vi skal agere: den er styringen, der sidder mellem Id ’et og Superego ’et.

Anna Freud havde sin opmærksomhed dannelsen af Superego ’et og dens virkning på Ego ’et.

Ego ’et tager bestik af realiteterne i verden og arbejder simultant med Id ’et og er forvist til en lavere position af Superego ’et. Superego ’et taler et sprog af skyld og skam, som en indre kritisk forældre. Vi hører Superego ’et når vi skælder os selv ud for at tænke eller agere på en bestemt måde: Superego ’et bliver tydeligt, eller ”taler” kun, når den konfronterer Ego ’et med fjendtlighed.

Den kritiske stemme fra Superego ’et fører til angst og det er her vi ifølge Anna vi bringer vores Ego forsvarsmekanismer i spil. Der er rigtig mange måder psyken anvender for at forhindre angsten i at blive overvældende. Der er mange kreative forsvarsmekanismer vi anvender, fra humor og sublimering til benægtelse og fralæggelse.

Hendes teori blev en rig inspirationskilde for humanismen i det 20. århundrede.