fbpx
Søg
Close this search box.
Søg
William-Glasser

Glasser, William

1966
Choice Theory & How We Learn
Kilder:

Glasser, W. (1965) Reality Theory.
Glasser, W. (1969) Schools Without Failure.
Glasser, W. (1998) Choice Theory.

“Det, der skete i fortiden og var smertefuldt, har stor betydning for det, vi er i dag, men at genbesøge denne smertefulde fortid bidrager kun lidt eller intet til det, vi har brug for at gøre nu.”

Glasser grundlagde i 1967 Institute for Reality Therapy i Californien, som senere blev omdøbt til William Glasser Institute. Glasser har gennem hele sin karriere inden for psykiatri arbejdet ud fra tesen om, at alle er naturligt sociale væsener. Han tog åbent afstand fra den konventionelle psykiatri og brugen af medicin, idet han påstod at de fleste mentale og psykologiske problemer, som mennesker oplever, faktisk er et spektrum for sund menneskelig erfaring og kan forbedres gennem ændringer i adfærd.

Hans ideer fokuserer på at opnå større glæde og tilfredshed gennem: personlige valg, ansvarlighed og transformation.

I 1965 udviklede han realitetsteorien, som har en kognitiv – adfærds og problemløsende tilgang. Den blev senere videreudviklet med valgteorien. Teorien går ud fra antagelsen om, at vi alle er motiveret til at handle på måder, der giver øget velbehag og mindsker ubehag/smerte vi ønsker at handle og tænke på måder, der får os til at føle os bedre tilpas.

Alle behagelige følelser og lidelse udspringer af vores anstrengelser efter at tilfredsstille fem genetisk bestemte behov: overlevelse, kærlighed og tilhørsforhold, magt, frihed og fornøjelser. Enhver adfærd der opfylder et af disse behov giver os glæde og hvis de ikke opfyldes, giver det lidelse. I begyndelsen af 2000’erne fremsatte han den nedenstående model for, hvordan vi lærer. Hans valgteori og model herunder indgår som grundlæggende i Milife undervisningen.

“Kernen i al god uddannelse er, når læreren opfordrer eleverne til at tænke og engagerer dem i motiverende dialoger og konstant holder øje med deres forståelse og vækst.”

I MiLife Læringsrummet

  • Opmuntre dine elever til at reflektere over om deres adfærd bringer dem tættere på, eller længere væk fra deres mål.
  • Undgå at forsøge at kontrollere dine elever, gå i dialog med dem og vær en respektfuld rollemodel for dem.
  • Opmuntre dine elever til at sætte ord på det de gerne vil, hjælp dem til at vælge, hvordan de opnår det og støt dem på deres vej der til.
  • Husk at have fokus på, hvordan vi lærer gennem variation i din undervisning og giv eleverne mulighed for at undervise hinanden.
“Vi lærer 10% af det, vi læser. 20% af det, vi hører. 30% af det, vi ser. 50% af det, vi både hører og ser. 70% af det, der bliver diskuteret. 
80% af det, vi oplever personligt. 95% af det, vi underviser andre i.”
“Godt eller dårligt, alt hvad (det?) vi gør, er vores bedste valg i det givne øjeblik.”
“Det, vi får, og det eneste, vi nogensinde kan få udefra, er informationer, og hvordan vi vælger at bruge disse informationer, er op til os.”
“Det, eleverne mangler i skolen, er en intellektuel relation eller samtale med læreren.”
“Hvis du vil ændre din tænkning, skal du begynde med at ændre din adfærd. Du skal med andre ord begynde at agere – så godt du kan – som den person, du hellere vil være, den person, du helst vil være. Gradvist vil den gamle, bange person falme væk.”
“Det er næsten umuligt for nogen – selv de mest ineffektive iblandt os – at blive ved med at vælge elendigheden, når vi først er blevet bevidste om, at der er et valg.”
“Vi har næsten altid valg, og jo bedre valg, desto mere er vi i kontrol over vores liv.”
“Effektiv undervisning er måske det sværeste job, der findes.”
“Uddannelse er den proces, hvor vi opdager, at læring tilfører vores liv kvalitet. Læring skal opleves.”
“Den dag, vi holder op med at lege, bliver den dag, vi holder op med at lære.”
“Jo mere en person erkender, at han eller hun er elsket, desto mindre vil han/hun forstyrre andre menneskers liv.”
“I dag handler meget af det, vi kalder uddannelse, blot om at indsamle og huske viden. Problemløsning og tænkning har aldrig været en stærk del af vores uddannelsessysten og er nedgraderet, undtagen i nogle få videnskabelige fag.”
“Når vi er deprimerede, tror vi på, at vi er underlagt en følelse, som vi ikke har kontrol over.”
“Hvis alle kunne lære, at det, der er rigtigt for mig, ikke betyder, at det er rigtigt for nogen andre, ville verden være et meget lykkeligere sted.”
“At fokusere på disciplin er at ignorere det reelle problem: Vi kan aldrig få elever (eller nogen andre) til at opføre sig ordentligt, hvis vi dag efter dag forsøger at tvinge dem til at gøre noget, de ikke er klar til eller motiverede for.”
“For mange af os fejler i at opfylde vores behov, fordi vi siger nej snarere end ja, og ja, hvor vi skulle sige nej.”
Søg
Alle teoretikere i alfabetisk ­rækkefølge

Tak for din tilmelding.

Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du bekræfter tilmeldingen.

Med venlig hilsen
MiLife