Freud var pioner i hans arbejde med individet. Han beskrev sindets struktur som det ubevidste, det bevidste og det før bevidste. Freud sagde at det er nemt at tage for givet at realiteten af vores bevidsthed og naivt tro på at det vi tænker, føler, husker og oplever udgør hele vores sind. Men Freud siger at denne del kun er en fraktion af vores totale psykiske kræfter, der arbejder i vores psykiske bevidsthed. Det bevidste eksisterer kun på et overfladisk niveau som vi har adgang til her og nu. Under bevidstheden ligger det ubevidste som en magtfuld dimension, varehuset som vores aktive kognitive tilstand og adfærd styres fra. Bevidstheden er en marionetdukke af ubevidstheden.

Når det ubevidste rummer alt, har den også ifølge Freud en mindre sfære af det bevidste som han kalder det før-bevidste. Alt hvad der er bevidst, alt hvad vi ved har på et tidspunkt været ubevidst før det steg til bevidstheden, men meget af det vi bærer i ubevidstheden bliver vi aldrig bevidste om. Minder der ikke er vore hverdags arbejdshukommelse og som ikke er undertrykt, bliver i det han kalder det før bevidste som kan hentes frem af bevidstheden til hver en tid. Freud mente at ideer og minder, der er for smertefulde eller stærke og de dertil knyttede følelser er for overvældende for os at bearbejde med bevidstheden skilles ud fra bevidstheden og gemmes i ubevidstheden.

Freud opererer med begrebet psykisk energi, som er konstant over tid, den kan ikke ødelægges, men kan forandres, modificeres og konverteres. Det virker på den måde at når vi har en tanke som bevidstheden finder uacceptabel, så bliver den omdirigeret til det ubevidste i den proces Freud kaldte ”fortrængning” Vi har måske fortrængt barndoms traumer som misbrug, været vidne til en alvorlig ulykke, haft en lyst som vi fandt upassende (fx din bedste vens kæreste), eller ideer der på anden måde truer vores velbefindende eller levevis.

Det ubevidste er også hjemstedet for vores instinktive og biologiske drifter. Disse drifter styrer vores adfærd, der dirigerer os imod valg der indfrier vores basis behov. Disse drifter sikre vores overlevelse: mad og vand, forplantning, varme, tryghed og samhørighed. Freud påstår at der ubevidstheden også rummer en modsat kræft, dødsdriften, denne drift er selvdestruktiv, der driver os fremad, selvom vi ved det bringer os nærmere døden

Senere introducerede Freud en ny kontrollerende struktur hvor psyken består af tre dele:

• Id ’et – der består af de primitive impulser adlyder ”fornøjelsesprincippet”, der siger at ethvert ønske impuls, skal imødekommes øjeblikkeligt. Den vil have alt nu og her.
• Ego ’et – følger ”realitetsprincippet”, der siger vi kan ikke få alt vi vil have, men må vise hensyn til verden vi lever i. Ego ’et forhandler med Id ’et for at finde rimelige måder at opnå det den ønsker uden at foranledige skader eller andre forfærdelige konsekvenser. Ego ’et kontrolleres af Superego ’et.
• Superego ’et er den indre forældrestemme og sociale normer. Den er en dømmende kraft og kilden til vores samvittighed, skyld og skam.

Underbevidstheden kommunikerer stille med bevidstheden gennem vores præferencer, de referencerammer vi har tendens til at forstå ting ud fra og de symboler vi er tiltrukket af eller skaber. Beskeder der opstår på baggrund af konflikter mellem det bevidste og ubevidste kommer ofte til udtryk gennem forklædte og kodede meddelelser og det er psykoanalytikerens job at fortolke disse beskeder.

Andre velkendte måder at få adgang til det ubevidste på er de Freudianske ”slips of the tongue”, hvor man ufrivilligt får erstattet et ord med et andet, der afslører en undertrykt overbevisning, tanke, eller følelse.

En anden metode er den frie associationsteknik, der er udviklet af Carl Jung, hvor man hører et ord og så skal sige med det samme hvad man tænker.

Freud mente det var meget vigtigt at få adgang til undertrykte følelser. Fx i tilfælde hvor en person finder det svært at konfrontere andre, så vil man undertrykke følelserne fremfor at håndtere konfrontationen. Over tid fylder disse undertrykte følelser mere og mere og kommer til udtryk på andre måder: vrede, angst, depressioner, stof eller alkoholmisbrug, eller spiseforstyrrelser.