Moscovici er født I 1925 og er af en jødisk familie. Hans tidlige voksenliv under anden verdenskrig er præget af flugt fra nazisterne og han ender i Frankrig i 1948, hvor han fik en kandidatgrad i psykologi og senere en PhD under Daniel Lagache. Moscovici var med grundlæggeren af det Europæiske Laboratorie for Social Psykologi i 1965.

Moscovici forskede i den antagelse at al tanke og forståelse er baseret på virkningen af det han kaldte ”sociale repræsentationer ”, der er de mange begreber, udtalelser og forklaringer der opstår gennem hverdagens interaktioner og kommunikationer mellem mennesker. 

Det hjælper os til at orientere os selv i den sociale og materielle verden og giver os muligheden for at kommunikere i en forsamling.  Det er i sin virkning en kollektiv sund fornuft, der opbygges gennem massemedier, religion, videnskab og interaktion mellem sociale grupper.

Han mener, at problemet ikke ligger i at oversætte de svære begreber til et mere tilgængeligt og forståeligt sprog, fordi målet er ikke at udvikle viden, men at være vidende for at være en aktiv deltager i det kollektive kredsløb.  Processen giver mulighed for, at det ukendte bliver kendt og på den måde baner vejen for at videnskab bliver til sund fornuft. Han siger videre at delte repræsentationer er der for at opbygge en fælles virkelighed – en sund fornuft som bliver almindelig.