Brookfield argumenterer for at enestående lærere gennemgår en proces af selvkritisk refleksion, hvorved de konstant vurderer deres formodninger om deres undervisning ved at se på den gennem fire komplementere linser. Det er gennem disse kritiske linser læreren får adgangen til mange og betydeligt forskellige udsigtspunkter, hvorfra de gennemgår deres udøvelse af undervisningen.

De kritiske linser er:

• Den selvbiografiske linse. Det er her læreren kigger på sine egne erfaringer og oplevelser som lærende for at reflektere over, hvilken indflydelse og påvirkning det har på deres undervisning. Hvis læreren fx selv har en historie af at være en dårlig elev, kan det gøre til en dårlig lærer, fordi de har fået dårlige vaner.
• Elevens linse. Læreren kigger på sin undervisning set med elevernes øjne. Det handler ikke om udfyldelsen af evalueringsskemaer, det handler om at komme ind i hovedet på eleverne, fordi du som lærer ved at alle elever er forskellige og derfor opfatter ting forskelligt. Tal med eleverne om deres oplevelse af din undervisning.
• Kollegaers linse. Det er her der reflekteres over de ting vi ikke selv ser, men som andre ser hos os. Den adfærd og de værdier vi har, tager vi også med i læringsrummet og det har stor indflydelse på vores fejl i undervisningen.
• Teoretiske linse. Det er her læreren laver research på teorier, for at finde mening med, eller undersøge deres formodninger, der kan forklare hændelser.